DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET Side 4/9 DHI benytter tidligere undersøgelser (<strong>af</strong>handling <strong>af</strong> Olesen & Sand- Jensen 1993) <strong>til</strong> at argumentere for, at ålegræssets lyskrav 3-dobles, når temperaturen stiger fra 15˚C <strong>til</strong> 21˚C. Af samme <strong>af</strong>handling fremgår det dog, at ålegræssets lyskrav ved 7˚C ligger midt imellem lyskravet ved 15 og 21˚C, og at sammenhængen derfor ikke er entydig. (Afhandlingens data viser, at ålegræssets lyskrav (Ic) ved de tre temperaturer er: 7˚C : 1,63; 15˚C: 1,07; 21˚C: 2,72 μmol fotoner m -2 s -1 ). Nye detaljerede analyser <strong>af</strong> temperaturens og lysets betydning for ålegræssets dybdegrænse dokumenterer, at lyset spiller en langt større rolle end vandtemperaturen for ålegræssets dybdegrænse i de danske farvande. Det er kolleger fra DMU og Københavns Universitet (Peter Stæhr og Jens Borum) der har gennemført dette studium, s<strong>om</strong> først nu er på vej i trykken, og s<strong>om</strong> DHI derfor ikke havde kendskab <strong>til</strong> og mulighed for at lade indgå i deres <strong>rapport</strong>. DMU vurderer, at temperaturen generelt betyder langt mindre for ålegræssets dybdegrænse end lyset, bortset fra de sjældne situationer, hvor temperaturen er så ekstremt høj, at den slår ålegræsset ihjel. DMU er enig i, at høje temperaturer påvirker ålegræssets dybdegrænse i negativ retning, og at høje temperaturer i det hele taget forstærker de negative effekter <strong>af</strong> eutrofiering på ålegræsset og på økosystemet s<strong>om</strong> helhed. Afsluttende vil vi gerne understrege, at DHI’s og DMU’s analyser <strong>af</strong> udviklingen i sigtdybde og dybdegrænser også har en række vigtige fælles budskaber: Både DHI’s og DMU’s analyser bekræfter, at ålegræsset ikke har oplevet en generel fremgang på trods <strong>af</strong> de seneste årtiers reduktioner i belastningen med næringsstoffer. DMU har gentagne gange påpeget, at en væsentlig årsag <strong>til</strong> dette er, at vandet ikke er blevet klarere, og at ålegræsset derfor ikke har mulighed for at brede sig. Både DHI’s og DMU’s analyser viser, at der er store lokale forskelle i, hvordan økosystemerne reagerer på reduktioner i belastninger, og at det derfor er vigtigt at inddrage lokale aspekter for at forstå økosystemernes respons. Sådanne udvidede analyser <strong>af</strong> udviklingstendenser og årsagssammenhænge kan bidrage <strong>til</strong> at etablere endnu stærkere værktøjer <strong>til</strong> at måle vandkvalitet. Temperaturstigninger bør inddrages <strong>til</strong> at korrigere miljømål i fremtidige vandplaner. BLST har ind<strong>til</strong> videre ikke inddraget klimaeffekter i første generation <strong>af</strong> vandplaner. Diskussionen ovenfor understreger imidlertid vigtigheden <strong>af</strong> at medtage andre effekter, s<strong>om</strong> påvirker de værktøjer, s<strong>om</strong> udarbejdes <strong>til</strong> forvaltning <strong>af</strong> hav<strong>om</strong>råderne jf. de europæiske direktiver. DMU håber, at der med dette notat er skabt klarhed over en række problems<strong>til</strong>linger, s<strong>om</strong> er blevet rejst <strong>om</strong>kring ålegræs i havet samt <strong>om</strong> de faktorer,
DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET Side 5/9 der regulerer udbredelsen. Begge dele er <strong>af</strong>gørende for i hvilket <strong>om</strong>fang ålegræs kan anvendes i forvaltningen <strong>af</strong> havmiljøet. Med venlig hilsen Bo Riemann Forskningschef