Notat om DHI's rapport om ålegræsværktøjet til vurdering af ...

More documents

Recommendations

Info

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET Side 4/9 DHI benytter tidligere undersøgelser (afhandling af Olesen & Sand- Jensen 1993) til at argumentere for, at ålegræssets lyskrav 3-dobles, når temperaturen stiger fra 15˚C til 21˚C. Af samme afhandling fremgår det dog, at ålegræssets lyskrav ved 7˚C ligger midt imellem lyskravet ved 15 og 21˚C, og at sammenhængen derfor ikke er entydig. (Afhandlingens data viser, at ålegræssets lyskrav (Ic) ved de tre temperaturer er: 7˚C : 1,63; 15˚C: 1,07; 21˚C: 2,72 μmol fotoner m -2 s -1 ). Nye detaljerede analyser af temperaturens og lysets betydning for ålegræssets dybdegrænse dokumenterer, at lyset spiller en langt større rolle end vandtemperaturen for ålegræssets dybdegrænse i de danske farvande. Det er kolleger fra DMU og Københavns Universitet (Peter Stæhr og Jens Borum) der har gennemført dette studium, som først nu er på vej i trykken, og som DHI derfor ikke havde kendskab til og mulighed for at lade indgå i deres rapport. DMU vurderer, at temperaturen generelt betyder langt mindre for ålegræssets dybdegrænse end lyset, bortset fra de sjældne situationer, hvor temperaturen er så ekstremt høj, at den slår ålegræsset ihjel. DMU er enig i, at høje temperaturer påvirker ålegræssets dybdegrænse i negativ retning, og at høje temperaturer i det hele taget forstærker de negative effekter af eutrofiering på ålegræsset og på økosystemet som helhed. Afsluttende vil vi gerne understrege, at DHI’s og DMU’s analyser af udviklingen i sigtdybde og dybdegrænser også har en række vigtige fælles budskaber: Både DHI’s og DMU’s analyser bekræfter, at ålegræsset ikke har oplevet en generel fremgang på trods af de seneste årtiers reduktioner i belastningen med næringsstoffer. DMU har gentagne gange påpeget, at en væsentlig årsag til dette er, at vandet ikke er blevet klarere, og at ålegræsset derfor ikke har mulighed for at brede sig. Både DHI’s og DMU’s analyser viser, at der er store lokale forskelle i, hvordan økosystemerne reagerer på reduktioner i belastninger, og at det derfor er vigtigt at inddrage lokale aspekter for at forstå økosystemernes respons. Sådanne udvidede analyser af udviklingstendenser og årsagssammenhænge kan bidrage til at etablere endnu stærkere værktøjer til at måle vandkvalitet. Temperaturstigninger bør inddrages til at korrigere miljømål i fremtidige vandplaner. BLST har indtil videre ikke inddraget klimaeffekter i første generation af vandplaner. Diskussionen ovenfor understreger imidlertid vigtigheden af at medtage andre effekter, som påvirker de værktøjer, som udarbejdes til forvaltning af havområderne jf. de europæiske direktiver. DMU håber, at der med dette notat er skabt klarhed over en række problemstillinger, som er blevet rejst omkring ålegræs i havet samt om de faktorer,
DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET Side 5/9 der regulerer udbredelsen. Begge dele er afgørende for i hvilket omfang ålegræs kan anvendes i forvaltningen af havmiljøet. Med venlig hilsen Bo Riemann Forskningschef
Page 1 and 2: DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHU
Page 3: DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHU
Page 7 and 8: DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHU
Page 9: DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHU

Notat om DHI's rapport om ålegræsværktøjet til vurdering af ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?