Side 1 Johan Arendt Jentoft Kongl: May bestalter Virckelig ...

Anders Erichsen Lien og Peder Olsen Kleven
2) Underrettens Dom!
Naar Poul Harildstad med de flere Citantere, som fælles brugsberettigede udj det
omtvistede og under deres Gaarders tilliggende Sameje-Mark i Qvikne Anex, søger
under dene Sag i dette Sameje, at erlange sin Lod og deel bestemt og udtaged, det
være sig enten for en deel deraf eller alt, for saadan deres deel at kunde desbedere
saavel Freede som bruge, da Hiemler saavel Lov som Billighed saadan deres
Paastand. - De indstevnte øvrige Samejere, omendskiønt de ved Sagens første
tagne Gienmæhle saadant haver modsagt, har dog selv effter nøjere overlæg, siden
icke kundet nægte billigheden heraf, men har i det stæd, saavidt det synes, Allene
søgt at giøre Sagen for Citanterne vanskelig ved derhos tillige at paastaae, at ingen
deel eller Lod maatte udtages, uden det ganske Sameje i sin fulde Omkreds og
Side 10 forskiellige Beliggende, Alt under et blev afdeelt; Men naar Citanterne under dene
Sag allene intenderer deres lod udtaged, for saavidt de for dene sinde finder de
giørligt og tienligt, neml: i den mod Norden og Sønden samtlige Gaarders tilstødende
Sameje, da skiønnes intet fornermende at ligge udj saadan deres Paastand, saasom
intet hindrer, men det altiid staar enhver frit for, desuagtet, at erlange naar han det
maatte Lyste, sin Lod udtaged ligeledes i det øvrige; Det maae og her saa meged
mere finde Stæd, som Contra-Parterne der, ved det erlangede og fremlagde Contra-
Cituations-Kart i Sagen, foregiver at have intenderet det ganske Samejes
nøyagtigere bestemelse, har selv forbiegaaed at erlange Samejens Grændse mod
Væsten bestemt, der vides at gaae langt udenfor hvad enten Vidnerne forklare eller
Kartet udviiser, og naar Citanterne derhos paastaaer udj de Parternes Gaarder
forskiellig tilstødende Sameje, at nyde forskiellige Loder, alt efftersom enhver i sæhr
af disse Strækninger tilstøder deres Gaarder, da vides ej heller herimod noged at
erindre; Thi saa uimodsigeligt som det synes: At en Ejendoms nærmere beliggenhed
maae blive til Ejerens støre Beqvemmelighed, saa klart synes det og, at hvad som i
denne henseende af Citanterne er paastaaed, saa meged merre bør finde Stæd som
da det indtreffer for samtlige Parter, tiener det saavel til den enes som den andens
lige beqvemhed. - At bestemme saavel de tvende Sameje-Markers Grændser,
hvorudi Citanterne æsker deres Lod udtagen, som og at bestemme saavel
Citanternes som Contra Citanternes i samme saaledes med rette tilfaldene
forskiellige Loder, bliver altsaa det som her under denne Sag kan og bøer blive at
Paakiende. Og kand da icke modsiges hvad begge Parter i denne henseende synes