Hele publikationen som PDF - Domstolene

Magasin for Danmarks Domstole
Side 6:
# 11
SEPT
2012
Elev ved domstolene: “Man kan lidt af det hele”
Danmarks Domstole har omkring 100 kontorelever, som i løbet af to år kommer ud i næsten alle afkroge af
domstolene. En af dem er Mads Jespersen.
3 Mål og værdier: Tydelige krav skaber rene linjer i Kriminalforsorgen 12 Domstolenes møde med folket
14 Den Særlige Klageret: En ventil for retfærdigheden 20 Når jurister og matematikere støder sammen 23
JFS-siden 24 Kort Nyt

2 RETTEN RUNDT # 11 | LEDER
VÆRN OM VÆRDIERNE
De nye mål og værdier for Danmarks Domstole venter lige om
hjørnet, og det er alle medarbejderes opgave og ansvar, at ord
bliver omsat til handling, så domstolene stadig kan bryste sig af
stærke og stabile værdier.
Fire måneder kan jeg nu tælle i rollen
som direktør for Danmarks Domstole. I
den, dog stadig relativt korte, tid er jeg
blevet klogere på domstolene på fl ere
måder. Jeg har besøgt retter rundt om i
landet og talt med medarbejdere og ledere,
alt imens dagligdagen som direktør
er begyndt at indfi nde sig. Jeg er kommet
ind i organisationen så at sige, og jeg har
efterhånden dannet mig et indtryk af
Danmarks Domstole.
Danmarks Domstole er mange ting
– det er god service til borgerne, det er
effektivitet på arbejdspladsen og ikke
mindst en afgørende kvalitet i samfundet.
Men noget af det, der især har bidt sig
fast i mit møde med domstolene, er den
stolthed, der bor i medarbejderne. Det
er en værnen om værdierne. Danmarks
Domstole er en organisation med stærke
og vigtige værdier, og det mærker man
INDHOLD
Tydelige krav skaber rene linjer i Kriminalforsorgen .................... 3-5
Elev ved domstolene: ”Man kan lidt af det hele”..........................6-11
Domstolenes møde med folket ........................................................12-13
Den Særlige Klageret: En ventil for retfærdigheden ............... 14-19
Når matematikere og jurister støder sammen ..................................20-22
JFS-siden ........................................................................................................23
Kort Nyt .................................................................................................... 24-27
tydeligt, når snakken falder på netop
balancen mellem effektivitet, kvalitet og
service.
Derfor er det også afgørende, at vi nu
holder vores værdier op imod nye tider,
nye strukturer og nye tendenser og gør
klar til at se dem i et nyt lys. Men uden at
vi glemmer det essentielle i vores arbejde.
Det er denne proces, domstolene har
været igennem den seneste tid med vores
mål- og værdiprojekt. Vi har debatteret,
vi har overvejet, vi har spurgt, vi har fået
svar, og bestyrelsen har nu truffet den endelige
beslutning om, hvordan Danmarks
Domstoles mål og værdier frem til 2018
bør se ud. Projektet, der skal sætte retningen
for Danmarks Domstoles udvikling
fremover, er ved at nå sin ende.
Og så alligevel slet ikke! For det er
først nu, det virkelig går i gang. Når de nye
mål og værdier lanceres 1. oktober, be-
Næste nummer af RETTEN RUNDT udkommer medio december 2012.
Forsiden: Mads Jespersen, Retten i Kolding
Foto: Kristian Brasen, Zandra Damsgaard, Mikkel Østergaard – Fonden for
Velfærdsteknologi, Højesteret og Retten i Kolding
Tidsskrift for ca. 2.500 ansatte ved domstolene, i Procesbevillingsnævnet
og Domstolsstyrelsen samt interesserede brugere.
Udgivet af:
Domstolsstyrelsen
Store Kongensgade 1-3
1264 København K
Telefon 70 10 33 22
Telefax 70 10 44 55
gynder det egentlige arbejde. Det er nu, at
værdierne og målene skal vokse sig større
end blot ord på et stykke papir. Det er nu,
de skal omsættes til praksis, så de kan
blive en del af vores dagligdag og komme
til udtryk i vores møde med omverdenen.
Der vil den næste tid kunne opleves
en række tiltag i den forbindelse, lige fra
stormøder og artikler, som her i dette
nummer af Retten Rundt, til videoer og
tryksager. Men uanset dette er det alle
medarbejdere i domstolenes ansvar at
tage det nye værdisæt til sig og forholde
sig til værdierne ud fra egen situation. For
kun på den måde kan vi fortsætte med at
have stærke værdier i Danmarks Domstole
– men i et nyt og nutidigt lys.
Charlotte Münter, direktør
Ansvarlig ifl g.medieansvarsloven: Direktør Charlotte Münter
Redaktør: Louise Hagemann
Redaktionsgruppe: Mai Ahlberg, Retten i Glostrup, Karsten Rifbjerg Erichsen, Retten i
Hillerød, Ulla Otken, Retten på Frederiksberg, Ellen Busck Porsbo, Østre Landsret
Design og layout: Boje Mobeck, www.boje-mobeck.dk
Oplag 3.150

MÅL OG VÆRDIER
Af freelancejournalist Ally Larsen
De kalder det godt nok ikke ’værdier’, men ’medarbejderkrav’ i
Kriminalforsorgen, men meningen er den samme, som når vi i
domstolene til oktober tager hul på snakken om de nye mål og
værdier: Gennem en række korte formuleringer af, hvad man
som medarbejder skal huske på, og hvordan man bør handle,
har Kriminalforsorgen udstukket en fælles retning for, hvordan
den enkelte medarbejder og organisationen som helhed skal
udvikle sig.
”Vi byggede på en succes med krav til ledere om god ledelse.
Det skabte et fælles sprog og en fælles ramme, så det mente vi
var fornuftigt at brede ud til, at også medarbejdere skulle leve op
til bestemte krav,” siger HR-udviklingskonsulent Anne Larsen fra
Direktoratet for Kriminalforsorgen, som understreger, at der ikke
er tale om en facitliste eller et redskab til at afskedige nogen,
men om et dialogværktøj.
At kalde det krav er helt bevidst.
”Vi ønsker at være direkte, så vi vil ikke pakke det ind. Det
betyder ikke, at man skal være et supermenneske fra starten,
TYDELIGE KRAV SKABER RENE LINJER I KRIMINALFORSORGEN | RETTEN RUNDT # 11 3
HVEM ER VI?
HVAD SKAL VI VÆRE GODE TIL?
TYDELIGE KRAV
SKABER RENE LINJER I
KRIMINALFORSORGEN
Da Kriminalforsorgens medarbejdere for tre år siden rettede blikket indad og stillede sig selv spørgsmålene
”hvem er vi?” og ”hvad skal vi være gode til?”, blev værdierne formuleret som et sæt medarbejderkrav.
Det skaber rene linjer.
blot at man skal være villig til at arbejde med sig selv,” fortæller
Anne Larsen.
En stemme til alle
Ligesom Danmarks Domstole har været igennem en proces, hvor
vi har gransket vores rolle, mål og værdier, var Kriminalforsorgen
for tre år siden igennem en proces, hvor medarbejdere fra alle
dele af organisationen kom med indspark til, hvad der karakteriserer
arbejdet i Kriminalforsorgen, og hvad man skal være god til
som medarbejder. Det kom der en liste med otte medarbejderkrav
ud af.
”Alle 5000 medarbejdere på tværs af niveau og tjenestested
– lige fra fængselsbetjente i Nordjylland til socialrådgivere på
Bornholm – blev spurgt, hvad de mente, vi var gode til, når vi er
rigtig gode til vores arbejde, og hvad vi skal være gode til for at
kunne balancere mellem det hårde og det bløde, som er vores
fælles værdi,” fortæller HR-udviklingskonsulent Anne Larsen.
Via en knap på intranettet løb der mange bud ind, som efter

4 RETTEN RUNDT # 11 | TYDELIGE KRAV SKABER RENE LINJER I KRIMINALFORSORGEN
DU SKAL
MESTRE DIT
FAG
DU SKAL VÆRE
ENGAGERET
DU SKAL TAGE ANSVAR
DU SKAL RESPEKTERE
BESLUTNINGER HVEM ER VI?
DU SKAL KOMMUNIKERE
HVAD SKAL VI VÆRE GODE TIL? ORDENTLIGT
DU SKAL TÆNKE PÅ TVÆRS AF
HELE KRIMINALFORSORGEN
DU SKAL SÆTTE
DIG I ANDRES
STED
HVEM ER VI?
HVAD SKAL VI
VÆRE GODE TIL?
HVAD SKAL VI
VÆRE GODE TIL?
HVEM
ER VI?
HVAD SKAL VI VÆRE GODE TIL?
DU SKAL
SAMARBEJDE
Kriminalforsorgens otte medarbejderkrav udstikker en fælles retning for, hvordan den enkelte medarbejder og organisationen som helhed skal udvikle sig.

en proces blev opsummeret i de otte krav, som siden 2009 har
været fælles for alle. De otte krav er formuleret i en 40 siders
e-bog med små historier, som giver et indblik i medarbejdernes
råderum, for i en travl hverdag med pludseligt opståede situationer
skal man kunne reagere hurtigt og beslutte, hvad der er
bedst at gøre lige nu.
Fælles sprog giver klare forventninger
Mik Grüning, som de seneste tre år har været vicefængselsinspektør
i Statsfængslet ved Horserød, er glad for de klare rammer,
som medarbejderkravene udstikker.
”Før var det i udstrakt grad forskellige krav, der blev formuleret
til hver enkelt medarbejder, fordi vi forklarede det ud fra
vores egne ord. Nu taler vi ud fra en klar ramme, og det betyder
for medarbejderne, at det er de samme krav, de bliver mødt med.
Og når forventningerne fra mig til medarbejderne er tydelige, er
det lettere at leve op til kravene. Det skaber tryghed.”
”Og når forventningerne fra mig til medarbejderne
er tydelige, er det lettere at leve op til
kravene. Det skaber tryghed.”
Mik Grüning, vicefængselsinspektør i Statsfængslet ved Horserød
Tillid på tapetet
Netop tryghed og tillid hænger sammen, og tillid har været et af
kardinalpunkterne for HR-udviklingskonsulenterne.
”Vi arbejder med kriminelle, så der er udpræget mistillid omkring
os, og det er hårdt og smitter af. Derfor vil vi gerne styrke
tilliden til hinanden,” siger Anne Larsen.
Trivselsmålinger viste, at Kriminalforsorgen lå lavere end
danske arbejdspladser i gennemsnit, når det handlede om tillid,
så derfor er det et overordnet mål at få tilliden mellem ledere og
medarbejdere og kolleger imellem op.
”Og tilliden er steget lidt fra 2009-2011, blandt andet på
grund af trivselsdage, møder, dialogprocesser og et udviklingsprojekt
på ti tjenestesteder. Men tillidsopbygning tager tid – det
er et langt og sejt træk,” siger Anne Larsen.
Mik Grüning supplerer:
”Tillid er noget, man gør sig fortjent til, og vi fokuserer meget
på at skabe et godt arbejdsmiljø her på min arbejdsplads. Men
jeg ved godt, at jeg kan tabe fl ere års opbygning igen, hvis noget
alvorligt går galt imellem mig og en gruppe medarbejdere, så det
kræver et vedvarende fokus fra ledelsens side.”
Medarbejderkrav tilpasses alle jobs
Faktisk startede hele processen med medarbejderkravene på en
ledercamp i 2006 med et ønske om at få foldet forventningerne
mere ud. Det resulterede i otte klare krav til lederne for at gøre
det lettere for den enkelte leder at forstå, hvad han/hun skal
gøre og skal kunne for at være en god leder. I 2009 stødte en
bog til med historier hentet fra dagligdagen, som lederne kunne
TYDELIGE KRAV SKABER RENE LINJER I KRIMINALFORSORGEN | RETTEN RUNDT # 11 5
se sig selv i, og som var krydret med praktiske råd til at løse
konkrete situationer.
De forskellige jobtyper i Kriminalforsorgen stiller forskellige
krav, så otte ens krav til medarbejderne betyder ikke, at alle
skal gøre det samme. Derfor var der behov for at skræddersy
kravene, alt efter hvilke roller medarbejderne varetager. Nu har
Kriminalforsorgen så udviklet kompetenceprofi ler til hver af de
otte største medarbejdergrupper, og alt i alt går det fremad med
klarheden over egen rolle og råderum, viser målingerne. Som
en ekstra krølle er ledelseskvaliteten på to år vurderet markant
højere, samtidig med at mobningen er faldet tilsvarende.
Helt ind i MUSen
Medarbejderkravene står ikke bare hengemt i et dokument på
en støvet hylde rundt omkring i fængsler og arresthuse. De er
blandt andet kommet ind i MUS-samtalerne.
Sidste år skulle hver medarbejder og leder i Statsfængslet
ved Horserød tage to medarbejderkrav med til MUS-samtalen,
som kendetegnede medarbejderen positivt eller negativt, og
fortælle, hvorfor valget faldt på dem.
”Ofte var det de samme krav, vi havde taget med, men af forskellige
årsager. Det var sjovt og lærerigt. Enkelte samtaler var
uden overlap og kunne undre umiddelbart, men når begrundelserne
kom frem, åbnede det begge parters øjne. Det var virkelig
godt og interessant, fordi det jo blev klart, hvorfor medarbejder
og leder hver især valgte, som de gjorde,” bemærker Mik Grüning.
Ligesom i Kriminalforsorgen er det også hensigten, at domstolenes
nye mål og værdier skal indarbejdes i MUS-konceptet.
Derudover vil domstolenes ansatte også støde på målene og
værdierne i konkrete projekter, kursustilbud, personalepolitikker
og strategi- og handlingsplaner. Det skal alt sammen understøtte
det store arbejde med at løfte de fl otte ord op fra papiret
og ind i det daglige arbejde ved retterne.
Domstolenes mål og værdier:
Hvad så nu?
Den 1. oktober lanceres domstolenes nye mål og
værdisæt. Det sker ved, at den nye mål- og værdibog
udkommer, og der forhåbentligt mange steder i landet
vil blive holdt stormøder, hvor det nye mål- og værdigrundlag
præsenteres og får nogle ord med på vejen.
I oktober og november er det meningen, at debatten
om, hvordan vi får indarbejdet mål og værdier i det
daglige arbejde, tages op på lokale afdelingsmøder –
så tæt som muligt på den virkelighed, hvor værdierne
skal leve i det daglige.
Mål- og værdidebatten vil blive taget op med en
række forskellige initiativer både centralt og lokalt,
ikke bare i 2012 og 2013, men helt frem til 2018.

ELEV VED DOMSTOLENE:
”MAN KAN
LIDT AF
DET HELE”

Danmarks Domstole har omkring 100 kontorelever, som i løbet af
to år kommer ud i næsten alle afkroge af domstolene. En af dem
er Mads Jespersen.
Af pressemedarbejder Zandra Damsgaard, Domstolsstyrelsen
I et krus står en fl ok sylespidse blyanter
klar til brug.
”Ja, jeg spidsede lige 50 her til morgen.
Det nytter jo ikke noget, at der ligger sådan
nogle fl ade nogle inde i retssalene,”
forklarer Mads Jespersen.
Han er halvvejs i sin uddannelse som
kontorelev ved Retten i Kolding og har
fra første dag lavet meget andet end at
spidse blyanter!
Efter handelsskoleeksamen aftjente
Mads Jespersen sin værnepligt og arbejdede
efterfølgende som rejseguide, da et
stillingsopslag fra Danmarks Domstole
fangede hans opmærksomhed og gav
næring til planen om at skifte de sydlige
himmelstrøg ud med Danmark og hjembyen
Kolding.
”Jeg har altid været interesseret i
samfundet og i, hvordan det virker, så det
lød spændende. Jeg sendte en ansøgning
og blev godt nok lidt overrasket over, at
man skulle til optagelsesprøve inden selve
samtalen. Men det gik jo fi nt, og jeg startede
i september sidste år,” fortæller han.
Kan navnene på alle
Det kræver ikke et længere ophold i den
splinternye retsbygning i Kolding at blive
klar over, at den 23-årige elev er både
vellidt og værdsat blandt rettens knap
75 medarbejdere. Det skyldes, mener
han selv, at han er gået til arbejdet og
kollegerne med et åbent sind og lyst til
at lære.
”Jeg kan navnene på alle medarbejdere
nu, og det er jo fordi, man som elev
kommer rundt i alle afdelinger og møder
alle. Man kan lidt af det hele, og det
betyder også, at man kan træde til, hvor
ELEV VED DOMSTOLENE: ”MAN KAN LIDT AF DET HELE” | RETTEN RUNDT # 11 7
der er brug for det. Når de er pressede i
en anden afdeling, og jeg bliver spurgt,
siger jeg gerne ja.”
Når Mads Jespersen i september
2013 som færdiguddannet kan kalde sig
kontorfuldmægtig, har han været omkring
samtlige rettens afdelinger: fogedretten,
skifteretten, strafferetten og civilretten
samt administrationen og informationen.
I hver afdeling har man som elev en
oplæringsansvarlig, og herudover har den
enkelte ret en overordnet uddannelsesvejleder.
”Jeg kan navnene på alle medarbejdere
nu, og det er jo fordi,
man som elev kommer rundt
i alle afdelinger og møder alle.
Man kan lidt af det hele, og det
betyder også, at man kan træde
til, hvor der er brug for det. ”
Mads Jespersen, elev ved Retten i Kolding
”Det hele virker meget svært til at
starte med, og folk har arbejdet her i 10,
15… 40 år. De kan deres ting, og man
tænker jo på, om man vil kunne leve op
til det. Det er selvfølgelig lidt specielt at
starte som ny, og man holder sig måske
lidt udenfor, indtil man fi nder ud af, hvordan
man passer ind. Det gælder sådan set
for hver ny afdeling, man starter i, men
efter en uge har man som regel fundet
sin plads.”
Startede med de døde
På deres første dag i retten blev han og
den anden nye elev vist rundt i afdelingerne
og fi k hver en uddannelsesplan for
hele elevtiden. Og så fi k Mads Jespersen
en plads i skifteretten.
”Jeg startede med de døde. Med at
registrere dødsanmeldelser. Det var lidt
mærkeligt i begyndelsen, men man lærer
det hurtigt, og man kan jo altid spørge sine
kolleger til råds. Og efter et stykke tid tør
man også tage telefonen.”
I skifteretten oplevede han at komme
helt tæt på rettens brugere, både i telefonen
og i forbindelse med personlige
møder:
”I skifteretten taler man meget med
borgerne. Folk ringer ofte og spørger,
hvad der skal ske, for de fl este har jo ikke
prøvet det før. Man skal være forberedt
på, at folk er kede af det – måske har de
mistet nogen eller er gået konkurs. Man
kommer meget tæt på. I begyndelsen var
jeg glad for, at jeg var elev og kunne sende
tingene videre, men man får en distance
til det, når først man har siddet med 30 af
den slags sager.”
Planlægger for dommerne
Sidenhen kom Mads Jespersen i fogedretten,
hvor han for alvor lærte at holde
mange bolde i luften:
”I fogedretten går det helt vildt stærkt.
Man sidder med én sag på skærmen,
mens man taler med en borger om en
anden i telefonen. Og kommer man bagud,
er der fl ere, som ringer, for så vil de jo
høre, hvad der sker med deres sager!
Så hvis man er langsom, får man endnu
mere travlt. Der er en del tastearbejde, og
selvom det ikke tager ret lang tid, kan man
næsten komme til at glemme det, fordi

8 RETTEN RUNDT #11 | ELEV VED DOMSTOLENE: ”MAN KAN LIDT AF DET HELE”
det ikke rigtigt føles som at arbejde med
sagen. Men det skal jo gøres.”
For tiden sidder Mads Jespersen i
strafferetten og berammer retsmøder,
taler med politi og advokater og opdaterer
sager i domstolenes it-systemer med
tidspunkter, parter og domme.
”Det her med advokater og dommere
har for mig altid virket sådan lidt
ophøjet, så det er sjovt at være med til at
planlægge deres retssager. Og det er jo
spændende for en på min alder at sidde
og se, hvad andre på min alder går og laver
ude i samfundet. Det ser man virkelig i
strafferetten.”
Ikke alle banditter
Selvom arbejdet som kontorelev i sagens
natur fortrinsvis foregår ved skrivebordet,
står man også sommetider ansigt til ansigt
med borgerne, både i informationen,
hvor alle rettens brugere modtages, og i
forbindelse med retsmøder.
”Man skal bare presse på for at
komme til at se retsmøder. Det giver et
godt indblik, og det er rart at vide, hvordan
tingene er foregået, når man skal sidde
og skrive om dem. Jeg har overværet
nogle retssager og er ret overrasket over,
hvor afslappet det foregår. Man har jo kun
sin viden om det fra fjernsynet, så det er
interessant at se, hvordan det foregår i
virkeligheden. Man skal også lige vænne
sig til at skulle rejse sig for dommerne og
sådan noget,” siger Mads Jespersen.
”Man skal være forberedt på, at
folk er kede af det – måske har
de mistet nogen eller er gået
konkurs. Man kommer meget
tæt på.”
Mads Jespersen
Mødet med menneskene bag sagerne
har gjort indtryk og sat tingene lidt i
perspektiv:
”Man skal minde sig selv om ikke at
skære alle over en kam. De er ikke alle
sammen nogle banditter – mange har
bare glemt at betale en regning, og de
fl este sager bliver aldrig til noget, fordi
folk fi nder ud af at få betalt.”
Hverdagene er aldrig ens
I en byret sker der hele tiden noget, og
det var en af hovedårsagerne til, at Mads
Jespersen valgte at tilbringe to år som
elev netop ved domstolene.
”Hverdagene er aldrig ens, og der er
helt nye udfordringer i hver afdeling. Man
kommer rundt i alle afdelinger og får
prøvet en masse forskelligt og mødt en
masse forskellige mennesker. Og så får
man ansvar,” siger han med eftertryk.
Arbejdet ved domstolene er også
noget, der vækker nysgerrighed blandt
venner og familie:
”Folk stiller jo en masse spørgsmål om
ting, de læser i avisen, og jeg kan ikke svare
på ret meget af det! Heroppe ved vi jo ikke
altid, hvad der foregår nede i retssalene
– pludselig ser man måske bare, at der er
fyldt med politi og journalister udenfor.”

”Man skal minde sig selv om
ikke at skære alle over en kam.
De er ikke alle sammen nogle
banditter – mange har bare
glemt at betale en regning, og
de fl este sager bliver aldrig til
noget, fordi folk fi nder ud af at
få betalt.”
ELEV VED DOMSTOLENE: ”MAN KAN LIDT AF DET HELE” | RETTEN RUNDT # 11 9

10 RETTEN RUNDT # 11 | ELEV VED DOMSTOLENE: ”MAN KAN LIDT AF DET HELE”
Ikke kun domstole
Den to år lange elevtid er afbrudt af
skoleforløb á en til fi re ugers varighed.
Her lærer elever inden for det offentlige
blandt andet om arbejdsmarkedsforhold,
velfærdsstaten, sagsbehandling, forvaltning,
kommunikation og it.
”Når man er på skole, er det sammen
med alle mulige elever inden for det offentlige:
kommunerne, SKAT, politiet, Arbejdstilsynet
og så videre. Det er offentlig
administration helt bredt, og det kan godt
være lidt en overraskelse, at det ikke kun
handler om domstolene. I min klasse er
vi tre fra domstolene – de to andre er fra
Retten i Horsens.”
”Hverdagene er aldrig ens, og
der er helt nye udfordringer
i hver afdeling. Man kommer
rundt i alle afdelinger og får
prøvet en masse forskelligt og
mødt en masse forskellige mennesker.
Og så får man ansvar.”
Mads Jespersen
Mads Jespersen er elevernes repræsentant
i domstolenes elevudvalg og har
herigennem indfl ydelse på både de faglige
og de sociale aspekter af uddannelsen.
Altid noget nyt i vente
Om det efter endt uddannelse bliver til
en karriere ved domstolene, ved Mads
Jespersen endnu ikke.
”Der er et helt år til, og der sker så
meget hele tiden, at det er svært at
tænke så langt frem. Men jobsituationen
er jo ikke ret god, så jeg kunne nu godt
forestille mig at læse videre. Måske jura.
Jeg kunne også sagtens forestille mig at
arbejde ved domstolene, men jeg har jo
slet ikke set alt endnu. Det næste, man
skal lave, er måske endnu mere spændende.
Det holder fremtidsbekymringerne
lidt på afstand, at der hele tiden er noget
nyt i vente.”
Han er dog ikke i tvivl om, hvad der
betyder mest for ham i arbejdet ved
domstolene:
Elev ved domstolene
Der er på landsplan cirka 100 elever
ved domstolene, de fl este kvinder
Antallet af elever reguleres af
Finansministeriets kvoter
Domstolseleverne er typisk mellem
19 og 22 år gamle, men der er også
enkelte ældre elever
Hvert år i september begynder et nyt
hold elever; i år er der cirka 45 nye
ansigter i retterne og i Domstolsstyrelsen
Alle elever får en uddannelsesplan,
som retternes uddannelsesansvarlige,
typisk afdelingsledere eller
”At jeg gør et godt stykke arbejde og
bliver anerkendt for det,” lyder det uden
tøven.
administrativt ansatte, udarbejder
efter Domstolsstyrelsens skabelon
Danmark er det eneste land, der har
kontorelever ved domstolene
Som elev ved domstolene har man
mulighed for en måneds udvekslingsophold
i udlandet
Domstolselever er ikke garanteret
ansættelse efter endt uddannelse,
men når domstolene rekrutterer, er
en stor del af nyansættelserne egne
elever. Flere tidligere domstolselever
bliver ligeledes ansat ved politiet
eller læser videre, eksempelvis på
jurastudiet

EN DEL AF FÆLLESSKABET
Elever ved domstolene bliver hurtigt en integreret del af medarbejderstaben
og har gennem elevudvalget mulighed for at påvirke
deres egen dagligdag.
Samtidig med at man som elev altid kan spørge sine kolleger til
råds, får man ved domstolene et stort selvstændigt ansvar.
”Undervejs i uddannelsen og i forbindelse med skoleperioderne
opdager de fl este, at de ved domstolene har og kan få
et rigtigt stort ansvar. I og med at man som elev skal rundt i
fl ere forskellige afdelinger, bliver man generalist snarere end
specialist, og det er en stor fordel i forhold til at få job bagefter,”
forklarer Lars F. Hansen, der er kontorfuldmægtig i Domstolsstyrelsen
og formand for elevudvalget.
Mads Jespersen fra Retten i Kolding er glad for både ansvaret
og muligheden for selv at prøve sig frem, samtidig med at der
altid er erfaren kollega at vende tingene med.
”Der er selvfølgelig forskel på elever, og nogen vil helst have
en til at kigge dem over skulderen, men jeg kan godt lide at prøve
mig frem og få en kollega til at tjekke det igennem bagefter.
Og når man begynder at lære sine kolleger og deres forskellige
kompetencer at kende, spørger man jo bare dem til råds hver
især,” fortæller han.
Står selv for kontakten
Det er også med sine nærmeste kolleger, at Mads Jespersen
spiser frokost og diskuterer løst og fast.
”Her i retten er de gode til at samle folk om arrangementer.
Vi har for eksempel haft et foredrag for alle medarbejdere om
arbejdsglæde. Det er sjovt som elev at være med til den slags,
og man føler sig som en del af fællesskabet.”
De øvrige domstolselever ser Mads Jespersen imidlertid ikke
ret meget til. Ud over at samles til obligatoriske seminarer to
”Undervejs i uddannelsen og i forbindelse
med skoleperioderne opdager de fl este, at
de ved domstolene har og kan få et rigtigt
stort ansvar. I og med at man som elev skal
rundt i fl ere forskellige afdelinger, bliver
man generalist snarere end specialist, og
det er en stor fordel i forhold til at få job
bagefter.”
ELEV VED DOMSTOLENE: ”MAN KAN LIDT AF DET HELE” | RETTEN RUNDT # 11 11
gange i løbet af elevtiden og måske et fagforeningsarrangement i
ny og næ, står eleverne selv for den indbyrdes kontakt.
”Det er svært at samle folk. Vi har en elevportal på intranettet,
men den bliver ikke rigtigt brugt, og det er noget, jeg godt
kunne tænke mig, at elevudvalget laver om på,” siger Mads
Jespersen.
Taler elevernes sag
Elevudvalget har til opgave at ensrette og udvikle domstolselevernes
uddannelse, og domstolenes cirka 100 elever har i sommer
valgt Mads Jespersen til det næste års tid at tale deres sag
i udvalget. Han har hidtil deltaget i et enkelt udvalgsmøde, hvor
blandt andet sygefravær var på dagsordenen.
”Eleverne er blandt dem, der har mest sygefravær, og man
taler meget om, at det handler om manglende ansvarsfølelse.
Men det kan også hænge sammen med, at man som elev ikke
har nogen feriedage, fra man starter, og til det nye ferieår begynder.
Det kigger rådet på nu,” fortæller elevrepræsentanten.
Foruden elevrepræsentanten består elevudvalget af repræsentanter
for HK, Domstolenes Tjenestemandsforening, Den
Danske Dommerforening og for de uddannelsesansvarlige ved
retterne samt af en administrationschef, en underviser, en sekretær
og formand Lars F. Hansen fra Domstolsstyrelsen.
Elevseminarer
Alle domstolselever kommer på et fælles seminar både
på deres 1. og 2. år. Fra 2013 vil der ligeledes være et
midtvejsseminar
På 1.-årsseminaret får nye elever information om
organisationen og sagsområderne samt gode råd fra de
nuværende elever, og der laves forskellige øvelser
På 2.-årsseminaret er temaerne hovedsagligt jobmuligheder
og evaluering af uddannelsen
Midtvejsseminaret kommer til at omhandle elevernes
afsluttende fagprøve

12 RETTEN RUNDT #11 | DOMSTOLENES MØDE MED FOLKET
DOMSTOLENES
MØDE MED FOLKET
Retsmøder og skrivelser var i fi re dage skiftet ud med en afslappet
snak om dette og hint på en solbeskinnet havn, da domstolene i sommer
var til folkemøde på Bornholm.
Af pressemedarbejder Zandra Damsgaard, Domstolsstyrelsen
De fl este danskeres møde med domstolene
er præget af alvor. På Bornholm
fl yttede mødet med domstolene
imidlertid denne sommer for en stund fra
retsbygningen og ud i et telt på havnen i
nordbornholmske Allinge.
Her deltog Retten på Bornholm
ligesom 280 andre instanser, organisationer,
virksomheder og politiske partier
i Folkemødet på Bornholm – en politisk
demokratifestival, som i år blev afviklet
for anden gang.
Næsten 35.000 danskere lagde den
14.-17. juni vejen forbi, og en del af dem
kiggede også indenfor i domstolsteltet,
der var bemandet med jurister og kontorfuldmægtige
fra Retten på Bornholm.
”Tanken var at synliggøre domstolene
mere, navnlig for den store del af befolkningen,
der aldrig eller kun sjældent har
noget at gøre med domstolene, og hvis
viden om domstolene begrænser sig til
hverdagens til tider unuancerede pressedækning
af domstolenes arbejde,” fortæller
retspræsident Henrik Engell Rhod.
Fiktiv retssag et tilløbsstykke
Rettens medarbejdere besvarede praktiske
spørgsmål, uddelte brochurer og
småsnakkede med de besøgende, men
de store trækplastre var de arrangementer,
som var blevet stablet på benene i
samarbejde med Dommerforeningen og
Advokatrådet.
Dommerforeningens formand Mikael
Sjöberg deltog sammen med justitsminister
Morten Bødskov (S), MF Søren Pind
(V) og Advokatrådets Søren Juul i en højaktuel
debat om politiske undersøgelseskommissioner.
Debatten tiltrak omtrent
70 tilhørere fredag.
Et endnu større tilløbsstykke var
afviklingen af en fi ktiv retssag med Henrik
Rhod som dommer og et ganske særligt
nævningeting bestående af retsordførerne
fra seks af Folketingets partier.
”Tanken var at synliggøre domstolene
mere, navnlig for den
store del af befolkningen, der
aldrig eller kun sjældent har
noget at gøre med domstolene,
og hvis viden om domstolene
begrænser sig til hverdagens til
tider unuancerede pressedækning
af domstolenes arbejde.”
Henrik Engell Rhod, præsident ved Retten på Bornholm
Omkring 120 mennesker stimlede
sammen for at overvære retssagen mod
en mand, som stod tiltalt for at have
voldtaget sin kollega under en fi rmafest.
De to parter var de eneste skuespillere,
idet både forsvarer og anklager ligesom
dommeren var den ægte vare.
Demokratisk folkeoplysning
Folkemødet på Bornholm er en politisk
festival, som i bund og grund hylder
demokratiet. Foruden de politiske partier
og altså domstolene i skikkelse af Retten
på Bornholm deltog i år fl ere ministerier,
Danske Regioner, Advokatrådet, Institut
for Menneskerettigheder og mange andre.
”Folkemødet er et helt nyt tiltag i formidlingen
af det danske demokrati. Det er
hensigten med Folkemødet dels af skabe
et nyt rum for den politiske diskussion,
dels at være folkeoplysende over en bred
front med udgangspunkt i de demokratiske
institutioner,” forklarer Henrik Rhod.
Retten på Bornholm fandt det derfor
naturligt at repræsentere den dømmende
magt ved det store lokale arrangement.
”Erfaringerne fra Folkemødet 2012
bekræftede efter min opfattelse behovet
for, at domstolene også fremover ligesom
andre demokratiske institutioner afsætter
ressourcer til at deltage i en så velbesøgt
folkeoplysningsbegivenhed med så stor
mediebevågenhed,” siger retspræsidenten.
Domstolsstyrelsen undersøger i øjeblikket
muligheden for et eventuelt fælles
engagement i næste års folkemøde.

DOMSTOLENES MØDE MED FOLKET | RETTEN RUNDT # 11 13
Folkemødet på Bornholm
• Folkemødet er en demokrati- eller politisk festival
arrangeret af Bornholms Regionskommune
• I 2011 besøgte cirka 10.000 Folkemødet
• I 2012 nåede besøgstallet næsten 35.000
• 281 arrangører stod bag 748 gratis arrangementer
i og uden for 160 telte
• 20 ministre og fl ere end 200 politikere fra kommuner,
regioner, EU og Folketinget deltog
• 400 journalister dækkede Folkemødet alene på
Bornholm
• Folkemødets forbillede er ”Almedalsveckan” på
Gotland, som afholdes hvert år i uge 27
• Folkemødet 2013 fi nder sted den 13.-16. juni

DEN SÆRLIGE KLAGERET:
EN VENTIL FOR
RETFÆRDIGHEDEN

16 RETTEN RUNDT #11 | DEN SÆRLIGE KLAGEERET: EN VENTIL FOR RETFÆRDIGHEDEN
Der er skæbner på spil, når Den Særlige Klageret afgør, om en
straffesag skal have lov at gå om, efter at ankemulighederne er
brugt op. Og en dommers omdømme kan stå for skud, hvis en
klage over upassende adfærd bliver taget op.
Af freelancejournalist Lene Rosenmeier
En mand bliver idømt et år og ni måneders fængsel for en voldtægt.
Efter dommen indrømmer offeret, at hun har løjet. Nu siger
hun, at voldtægten slet ikke har fundet sted. Den indrømmelse er
manden smart nok til at optage på et bånd, som han efterfølgende
sender til Den Særlige Klageret. Klageretten vurderer, at de
nye oplysninger tyder på, at der kan være tale om falsk forklaring
fra offerets side. De giver derfor adgang til, at han kan få sin sag
genoptaget ved landsretten. Her bliver han frifundet.
Det er, ifølge formand for Den Særlige Klageret højesteretsdommer
Lene Pagter Kristensen, sager som denne, der med
særlig tydelighed illustrerer behovet for at kunne få genoptaget
en straffesag, når alle ankemuligheder ellers er brugt op.
”Det er vigtigt, at der på den måde er en ventil, så retfærdigheden
kan ske fyldest i disse sager. Det er afgørende for retssikkerheden
og med til at forhindre de menneskelige tragedier, der
ville følge af at blive uskyldigt dømt,” forklarer hun og uddyber,
at Klageretten også giver anklagemyndigheden tilladelse til at
Tal fra Den Særlige Klageret
genoptage sager i tilfælde, hvor en tiltalt først er blevet frifundet,
og hvor der så senere dukker nye og afgørende beviser op, der
viser, at vedkommende alligevel var skyldig.
”Der skal mere til, for at anklagemyndigheden får sådan en
tilladelse, men er der de nødvendige beviser, vil det kunne være
stødende for retsbevidstheden, at en skyldig går fri,” siger Lene
Pagter Kristensen.
Sværest er ifølge hende de sager, hvor en dom i høj grad er
baseret på en enkelt persons – for eksempel offerets – forklaring,
og denne person så efterfølgende skifter forklaring.
”Det kan være vanskeligt at bedømme, om det skyldes et pres
fra den dømtes side, eller om det faktisk er den nye forklaring,
som er den rigtige. Vi giver adgang til genoptagelse, hvis vi synes,
at det, der kommer frem, godt kan være rigtigt, og at det er
sandsynligt, at det ville have bevirket, at den dømmende ret var
kommet til et andet resultat,” forklarer Lene Pagter Kristensen.
2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011
Anmodning om genoptagelse af straffesager 74 73 56 59 43 111 99 58 49
Tilladt genoptaget 6 11 4 5 1 27* 23* 7 3
Klager over dommere m.v. 57 87 86 66 45 91 86 61 72
Afvist 52 80 80 63 42 84 80 54 66
Misbilligelse eller suspension 3 1 1 1 1 1 1 0 2
* Det høje antal straffesager i 2008 og 2009 skyldes en række færdsels- og dyreværnssager, hvor ensartede forhold begrundede genoptagelse.

18 RETTEN RUNDT # 11 | DEN SÆRLIGE KLAGERET: EN VENTIL FOR RETFÆRDIGHEDEN
Domstolene tog stilling til egne sager
Fra 1919 og frem til 1939 tog de almindelige domstole stilling til
genoptagelse af sager, de selv havde afgjort. Den Særlige Klageret
blev oprettet ud fra den erkendelse, at et behov for genoptagelse
kan være begrundet i, at der er sket fejl under den hidtidige
sagsbehandling ved de almindelige domstole.
”Hvis man selv har truffet en afgørelse, som man så senere
skal afgøre, om er rigtig, kan det nok være lidt svært at blive
overbevist. Den Særlige Klageret er med til at sikre den nødvendige
uvildighed og ensartethed, når der skal tages stilling i den
slags sager,” forklarer Lene Pagter Kristensen.
Tre ud af de fem medlemmer af Den Særlige Klageret er i
det daglige dommere ved henholdsvis Højesteret, en landsret og
en byret. De suppleres af to eksterne medlemmer i form af en
advokat og en repræsentant fra retsvidenskaben. Professor Vagn
Greve fra CBS, som tidligere var medlem af Klageretten, mener,
at det er afgørende, at dommere er med til at afgøre sager som
de, der kommer ind hos Den Særlige Klageret.
”Det er meget væsentligt, at der er professionelle dommere
med, når Klageretten skal ind og vurdere de domme, der er
afsagt. Man kan måske diskutere, hvor mange der skal deltage,
og om der skal være fl ertal. Men et sådant organ uden dommere
ville være det samme som et organ, der skal bedømme lægers
operationer uden at have læger med, der har viden om, hvordan
operationer foregår. Den sagkundskab, som dommerne sidder
med, kan jeg ikke forestille mig, man kan være foruden,” forklarer
han.
Klager over dommeres adfærd
Lene Pagter Kristensen har selv været medlem af Klageretten
siden 2003 – først som suppleant og siden 2010 som formand.
Udover at være med til at behandle spørgsmål om genoptagelse
af straffesager, har hun i den tid også været med til at tage
stilling til en lang række af klager over dommeres og andre domstolsjuristers
adfærd. Faktisk falder de fl este af de sager, Den
Historien bag
Der blev først skabt adgang til at genoptage straffesager
med indførelsen af retsplejeloven i 1919. Baggrunden
skal man fi nde i de såkaldte Fejøsager helt
tilbage fra slutningen af 1800–tallet, hvor en kvinde var
blevet dømt for at have født i dølgsmål, dræbt barnet og
derefter afgivet falsk forklaring. Det viste sig efterfølgende,
at hun slet ikke havde været gravid, men der var
ikke umiddelbart adgang til at genoptage sagen. Der
måtte derfor en ekstraordinær kongelig bevilling til.
Man besluttede efterfølgende at indføre den nødvendige
hjemmel til genoptagelse.
Særlige Klageret modtager, netop ind under klagekategorien. I
mange tilfælde handler klagerne dog om, at folk er utilfredse
med de afgørelser, domstolene træffer.
Den type klager kan Den Særlige Klageret dog ikke tage
stilling til, og derfor havner de i statistikken over afviste sager.
Egentlige klager over dommeres adfærd kan derimod føre til et
andet resultat. Det måtte en retsassessor sande for lidt over et
år siden.
”Vi udtalte alvorlig misbilligelse over for assessoren, fordi
han havde udtalt sig krænkende over for en mand, han netop
havde frifundet. Ifølge klageren og hans forsvarer havde assessoren
sagt til den domfældte, at ’du skal vide, at når jeg går i seng i
aften, er det sidste, jeg tænker på, at jeg har frikendt en mand på
den største løgnehistorie, jeg nogensinde har hørt.’ Det er klart,
at det går ikke at sige sådan noget. Domstolsjurister skal være
objektive og afholde sig fra at indicere, at frifundne har løjet,”
forklarer Lene Pagter Kristensen.
Den Særlige Klageret
• Oprettet i 1939
• Består af en højesteretsdommer, en landsretsdommer,
en byretsdommer, en advokat og en universitetslærer
i retsvidenskab eller anden jurist med
særlig videnskabelig uddannelse
• Medlemmerne sidder i 10 år uden mulighed for genbeskikkelse
• Hvert medlem har to suppleanter, og det er oftest
blandt disse, at nye medlemmer rekrutteres
• De år, man sidder som suppleant, tæller ikke med i
de 10 år
• Klageretten holder fysisk til i Højesteret. Her sidder
et sekretariat bestående af tre dommerfuldmægtige
og en sekretær
• Det meste sagsbehandling foregår på skriftligt
grundlag og med skriftlig votering
Klageretten behandler sager om
• genoptagelse af straffesager
• klager over dommere samt andre domstolsjurister
og sagkyndige retsmedlemmers opførsel
• kæremål om afslag på at få beskikket den forsvarer,
man ønsker
• uansøgt afskedigelse af dommere
• uansøgt afskedigelse og uansøgt forfl yttelse af andre
domstolsjurister
• afsættelse af medlemmer af Procesbevillingsnævnet
og af Domstolsstyrelsens bestyrelse

Dommere vurderede kolleger indtil 2005
Oprindeligt var det kun de tre dommermedlemmer af Den
Særlige Klageret, der afgjorde klagesager over andre dommere.
De to eksterne medlemmer deltog ikke i denne type sager. Dette
blev ændret i 2005, så alle medlemmerne af Klageretten nu
tager stilling til klager over dommere og andre domstolsjurister.
”Der kunne være en risiko for, at der blev stillet spørgsmålstegn
ved uvildigheden, når det kun var standen selv, der sad og
vurderede standen. Det er fi nt med en vekselvirkning af synspunkter.
Og det fungerer godt,” siger Lene Pagter Kristensen og
tilføjer, at hun dog ikke mener, det har gjort nogen reel forskel i
bedømmelserne, at de to eksterne medlemmer nu også er med
til at behandle sagerne om klager over dommere.
DEN SÆRLIGE KLAGERET: EN VENTIL FOR RETFÆRDIGHEDEN | RETTEN RUNDT # 11 19
”Det er vigtigt, at der på den måde er en ventil, så retfærdigheden
kan ske fyldest i disse sager. Det er afgørende for retssikkerheden og
med til at forhindre de menneskelige tragedier, der ville følge af at
blive uskyldigt dømt.”
Lene Pagter Kristensen, højesteretsdommer og formand for Den Særlige Klageret
”Der bliver hverken dømt strengere eller mildere. Det har
jo fungeret uden fra 1939 og indtil 2005, og jeg er ikke bekendt
med, at konkrete afgørelser har været kritiseret nogensinde.”
Lene Pagter Kristensen mener ikke, at det er problematisk,
at klagesager over dommere bedømmes af andre dommere.
”Når der for eksempel klages over en advokat til Advokatnævnet,
sidder der også her repræsentanter for advokatstanden,
som er med til at tage stilling til klagen. Standens egne
medlemmer er ofte de strengeste dommere, da det er i standens
generelle interesse, at der sættes en høj standard,” forklarer hun.

20 RETTEN RUNDT # 11 | NÅR MATEMATIKERE OG JURISTER STØDER SAMMEN
NÅR MATEMATIKERE
OG JURISTER
STØDER SAMMEN
I en retssag skal parterne oversætte retsgenetikeres tal og sandsynlighedsregning
til noget, de kan se for sig, mener dommer
ved Retten på Frederiksberg Kari Sørensen. Hun døjede selv med
dna-beviser og var med til at skrive en artikel om emnet efter en
række domme. I dag underviser hun sammen med retsgenetikere i
brugen af dna-beviset.
Af journalist Thomas Bjerg
Dommere, anklagere og forsvarere skal
passe på med at læne sig tilbage, når de
behandler en sag med et biologisk spor,
der med en såkaldt likelihood-kvotient på
1.000.000 stemmer med den tiltaltes dna.
For selv om et dna-bevis med en så
høj likelihood-kvotient stort set svarer til
at fi nde den mistænktes fi ngeraftryk på
gerningsstedet, så gælder der lige som
for fi ngeraftrykket, at det ikke alene beviser
nogens skyld i en forbrydelse. Sporet
kan også være plantet eller efterladt af
en tilfældig hundelufter.
”Det er en misforståelse at sige, at
dna-beviset ikke kan være det eneste
vægtige bevis, for der behøver ikke at
være andre vægtige beviser. Men dna-beviset
skal passe med omstændighederne
ved forbrydelsen og den tiltalte,” forklarer
dommer Kari Sørensen fra Retten på
Frederiksberg.
Hun var selv i tvivl om, hvordan hun
skulle forstå dna-beviset efter fl ere
domme med et dna-bevis med meget
høj likelihood-kvotient, hvor der i nogle
tilfælde skete domfældelse og i andre
frifi ndelse.
”Det blev jævnligt anført, at der
statistisk set kunne være fi re andre ud af
en befolkning på fem millioner, der har
samme dna-profi l,” siger Kari Sørensen og
forklarer, at den begrundelse let kan lede
til den misforståelse, der kaldes ”defence
attorney’s fallacy”. Her sætter forsvareren
vægten af dna-beviset i forhold til en befolknings
størrelse og ikke til sagens øvrige
oplysninger, de såkaldte forhåndsodds.
”Det er imidlertid fornuftstridigt
at antage, at hele den
danske befolkning – fra spæd til
olding, fra Gedser til Skagen –
har haft mulighed for og motiv
til at begå forbrydelsen.”
Det er imidlertid fornuftstridigt at
antage, at hele den danske befolkning –
fra spæd til olding, fra Gedser til Skagen –
har haft mulighed for og motiv til at begå
forbrydelsen. Dermed holder påstanden
om, at fi re andre tilfældige danskere lige
så vel kunne have afsat sporet, ikke i
virkeligheden.
Justitias skåle for skyld og uskyld
Alligevel gjorde dommene hende så
usikker, at hun kontaktede retsgenetiker
Jakob Larsen fra Retsgenetisk Afdeling
på Københavns Universitet for at få styr
på dna-beviserne. Samarbejdet mundede
ud i artiklen ”Brug og misbrug af
dna-beviset” i Advokaten – nr. 8/2011. Her
beskriver de to, hvordan både anklager
og forsvarer kan begå en såkaldt fallacy –
vildfarelse – omkring dna-beviset ved ikke
at inddrage de såkaldte forhåndsodds. Og
dermed risikerer man, at retten falder i
samme hul.
”Man er nødt til at inddrage den
tiltaltes såkaldte forhåndsodds – alt det,
der taler for skyld og uskyld – i bevisførelsen.
Hvis det drejer sig om en voldtægt,
betyder det noget, hvis den tiltalte bor i
nærheden, er tidligere dømt for voldtægt,
ikke har et alibi og ikke vil forklare, hvad
han lavede på gerningstidspunktet,” siger
Kari Sørensen.

I tidsskriftsartiklen illustreres problemstillingen
med gudinde for retfærdighed
Justitias vægt med to skåle, hvor
venstre skål indeholder alt det, der taler
for tiltaltes uskyld, og højre skål rummer
de ting, der taler for tiltaltes skyld.
Hvis den tiltalte for eksempel har et
alibi i form af, at hans mor siger, at hun
tror, at han sov hjemme, lægger man det
i venstre skål. I højre skål kan ligge, at
han bor i nærheden, at en person på hans
højde er set løbe fra gerningsstedet, og at
han tidligere er dømt for det, han er tiltalt
for. Den position, vægten indstiller sig på,
afspejler forhåndsodds. Hvis man så medinddrager
et dna-bevis, der taler for skyld,
med en likelihood-kvotient på 1.000,
svarer det til at forøge vægten af det, der
ligger i højre vægtskål, 1.000 gange.
Forhåndsodds stemte i sagen om
Amagermanden
I retssagen om Amagermanden kædede
anklagerne i 2011 dna-beviserne tæt
sammen med den tiltaltes forhåndsodds.
Efter en voldtægt på Ingolfs Allé på
Amager, hvor gerningsmanden bagbandt
NÅR MATEMATIKERE OG JURISTER STØDER SAMMEN | RETTEN RUNDT # 11 21
LIKELIHOOD-KVOTIENT
• Hvis en undersøgelse af et dnaspor
som blod eller spyt viser,
at sporets dna-profi l stemmer
overens med en mistænkts
dna-profi l, kan retsgenetikerne
angive en bevismæssig vægt
– for eksempel 1.000.000. Det
kaldes en ”likelihood-kvotient”,
som kan oversættes til et sandsynlighedsforhold.
• Dermed angiver retsgenetikerne,
hvor mange gange mere sandsynligt
det er at fi nde sporets
dna-profi l, hvis dna-sporet rent
faktisk kommer fra den person,
det matcher, i forhold til hvor
sandsynligt det er at fi nde den
samme dna-profi l, hvis dna-sporet
kom fra en tilfældig anden
person i den danske befolkning.
og voldtog tre piger og en kvinde, fandt
politiet biologiske spor på fl ere genstande
i villaen, der med en likelihood-kvotient på
1.000.000 stammede fra Amagermanden.
Gerningsmanden stjal under voldtægten
smykker fra ofrene, og politiet fandt efterfølgende
fodspor fra Adidas-sko.
Senioranklager Anne Birgitte Stürup
beskriver forhåndsoddsene i denne situation
sådan:
”Forhåndsodds var, at gerningsmanden
gik med Adidas-sko, at han var en tyv,
der stjal smykker, og at han var stedkendt
på Amager. Det viste den måde, hvorpå
han kørte og lænsede pengeautomater
med den ene piges dankort. Alderen passede
også på Amagermanden.”
I forholdet omkring voldtægten
på Kongelundsvej viste prøver fra det
fundne kondom dna, der med den højeste
likelihood-kvotient stammede fra den
voldtagne kvinde og fra Amagermanden.
”Forhåndsodds var, at han havde
været på Amager den pågældende aften,
hvor han havde set ”Vild med dans”, og at
han naturligt ville have passeret gerningsstedet,
hvis han var kørt direkte hjem.

22 RETTEN RUNDT #11 | NÅR MATEMATIKERE OG JURISTER STØDER SAMMEN
MATCH-SANDSYNLIGHED:
1:1.000.000
Desuden passede kvindens beskrivelser
på ham med hensyn til højde, bygning og
den amagerkanske accent,” siger Anne
Birgitte Stürup.
Dermed kom dna-beviserne til at veje
meget tungt i Amagermandens højre
vægtskål for skyld, der i forvejen var
tynget af forhåndsoddsene.
Mange er usikre på dna-beviser
Kari Sørensen underviser sammen med
retsgenetikere på Domstolsakademiet og
på kurset ”DNA-beviser i straffesager”,
som Domstolsstyrelsen udbyder i samarbejde
med Rigsadvokaten og Danske
Advokater. Hun oplever, at anklagere,
forsvarere og dommere stadig er usikre
på dna-beviserne og metoderne bag dem.
Det forbavser hende ikke.
”Dna-beviser og retsgenetikere tager
afsæt i statistik og biologi, men det er
vi jurister ofte ikke så gode til. Det er to
fagligt forskellige kulturer, der støder
sammen. De tænker i tal, mens jurister
måske mere tænker i ord. Det er ikke altid
uproblematisk at anvende hård, naturvidenskabelig
information i et fl eksibelt
retssystem, som opererer med begreber
som rimelig tvivl og skyld,” siger Kari
Sørensen.
Hun måtte selv have hjælp af sin
mand, der er professor i kemi, da hun og
Jakob Larsen i tidsskriftsartiklen skulle
anskueliggøre sandsynligheden for, at en
tilfældig anden persons dna matcher sporet
ved forskellige likelihood-kvotienter.
”En likelihood-kvotient på 1.000.000
betyder typisk, at sandsynligheden for, at
en tilfældig anden person matcher spo-
LIKELIHOOD-KVOTIENT:
1.000.000
rets dna-profi l, er 1:1.000.000. Det svarer
til, at man i første forsøg gætter den
sekscifrede kode fra et NemID-nøglekort.
Er kvotienten på 10.000, svarer det til, at
man i første forsøg gætter den fi recifrede
pinkode til et Dankort. Ved 1.000 svarer
det til, at man i første forsøg gætter koden
til en trecifret cykelkombinationslås,”
siger Kari Sørensen.
Jurister er uvante med sandsynlighedsregning
Retsgenetiker Jakob Larsen, der ofte afgiver
forklaring om dna-beviser, oplever, at
rettens parter tackler dna-beviser meget
forskelligt.
”Nogle er vældig dygtige, og andre
har ikke helt forstået det, for at sige det
MATCH-SANDSYNLIGHED
venligt,” fortæller Jakob Larsen, der
oplever, at jurister ofte ikke har kendskab
til basale begreber og defi nitioner vedrørende
sandsynlighedsregning.
”Hvis alt kikser, så kan man gå tilbage
og se på sandsynligheden for, at en
tilfældig persons dna-profi l passer med
sporets. Hvis likelihood-kvotienten for
eksempel er 800, så betyder det typisk, at
man skal gå ned på gågaden og indfange
800 tilfældige personer med lasso, før
man i gennemsnit har fanget en person,
hvis dna-profi l passer. Det er ikke særlig
indviklet, men de fl este jurister har sikkert
ikke beskæftiget sig med sandsynlighedsregning,
siden de gik ud af gymnasiet,”
siger Jakob Larsen.
• Ved en likelihood-kvotient på 1.000.00 er den såkaldte match-sandsynlighed
typisk 1:1.000.000 for, at en tilfældig udvalgt person matcher
sporets dna-profi l. Altså er det meget usandsynligt at fi nde netop den
dna-profi l i sporet, hvis det skulle stamme fra en tilfældig anden person.
Det svarer til at gætte en NemID-kode på seks cifre i første forsøg.
• I teorien kunne fi re andre personer i en befolkning på 5.000.000 matche
sporets dna-profi l. Imidlertid vil langt hovedparten af de 5.000.000 personer
være udelukkede på forhånd som ophavsmænd til sporet, fordi de
ikke kan have været på gerningsstedet eller på anden vis ikke har været i
stand til at begå forbrydelsen, det vil sige have forhåndsodds på 0.

JFS-SIDEN
RETTERNES MEDARBEJDERE
TESTER JFS
Alt imens der gøres klar til JFS-pilotprojekt og den efterfølgende implementering over hele landet,
testes systemet på kryds og tværs, så man kan være sikker på, at tingene virker, som de skal. Testene
varetages af blandt andre supportere og Bedste Praksis, men også af retternes medarbejdere – det er
jo netop dem, der skal nyde glæde af systemet senere.
JFS-projektet og digitaliseringen af de danske domstoles kommunikation
og sagsbehandling ruller i øjeblikket ud over domstolene.
Snart går pilotprojektet i gang i Retten i Horsens og Vestre
Landsret, og inden længe er implementeringen virkelighed.
Derfor bliver der i disse tider testet på livet løs – alt skal
afprøves, tjekkes og sikres. Og den tjans sidder en række medarbejdere
fra retterne med.
”Det er helt afgørende for projektet, at der er kollegaer fra
retterne med til at drive projektet frem. Det er med til at sikre et
godt produkt, som retterne bliver glade for,” fortæller overordnet
projektleder på JFS Modtagelse, oprettelse og afsendelse (0.6)
Maja Reichert Bressendorff og uddyber:
”Det bidrager til, at retternes dagligdag bliver en meget nærværende
del af processen med at udvikle et it-system, der også
fungerer i brugernes hverdag.”
Der er blevet testet på netop JFS Modtagelse, oprettelse
og afsendelse (0.6) siden september 2011, og mere end 100
medarbejdere fra retterne har deltaget eller skal deltage i de
mange tests.
Et kæmpe puslespil
Eva Holfelt er kontorfuldmægtig ved Retten i Helsingør og brugte
en uge i juni i styrelsen på at teste JFS-systemet.
JFS i pilotprojekt
”Det er et kæmpe puslespil at få alting til at hænge sammen
i det her projekt, men jeg synes, det var godt at se, hvad det
egentlig er, vi skal i gang med,” fortæller Eva Holfelt, som også
understreger, hvor vigtigt det er, at det er brugere fra retterne,
der tester systemet:
”Dels kan vi se fra andre systemer, hvad der er logisk, og dels
er det jo os, der skal arbejde i systemet i fremtiden, så det er vigtigt
og rigtig godt, at vi får indfl ydelse, og at styrelsen er lydhøre
over for vores input.”
Også Bedste Praksis spiller en stor rolle i JFS-projektet udvikling
og er med til at sørge for, at retternes rutiner og dagligdag
tænkes ind i de nye systemer og arbejdsgange.
”Vi hjælper med at udvikle testcases og med at teste systemet.
Vi forsøger på forhånd at tænke arbejdsgange i det nye
system og vil følge piloten tæt og være i pilotembederne med
henblik på at kunne formidle ideer og gode fi f til arbejdet med
JFS Modtagelse, oprettelse og afsendelse (0.6), når systemet
rulles ud til alle retter,” forklarer Bedste Praksis-konsulent Dorte
Mikkelsen.
I løbet af den kommende periode testes også JFS Berammelse
– trin 1 (0.8), og her deltager en nedsat arbejdsgruppe
med 10 deltagere fra retterne.
• Pilotprojektet skal foregå i henholdsvis Vestre Landsret og Retten i Horsens
• Der arbejdes på, at projektet bliver klar til dette, og det indebærer blandt andet:
• Afvikling af test, så det kan afgøres, om systemet er endeligt klart
• Workshops for mellemledere, superbrugere m.fl .
• Udvikling af oplærings- og træningsmateriale
• Supporten i styrelsen gøres klar til at kunne håndtere ”udvidet” support under pilotprojekterne.

24 RETTEN RUNDT # 11 | KORT NYT
KORT NYT
Redaktionen modtager gerne forslag til aktiviteter eller
emner, som du mener bør omtales under “Kort nyt”.
Alle ideer er velkomne – naturligvis også ideer til større
emner eller områder, som du mener, der bør sættes fokus
på i en kommende udgave af magasinet.
Du kan sende ideer til redaktør Louise Hagemann på
lge@domstolsstyrelsen.dk.
ØKONOMISK
INDSPRØJTNING
TIL DOMSTOLENES
LEDERUDDANNELSE
En pengegave på knap en million kroner fra
arbejdsmarkedets parter skal sætte skub i
lederuddannelsen ved domstolene.
Som en af fi re statsinstitutioner har Danmarks Domstole fået midler
til lederuddannelse. Domstolene deler en pulje på i alt 3,8 mio. kr.
ligeligt med SKAT, Kriminalforsorgen og DSB.
Pengene stammer fra trepartsforhandlingerne i 2007 og skal
gå til uddannelse i det, man kalder praksisnær ledelse inden for
videregående voksenuddannelser og arbejdsmarkedsuddannelser.
Formålet er at øge kendskabet til lederuddannelserne og deltagelsen
i uddannelserne fremadrettet.
”Jeg ser det som et skulderklap til Danmarks Domstole, at vi –
uden at have ansøgt om det – får tildelt disse midler. Det er et tegn
på, at vi gør os bemærket og står for kompetenceudvikling på et højt
niveau,” fortæller Christina Ottesen, leder af Domstolsstyrelsens
uddannelsesafdeling.
De cirka 950.000 kr. skal fra 2013 være med til at fi nansiere deltagerbetalingen
på videreuddannelse af domstolenes ledere, og Domstolsstyrelsen
vil nu sammen med Kompetenceudvalget beslutte
nærmere, hvordan domstolene bedst muligt anvender midlerne.
FOKUS PÅ CIVIL
SAGSBEHANDLING
Byretterne har fået gjort et kraftigt indhug i sagsbunkerne,
og fl ere steder er bunkerne af ophobede sager
nu helt afviklet. Sagsbehandlingstiderne er ligeledes på
vej ned, men navnlig på civilområdet tager det lang tid
at få sagerne afsluttet.
Det viser Domstolsstyrelsens statistik over domstolenes
sagsbehandling i 1. halvår 2012.
Faktisk steg sagsbehandlingstiderne på civilområdet
i årets første halvdel, og selvom kurven også her
forventes at knække i løbet af 2012, er der skærpet
fokus på behandlingen af civile sager.
Blandt andet har regeringen nedsat et udvalg, der
skal se på effektiviseringer i den civile retspleje, ligesom
Dommerforeningen og Advokatrådet arbejder på
en vejledning for behandlingen af civile sager i byretten.
På fogedområdet er sagsbehandlingstiderne faldende,
og det samme gør sig overordnet set gældende
i straffesager, hvor de særlige voldssager imidlertid tog
længere tid at behandle i 1. halvår 2012 sammenlignet
med 1. halvår 2011.

BEDRE TIDER PÅ VEJ FOR CIVILE SAGER
VED RETTEN I GLOSTRUP
Gennem de sidste tre år har Retten i
Glostrup haft en aftale med andre byretter
om, at de kunne opfordre parter i civile
sager til at få deres sager behandlet ved
en anden ret med kortere berammelses
tid. Aftalen omfattede blandt andet Retten
på Frederiksberg, Retten i Hillerød og
Retten i Odense.
For at få has på berammelsestiderne
og samtidig yde den bedst mulige service
er en række af de sager, som ellers skulle
behandles ved Retten i Glostrup, altså
siden 2009 blevet henvist til andre byret-
Den 20.-21. august besøgte Højesterets præsident og 18 dommere
Færøerne i et ønske om at blive klogere på de færøske forhold.
“Højesteret er jo øverste domstol for hele riget, og vi ønskede
med vores besøg at vise vores interesse og respekt for de særlige
færøske forhold. Møder med politikere og myndigheder har
givet os en god indsigt i netop dette,” fortæller højesteretspræsident
Børge Dahl og forklarer samtidig, at besøget var en god
mulighed for at fortælle om arbejdet i Højesteret:
”Jeg holdt blandt andet et foredrag i den færøske juridiske
forening, hvor 80 ud af 100 medlemmer var mødt op.”
I forlængelse af besøget satte Højesteret den 22. august
retten med syv dommere i Thorshavn for at hovedforhandle en
færøsk sag om, hvorvidt der ulovligt var krævet moms af registreringsafgift
på biler.
“Der var over 100 tilhørere. Vi er glade for på den måde at
have givet befolkningen på Færøerne umiddelbar mulighed for at
se, hvordan det går til i Højesteret,” fortæller Børge Dahl.
Højesteret besøgte i dagene på Færøerne selvfølgelig Retten
på Færøerne, og sorenskriver Henrik Møller fulgte Højesteret på
KORT NYT | RETTEN RUNDT # 11 25
Ved Retten i Glostrup har man kæmpet med store sagsbunker, og særlig berammelsen af de
civile sager har haft lange udsigter. Men nu begynder det så småt at lysne.
ter i landet. Ordningen er blevet modtaget
positivt af parter og advokater og har,
kombineret med en stor medarbejderindsats,
været medvirkende til, at de lange
sagsbehandlingstider nu går den rette vej.
Retten i Glostrup berammer i øjeblikket
nye civile sager i oktober i år og tilbyder at
fl ytte gamle sager frem, mens henvisningerne
til andre retter samtidig bliver
færre og færre.
Et andet tiltag, der har været en hjælp
til at få berammelsestiden ned ved retten,
er en ”hulliste”, der skal gøre det lettere
HØJESTERET BESØGER FÆRØERNE
at overskue berammelsesskemaerne og
kalenderne for mange jurister på én gang.
Hullisten indeholder en liste over alle
huller i juristernes kalendere, og listen
ajourføres dagligt. På den måde kan jurister,
der forbereder sagerne, let se, hvilke
tider parterne kan tilbydes.
På rettens hjemmeside kan man som
part få oplyst, hvad man kan gøre, hvis
man ønsker at fl ytte en sag, der allerede
er berammet.
besøg hos Lagtinget, lagmanden, universitetet, rigsombuddet på
Færøerne og fl ere andre institutioner. Derudover blev det blandt
andet til en sejltur, en rundvisning i en historisk bondegård og en
vandretur over fjeldet, som endte med et besøg hos den kendte
færøske kunstner Tróndur Patursson.

26 RETTEN RUNDT # 11 | KORT NYT
DOMSTOLENE
KLAR MED VIDEOPROJEKT
Finansudvalget godkendte i juni det såkaldte Video3-projekt. Det betyder, at alle byretter nu kan se
frem til inden for 2-3 år at kunne gøre brug af videokonference under retsmøder.
Det er både risikabelt og ressourcekrævende,
når en arrestant fragtes mellem
fængsel og retsbygning. Derfor skal det
være muligt at afholde retsmøder via
videolink mellem blandt andet retten, arresten
og anklagemyndigheden. Det skal
projektet Video3 sørge for.
Domstolsstyrelsen kan glæde
sig over, at de midler, der var afsat på
fi nansloven, nu er endelig frigivet. Dermed
er banen kridtet op til at rulle projektet
Video3 ud i hele landet.
Indtil nu har projektet været prøvet af
i fl ere pilotprojekter – Video1 med Retten
på Bornholm som omdrejningspunkt og
Video2, hvor retterne i Syd- og Sønderjyl-
land, anklagemyndigheden i Esbjerg og
fi re arresthuse tog udstyr og praksis i
brug.
Video3 vil ikke alene spare politiet
og Kriminalforsorgen for ressourcer i
forbindelse med transport af arrestanter,
men også reducere risikoen for fangefl ugt
i forbindelse med retsmøder. Desuden
ønsker domstolene generelt at følge med
tiden og øge tilgængeligheden for deres
brugere.
Tages løbende i brug
Videokonferenceudstyret vil løbende
kunne tages i brug i takt med, at fl ere og
fl ere retter og arresthuse og fængsler
bliver koblet på systemet. De første kan
således få gavn af Video3 allerede primo
2013, og forventningen er, at systemet vil
være implementeret i hele landet i 2015.
I løbet af de to år skal der sættes
udstyr op i cirka 200 lokaler fordelt på 73
lokationer hos fi re forskellige myndigheder
spredt ud over hele landet og
på Færøerne. Derudover skal samtlige
lokaler gøres klar eller tilpasses – der
skal etableres kabling, kølerum, mørklægning
med mere – og personalet skal
undervises i brugen af udstyret. Endelig
skal alt testes og godkendes, inden det
tages i brug.

DOMSTOLENES
ØKONOMI I 2013
I juni måned blev der opnået enighed med Finansministeriet
om domstolenes økonomi for 2013. Aftalen er en del af
regeringens samlede fi nanslovsforslag, som blev offentliggjort
den 27. august 2012.
Udgangspunktet for forhandlingerne var et bevillingsfald
på cirka 225 mio. kr. set i forhold til 2012. Bevillingsfaldet
skyldtes dels, at domstolene som resten af staten
har skullet bidrage til effektiv administration og konsolideringsbidrag,
og dels besparelser som følge af statens
indkøbsprogram. Endelig dækkede bevillingsfaldet også
over en delvis afvikling af de seneste års ekstrabevilling til
bunkebekæmpelse.
Resultatet af forhandlingerne blev, at domstolene fi k
tilført en ekstrabevilling på cirka 171 mio. kr. Samlet er der
således tale om et bevillingsfald på cirka 55 mio. kr., hvoraf
omkring 30 mio. kr. kan henføres til de generelle rammebesparelser
(effektiv administration, konsolideringsbidrag og
indkøbsbesparelser), mens 25 mio. kr. kan henføres til en
kapacitetstilpasning ved byretterne som følge af reduktionen
i sagsbunkerne.
At reduktionen ikke blev større skyldes en erkendelse
af, at nok er sagsbunkerne ved byretterne nedbragt betydeligt
og forventes fjernet ved udgangen af 2012, men at det
samtidig er nødvendigt at fastholde hovedparten af domstolenes
nuværende personale som følge af det stigende
antal modtagne sager.
De enkelte retter har i slutningen af august måned
fået at vide, hvad deres bevilling for 2013 bliver. På det
grundlag er retterne gået i gang med at vurdere, hvordan
personaleressourcerne kan tilpasses lønbevillingen i 2013.
For nogle retter viser det sig desværre, at det ikke er muligt
at undgå afskedigelser.
I de sidste par uger har i alt seks retter udleveret
partshøringsbreve om påtænkt afskedigelse på grund af
bevillingsmangel (besparelser). De seks retter er: Retten i
Herning, Retten i Nykøbing Falster, Retten i Helsingør, Retten
i Næstved, Retten i Hillerød og Retten i Lyngby. Der er
udleveret partshøringsbreve til i alt 21 medarbejdere.
Finanslovsaftalen indeholder også midler til implementering
af en landsdækkende videokonferenceløsning på
Justitsministeriets område (Video3) samt til implementering
af en retskredsreform på Grønland.
KORT NYT | RETTEN RUNDT # 11 27
RETTEN I KOLDING
FEJREDE NYE
OMGIVELSER
Det var med musik, taler og rød løber, da den
nye retsbygning i Kolding blev indviet i slutningen
af august.
Flagene vajede, og den røde løber var rullet ud, da Retten i
Kolding torsdag den 23. august fejrede den offi cielle indvielse
af 6700 m2 nye lokaler, inklusiv bitingsted for Vestre
Landsret.
150 gæster var inviteret til den festlige begivenhed, og
blandt de fremmødte var blandt andre justitsminister Morten
Bødskov, Koldings borgmester Jørn Pedersen og Domstolsstyrelsens
direktør Charlotte Münter.
Duoen Mark Dixon og Thomas Albrechtsen stod for musikken,
mens man i rettens 200 m2 store nævningeretssal
kunne overvære taler af blandt andre justitsmister Morten
Bødskov og kunstneren Peter Brandes. Peter Brandes har udført
tre store lerkrukker med motiver, der afspejler begrebet
retfærdighed, og krukkerne er placeret ved passagen op til
rettens hovedindgang.
Til slut var der mulighed for rundvisning i de fl otte nye
lokaler for alle interesserede.
Indvielsen af retsbygningen i Kolding er den fjerde af i alt
seks indvielser i 2012.

28 RETTEN RUNDT # 11 | LEDER
Domstolsstyrelsen
Store Kongensgade 1-3
1264 København K
Telefon 70 10 33 22
Telefax 70 10 44 55