Notat om DHI's rapport om ålegræsværktøjet til vurdering af ...

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER
AARHUS UNIVERSITET
Side 4/9
DHI benytter tidligere undersøgelser (afhandling af Olesen & Sand-
Jensen 1993) til at argumentere for, at ålegræssets lyskrav 3-dobles, når
temperaturen stiger fra 15˚C til 21˚C. Af samme afhandling fremgår det
dog, at ålegræssets lyskrav ved 7˚C ligger midt imellem lyskravet ved 15
og 21˚C, og at sammenhængen derfor ikke er entydig. (Afhandlingens data
viser, at ålegræssets lyskrav (Ic) ved de tre temperaturer er: 7˚C : 1,63;
15˚C: 1,07; 21˚C: 2,72 μmol fotoner m -2 s -1 ).
Nye detaljerede analyser af temperaturens og lysets betydning for
ålegræssets dybdegrænse dokumenterer, at lyset spiller en langt større
rolle end vandtemperaturen for ålegræssets dybdegrænse i de danske farvande.
Det er kolleger fra DMU og Københavns Universitet (Peter Stæhr
og Jens Borum) der har gennemført dette studium, som først nu er på vej
i trykken, og som DHI derfor ikke havde kendskab til og mulighed for at
lade indgå i deres rapport.
DMU vurderer, at temperaturen generelt betyder langt mindre for
ålegræssets dybdegrænse end lyset, bortset fra de sjældne situationer,
hvor temperaturen er så ekstremt høj, at den slår ålegræsset ihjel. DMU
er enig i, at høje temperaturer påvirker ålegræssets dybdegrænse i negativ
retning, og at høje temperaturer i det hele taget forstærker de negative effekter
af eutrofiering på ålegræsset og på økosystemet som helhed.
Afsluttende vil vi gerne understrege, at DHI’s og DMU’s analyser af udviklingen
i sigtdybde og dybdegrænser også har en række vigtige fælles budskaber:
Både DHI’s og DMU’s analyser bekræfter, at ålegræsset ikke har oplevet
en generel fremgang på trods af de seneste årtiers reduktioner i belastningen
med næringsstoffer. DMU har gentagne gange påpeget, at en væsentlig
årsag til dette er, at vandet ikke er blevet klarere, og at ålegræsset
derfor ikke har mulighed for at brede sig.
Både DHI’s og DMU’s analyser viser, at der er store lokale forskelle i,
hvordan økosystemerne reagerer på reduktioner i belastninger, og at det
derfor er vigtigt at inddrage lokale aspekter for at forstå økosystemernes
respons. Sådanne udvidede analyser af udviklingstendenser og årsagssammenhænge
kan bidrage til at etablere endnu stærkere værktøjer til at
måle vandkvalitet.
Temperaturstigninger bør inddrages til at korrigere miljømål i fremtidige
vandplaner. BLST har indtil videre ikke inddraget klimaeffekter i første
generation af vandplaner. Diskussionen ovenfor understreger imidlertid
vigtigheden af at medtage andre effekter, som påvirker de værktøjer, som
udarbejdes til forvaltning af havområderne jf. de europæiske direktiver.
DMU håber, at der med dette notat er skabt klarhed over en række problemstillinger,
som er blevet rejst omkring ålegræs i havet samt om de faktorer,