Notat om DHI's rapport om ålegræsværktøjet til vurdering af ...

dmu.dk

Notat om DHI's rapport om ålegræsværktøjet til vurdering af ...

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER

AARHUS UNIVERSITET

Side 4/9

DHI benytter tidligere undersøgelser (afhandling af Olesen & Sand-

Jensen 1993) til at argumentere for, at ålegræssets lyskrav 3-dobles, når

temperaturen stiger fra 15˚C til 21˚C. Af samme afhandling fremgår det

dog, at ålegræssets lyskrav ved 7˚C ligger midt imellem lyskravet ved 15

og 21˚C, og at sammenhængen derfor ikke er entydig. (Afhandlingens data

viser, at ålegræssets lyskrav (Ic) ved de tre temperaturer er: 7˚C : 1,63;

15˚C: 1,07; 21˚C: 2,72 μmol fotoner m -2 s -1 ).

Nye detaljerede analyser af temperaturens og lysets betydning for

ålegræssets dybdegrænse dokumenterer, at lyset spiller en langt større

rolle end vandtemperaturen for ålegræssets dybdegrænse i de danske farvande.

Det er kolleger fra DMU og Københavns Universitet (Peter Stæhr

og Jens Borum) der har gennemført dette studium, som først nu er på vej

i trykken, og som DHI derfor ikke havde kendskab til og mulighed for at

lade indgå i deres rapport.

DMU vurderer, at temperaturen generelt betyder langt mindre for

ålegræssets dybdegrænse end lyset, bortset fra de sjældne situationer,

hvor temperaturen er så ekstremt høj, at den slår ålegræsset ihjel. DMU

er enig i, at høje temperaturer påvirker ålegræssets dybdegrænse i negativ

retning, og at høje temperaturer i det hele taget forstærker de negative effekter

af eutrofiering på ålegræsset og på økosystemet som helhed.

Afsluttende vil vi gerne understrege, at DHI’s og DMU’s analyser af udviklingen

i sigtdybde og dybdegrænser også har en række vigtige fælles budskaber:

Både DHI’s og DMU’s analyser bekræfter, at ålegræsset ikke har oplevet

en generel fremgang på trods af de seneste årtiers reduktioner i belastningen

med næringsstoffer. DMU har gentagne gange påpeget, at en væsentlig

årsag til dette er, at vandet ikke er blevet klarere, og at ålegræsset

derfor ikke har mulighed for at brede sig.

Både DHI’s og DMU’s analyser viser, at der er store lokale forskelle i,

hvordan økosystemerne reagerer på reduktioner i belastninger, og at det

derfor er vigtigt at inddrage lokale aspekter for at forstå økosystemernes

respons. Sådanne udvidede analyser af udviklingstendenser og årsagssammenhænge

kan bidrage til at etablere endnu stærkere værktøjer til at

måle vandkvalitet.

Temperaturstigninger bør inddrages til at korrigere miljømål i fremtidige

vandplaner. BLST har indtil videre ikke inddraget klimaeffekter i første

generation af vandplaner. Diskussionen ovenfor understreger imidlertid

vigtigheden af at medtage andre effekter, som påvirker de værktøjer, som

udarbejdes til forvaltning af havområderne jf. de europæiske direktiver.

DMU håber, at der med dette notat er skabt klarhed over en række problemstillinger,

som er blevet rejst omkring ålegræs i havet samt om de faktorer,

More magazines by this user
Similar magazines