Læs hele dommen. - Domstol.dk

More documents

Recommendations

Info

- 2 - Codan Forsikring A/S har anført, at det såvel efter Arbejdsskadestyrelsens praksis som efter retspraksis må være en betingelse for at udskyde stationærtidspunktet til et tidspunkt efter den 15. januar 2001, at der er sket en så væsentlig bedring af As helbredstilstand, at der er grundlag for at nedsætte méngraden. Dette er ikke tilfældet, heller ikke efter Retslægerådets erklæ- ringer. Hvis selskabet ikke får medhold i, at den 15. januar 2001 skal fastholdes som stationærtidspunkt, må dette senest være den 1. september 2001, fra hvilket tidspunkt A blev tilkendt førtidspension, jf. den subsidiære påstand. Supplerende sagsfremstilling I Arbejdsskadestyrelsens vejledning nr. 11717 af 31. december 2000 om stationærtidspunktet er bl.a. anført følgende: ”Stationærtidspunktet er det tidspunkt, hvor det må antages, at der ikke længere indtræder en væsentlig blivende bedring af borgerens helbredstilstand. … 4) Hvis arbejdet ikke genoptages, og sygeforløbet er kontinuert, og der stadig gives behandlinger, må det medicinsk vurderes, hvornår disse behandlinger ikke længere medfører en væsentlig blivende bedring af helbredstilstanden. At der ikke sker en væsentlig forbedring betyder, at méngraden ikke bliver mindre ved fortsat behandling. ” Til brug for sagens behandling ved Højesteret er der indhentet tre yderligere udtalelser fra Arbejdsskadestyrelsen og to udtalelser fra Retslægerådet. I en udtalelse af 25. oktober 2007 fra Arbejdsskadestyrelsen hedder det bl.a.: ”Vi har ved udtalelse af 4. juli 2001 vurderet stationærtidspunktet til d. 15. januar 2001 og som begrundelse henvist til speciallægeerklæring af 3. april 2001 ved Ulf Lucht, hvor det er anført at behandlingsmulighederne skønnes udtømte, og at den sidste sygehuskontrol var den 15. januar 2001. Der blev imidlertid iværksat efterfølgende lægelig behandling i form af ny stivgørende operation af venstre fod i september 2001, og da ROM-walkeren først blev aflagt den 21. marts 2002, blev stationærtidspunktet ud fra en lægelig vurdering hvad angår foden forlænget til d. 21. marts 2002, jf. styrelsens seneste udtalelse af 4. september 2002. De øvrige lægelige behandlinger i perioden 15. januar 2001 til 21. marts 2002 er ikke af en sådan karakter, at de kan give grundlag for en forlængelse af stationærtidspunktet, og
- 3 - hvad specielt angår de neurologiske gener i form af moderat postkommotionelt syndrom må disse skønnes stationære allerede ca. 1 år efter skaden i januar 1997. Forlængelsen af stationærtidspunktet fra 15. januar 2001 til 21. marts 2002 er ikke udtryk for, at styrelsen var af den opfattelse, at stationærtidspunktet for ophør af tabt arbejdsfortjeneste også skulle forlænges. Vi finder, at stationærtidspunktet ved ophør af tabt arbejdsfortjeneste ikke kan fastsættes til senere end d. 15. januar 2001. Vi har lagt vægt på, at behandlingsmulighederne på det tidspunkt skønnedes udtømte og at A samme år - 2001- søgte og fik tilkendt førtidspension. De behandlinger og operationer, som blev gennemført i perioden 15. januar 2001 til 21. marts 2002, kan ikke anses for at have medført en bedring i den erhvervsmæssige situation. Der kan endvidere henvises til, at følgerne efter skaden i januar 1997 var særdeles omfattende, og at der ikke under det usædvanligt lange behandlingsforløb med ca. 40 operationer har været iværksat revalideringsmæssige eller lignende foranstaltninger med henblik på at genvinde erhvervsevnen. Når der henses til, at erhvervsevnetabet ved udtalelse af 4. september 2002 er vurderet til 100 procent, finder vi, at stationærtidspunktet som skæringstidspunkt imellem tabt arbejdsfortjeneste og erhvervsevnetab i denne sag på ca. 4 år efter ulykken frem til 15. januar 2001 er udtryk for en meget velvillig vurdering.” I en erklæring af 12. januar 2010 har Retslægerådet besvaret følgende spørgsmål således: ”Spørgsmål A. Retslægerådet anmodes venligst om at oplyse og beskrive, hvilke varige symptomer og varige helbredsmæssige følger appellanten havde den 15. januar 2001. Januar 2001 amputeret venstre hånds 4-5 finger. Fantomsmerter i venstre hånd. Nedsat bevægelighed i venstre albue, dårlig drejebevægelighed af venstre underarm. Nedsat kraft i venstre arm. Smerter i venstre fod efter 500 meters gang, haltende gang, kan ikke gå på ujævnt terræn. Højre ben ½ cm kortere end venstre. Venstre fodled ingen bevægelighed 30 graders plantarfleksion, (nedadvinkling), 25 graders valgus (udadvinkling). Spørgsmål B. Retslægerådet anmodes venligst om at oplyse og beskrive, hvilke varige symptomer og varige helbredsmæssige følger appellanten havde den 21. marts 2002. Herunder anmodes venligst om at oplyse, om appellantens varige symptomer og varige helbredsmæssige følger var de samme den 21. marts 2002 som den 15. januar 2001.
Page 1: Sag 370/2007 (2. afdeling) A (advok
Page 5 and 6: - 5 - Herunder anmodes Retslægerå
Page 7 and 8: - 7 - april 2002 ikke er dokumenter
Page 9 and 10: - 9 - Det fremgår af speciallægee
Page 11: - 11 - rette har lagt vægt på, at

Læs hele dommen. - Domstol.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?