Trivsel, sundhed og sundhedsvaner blandt - Kræftens Bekæmpelse

2. TRIVSEL SOM BEGREB
Trivsel er et begreb, som alle har en umiddelbar
forståelse af og erfaring med i hverdagen.
De fleste kan mærke, når de trives, eller i alle
tilfælde når de ikke trives. På trods af at ”trivsel”
er et hverdagsbegreb, findes der ikke en præcis
definition af, hvad begrebet indebærer. Hvad skal
der til, for at vi kan tale om, at vi trives? Er det
muligt at trives den ene dag og ikke den næste?
Kan andre bedømme, om man trives? Er det et
kulturelt bestemt begreb? Og så videre.
I dette afsnit vil se vi på forskellige forståelser af
trivselsbegrebet med udgangspunkt i den danske
forskning på området. Vi vil ligeledes komme med
et bud på en afgrænsende operationalisering af
begrebet, der leder frem til, hvordan unges trivsel
belyses i denne rapport.
2.1 UNGDOM
Ungdom er både et kulturelt og historisk fænomen.
Opfattelsen af ungdom som en periode i livet, der
fortjener særskilt opmærksomhed, er opstået for
et par hundrede år siden, organiseret omkring
samfundets institutioner, hvor skolegang og
uddannelse blev stadigt mere udbredt. Dermed
var der indskudt en fase mellem barndommen
og det voksne liv. Denne fase kalder vi i dag
”ungdommen”. Fra at ungdom var forbeholdt
overklassens børn, er der, i takt med at
uddannelsessystemet er udvidet og gjort bredt
tilgængeligt, opstået en gruppe i samfundet,
som populært kaldes ”de unge”. En gruppe
der fylder meget både antalsmæssigt og i den
samfundsmæssige diskurs.
Ungdom som social- og samfundsmæssig
kategori fremhæves ofte, enten som en
ønskværdig tid der associeres med det smarte,
det stærke, det nye - eller som en tid med
såkaldte ”ungdomsproblemer”; brug af rusmidler,
kriminalitet, kærestesorger og skoletræthed.
Generelt er ungdommen en periode præget af
øgede krav om selvstændighed, såvel fagligt som
personligt. Der er mange valg, der skal tages,
og via disse valg placerer den enkelte sig i den
samfundsmæssige helhed (1;2).
Ungdom kan således defineres ud fra mange
forskellige parametre, meget ofte et bestemt
aldersspænd der dog kan variere en del, fra
12-35 år eller måske endnu bredere. Men det
kan også være mere biologisk: f.eks. det at være
”i puberteten”, eller mere kulturelt: det at være
”under uddannelse”, eller mere socio-demografisk:
det at være ”flyttet hjemmefra, men endnu ikke
have fået børn”. I den teoretiske del har vi ikke
differentieret mellem forfatternes forskellige
definitioner på begrebet ”ungdom”.
Vi har selv valgt et aldersspænd, nemlig
16-20-årige. Dels af pragmatiske grunde og
dels fordi det netop er i denne aldersgruppe,
at fundamentet for voksenlivet lægges, f.eks.
sundhedsvaner som rygning eller alkoholmisbrug,
som kan følge en person resten af livet.
2.2 TRIVSEL
To ting går igen i det danske forskningsarbejde
med trivsel: 1) at trivsel er noget personligt og 2) at
trivsel influeres af det nære miljø, og det samfund
individet interagerer med.
Et af de første danske bud på en trivselsmodel
kommer fra Eggert Petersen (3), der lægger vægt
på den dynamiske proces mellem individ og miljø.
Ifølge Petersen er en persons adfærd udtryk for
samspillet mellem personen og det miljø, der er
relevant for personen i den bestemte situation.
TRIVSEL SOM BEGREB
11