Trivsel, sundhed og sundhedsvaner blandt - Kræftens Bekæmpelse

More documents

Recommendations

Info

% 70 60 50 40 30 20 10 0 4.1.2 Ensomhed blandt unge Ungdommen er en periode, hvor samvær med jævnaldrende får større betydning. Som følge af uddannelsesvalg skal de unge fungere i nye fællesskaber, og det er vigtigt for de unge, at de er i stand til at klare disse sociale udfordringer (2;26). Der er således en social udfordring både for den unge selv, men også for ungdomsuddannelsen eller den unges nye arbejdsplads. Figur 4.3: Oplevet ensomhed fordelt på køn (%). Aldrig ensom drenge piger d nt ensom Sjæl e Som det ses af figur 4.3, oplever den største del af de unge sjældent eller aldrig ensomhed. I alt 11 % af drengene og 16 % af pigerne giver dog udtryk for, at de ofte føler sig ensomme. Der er en markant kønsforskel, idet ca. hver tredje dreng mod kun hver femte pige siger, at de aldrig føler sig ensomme. 4.1.3 Lav følelse af sammenhæng Den tredje trivselsindikator, der anvendes i hele rapporten, er begrebet ”sammenhængsfølelse”. Begrebet er et psykologisk begreb med mange forskellige benævnelser. I sundhedsvidenskaberne er det blandt andet den medicinske sociolog 24 TRIVSEL HOS DE UNGE M eget ofte/ ofte ensom Aaron Antonovsky, der har anvendt dette livssynsbegreb. ”Følelse af sammenhæng” består ifølge Antonovsky primært af tre dimensioner: 1) håndterbarhed, 2) forståelighed og 3) meningsfuldhed (27). Til vurdering af en persons sammenhængsfølelse er der udviklet mange spørgsmålsbatterier af varierende størrelse. I Muld-spørgeskemaet benyttes et batteri med ni spørgsmål, som dækker de tre dimensioner af sammenhængsfølelse med tre spørgsmål til hvert område 7 . Unge med en mindre følelse af sammenhæng kan have sværere ved at overskue den verden, de færdes i, men det er ikke altid entydigt, hvilken af de dimensioner, som sammenhængsfølelsen består af, der er årsagen til det manglende overblik. Forskning i ”sammenhængsfølelse” tyder dog på, at det især er manglende meningsfuldhed, der viser sammenhæng med forskellige former for dårlig trivsel (27). 4.1.4 Forventningspres fra forældrene Ungdommen er en tid, hvor der sker en løsrivelse fra forældrene, og de unge skal tage flere beslutninger på egen hånd. Forældrene har i de fleste tilfælde fulgt den unge gennem dets opvækst og har stor betydning for de unge. Unges oplevelse af forældrenes forventninger til dem spiller derfor en rolle for deres trivsel. 7 Graden af en persons ”følelse af sammenhæng” beregnes ud fra et gennemsnit af 9 spørgsmål. Dette tal udgør et mål for den unges ”følelse af sammenhæng”. Herefter inddeles besvarelserne i kvintiler, det vil sige, at der laves 5 lige store grupper baseret på scoren. Grupperne kaldes meget lav, lav, middel, høj og meget høj følelse af sammenhæng. Dette betyder, at der er lige mange personer i hver af de 5 kategorier, der benyttes. En præsentation af fordelingen giver derfor ikke mening. Grupperne lav og meget lav følelse af sammenhæng er lagt sammen i denne rapport. Det samme gælder for høj og meget høj følelse af sammenhæng.
% 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Fordelingen af, hvordan de unge oplever forældrenes forventninger til dem angående skole og arbejdspræstationer, er vist i figur 4.4. Figur 4.4: Oplevelse af forventninger fra forældre om at klare sig godt i skolen eller på arbejdet. Fordelt på køn (%). Forventninger støtter drenge piger Forventninger hverken støtter eller presser Forventninger presser Ingen forventninger Som det fremgår af figur 4.4 har langt de fleste en klar fornemmelse af, at deres forældre har en eller anden form for forventning til deres præstationer i skolen eller på arbejde. Kun lidt over 2 % hos begge køn mener, at deres forældre ingen forventninger har til, hvordan de klarer sig i skolen eller på arbejdet. Flertallet af de unge føler sig støttet af deres forældres forventninger. I alt 11 % af drengene og 14 % af pigerne oplever imidlertid, at forældrenes forventninger presser dem. Sammenlagt er der 29 % af drengene og 27 % af pigerne, der ikke oplever deres forældres forventninger som støttende. ”Forventningspres” fra forældre er således den eneste af de fire trivselsindikatorer, hvor andelen med manglende trivsel ikke er markant højere blandt pigerne. % 60 50 40 30 20 10 0 4.2 UNGE MED FLERE TRIVSELSPROBLEMER Unge, der har så alvorlige trivselsproblemer, at de er på kant med loven, er voldelige over for sig selv eller over for andre eller er direkte behandlingskrævende på psykiatriske afdelinger, kan ikke forventes at svare på et postomdelt spørgeskema. De fire trivselsindikatorer i denne rapport har til hensigt at belyse forskellige former for begyndende trivselsproblemer i hverdagen i et forsøg på at indkredse en bredere trivselsproblematik, der ikke udelukkende rammer den mest belastede gruppe af unge. Figur 4.5: Andele med et eller flere trivselsproblemer: personlige problemer, ensomhed og lav sammenhængsfølelse fordelt på køn (%). drenge piger Trives Manglende trivsel på 1 ud af 3 Manglende trivsel på 2 ud af 3 Figur 4.5 viser, at over halvdelen af de unge rapporterer om manglende trivsel i forhold til at føle sig ensom, at have lav ”sammenhængsfølelse” eller at have problemer, der vanskeliggør daglige gøremål. Af gruppen, der ikke trives optimalt, er der flest i gruppen, der “kun” føler, de ikke trives på ét af de tre områder – der er tale om i alt 28%. Der er en gruppe på 6 % af drengene og 11 % af pigerne, der oplever manglende trivsel på alle tre indikatorer. Forventningspres fra forældre er ikke taget med i denne sammenhæng, dels fordi spørgsmålet ikke har været med alle år, TRIVSEL HOS DE UNGE Manglende trivsel på 3 ud af 3 25
Page 3: TRIVSEL, SUNDHED OG SUNDHEDSVANER B
Page 7 and 8: INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Indhol
Page 9 and 10: 1. OPSUMMERING 1.1 BEGREBET TRIVSEL
Page 11 and 12: 1.4 FORVENTNINGER, STØTTE OG PRES
Page 13 and 14: 2. TRIVSEL SOM BEGREB Trivsel er et
Page 15 and 16: Deres definition af trivsel er rett
Page 17 and 18: præges fra forskellige sider og m
Page 19 and 20: 2.8 INDIKATORER PÅ DÅRLIG TRIVSEL
Page 21 and 22: Hele landet 3. DATA-, METODE- OG L
Page 23 and 24: Tabeltype 2: Denne tabeltype findes
Page 25: 4. TRIVSEL HOS DE UNGE I dette kapi
Page 29 and 30: Figur 4.8: Personlige problemer for
Page 31 and 32: % 25 20 15 10 5 0 Samboende foræld
Page 33 and 34: % 40 30 20 10 0 16 år 4.3.4 Opleve
Page 35 and 36: familier med færre socioøkonomisk
Page 37 and 38: 5. PRES OG FORVENTNINGER Dagens ves
Page 39 and 40: forventninger, der opleves som et
Page 41 and 42: 5.1.4 Forventninger til at den unge
Page 43 and 44: 5.1.7 Forventninger til at den unge
Page 45 and 46: OR 3 2. 5 2 1. 5 1 0. 5 0 Forventni
Page 47 and 48: OR 3 2. 5 2 1. 5 1 0. 5 0 Forventni
Page 49 and 50: 5.2.3 Lav følelse af sammenhæng i
Page 51 and 52: 5.3 RESUMÉ AF RESULTATER • Stør
Page 53 and 54: % 50 40 30 20 10 0 Gymnasial udd. 6
Page 55 and 56: Tabel 6.1: Odds-ratioen for at klar
Page 57 and 58: Tabel 6.2: Odds-ratioen for at pjæ
Page 59 and 60: Dette er tendenser, der også ses h
Page 61 and 62: OR 4. 5 4 3. 5 3 2. 5 2 1. 5 1 0. 5
Page 63 and 64: København 2005” ses det, at pjæ
Page 65 and 66: 7. SUNDHEDSADFÆRD Livsstilsfaktore
Page 67 and 68: OR 2 1. 5 1 0. 5 0 Høj følelse af
Page 69 and 70: Tabel 7.3: Odds-ratioen for at have
Page 71 and 72: Figur 7.5 viser, at drenge, der fø
Page 73 and 74: 7.4 TRIVSEL OG FYSISK AKTIVITET Hos
Page 75 and 76: 7.5 RESUMÉ AF RESULTATER • Unge,
Page 77 and 78:
8. TRIVSEL OG SUNDHED I foregående
Page 79 and 80:
OR 2. 5 2 1. 5 1 0. 5 0 Ingen perso
Page 81 and 82:
OR 3. 5 3 2. 5 2 1. 5 1 0. 5 0 Inge
Page 83 and 84:
OR 4. 5 4 3. 5 3 2. 5 2 1. 5 1 0. 5
Page 85 and 86:
Tabel 8.7:Odds-ratioen for at være
Page 87 and 88:
8.9 DISKUSSION De forskellige forme
Page 89 and 90:
REFERENCER (1) Illeris K, Noemi Kat
Page 91 and 92:
(41) Simonsen B. “Skriv noget om
Page 93 and 94:
BILAG A PRÆSENTATION AF ANVENDTE V
Page 95 and 96:
Hvordan opfatter du dine venner/bek
Page 97 and 98:
Fysisk aktivitet Målet for de unge
Page 99:
BILAG B SVARFORDELING PÅ ANVENDTE
show all

Trivsel, sundhed og sundhedsvaner blandt - Kræftens Bekæmpelse

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?