Trivsel, sundhed og sundhedsvaner blandt - Kræftens Bekæmpelse

familier med færre socioøkonomiske ressourcer.
Økonomien var dårligere i skilsmissefamilierne,
og forældrene var hyppigere marginaliseret fra
arbejdsmarkedet. Skilsmissebørnenes materielle
opvækstvilkår var altså ikke, på alle områder,
som hos børn fra kernefamilier (36). Mathias
Lasgaard har i sin undersøgelse af ensomhed
hos 8. klasse elever fundet, at ensomhed er mere
udbredt blandt unge fra hjem med kun en forældre
(37). Ensomhed i hans studie er målt ud fra den
validerede ensomhedsskala kaldet UCLA-skalaen.
Ovennævnte studier er svære direkte at
sammenligne med vore resultater. Dette skyldes,
at vi ikke har viden om, hvornår forældrene er
blevet skilt. Desuden er der ikke anvendt de
samme indikatorer på trivsel, og målgruppen er
yngre end deltagerne i MULD undersøgelsen.
Til trods for at der i MULD ikke er benyttet den
samme skala som i Lasgaards undersøgelse,
er der ligheder i fundene, da vi også finder en
tendens til, at unge, der er ensomme er mere
udbredt i brudte familier. Det er dog værd at
bemærke, at vi finder denne sammenhæng,
uanset hvilket trivselsparameter, der måles på.
Denne tydelige tendens viser ikke nødvendigvis,
at selve skilsmissen som episode er en afgørende
faktor for unges trivsel, men at de levevilkår og
evt. familieform, der følger en skilsmisse, som
socialforskningsinstituttets undersøgelse indikerer,
kan være en risikofaktor for nogen grupper af
unge.
Når der ses på, hvordan længden/typen
af forældrenes uddannelse er, ses det, at
manglende trivsel hos unge har en social skæv
gradient, således at trivselsproblemer er mindre
udbredte blandt de mest ressourcestærke i
samfundet. Dette er især tilfældet, når der
ses på unge, der er ensomme eller har en lav
følelse af sammenhæng. Der ses dog ikke en
klar sammenhæng mellem manglende trivsel og
forældrenes socioøkonomiske position for alle
trivselsindikatorerne. Resultaterne støtter op om
fund fra Per Schultz Jørgensen, Bjørn Holsteins og
Pernille Dues skolebørnsundersøgelse, der finder,
at en større andel af unge, som ikke er glade for
livet, er ensomme, udenfor, hjælpeløse eller ikke
har selvtillid, er fra det de benævner som ”lavere
socialgrupper” (7). I skolebørnsundersøgelsen
er der set på beskæftigelse og ikke forældrenes
uddannelse, og desuden er der tale om en yngre
undersøgelsespopulation. Resultaterne kan ikke
sammenlignes uden forbehold, men det ses, at
forældrenes socioøkonomiske position ikke er
uden betydning for såvel børns som unges trivsel.
At det netop er unge med forældre, der har en
kortere uddannelse, der ikke trives, indikerer, at
social ulighed spiller en rolle for unges trivsel
og følger dermed den tendens, der bl.a. ses på
sundhedsområdet (38;39).
Aldersperioden 16-20 år er en periode med
mange skift i de rammer, der omgiver den
unge. I 15-16-års-alderen forlader de fleste
folkeskolen og starter på at arbejde eller på en
ungdomsuddannelse, og i 19-20-års-alderen
forlader de skolen og starter på en videregående
uddannelse eller på at arbejde. Det kan derfor
være interessant at analysere, om der er særlige
aldersgrupper, der er specielt udsatte for at have
trivselsproblemer. Der tegner sig ikke noget klart
mønster for de fire valgte indikatorer, hvilket kan
tyde på, at der faktisk er tale om fire forskellige
dimensioner af de unges hverdagsproblemer.
At være ensom eller i pigernes tilfælde at have
en lav følelse af sammenhæng er mere udbredt,
jo ældre de er. Mens det for problemer ser ud til
at toppe i 17-18årsalderen. At det netop er blandt
de 17-18-årige, vi finder flest, der ikke trives, kan
skyldes, at denne gruppe er flyttet - eller er ved
at flytte hjemmefra - samt er i gang med den
svære proces at beslutte, hvad de vil i fremtiden.
TRIVSEL HOS DE UNGE
33