Side 1 Johan Arendt Jentoft Kongl: May bestalter Virckelig ...
Side 1 Johan Arendt Jentoft Kongl: May bestalter Virckelig ...
Side 1 Johan Arendt Jentoft Kongl: May bestalter Virckelig ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Side</strong> 1 <strong>Johan</strong> <strong>Arendt</strong> <strong>Jentoft</strong> <strong>Kongl</strong>: <strong>May</strong> ts <strong>bestalter</strong> <strong>Virckelig</strong> Iusticeraad samt LaugMand<br />
over Hedemarcken og Oplandene -<br />
Giør Vitterligt: At Aar 1782 den 20 de Iuni blev det Oplandske Botolphie Laugting<br />
fremholdet paa Gaarden Bachen i Romedahls Sogn paa Hedemarchen i overværelse<br />
af de 4 re Laugrettes Mænd sc: Ole Rudstad Niels Hoff, Niels Sande og Iens Hansen<br />
Bratten. -<br />
Hvorda!<br />
Iver Olsen Melbye, Knud Amundsen Thune med flere loed ved Procurator Ytter<br />
fremlegge et Erhvervet Laugtings Stevnemaal af 18 de April sistl: hvorved paa-Ankes<br />
Dom som hr Iusticeraad og Sorenskriver Hagerup samt Laugrettes Mænd haver<br />
afsagt paa Froens ting sistleden 26 februar mellem Appellanterne paa den ene og<br />
Poul Tiøstelsen Harildstad, Thord Poulsen og Torger Iohansen ibd: med fl: paa den<br />
Anden <strong>Side</strong>, betreffende en SamEje deeling, alt effter Stevningens nermere formeld<br />
saa Lydende:<br />
Iohan <strong>Arendt</strong> Ientoft<br />
<strong>Kongl</strong>: <strong>May</strong> ts Virckel: Iusticeraad samt<br />
LaugMand over Hedemarken og Oplandene. -<br />
Giør Vitterligt: At Iver olsen Melbye, Knud Amundsen Thune og Ole Amundsen<br />
Wistad med flere den <strong>Side</strong>s Parter, for mig Andrager: det de finder sig beføyede for<br />
den Oplandske Laugtings Ret, at paa-Ancke en Dom som herr Iusticeraad og<br />
Sorenskriver Hagerup samt Laugrettes Mænd skal have afsagt paa Froens Tingstue<br />
sistleden 26 de februarii imellem Appellanterne paa den ene og Poul Tiøstolsen<br />
Harildstad, Tord Poulsen og Torger Iohansen ibd: samt Peder og Torger Hansen<br />
Aasmundstad og Aangstad og Amund Olsen Messing paa den Anden <strong>Side</strong>,<br />
<strong>Side</strong> 2 betreffende en Sameje deeling, ved hvilcken Dom saaledes skal være Kiendt For<br />
Rett: At udi den under denne Sag omtvistede Sameje Mark bøer Citanterne saavidt<br />
som af dennem under denne Sag er paastaaed, og fo....?....e sinde forlanged, at<br />
nyde deres lod og deel saavelsom De effter deres Gaarders Skyld kand tilkomme<br />
bestemt og udlagt til egen Raadighed og Ejendom saaledes: At udj den Nordre<br />
Sameje som paa det under Sagen af Contra-Citanterne fremlagde Situations Cart<br />
under Lit: B, findes betegned, tilkommer Gaardene Aangstad, Aasmundstad samt 3 de<br />
Harildstad gaarder som deres Lod at regne hvad som tilstøder deres Gaarders<br />
Formærker og for saavidt som indsluttes mod Østen af den paa bem te Kart under N o
34 anførte Melby-Bæk, hvis Linie videre drages i Direction af dens udløb opeffter<br />
samt Messings Ejendomme mod Væsten, saavidt som samme effter i hænde<br />
havende Document og af samtlige Parter indgivne Contrakt under 21 de April 1751<br />
forud findes bestemt og alt saavit mod Norden som Samejet gaaer, indtil hvor Field<br />
og Alminding Modstøder; Det øvrige af bemelte Sameje neml: Østen for Melbye<br />
Bækken, saavit neml: indtil hvor Sillie Gaarders Ejendom ophørrer, fra hvis yderste<br />
og Nord..?... Havefælde Linien drages mod Østen indtil Kongslies Ejendom<br />
modstøder Langs effter de paa Kartet anførte Biergfulde Strækninger, forbliver paa<br />
ligemaade Contra Citanterne tilhørende fra deres Gaarders Formærker og indtil hvor<br />
Field og Alminding modstøder, da Gaarden Massing allene i den Sameje-Mark, har<br />
at holde sig til den effter deres i hændehavende Contrakt, forud erlangede deel, Udi<br />
det Søndre Sameje som paa b nte Kart under Lit: A. er betegned, drages Linien fra<br />
bem te Melbye-Bæks udLøb lige opeffter indtil hvor Ruste Bøygdens Ejendom<br />
Modstøder saaledes: at samme Linie i sin Direkte gang rører Gaarden Nordre Hages<br />
Væstligste Haffælde, der paa Kartet under N o 90 findes bemerket - hvad som<br />
saaledes af dette Sameje Væsten for denne Linie er beliggende, som indesluttes af<br />
<strong>Side</strong> 3 Grosberg og Groupes, følger Ihændehavende Contrakt, og Ruste-Bøygdens<br />
Ejendeele, samt Elvene Wingster og Lommen, tilfalder samtlige Citanterne tilligemed<br />
Gaarden Massing, imod at den Østre deel saavit som i øvrigt indsluttes af Ruste-<br />
Bøygdens Ejendeele samt Wingster Elv, tilfalder Contra Citanterne - Hvad Lod hver<br />
Part i sæhr effter ovenmelte bestemelse, der af Retten naar forlanges, effter lovlig<br />
Given Varsel for alle vedkommende, nøjere paa Stædet kand blive at udviise - Det<br />
saaledes tilkomne, nyder den frie for hvad Brug Parterne enten, af <strong>Side</strong>rne maatte<br />
beraabe sig paa, det være sig udj faae eller fleere Aar at have haft, da enhver i<br />
saamaade henviises udj sin egen deel at søge Erstatning - Parternes øvrige Sameje<br />
Marker forbliver fremdeeles som hidindtil i øvrigt fælles Sameje, med<br />
Forbeholdenhed af enhvers Ret naar forgot befindes, til Tiid og Stæd at erlange<br />
Udlodned, saavidt som effter Omstændighederne skee kand; Ligesaa forbeholdes og<br />
samtlige Parter til Tiid og Stæd deres Rett mod den af Grosberg og Groupes Ejere<br />
fremlagde Contrakt at paa-Anke om de nogen maatte formeene sig at tilkomme. - Til<br />
noenlunde Erstatning for de af Contra-Citanterne ved dene Forretning foraarsagede<br />
Omkostninger betaller disse en for alle og alle for en 30 rd r til Hoved-Citanterne,<br />
Ligesaa betaler og hver i sæhr af Parterne til Laugrettet, Skyds og Diet med 12 rd r -
Dette saaledes PaaKiendte bør 15 ten Dage effter dene Kiendelses Lovlige<br />
Forkyndelse, i følge samme og Lovens Forskrifft at effterkommes. -<br />
Under Sagen skal imellem Parterne være sluttet Forliig, som fra<br />
Appellanternes Siide Aldrig skal være brudt, Grundet derpaa skal Appellanterne,<br />
Troehiertig nok, ladet deres ellers nødvendige Forsvar og yderligere Beviiser og<br />
Demonstration Sagens siste Session udeblev, troende at Poul Harildstad med de<br />
flerre den <strong>Side</strong>s Parter, paa Grund det indgaaede Forlig, havde Declarered Sagen<br />
Hæved - Saaledes skal da det Sagreisende Partie benyttet sig af Lejligheden, ført<br />
flere Vidner siste Session og afgived sin Demonstration og Paastand, samt tvertimod<br />
<strong>Side</strong> 4 den indgaaede Foreening, æsked Dom, som paafulgte, uden at anmelde eller<br />
tilstaae den Mindelige afgiørelse - Desuden formeener Appellanterne sig ved faldene<br />
Dom fornermede, naar betragtes at deres Gaarders skyld giør over 1/3 deel merre i<br />
Skyld end det modsatte Partie, hvilket siste, icke desmindere skal være tillagt større<br />
Andpart og bædere Skov og Mark end Appellanterne, Da! Gived Ejendom i dette<br />
Sameje over deres Formærker, ind paa Melbye Gaards ditto ja! paalagt<br />
Omkostningers Udreedelse m:v: - Dette sammenlagt skal have aftvunged<br />
Appellanterne dette Laugtings Stevnemaal, Hvorved hr Iusticeraad Hagerup og<br />
Medhaffte Med-Doms Mænd Gives Lovlig Kald og Varsel at møde Appellanterne eller<br />
Fuldmægtig for den Oplandske Laugtings Ret, anstundende Botolphie Laugting, som<br />
paa min Gaard Bachen tager sin Begyndelse førstkommende 17 de Iunii og følgende<br />
Dage fremholdes, for da at paasee Bevisligheder, anhøre Demonstration og<br />
Paastand, samt modtage Dom hvorved Appellanterne vil forvente den faldne<br />
Underets Dom tilsidesadt, enten til det skeede Forligs Stadfæstelse, eller og derhen<br />
forandret. At Appellanterne først faae Dicideret hvad og hvormeged af Samejet skal<br />
deeles, som icke i Hævdet Tiid er haver været Indhegned, samt deel dereffter Lov<br />
Grundet effter Samejet indbefatning uddeelt saaledes, at enhver af Parterne for<br />
deres Gaarders Skyld nyder sin Anpart ud-deelt m:v: effter nærmere irettesættelse<br />
inden Laugtingsretten. -<br />
Til samme Tiid og Stæd, samt i lige henseende indkaldes og de Sagreisende<br />
neml. Poul - Tord - og Torger Harildstad, Peder Aamundstad, Torger Aangstad og<br />
Amund Massing at anhøre Demonstration, paaseee Beviis, og modtage Dom som<br />
forhen meldt, samt udrede saavel de Appellanterne aftvungne Omkostninger for<br />
Underretten som dene Ret! følgelig yderligere Paastand inden Laugtings Retten -<br />
hvorunder Appellanterne vil have sig alt Lovligt forbeholden. -
Bachen den 18 de April 1782.<br />
<strong>Jentoft</strong> - (L:S:)<br />
Forkyndt lovlig, udj h r Iusticeraad og Sorenskr: Hagerups Fraværelse for Eedsoren<br />
Fuldmægtig, samt paa det medhaffte Laugrettes Veigne<br />
Sommerfeldt<br />
<strong>Side</strong> 5 Lovlig Forkyndt for Poul og Torger Harildstad med de flere benefnte Contra Parter,<br />
samt for samtl: Med Doms Mænd. hvilcket Testeres af Erland Iohans: Qvigstad og<br />
Embret Qvigstad<br />
Effter Udraab mødte ingen af de Indstevnte thi blev saales<br />
Eragtet!<br />
H r Iusticeraad Hagerup samt Med Doms Mændene tillige med Poul Harildstad og de<br />
fleere indstevnte, Gives hermed Laug-Dag til neste Laugting for at indkomme med<br />
Tilsvar - hvilcken Laugdag Citanterne tager beskreven til lovlig Forkyndelses<br />
besørgning. -<br />
Aar 1782 den 18 de Septembr blev det Oplandske Korsmisse Laugting fremholdet paa<br />
Gaarden Bachen i overværelse af behørigt Laugrette.<br />
Hvorda!<br />
Iver Melbyes med fleres Sag mod Poul Harildstad m:f: æskede Procurator Ytter igien<br />
i Rette med sigende: At den siste Ting ergangne Laugdag icke er ham<br />
tilhændekommen, hvorfore han maatte beede Sagen Udsadt til neste Laugdaug. -<br />
Som skeede. -<br />
Aar 1783 den 13 de Ianuarii continuererde Hellig 3 Konger Laugting paa føernefnte<br />
Stæd med befalled Laugrette<br />
Hvorda!<br />
Procurator Ytter æskede Iver Olsen Melbyes med fleres Sag i Retten mod Poul<br />
Harildstad m:f: hvorudi han fremlagde Laugdagen under 20 de Iunii sistleden, som nu<br />
først er Comparenten tilhændekommen og hvoreffter han bad om Sagens Anstand til<br />
neste Laugting. -<br />
Laugdagen findes saaledes Forkyndt: -<br />
Mig Lovlig Forkyndt Hagerup. -<br />
Som Laugdagen lovl. Forkyndt for Poul Harildstad m: f: saa sandt hielpe os Gud og<br />
hans Hellige Ord<br />
Lars Halvorsen Dahlen og Hans Lodversen.<br />
Lovlig Forkyndt for Med Domsmændene Vedgaar d: 8 Novb r 1782.
Hans og Peder Qvigstad<br />
For Poul Harildstad med de flere mødte deres Expresse Bud Lars Halvorsen Dahlen,<br />
<strong>Side</strong> 6 der fremlagde deres i Sagen Erhvervede Contra-Stevning af 10 de Decembr f: A: lovlig<br />
Forkyndt, hvoreffter han fremlagde Hiemtings Ackten, begynt 6 Septemb r 1779 og<br />
Paadømt 26 de februarii 1782, hvis Afsigt han bad den forventende Akt tilført -<br />
Endvidere fremlagde Lars Dahlen: Halvor Toftes, Erich Opsahls, Ioen Sillie, Ole<br />
Halvhudens og Iohanes Halvhudens skriftlig forfattede Indlæg af 28 de Decemb r f: A:<br />
hvoreffter Lars Dahlen i henhold til Contra-Stevningen og det Meere indkomne<br />
undergav Sagen Dom. -<br />
De fremlagde Documenter lyder saaledes:<br />
1. Contra-Stevningen<br />
Iohan <strong>Arendt</strong> <strong>Jentoft</strong><br />
<strong>Kongl</strong>: <strong>May</strong>s ts Virckel: Iusticeraad samt Laug-Mand over Hedemarken og Oplandene<br />
Giør Vitterligt: hvorledes Poul Tiøstolsen Harildstad, Thor Poulsen og Torger<br />
Iohansen ibd:, Torger Hansen Ungstad og Amund Olsen Massing m:f: alle af Qvickne<br />
Annex og Froens Sogn siger: At være bragt i erfahring, af en, effter Knud Thune, Iver<br />
Melbye, Ole Sylte, Ole Hage, Ole Halvhuden, og Ole Wisteds forlangende, udtagen<br />
Laugtings Stevning dattered 18 April d:A: at disse for Laugtings-Retten har Indstevnt<br />
en af Sorenskriveren over Søndre Gulbrandsdahlen og Froen h r Iusticeraad Hagerup<br />
og Med-Domsmænd, paa Qvigstad Tingstue d: 26 de feb r nest forhen afsagt Dom udj<br />
en Sag som til Aastæden for underretten skal være Ventileret imellem samtlige disse<br />
Parter, betreffende Skiffte og deele i et Sameje - Ved hvilken kiendelse skal være<br />
Dømt for Ret saaledes: Udi den under dene Sag omtvistede Sameje Mark, bør<br />
Citanterne saavidt som af dennem under denne Sag er paastaaed og for denne<br />
sinde er forlanged, at nyde deres Lod og deel, saavidt som de effter deres Gaarders<br />
Skyld kand tilkomme, bestemt og udlagt til egen raadighed og Ejendom saaledes: At<br />
udj det Nordre Sameje, som paa det under Sagen af Contra-Parterne fremlagde<br />
Situations Kart under Lit: B: findes beteigned, tilkommer Gaardene: Aanstad -<br />
<strong>Side</strong> 7 Aasmundstad - 3 de Harildstad Gaarders Opsiddere for deres Lod at regne, Hvad som<br />
tilstøder deres Gaarders Formærke og for saavidt som indsluttes mod Østen af den<br />
paa bem te Kart under N o 34 anførte Melbye Bæks, hvis Linie videre drages i Direction<br />
af dens udløb opeffter, samt af Massings Ejendomme mod Vesten, saavidt som<br />
samme effter i hændehavende og af samtlige Parter Ud-Givne Contrakt under 21<br />
april 1751 forud findes bestemt, og alt mod Norden, saavit som Samejet Gaaer, indtil
hvor Field og Alminding Modstøder; Det øvrige af bem te Sameje østen for Melbye<br />
Bækken saavidt neml: indtil hvor Sillie Gaardens Ejendom modstøder ophørrer, fra<br />
hvis yderste og Nordre Sameje, Linien drages mod østen indtil Kongslie Ejendomme<br />
modstøder, langs, neml: effter de paa Kartet anførte Biergfulde Strækninger forbliver<br />
paa ligemaade Contra Citanterne tilhørende for deres Gaarders Formærker og indtil<br />
hvor Field og Alminding modstøder - da gaarden Massing i dene Sameje Marck,<br />
allene har at henholde sig til den effter deres i hændehavende Contrakt forud<br />
erlangede deel udj det Søndre Sameje som paa be te Cart under Lit: A er betegned,<br />
drages Linien fra ovenb te Melbye Bæks udløb, lige opeffter til hvor Ruste Bøygdens<br />
Ejendeele modstøder, saaledes at samme Linie i sin Directe Gang rørrer Gaarden<br />
Nordre Hages Væstlige Havfælde der paa Kartet under N o 90 findes bemerket - hvad<br />
saaledes af dette Sameje Væsten for denne Linie er beliggende, som indsluttes af<br />
Grosberg og Graupes, i følge ihendehavende Contrakt, og Rustebøydens Ejendeele,<br />
samt Elvene Vingster og Lommen, tilfalder samtl: Citantere tilligemed Gaarden<br />
Massing, imod at den østre deel saavidt som i øvrigt indesluttes af Ruste Bøygdens<br />
Ejendeele samt Wingster Elv, tilfalder Contra Citanterne. - Hvad Lod enhver Part i<br />
sæhr effter ovenm te bestemelse, deraf Retten, naar forlanges effter lovlig Given<br />
Varsel for alle vedkommende, nærmerre paa Stædet kand blive at anviise, og<br />
saaledes tilkomer, nyder hun frie for hvad Brug Parterne paa enten af <strong>Side</strong>rne,<br />
maatte beraabe sig paa, det være sig udj faae eller fleere Aar at have hafft, da<br />
<strong>Side</strong> 8 enhver I saa maade henviistes udj sin egen deel at tage Erstatning - Parternes<br />
øvrige Samejende Mark, forbliver som hidindtil i Øvrigt fælles Sameje med<br />
Forbeholdenhed af enhvers Ret naar forgodt befindes til Tiid og Stæd deres Ret mod<br />
den af Graupe og Grosbergs Ejere, fremlagde Contrakt at paa-Anke, om de noged<br />
maatte formene sig at tilkomme. - Til nogenlunde Erstatning for de af Contra-<br />
Citanterne ved denne Forretning foraarsagede Omkostninger, betaler disse en for<br />
Alle og alle for en 30 rdr til Hoved-Citanterne, ligsaa betaler hver i sæhr af Parterne til<br />
Laugrettet, Skyds og Diet med 12 rd r , det saaledes paakiendte bør 15 Dage effter<br />
dene Kiendelses lovlige Forkyndelse effterkommes.<br />
Dene Dom, som Poul Harildstad med de flere med ham i Sagen<br />
Interesserende formeener at være Grundet paa Lov og Ret samt Sagens<br />
beskaffenhed, agter de tillige at lade indkomme for Laugtingsretten til Stadfæstelse<br />
og deels til skierpelse, henseende Omkostninger, saavelsom for at faae Knud Thune<br />
og Iver Melbye m: d: f. ved børlig Anseed for deres u-rigtige Andragende udj berørte
Stevning, angaaende det derudi om moverede Forliig m: m: da de med<br />
Interessentere har væred ligesaalidet bekymred om at faae dem samtlige til at<br />
vedtage samme, som at see det fuldbyrdet, hvilcket alt paalaae dem at besørge,<br />
førend Sagens afgiørelse under Dom for Under-Retten, som alt hiemles af Underrets<br />
Akten, da alle fra deres <strong>Side</strong> implicerede icke skal have væred Eening udj det<br />
opgivne Forliig, følgel: ogsaa u-effterrettelig og derfor nødvendig: at Sagen ved Ret<br />
og Dom maatte paakiendes, da Poul Harildstad m: d: fl: siger. At de icke har benyttet<br />
sig af anden Lejlighed, end Procederet Sagen paa lovlig Maade, som og har staaed<br />
Iver Melbye og de flere frit for, altsaa maae det blive deres egen skyld om de har<br />
Forsømt noged, saa meged mere, som Udsættelser ej er bleven dem nægtet,<br />
hvilcket alt nermere inden Laugtingsretten bliver at Demonstrere. -<br />
Denne Contra-Laugtings-Stevning har Harildstad, Aasmundstad, Aangstad, og<br />
Massings opsiddere væred hos mig begierende, for effter at giøre de fornødne<br />
paastander og Documenter at fremlegge - Herr Iusticeraad og Sorenskriver Hagerup<br />
tillige med Med-domsmændene Iohannes Faar m: f: Gives herved lovlig Kald og<br />
Varsel at møde for den Oplandske Laug-Tings Ret, som holdes paa min Gaard<br />
<strong>Side</strong> 9 Bachen i Romedahl Den 3 die Søgne-Dag effter Hellig 3 Konger anstundende aar<br />
1783 - deres behandling og Dom at tilsvare. - Til samme Tiid og Stæd indkaldes Iver<br />
Melbye og Knud Thune med de flere foranb mte , for at paasee den ergangne<br />
Underrets Dom med flere Documenter for Laugtingsretten irettelagde, dernest<br />
Procedür og Paastand at anhøre og Dom at modtage, hvoreffter Poul Harildstad m:<br />
d: fl: vil vente: at den ergangne Underrets-Dom for Laugtinged, i Alle sine deeler,<br />
vorder Stadfæsted, samt at Iver Melbye og Knud Thune m: d: f: en for alle og alle for<br />
en, vorder tilpligted at erstatte Processens Omkostninger for Laugtingsretten med<br />
Mulct og Bøder effter Sagens beskaffenhed og nermere Giørende Paastand inden<br />
Laugtingsretten - dene Stevning Anviises tillige for Opsidderne i Ruste-Bøygden,<br />
samt Grosberg og Graupes tilligemed Kongslie Brugere - hvoreffter skal vorde<br />
handled og Dømt hvad Lov og Ret befaller. -<br />
Bachen den 10 de Decb r 1782. -<br />
<strong>Jentoft</strong> - (L:S:) -<br />
Lovl: forkyndt for Sommerfeldt som Eedsoren Fuldmægtig udj h r Iusticeraad<br />
Hagerups fraværelse. -<br />
Dene Contra Laugtings Stevning er Lovl: forkyndt for alle vedkomende d: 20 de<br />
og 21 de Decemb r 1782 de bevidner Vi underteignede:
Anders Erichsen Lien og Peder Olsen Kleven<br />
2) Underrettens Dom!<br />
Naar Poul Harildstad med de flere Citantere, som fælles brugsberettigede udj det<br />
omtvistede og under deres Gaarders tilliggende Sameje-Mark i Qvikne Anex, søger<br />
under dene Sag i dette Sameje, at erlange sin Lod og deel bestemt og udtaged, det<br />
være sig enten for en deel deraf eller alt, for saadan deres deel at kunde desbedere<br />
saavel Freede som bruge, da Hiemler saavel Lov som Billighed saadan deres<br />
Paastand. - De indstevnte øvrige Samejere, omendskiønt de ved Sagens første<br />
tagne Gienmæhle saadant haver modsagt, har dog selv effter nøjere overlæg, siden<br />
icke kundet nægte billigheden heraf, men har i det stæd, saavidt det synes, Allene<br />
søgt at giøre Sagen for Citanterne vanskelig ved derhos tillige at paastaae, at ingen<br />
deel eller Lod maatte udtages, uden det ganske Sameje i sin fulde Omkreds og<br />
<strong>Side</strong> 10 forskiellige Beliggende, Alt under et blev afdeelt; Men naar Citanterne under dene<br />
Sag allene intenderer deres lod udtaged, for saavidt de for dene sinde finder de<br />
giørligt og tienligt, neml: i den mod Norden og Sønden samtlige Gaarders tilstødende<br />
Sameje, da skiønnes intet fornermende at ligge udj saadan deres Paastand, saasom<br />
intet hindrer, men det altiid staar enhver frit for, desuagtet, at erlange naar han det<br />
maatte Lyste, sin Lod udtaged ligeledes i det øvrige; Det maae og her saa meged<br />
mere finde Stæd, som Contra-Parterne der, ved det erlangede og fremlagde Contra-<br />
Cituations-Kart i Sagen, foregiver at have intenderet det ganske Samejes<br />
nøyagtigere bestemelse, har selv forbiegaaed at erlange Samejens Grændse mod<br />
Væsten bestemt, der vides at gaae langt udenfor hvad enten Vidnerne forklare eller<br />
Kartet udviiser, og naar Citanterne derhos paastaaer udj de Parternes Gaarder<br />
forskiellig tilstødende Sameje, at nyde forskiellige Loder, alt efftersom enhver i sæhr<br />
af disse Strækninger tilstøder deres Gaarder, da vides ej heller herimod noged at<br />
erindre; Thi saa uimodsigeligt som det synes: At en Ejendoms nærmere beliggenhed<br />
maae blive til Ejerens støre Beqvemmelighed, saa klart synes det og, at hvad som i<br />
denne henseende af Citanterne er paastaaed, saa meged merre bør finde Stæd som<br />
da det indtreffer for samtlige Parter, tiener det saavel til den enes som den andens<br />
lige beqvemhed. - At bestemme saavel de tvende Sameje-Markers Grændser,<br />
hvorudi Citanterne æsker deres Lod udtagen, som og at bestemme saavel<br />
Citanternes som Contra Citanternes i samme saaledes med rette tilfaldene<br />
forskiellige Loder, bliver altsaa det som her under denne Sag kan og bøer blive at<br />
Paakiende. Og kand da icke modsiges hvad begge Parter i denne henseende synes
at have billiged: At i saa maade bøer at komme i betragtning saavel Parternes<br />
Gaarde-skyld, hvoraf Citanternes samtlig tilsammenlagde, findes at udgiøre de 2/5<br />
deele, og altsaa nær det halve; Ligesom og saa meged som muelig Strækningens<br />
forskiellige Fordeele og meere eller Mindere fordeelagtig beliggende, Men foruden at<br />
det i saa Vitløftige og forskiellige Marcke- og Skov-Strækninger, som de, hvorom her<br />
handles, altiid ville blive, saavit det Meneskelige begreb kand strekke sig, u-mueligt<br />
tilfulde og med vished at kunde bestemme en Ganske nøjagtigtighed, saa maae<br />
<strong>Side</strong> 11 saadant nødvendig, saa meged merre Falde denne Ret vanskelig, som der fra begge<br />
Parters <strong>Side</strong> befindes meged i den henseende forbigaaed som burde til Rettens<br />
Vejledelse i saa maade at tiene; Stædernes for enhver gaards Formerke, beligenhed,<br />
de af Naturen selv bestemte skillemerker, samt den af Retten, effter egen betragtning<br />
befundne billighed, maae altsaa saa meged som mueligt her oprette det Manglende.<br />
- Hvad altsaa den Nordre og ved Soel-<strong>Side</strong>n beligende Mark betreffer, da har saavel<br />
Vidnerne ved deres Forklaring og Udviisning under Sagen, som og de fremlagde<br />
Situations Karter af hvilcke Contra-Kartet, som mest tienende til Vejledelse i Sagen,<br />
bestemt same at indsluttes mod Østen sc: af Kongslie Gaardenes tilstødende<br />
Ejendeele mod Sønden, for endeel af Wingster-Elv og for det øvrige af Parternes<br />
Gaarders Formærke mod Norden indtil Field og Almindingen modstøder, og mod<br />
Væsten indtil Gaarden Massings Ejendeele, af hvis Ejere under Sagen er fremlagt en<br />
mellem ham og samtlige Parter og Samejere under 21 de April 1751, indgaaede, u-<br />
svækket og uimodsagt, Contrakt, hvorved dene Gard i denne deel af Samejet, har<br />
erlanged sin Lod af Ejendom saaledes udtaged og bestemt at samme mod Væsten<br />
ganske afskiær bem te Sameje og saaledes fra dene <strong>Side</strong> bestemmer dette Nordre<br />
Samejes Grændser. - Betragtes nu samme nøjere, saa befindes: at i den østre deel,<br />
de indsluttes neml: af Wingster Elv, Kongslie Gaardenes Ejendeele samt søndre<br />
Sylte og Sillies Ejendeele, at være af samtlige Parter oprydet og indhegned adskillige<br />
Huusmands Pladser i denne deel af dette Nordre Sameje hvis Grændser mod<br />
Norden fortsættes at blive fra Sillie Gaardenes Nordligste Have-fælde indtil de paa<br />
Kartet anførte Biergstrækninger, er det altsaa at Citanterne for denne sinde ingen<br />
separat Lod har paastaaed, formedest de Vanskeligheder som samme lettelig<br />
skiønes at ville medførre, og ligesom de nu af ovenanførte Aarsager icke synes hertil<br />
at kunde forpligtes, saa forbliver samme for begge Parter, som forhen, en Sameje-<br />
Mark fremdeeles som hidindtil - , enhvers ret i øfrigt forbeholden til Tiid og Stæd naar<br />
samme maatte forlanges samme at erlange udloddet, saavit skee kand. - Det øvrige
af denne Nordre Sameje er det at Citanterne, som Ejere af Gaardene Ongstad og<br />
Aasmundstad og 3 de Harildstad Gaardene har paastaaed, for saavidt udlodned at<br />
samtlig deres deel deraf vorder udlagt og bestemt, da gaarden Massing, ved ovenn te<br />
Contrakt forud har erlanged hvad de her kunde tilkomme. - Disse 5 Gaarders Lod i<br />
dette Sameje, skiønnes altsaa rettest at bør at blive hvad som støder til deres<br />
Gaarders Formærke og saavit som<br />
<strong>Side</strong> 12 Indsluttes af Gaarden Massings Ejendeele mod Væsten og af den paa Contra Kartet<br />
under N o 34 antegnede Melbye-Bæk mod østen, hvoreffter Linien trækkes videre<br />
opeffter indtil Alminding mod Norden tilstøder - Omendskiønt at dene Citanternes<br />
udtagne Lod, vel kunde synes mindere end hvad denem med rette kunde tilkomme,<br />
saa skiønes dog denne Bestemmelse ej anderledes at kan fastsættes naar betragtes<br />
deels at deres Gaarders Formærke, videre strækker sig, deels og det Skiæl som<br />
selve Naturen her synes at have bestemt ved bem te Melbye-Bæk, hvorimod altsaa<br />
det øvrige af dette Sameje tilfalder Contra-Citanterne, som deres dem tilkommende<br />
deel - Hvad sig dernæst den Sønden for Wingster-Elv eller i saa kaldede Baglie-<br />
siden beliggende Sameje- Mark betreffer, dereffter saavel Vidnernes Forklaring som<br />
Contra-Kartets Udviisende, sees at indsluttes mod Østen og Sønden af Ruste-<br />
Bøygdens Ejendeele samt mod Væsten og Norden af de 2 de Elver Wingster og<br />
Lommen, hvorudi Citanterne ligeledes paastaae deres Lod udtagen, da er ligeledes<br />
af gaardene Grosberg og Graupes Ejere under Sagen fremlagt en under 22 de<br />
februarii 1752 mellem dennem og Sagens Parter sluttet og indgaaed Contrakt der<br />
Hiemler disse Gaarder det i same Contrakt benefnte og paa Contra-Kartet under Litr:<br />
C.C: anførte Skoug- og Marke-Stykker som deres rætmæssige Ejendom, hvilcket det<br />
og for denne sinde saaledes maae antages for at være og blive, da disse Ejere<br />
hverken til Contraktens svækkelse eller Ejendommens Fravigelse, under dene Sag,<br />
ere Indstevnte til Paakiendelse, mod hvilcke i øvrigt samtlige Sagens Parter<br />
forbeholdes deres formodentlige Anke til Tiid og Stæd om de formeener sig, i saa<br />
maade, nogen at have. - Det tilbageblivende altsaa betragtet, da synes samtlige<br />
Citantere, som Ejere neml: af Gaardene Massing, Aangstad, Aasmundstad, og 3 de<br />
Harildstad Gaardene, at kan og bøer at nyde deres Lod i dette saaledes: At Linien<br />
paa dene <strong>Side</strong> af Wingster Elv, drages videre fra Melbye Bækkens udløb i Wingster<br />
Elv opeffter i lige Linie saaledes: øvre Hages Sætter-Løckes Vestere Hav-fælde som<br />
paa Contra-Kartet findes Anført under N o 90. der videre drages saavit Sameje Gaaer
i lige Direction indtil hvor Ruste-Bøygdens Ejendeele modstøder, saa at hvad som<br />
Vesten for denne Linie er beliggende der sc: indsluttes af Ruste-Bøygdens-<br />
<strong>Side</strong> 13 Gaardenes Graupe og Grosbergs Tilstødende Ejendeele samt Wingster og Lommen<br />
Elv, forbliver altsaa Citanternes deel og lod i denne Sameje Mark, hvorimod det<br />
øvrige af ovenbeskrevne Søndre Sameje, neml: Østen for denne saa dragne Linie,<br />
tilfalder Contra-Citanterne og saaledes Kiendes for Rett: Udi den under dene Sag,<br />
omtvistede Sameje-Marck, bøer Citanterne, saavit som af denem under dene Sag er<br />
paastaaed og for dene sinde er forlanged, at nyde deres Lod og deel saavit som de<br />
effter deres Gaarders Skyld kan tilkomme bestemt og udlagt til egen Raadighed og<br />
Ejendom saaledes: At udj det Nordre Sameje, som paa det under Sagen af Contra-<br />
Citanterne fremlagde Situations-Kart under Litr: B, findes beteigned, tilkommer<br />
Gaardene Aangstad, Aasmundstad og de 3 de Harildstad Gaarder for deres Lod at<br />
regne, hvad om tilstøder deres Gaarders Formærker og forsaavidt som indsluttes<br />
mod Østen af den paa b te Situations Kart under N o 34. anførte Melbye-Bæk hvis Linie<br />
videre drages i Direction af dens udløb opeffter, samt af Massings Ejendomme mod<br />
Vesten saavidt som samme effter i hændehavende og af samtlige Parter udgivne<br />
Contrakt under 21 april 1751. forud findes bestemt og alt mod Norden saavidt som<br />
Samejet Gaaer indtil hvor Field og Alminding modstøder; Det øvrige af b te Sameje<br />
neml: østen for Melbye-Bækken, saavidt neml: indtil hvor Sillie Gaardes Ejendom<br />
ophørrer fra hvis yderste og Norderste Hav-fælde, Linien drages mod Østen indtil<br />
Kongslie Ejendomme modstøder, langs neml: effter de paa Kartet anførte Biergefulde<br />
Strækninger, forbliver paa Ligemaade Contra-Citaterne tilhørende fra deres Gaarders<br />
Formærker og indtil hvor Field og Alminding modstøder, da Gaarden Massing i dene<br />
Sameje Mark allene har at henholde sig til den effter deres i hende havende Contrakt<br />
forud erlangede deel - Udi det Søndre Sameje, som paa b te Kart under Litr: A: er<br />
betegned, drages Linien fra ovenb te Melbye-Bæks udløb Lige opeffter indtil hvor<br />
Ruste-Bøygdens Ejendeele modstøder saaledes: at samme Linie i sin Directe gang<br />
rører Gaarden Nordre Hages Vestligste Hav-fælde derpaa Kartet under N o 90 findes<br />
<strong>Side</strong> 14 Bemerket. - Hvad som saaledes af dette Sameje Vesten for dene Linie er beliggende<br />
som indsluttes af Grosberg og Graupes, ifølge ihændehavende Contrakt, og<br />
Rustebøygdens Ejendeele samt Elvene Wingster og Lommen, tilfalder samtlige<br />
Citanterne tilligemed Gaarden Massing, imod at den Østere deel saavidt som i øvrigt<br />
indesluttes af Rustebøygdens Ejendeele samt Wingster Elv, tilfalder Contra<br />
Citanterne. - Hvad Lod hver Part i sæhr effter ovenmeldte Bestemelse, der af Retten
naar forlanges, effter lovlig Given Varsel for alle vedkommende, nøjere paa Stædet<br />
kand blive at udviise, saaledes tilkommer, nyder den frie for hvad Brug Parterne<br />
enten af <strong>Side</strong>rne maatte beraabe sig paa, det være sig udj faae eller fleere Aar, at<br />
have havt, da enhver i saa Maade henviises udj sin egen deel at søge Erstatning. -<br />
Parternes øvrige Samejende Marcker forbliver fremdeles som hidintil i øvrigt fælles<br />
Sameje med forbeholdenhed af enhvers ret, naar forgodt befindes, til Tiid og Stæd at<br />
erlange udloddet saavidt som effter Omstændighederne skee kand; Ligesaa<br />
forbeholdes og samtlige Parter, til Tiid og Stæd deres Ret mod den af Grosberg og<br />
Graupes Ejere fremlagde Contrakt at paa-Ancke, om de nogen maatte formeene sig<br />
at tilkomme. - Til nogenlunde Erstatning for de af Contrra-Citanterne ved denne<br />
Forretning foraarsagede Omkostninger, betaler disse en for alle og alle for en 30 rd r<br />
til Hoeved-Citanterne - Ligesaa betaler og hver for sig i sæhr af Parterne til<br />
Laugrettet, Skyds, og Diet med 12 rd r . - Det saaledes paakiendte bøer 15 ten Dage<br />
effter dene Doms Lovlige Forkyndelse, i følge samme og Lovens Forskrifft at<br />
effterkommes. - Saaledes for Retten Passeret, Aaringer - Dage og Stæder som<br />
forbenefnt bekræfftes under Hand og Seigl samt Laugrettets med-forsegling. -<br />
Udi h r Iusticeraad og Sorenskriver Hagerups fraværelse som Constitueret Eedsoren<br />
Fuldmægtig -<br />
<strong>Side</strong> 15 3) Det fremlagde Indlæg. -<br />
Højædle og Velbaarne<br />
Sommerfeldt (L:S:)<br />
Herr Iusticeraad og Laug Mand!<br />
Da Vi ere komne i erfahring om: at endeel af Qvickne Annexes Beboere have paa<br />
egne og samtliges Veigne for Laugtinged Jndstevnt en af Sorenskriveren for Søndre<br />
Gulbrandsdahlen hr Iusticeraad Hagerup sistleden 26 de februarii paa Froens Vaar-<br />
Ting afsagt Dom udj Aastæds Sagen mellem Poul Harildstad, og Peder<br />
Aasmundstad med flere af bemelte Annex paa den ene <strong>Side</strong> og os underteignede<br />
Erich Opsahl og Ole og Iohanes øvre Hage eller Halvhuden med flere paa den<br />
Anden <strong>Side</strong>, og deres hensigt dermed skal være at see Højb te h r Iustieceraad<br />
Hagerups Dom forandred, og da saadan Appel er skeed uden i forhaanden at<br />
indhente samtliges vores betenkning derover ja! tvertimod Vores Villlie, samt Vi<br />
underteignede Ioen Sillie og Halvor Tofte, som vel noged Lidet var bekiendt om at<br />
Sagen blev Indstevnt for Laugtinged, men var dog ej ret kommen i begreb om det i<br />
Stevningen berørte Forlig, hvis Indhold Vi siden ere komne bedere i erfahring om og
merker nu at aarsagen at samme ej blev opfylt, mueligens vel blev paa Vor og Vores<br />
Med-Interessenteres <strong>Side</strong>; Saa er det Vi tilligemed oven bemelte Mænd, for i tiide at<br />
see os betryggede for alle deraf flydende ulejligheder og Pengespilde, herved<br />
underdanigst vil have Declareret: At Vi for Vor deel i et og alt ere fornøjede med den i<br />
dene Sag af h r Iusticeraad Hagerup afsagde Dom og følgel: ligesom vi, saavidt<br />
Sagen os vedkommer, i kraftigste maade Protesterer mod Sagens foretagende for<br />
Laugtingsretten, vil vi og have os vor Ret, effter Hiemtings Dommen i alle Maader,<br />
uforkrænket, forbeholden, Paa bindende den eller de, som haver Lyst til dene Sags<br />
Appellation, alle udgiffter og ellers deraf flydende Omkostninger, da Vi i alle deele vil<br />
være uden for Prossessen med dybeste Soumission er Vi deres Højædle<br />
Opsahl i Qvickne ) Velbaarenheds Underdanige tienere:<br />
d: 28 de Decbr 1782. - ) Halvor Tofte (L:S:) Erich Opsahl (L:S:) Iohanes<br />
Halvhuden (L:S:) Ioen Sillie (L:S:) Ole Halvhuden (LS:)<br />
<strong>Side</strong> 16 Ytter: som uventelig maatte forneme at Poul Harildstads udsendte Bud, nu her i<br />
Laugtings Retten, har fremlagt et saakaldet Declarations Documente, underskreved<br />
forbenefnte Mænds Navne, som Med-Appellantere i denne Sag, kunde icke Andet<br />
end anmerke: det samme medførrer et velgrundet Tvivl om de rette vedkommendes<br />
virckelige Underskrifft, og det saa meged mere, som skriftet virckelig sees at være<br />
Forfattet med Poul Harildstads egen Haand og Pen, thi maattte Comparenten i<br />
kraftigste maade Protestere mod saavel dette Documente i sig selv, som dets<br />
Underskrifft i sæhr, under alle sine Parters lovlige Rett. -<br />
Sagen udstaar til næste Laugting. -<br />
Aar 1783 den 18 de Iunii blev det Oplandske Botolphie Laugting fremholdet paa<br />
Gaarden Bachen med befalled Laugrette -<br />
Hvorda!<br />
Iver Olsen Melbye m: d: f:s Sag mod Paul Harildstad m: f: blev af Procurator Ytter i<br />
rette æsked og begiært udsadt til næste Laugting, da hand mangler Akt og flere<br />
fornødne Documenter til Sagens sande Oplysning. -<br />
For Poul Harildstad med de fl: mødte deres Expresse Bud Lars Halvorsen<br />
Dahlen, som begierede Dom i Sagen effter det indkomne -<br />
Ytter haabede at hans Parter icke med Retten overiles, da et ved Hiemretten<br />
tilstevnt Tings-Vidne, som nødvendig til Production her i Sagen, endnu er u-sluttet. -<br />
Lars Dahlen vedblev sit forrige. -<br />
Eragtet!
Paa det ingen skal klage sig med Retten overilet udsættes Sagen til næste Laug-<br />
Ting. -<br />
Aar 1783 den 17 de Septb r Continuerede Korsmisse Laugting paa fornefnte Stæd<br />
med behørigt Laugrette<br />
Hvorda!<br />
Iver Melbye med de fl: Loed ved Procurator Ytter æske Sagen i Rette mod Poul<br />
Harildstad m: f. hvilcken han i Mangel af i hendehavende Documenter maatte bede<br />
sadt i beroe til neste Ting. -<br />
<strong>Side</strong> 17 Poul Harildstad var selv tilstæde og bad nu som forhen Dom i dene Sag med Protest<br />
mod sammes lengere henstand. -<br />
Procurator Lars Wejdemann indfant sig og Anviiste en ham fra Christians-Amt<br />
under 15 de p: indløben skrivelse, hvorved han er befalled at indtræde i dene Sag for<br />
at i agttage det fornødne til i henseende den Kongel: Alminding, der skal, i følge Iver<br />
Melbyes og de fleres Anmeldelse til Amtet , ved denne Sag søges fornermed, paa<br />
Grund heraf maatte da Wejdemann udbede sig Tiid til saadant eller Sagens<br />
udsættelse i fald den icke effter Iver Melbyes og de fleeres begier bliver udsadt, og<br />
da hand er u-vidende om Sagens bekostenhed for Tiiden, siden han icke har<br />
underrets-Dommen i hænde, saa ville han afvarte Iver Melbyes og de fleres<br />
Fuldmægtiges Declaration: Om de ere villige eller ej til at udlaane ham b te Akt og<br />
Dom til efftersyn og Giennemgaaelse, for øvrigt udbad hand, den anviiste Amts ordre<br />
sig tilbage med Anvisnings paateigning - Som skeede. -<br />
Ytter vedblev sit forrige - Lovede at udlaane Akten til Wejdemann, naar hand<br />
samme fra sine Parter bekomer. -<br />
Poul Harildstad forestillede: At Fogden Hartmann er under Sagen fra begge<br />
Parters <strong>Side</strong> Indstevnt, hvorfore han troede at Fogden havde da i agttaged det<br />
fornødne og saaledes Protesterede i Kraftigste maade mod Udsættelsen. -<br />
Wejdemann vedblev sit forrige og forbeholt i alt Hans <strong>May</strong> ts Ret, saafremt<br />
noged alleerede derimod skulle være Handled eller hereffter blive foretaged. -<br />
Eragtet!<br />
Effter Procurator Wejdemanns anmeldelse og forlangende udstaaer Sagen til<br />
neste Laugting. -<br />
Aar 1784. den 13 de Ianuarii blev Hellig 3 Konger Laugting holdet paa Bachen<br />
med behørigt Laugrette. -<br />
Hvor da!
Iver Melbyes med fleres Sag mod Poul Harildstad blev af Ytter i retteæsked og<br />
begiært udsadt. -<br />
Effter Udraab mødte ingen fra Poul Harildstads <strong>Side</strong>, Men Derimod mødte<br />
Procurator Wejdemann som befalled af Amtet paa hans <strong>May</strong> ts Vegne i henseende<br />
Almindingen, og da hand af Underrets Akten haver erfahred at en Sætter kaldet<br />
Huskelien, i den deelte Strækning skal være Bøxlet som hans <strong>May</strong>es ts : Ejendom og<br />
at det altsaa synes troeligt, at noget af den deele-strækning maae være Konge-<br />
<strong>Side</strong> 18 Alminding Saa nødes han at begiere Sagens anstand til neste Laugting, for at<br />
indkomme med den fornødne oplysning desangaaende, samt Gienpart af bem te<br />
Bygsel-Sædel, alt under forbeholdenhed af hans <strong>May</strong>est es Almindings Ret i alle<br />
deele. -<br />
Hvoreffter Sagen stilles i beroe til neste Laugting, til hvilcken tiid saavel<br />
Citanterne som Procurator Wejdemann seer sig forsyned med det fornødne til<br />
Sagens fremme. -<br />
Aar 1784 den 18 de Iuni Continuerede Botolphie Laugting paa Gaarden<br />
Bachen i overværelse af befaled laugrette. -<br />
Hvor da!<br />
Iver Melbyes Sag med de flere Contra Poul Harildstad m: f: blev af Procurator Ytter i<br />
retteæsked, hvorudi han ville afvarte, hvad Iustitien denne sinde haver at frembringe.<br />
Procurator Dorff mødte og anmeldte: At hand af h r Amtmand Sommerfeldt er<br />
beordret under 6 te Marti d: a. at indtræde udj denne Sag udj Procurator nu Foged<br />
Wejdemans Stæd, men Comparenten har ingen Documenter hvoreffter hand kand<br />
see denne Sags rette beskaffenhed; Thi maatte han bede Sagens anstand til næste<br />
Laugting. -<br />
Poul Harildstad var tilstæde og paastoed u opholdelig Dom effter sin forhen<br />
nedlagde Doms Procedür med Protest mod den begierte udsættelse. -<br />
Sagen udstaaer til næste Laugting. -<br />
Eragtet,<br />
Aar 1784 den 16 de September blev Korsmisse Laugting fremholdet paa forige<br />
Stæd med behørigt Laugrette -<br />
Hvor da!<br />
Iver Melbyes Sag mod Poul Harildstad m: f: blev af Ytter i rætteæsked, som vil<br />
afvarte hvad Iustitien dene sinde haver at fremføre -
For at i agttage Hans Majes ts Ret, mødte nu, som føer Procurator Dorff der<br />
sagde: At førend hand faaer Akten i dene Sag saavelsom dertil hørende Situations<br />
kart, er hand ej i Stand til at kunde udrette noged, thi maatte hand bede om Sagne<br />
udsadt til næste Laugting -<br />
Og som Poul Harildstad effter udraab icke møeder, saa udsættes Sagen til<br />
næste Laugting. -<br />
Aar 1785 den 11 te Ianuarii blev det Oplandske Hellig 3 Konger Laugting<br />
fremholdet paa Gaarden Bachen med 4 re Laugrettesmænd<br />
Hvor da!<br />
<strong>Side</strong> 19 Procurator Ytter æskede Iver Melbyes med de fleres Sag i rette mod Poul Harildstad,<br />
hvorudi han vil afvarte hvad Procurator Dorff, som indtræder paa Iustitiens Veigne,<br />
denne sinde haver at fremføre. -<br />
Dorff var tilstæde som sagde: Det er ham fornøden, at faae Sagens<br />
Documenter i hænde, hand kand derfor icke udrette noged førend han faaer<br />
Documenterne udlaant, hvilcket han og nu ydmygst begierede samt Sagen udsat til<br />
neste Laugting. - Procurator Dorff blev dereffter udlaant, 1) Hoeved Stevnemaalet -<br />
2) Contra Stevnemaalet - 3) Een Declaration fra endeel af Parterne, hvorved de<br />
frasiger sig Sagen af 28 Decb r 1782 - og 4) underrets Akten med vedfulgte Situations<br />
Kart. -<br />
Poul Harildstad loed ved sit Expresse Bud begiere: at i fald Sagen skulde<br />
begiæres udsadt, det da maatte skee med stricte paalæg til næste Ting -<br />
Eragtet!<br />
Sagen udsættes til neste Laugting, dog med strikte paalæg saavel for Hoeved<br />
Citanterne som Procurator Dorff, da at befordre Sagen under Dom. -<br />
Aar 1785 den 20 de Iunii Continuerede Botolphie Laugting paa Gaarden<br />
Bachen i overværelse af 4 re Laugrettesmænd -<br />
Hvor da!<br />
Procurator Ytter æskede Iver Melbyes med de fleres Sag i rette mod Poul Harildstad<br />
m: d: f: med sigende: At hand i følge Rettens siste Ting Givne Paalæg havde<br />
Præparreret sig paa at befordre Sagen til Doms, paa Grund af underrets-<br />
behandlingen og Doms-Akt, men da han nu er tilkommen en seenere Rettes<br />
behandling, begyndt paa omtvistede Aastæd den 1 te Iuni sistleden og sluttet den<br />
paafølgende 2 den dito, hvorved Parterne ere blevne foreenede og Mærke-stenene<br />
ved Retten nedsatt, omtvistede Sameje derved paa Anden Maade uddeelt end ved
Aatæds Sagen er paa-dømt, begge Siiders Parter vedtaged dette Forliig til<br />
Stadfæstelse her for Retten, saa var det Ytter til den ende Producerede Documentet<br />
og Forlig, hvilcket han begierede ved Dom Stadfæsted - sagde og tillige: at da<br />
Parterne imellem sig selv har ophæved Omkostningerne paa begge Siider, og<br />
Comparenten, som sagt, væred bemøyet med dene Vitløftige Sags Procedur til<br />
Doms, saa paastoed han sit Sallarium for dene Ret billiged med 25 rd r , saaledes han<br />
ydmygst undergav Sagens Endskab. -<br />
<strong>Side</strong> 20 Procurator Dorff var nu som føer tilstæde og indleverede de Sagens siste Session<br />
udlaante Documenter, samt derhos anmeldte: at hand i følge Amtets ham i Dag<br />
indløbne ordre, intet haver imod dette af Parterne indgaaede Forliig at indvende, i<br />
haab at hans Majes ts Almindings Ret, derunder icke er bleven Præjudiceret, i saadan<br />
henseende Comparenten toeg alle Lovlige Forbeholdenheder af hans Majest: Ret. -<br />
Poul Tiøstølsen Harildstad har ved skrivelse til Laugtings retten af 13 de d:M:<br />
Declarered: at denne Sag mellem Parterne er ved Forlig afgiordt, hvorfore hand er<br />
fornøjed med at Forliged vorder ved Dom Stadfæsted. -<br />
Det af Procurator Ytter Producerede Forlig Lyder saaledes:<br />
Hans Hagerup<br />
Kongel: Maj ts Virckel: Iusticeraad og Sorenskriver over<br />
Søndre Gulbrandsdahlen og Froen. -<br />
Giør Vitterligt: At aar 1785 den 1 te Iunii blev Retten i følge foregaaende Tilstevning<br />
og skeede berammelse sadt paa Gaarden Thune i Qvickne Annex til Froens<br />
Præstegield for at behandle efftermeldte aastæds Tings-Vidne og Administreret ved<br />
Stædets Sorenskriver Iusticeraad Hagerups Eedsorne Fuldmægtig Thomas Lahn<br />
samt effterskrevne 8 te Eedsorne Laugrettesmænd sc: Gulbrand Høye, Thomes<br />
Nordrum, Thomes Waallen, Peder Lille Bøe, Ole Koldstad, Ole Ødegaarden,<br />
Christen Gundstad og Lars øfre Rudie -<br />
Hvor da!<br />
Knud Thune, Iver Melbye, Ole Wisted, Ole Hage, Jacob Sylte, Ole Sylte og Gulbrand<br />
Lien indfandt sig for Retten og sagde: At vel har de ved skriftlig Stevning af 28 de April<br />
sistleden indstevnt Poul Harildstad, Torger og Tord Harildstad, Peder Aasmundstad,<br />
Torger Ungstad og Amund Massing til at anhøre et af Citanterne intenderet Aastæds<br />
Tings-Vidne hvorved de ville søge at oplyse at de for deres Gaarde Conjunctim med<br />
de Indstevnte bestandig har hafft Almindings brug udj de Skove og Strækninger
hvorom den mellem Parterne d: 26 de februarii 1782 faldene Dom ommelder samt at<br />
Citanternes ved de for deres Gaarde ved bemelte underrets Dom tilkiendte<br />
<strong>Side</strong> 21 Strækninger, effter deres Formeening, ere slettere og langt mindere i Proportion af<br />
deres Citanternes Gaarders Skyld end de indstevntes tilhørende Gaarder for sin deel<br />
ere tilkiendte m: v:; Saa da de veed, sagde Citanterne at Process er altiid kostbar og<br />
udfaldet icke mindre u-viss, ere de endnu i Dag med de Indstevnte bleven saaledes<br />
mindelig foreened og kommen i følgende Forlig: Den Passerede underrets Dom<br />
begyndt 6 te September 1779 og sluttet 26 de Februarii 1782, skal i alle sine deele have<br />
sit forblivende, dog med denne utrykkelige Forandring: paa Baglie-<strong>Side</strong>n skal tages<br />
følgende lige Strækning sc: Strækningen skal tage sin begyndelse paa Baglie-<strong>Side</strong>n<br />
mit over fra Skiftes Hav-fælden mellem Gaardene Melbye og øvre Harildstad paa<br />
søndre <strong>Side</strong> Wingster-Elv, Gaaende derfra i been Linie og over Højeste Lien til Blød-<br />
Myren kaldet hvor Hattedals Vejen gaar over og hvorfra ....?.... til deele Strækningen<br />
mellem Ruste og Qvickne - alt hvad som paa østre <strong>Side</strong> af denne nu bestemte<br />
Strækning befindes paa østre <strong>Side</strong>, skal tilhøre Citanternes gaarde Thune, Melbye,<br />
Wisted, Hage, Nordre og Søndre Sylte og Huskelien, og hvad som paa Vestre <strong>Side</strong><br />
opgivne Strekning befindes skal tilhøre de indstevnte Gaarde: Nedre, øvre og Nordre<br />
Harildstad, Gaardene Aasmundstad, Ungstad og Massing, og paa Soel-<strong>Side</strong>n skal<br />
Strekningen hereffter Gaae saaledes sc: den tager sin Begyndelse fra Gaarden<br />
nedre Harildstads Qvernehuus i Melbye Bækek og Gaar derfra beent op til Bolthuus-<br />
Sletbacken og derfra igien i lige Linie opeffter Vejen til Fieldet - alt hvad som befindes<br />
paa østre <strong>Side</strong> af nu bestemte deele-Linie skal tilhøre de benefnte Citanters Gaarder<br />
Thune, Melbye, Wiistad, Hage begge Sylte Gaarden og Huskelien og paa Væstre<br />
<strong>Side</strong> Strækningen tilhørrer de 3 Harildstad Gaarde, Aasmundstad Ungstad og<br />
Massing. - Eenhver af Parterne skal beholde sine Sættere og Indhegninger med<br />
<strong>Side</strong> 22 samme Ret som de dem Føer har Ejet, allene Gaardene: Thune, Wistad og søndre<br />
Syltes Huusmænd skal ingenlunde have mindste ret til enten at Aavirke Tømmer,<br />
Næver eller nogen slags Træe-foeder af hvad Navn nevnes kand, af de 3 de<br />
Harildstads, Aasmundstad, Ungstads og Massings nu opgivne omforenede<br />
Strækning, men noget saadant fornødent skal de tage af sine Huus-Værters deele-<br />
Strækning. - Hvad Omkostninger som paa den mellem disse Parter ved Oplands<br />
Laugting staaende Hoeved-Sag i Anledning faldene Hiemtings Dom af 26 de februarii<br />
1782. skal være ophæved og derfor i saa maade ej ringeste Tiltalle eller Reservation<br />
til Hinanden, men enhver beholder sin Skade, og endelig skal dene Sag og Dispütte
mellem Parterne være aldeeles ophæved, effter at dette deres Forlig ved<br />
Forventende Laugtings Dom er Vorden Confirmeret og den ved Hiemtings Dommen<br />
af 26 de februarii 1782 saaledes som meldt forandret, hvilcken deres Foreening de<br />
icke allene ventede at moed Partiet, som tilstæde, i alle sine Puncter og Clausuler<br />
vedtager som rigtig og u-brødelig for Efftertiiden, men de ventede og at Retten<br />
dereffter behagentlig ville, paa udviisende Stæder udj opgivne Strækninger nedsætte<br />
Lovlige Merke-Stene. - Endnu erindrede de at Gaardene Harildstads, Aasmundstad,<br />
Ungstad og Massings Gaardenes Huusmænd skal heller icke med nogenslags<br />
Aavirke være berettigede udj Citanternes tildeelte østre Siide af Stærkningen, men<br />
disse Gaarde beholder ligesom Citanterne sine Sættere og Indhegninger med<br />
samme Ret som de for dennem har Ejet. -<br />
Tilstædeværende Indstevnte Torger og Poul Harildstad paa egne og Tord<br />
Harildstads Veigne, Peder Aasmundstad, Torger Ungstad og Amund Massing,<br />
sagde: Effter at foranskrevne Forlig og bestemte deele Strækninger var af Retten<br />
oplæst, at de i alle dets deele, ord og Punkter dermed er fornøjed og derom saaledes<br />
som meldt, foreenede og forventede Retten derpaa effter Udviisende nedsætter<br />
<strong>Side</strong> 23 Marke-Stene, Dog sagde de: At saafremt dette deres nu indgangne Forlig og derpaa<br />
nedsettende Marke-Stene og deele-merker, imod al Formodning, enten icke under<br />
den ved Laugtinged staaende Hoeved Sag vorder i alle deele Confirmeret eller<br />
samme enten paa en eller anden maade svækkes af Øvrigheden, saa binder de sig i<br />
saa maade ingenlunde til Forliged eller at samme i mindste maade skal blive<br />
hinderlig i deres Lovlige Ret til den indstvnte ved Laugtinged staaende Sag<br />
angaande deres Gaarders ved Underrets-Dom af 26 de Febr. 1782 tilkiendte<br />
Formærker og uddeelte Strækninger, men i alle deele forbeholder sin Lovlige Ret,<br />
men i Tilfælde af icke mindste hinder som meldt og at deres Forlig ved Laugtinged<br />
Confirmeres, er de i alle maader fornøjed og forbinder sig og efferkommende<br />
Brugere af deres Gaarder i alle deele at effterkomme og holde nu-indgangne Forlig<br />
at samme for Efftertiiden skal blive en Regel og rette deele. - Citanterne forbeholt sig<br />
det samme som de indstevnte derhos sigende: At i fald de indstevnte imod<br />
formodning, om Dagen nu ej skulle tilstrekke, indfinder sig icke i Morgen paa deel<br />
Linien for at overvære og Samtykke nedsettende Marke-Steenene, forbandt de sig<br />
icke til Forliged men fortfarrer effter Indstevningen. -<br />
Procurator Wiborg fremlagde Amtets ordre af 17 Ianv: d: A: hvorved han er<br />
befalled at møede ved denne Tings Vidne Sag, for at i Agttage at hans Majes ts intet
paa sin Alminding skulle tabe, og da han uformodentlig var bragt i erfahring om: at<br />
Parterne søger at bielægge Sagen ved mindelig Foreening, saa Protesterede han<br />
mod alt u-lovligt foretagende mod hans Majes ts Almindings Rettigheder og fant<br />
fornøden at begiere sig det Passerede beskreven med-deelt, for samme at indsende<br />
til Amtet for dereffter at erhfahre om Amtet finder fornøden at føje videre Anstalt i<br />
fornefnte begivenhed. -<br />
Eragtet!<br />
<strong>Side</strong> 24 Da Dagen med det Passerede er forløben, haver samtlige Parter og Laugrette sig at<br />
indfinde her i Morgen tidlig, for at overvære de forlangte nedsettende Skieldne og<br />
Marke-Steene, under hans Majs ts Rettes forbeholdenheder i alle maader, saafremt<br />
Alminding udj omforenede Strækninger maatte befindes. -<br />
Næste Dags Morgen den 2 den Iunii blev Retten i følge udsættelse fra i gaar,<br />
igien sadt paa Gaarden Thune i Qvickne Annex og betient med samme Dommer og<br />
Laugrette som i Gaar. -<br />
Hvorda!<br />
Samtlige i Gaar tilstædværende Sagens Parter var igien i Dag nærværende og<br />
begiærede: At Sorenskriveren og Laugrettet ville begive sig ud paa Aastæderne og i<br />
følge deres indgangne Forlig om benevnte Generale deele Strækninger, derpaa<br />
nedsætte de fornødne deele og Marke Stene. - Procurator var igien i dag tilstæde<br />
effter Amtets Ordre. -<br />
Poul Harildstad, forinden Retten begav sig ud, fremlagde en deel Gamle<br />
Documenter, der fuldkommen beviiste at hans Majes ts .....?..... Alminding er<br />
tilhørende i omtvistede deele Strækninger ...?.... eller Bag-Lien, som hand med<br />
foreviisnings Paateigning ........?........ - Derpaa Sorenskriveren og Laugrettet i følge<br />
med samtlige Parter begav sig ud og nedsatte man da først Märke-Sten paa Baglie-<br />
<strong>Side</strong>n paa søndre <strong>Side</strong> Wingster Elv paa en Liden Høy mit overfor Skiftes Havfælden<br />
mellem Gaardene Melbye og øvre Harildstad der viiser en Lige Linie op til Blød-<br />
Myren kaldet, paa hvilcken Myhr Mand og nedsatte en Marke-Sten samt strax oven<br />
Myhen blev Hugget et X i et Lidet fast Bierg hv.......?..... ....en trækkes i Lige Linie til<br />
deele Strækningen mellem Ruste og Qvickne - Derforuden blev mellem Krydset og<br />
Marcke-Stenen paa blød Myhren samt den omskrevne 1 te Marke-Sten ved<br />
Wingsteren, endvidere i Lige Linie mellem disse nedsadte i alt 7 Marcke-Stene, der<br />
alle blev forsyned med Næver og Kull samt enhver Steen sine 2 de Vidner. -
<strong>Side</strong> 25 Dereffter begav mand sig tilbage paa Soelsiden hvor dele Strækningen tager sin<br />
begyndelse fra Nordre Harildstads-Qvernehuus i Melbye-Bækken og trækkes i been<br />
Linie opeffter til Brøvenskiøbakken(!) hvor der blev nedsadt en Marke-Sten der viiser<br />
opeffter til en Myhr paa hvis begge <strong>Side</strong>r blev nedsadt en Marke-Sten, derfra lengere<br />
op og nedsadte siste Marke-Sten der viiser tet op til Fieldet hvor Linien sluttes. -<br />
Poul Harildstad paa egne og de flere indstevntes Veigne sagde: det han<br />
formoder at Knud Thune med de flere Stevnere til denne Forretning indestaar ham<br />
og de øvrige indstevnte, at Hoeved Sagens med-Citantere Ioen Sillie, Halvor Tofte,<br />
Erich Opsahls Encke og Iohanes Halvhuden, der hverken nu er tilstæde, og desuden<br />
skal have frasagt sig Sagen ved Laugtinged og Qviesent(!) ved Underrets Dommen,<br />
icke skal giøre dennem nogen Fornermelse udj deres nu omforeenede Vestre <strong>Side</strong> af<br />
nu uddeelte Generale Linie paa begge Sidder Wingster Elv, da Forliget er skeed for<br />
at evitere Processer og de lettelig, effter deres formeening, dog omsidder af hiine<br />
derudi kunde Geraades -<br />
Knud Thune med de flere Citantere forestillede, at de af Poul Harildstad<br />
opgivne Persohner, har rigtignok frasagt sig Sagen og derved Gived Citanterne frie<br />
Disposition med samme at handle effter Gotbefindende - deres Vikaar er icke ved<br />
dene Forretning forværret - Marke-Stenene er uden allerringeste Protest eller<br />
Indvinding nedsadt, følgel: vil Citanterne formode at omrørte Personer ingenlunde er<br />
saa forvovne at skade Poul Harildstad med de flere ommeltes Ejendome, og i saa<br />
fald forstaaer det sig selv at det maatte blive en Sag mellem Citanterne og dem,<br />
hvorom de i begivenheder forbeholt sig til Tiid og Stæd nermerre forestilling. -<br />
Videre havde icke Parterne ved denne Forretning at erindre men samtlig,<br />
forbenefnte og nu tilstædeværende Parter bleve Haandrækkede om: At de fra denne<br />
Dag af u-brødelig skal holde sig inden sin Strækning og nu bestemte Generale deele<br />
Linie, og derhos forbandt Citanterne saavelsom de Indstevnte sig, at begiere denne<br />
<strong>Side</strong> 26 ved Laugtinged staaende Sag angaaende falden Hiemtings Dom af 26 de februarii<br />
1782 ophæved saaledes at de paastaaer derunder, nu indgangne Foreening<br />
Confirmeret til hvilken Ende Citanterne begierede dette Forlig og Forretning sluttet og<br />
sig beskreven med-deelt for samme ved Laugtinged at Producere. - Thi bliver dene<br />
Forretning under Hans Majes ts Forbeholdenheder, som føer Eragtet, sluttet. -<br />
Saaledes for Retten Passeret, Aar, Dage og Stæd<br />
som indbemelt bekræfftes med haand og Seigl,<br />
samt Laugrettets med Forseigling. - Udi h r
Iusticeraad og Sorenskriver Hagerups Absence<br />
som Constitueret Eedsoren Fuldmægtig. -<br />
Lahn (L:S:) -<br />
K: Amundsen Thune, Iver Melbye, Ole Wistad, Ole Hage, Iacob Sylte Gulbrand Lien,<br />
Torger Harildstad, Amund Massing, P: Clausen Aasmundstad, Torger Ungstad. Poul<br />
Harildstad . Gulbrand Hansen Høje. Christen Goustad. Thomes Christensen Vaallen.<br />
_____________<br />
Hvorfore effter Parternes forlangende det nu i Dag her i .............?...................de og af<br />
Parterne indgaaede Forliig blev .......................... ? .......................................................<br />
Hans Majestæts Ret til Almindingen .............................?.......................... forbeholdes.<br />
Procurator Ytters Sallarium billiges ham hos Iver Melbye og Interessentere at nyde<br />
udbetalt effter Paastand med 25 rd r . -<br />
Saaledes for Retten at være Passeret, Aar, Dage<br />
og Stæd som forbemeldt, Bekræftes med Haand og<br />
Seigl, Ligesom og at det Forordnede Stemplede<br />
Papir i denne Sag og for dene Ret virckelig er<br />
forbrugt. -<br />
<strong>Jentoft</strong><br />
Fremlagt ved Udskiftningsmøde paa Melbye den 19 de Juni 1878<br />
E A Norderhuus<br />
Fremlagt ved Udskiftningsmøde paa Kvikne Fastskolehuus den<br />
18 de September 1880.<br />
E A Norderhuus