Dido og Æneas - DR

søndag 7. oktober kl. 16.00 

Dido & Æneas 

DR VokalEnsemblet 

Barokksolistene 

Dirigent: Olof Boman 

12 13 

Koncerthuset 

Klassisk sæson 

PRO 

GRAM


Program 

DIDO & ÆNEAs 

søndag 7. oktober 2012 

kl. 16.00 

Koncerthuset, Koncertsalen 



Dirigent: Olof Boman 

Koncertdramaturg: 

Elisabeth Linton 

scenografi og videodesign: 

signe Krogh 

Lysdesign: Mikael sylvest 

solister: 

Dido: Elisabeth Jansson 

Belinda: Klaudia Kidon 

Æneas: Daniel Åberg 

Korsolister, Dido & Æneas: 

Troldkvinde: Tobias 

Nilsson; 1. heks: Malene 

Nordtorp; 2. heks: Elenor 

Wiman; 2. kvinde: Astrid 

K. Navarro-Alonso; En ånd: 

Rikke Lender; sømand: 

Poul Emborg 

Korsolister, prolog: 

1. nereide: Hjørdis Jakobsen; 

2. nereide: Rikke Lender; 

Føbus: steffen Bruun; 

Venus: Astrid K. Navarro- 

Alonso; 1. hyrdinde: Rikke 

Lender; 2. hyrdinde: Kirsten 

Grove; Han: Adam Riis; Hun: 

Klaudia Kidon 

Koncerten sendes i radioen 

lørdag 13. oktober i P2 

Operaaften fra kl. 19.20 

Ensemblechef: Kim Bohr 

Konst. korchef: Kim Bohr 

Producent: Nicolai Abrahamsen 

Korregissør: Peter G. Tönshoff 

Poul Ruders (f. 1949) 

Prologue to Dido and Aeneas. 

Uropførelse (DK), (2012) 

Henry Purcell (1659-1695) 

Dido and Aeneas (ca. 1680) 

Koncerthuset 2008/09 2012/13 2 

Dido & Æneas er en opera med prolog og 

tre akter af Henry Purcell med en libretto af 

Nathum Tate. 

Operaen er et af de mest kendte værker af 

Purcell, men i operaens over 300 års levetid er 

musikken til prologen gået tabt; dog kun musikken 

– ikke Nathum Tates tekst. 

Derfor har DR VokalEnsemblet i anledning af 

opførelsen af operaen i Koncerthuset bedt den 

danske komponist og Purcell-kyndige Poul 

Ruders om at komponere ny musik til prologteksten, 

og på den måde kaste et helt nyt skær 

over Purcells opera. 

Opsætningen af Dido & Æneas er gennemført 

med økonomisk støtte fra Dansk Korforbund 

Redaktion: Niki Robson 

Korrektur: Magna Blanke 

Design: e-Types A/s 

Tryk: Team Rapo


Værk 

Verdens sørgeligste 

skolekomedie? 

Koncerthuset 2012/13 3 

Af Claus Johansen Navnet er Henry Purcell, og ifølge en forhenværende musikchef 

på BBC skal der tryk på første og ikke anden stavelse, ”med mindre 

man ønsker at skilte med, at man har gået på det gale universitet!” 

altså: Henry PURcell. Han forlod vores verden for mere end 300 

år siden, men hans musik er udødelig, og vi kan høre ham, selv om 

vi ikke kan se ham. Mange af hans værker er bevarede, de fleste 

fås på cd og dvd, og manden bag den gribende musik kan kun 

fornemmes, når man hører den. Beethoven havde samtale-bøger, 

og Mozart skrev breve. Purcell efterlod sig næsten ikke andet end 

musik. Vi har et par anekdoter, der nok er løgn, og en dejlig tegning 

af en smuk, feminin mand, men hvem ved, om det ligner. Et par 

breve er der også, og så i øvrigt ikke ret meget andet. 

I bøger om helt andre emner kan vi se, hvilket kaos han må 

have levet i. Det er i løbet af Purcells liv, England finder sig selv. 

Protestanter, anglikanere, katolikker og kvækere kæmper i Guds 

navn mod hinanden. Fjerne grene af kongefamilien prøver at 

komme til magten. Resultat: Oprør, attentater, fængslinger, tortur 

og mord. Der er spændinger mellem den gamle adel og det nye 

borgerskab. Problemer med konkurrenterne i Nederlandene, 

Frankrig, Spanien og dertil fattigdom og hungersnød. Purcell må 

have været vidne til ikke så lidt. I 1665 dør 70.000 mennesker af 

pest alene i London. Hver uge skal nogen fjerne omkring 12.000 

lig, så man opfinder massegrave med plads til 40 mennesker. I september 

1666 brænder store dele af London. 80.000 mennesker har 

mistet deres hjem, og bystyret løser boligproblemet ved at sende 

en stor del af dem til kolonierne! Mange mener, at det er pavens 

folk, som har påsat branden. Men så fanger de en fransk huguenot, 

som efter et moderat fysisk pres ”tilstår”, at han har efterladt en 

ildkugle i det bageri, hvor det hele begyndte. Dommeren synes, den 

historie er for dum, det gør bageren også, hvorefter juryen dømmer 

franskmanden til døden. Senere finder de ud af, at han først kom 

til London to dage efter, at branden brød ud. Men da er han blevet 

hængt. 

Det var stærke folk, som overlevede, og Purcell var stærk. Han 

blev født ind i musikken og lærte at bygge instrumenter, arbejdede 

som korsanger og komponerede sine første ting otte år gammel. I


Værk 

• "Dido og Æneas" er nok Henry 

Purcells mest kendte værk. 

Tidligste spor efter operaen er 

et hæfte med teksten skrevet af 

Nahum Tate til en opførelse på 

en pigeskole i Chelsea i 1689. 

sandsynligvis er operaen inden 

da blevet opført ved hoffet i 

Westminster. Fra omkring år 

1700 blev den spillet på de professionelle 

scener med en større 

besætning: Flere korsangere og 

flere musikere. 


1674 er der ikke mere drengestemme til et kirkekor, men der bliver 

sørget for ham: Han får arbejde som nodeskriver og orgelstemmer. 

Tre år senere er han hofkomponist, to år efter organist i 

Westminster Abbey med gratis bolig og en flot løn; han er lige fyldt 

20. Han bliver gift i 1680 og begynder at levere hyldestmusik til 

den engelske kongefamilie. Han skriver kammermusik, gejstlige 

korværker og cembalostykker. James I bliver konge i 1685 og forlænger 

Purcells kontrakt. Til gengæld leverer han mesterlig musik 

til kroningen. Så kommer William III til magten; han skifter meget 

ud, men beholder den nu 30-årige Purcell. 

Produktionen er enorm. Han skriver musik til 40 syngestykker. 

4-5 af dem kan godt gå under betegnelsen opera. I 1694 leverer 

han musik til dronning Marys begravelse, og året efter følger han 

selv efter. Han bliver 36, og det er stort set, hvad vi ved. Resten står 

i noderne. 

Historien om Dido og Æneas stammer fra Æneiden skrevet 

ca. hundrede år før vores tidsregning. Prins Æneas er på vej til 

Italien. En storm bringer hans skib ud af kurs og sender ham til 

Kartago, hvor han møder dronning Dido, som har svoret aldrig 

mere at beskæftige sig med mænd. Men i længden kan hun ikke 

modstå Æneas. En troldkvinde, der er jaloux på Dido og pønser 

på at ødelægge Kartago, presser sig ind mellem de to elskende. 

Hun forklæder en ånd som en budbringer fra Jupiter, der befaler 

Æneas at fortsætte sin rejse. Æneas fortæller Dido, at han er nødt 

til at forlade hende, og hun bliver rasende. Æneas fortryder, og 

erklærer, at han vil ofre Troja og blive i Kartago. Dido sender ham 

bort – og da hans skib forsvinder i horisonten, overgiver hun sig til 

sin skæbne: Døden. 

Den enkle handling omsætter Purcell til en opera med højt 

tempo og korte arier. Det har højst sandsynligt været nemt 

for det dannede publikum i samtiden at afkode handlingen. 

Oldtidsfortællingerne hørte til almen dannelse, så de fleste var 

med på, at heksene er Purcell og Tates idé. Her skal vi ikke glemme, 

at i1600-tallet var hekse en realitet for de fleste englændere. 

Det er Purcells vidunderlige melodier og harmonier, som gør, at 

operaen ikke alene er kendt, men også elsket. Den mest berømte 

arie er Didos klagesang When I am laid in earth, der ligesom flere 

andre sange i operaen får sin sammenhængskraft via en gentagen 

lille bas-melodi.


Ensembler 


sopran: 

Klaudia Kidon 

Astrid K. Navarro-Alonso 

Malene Nordtorp 

Hjørdis Jakobsen 

Anne Aaen Hall 

Alt : 

Rikke Lender 

Tobias Nilsson 

Kirsten Grove 

Elenor Wiman 

Tenor: 

Poul Emborg 

Emil Lykke 

Adam Riis 

Lars Pedersen 

Palle skovlund Jensen 

Bas: 

Torsten Nielsen 

Hans-Henrik Raaholt 

Daniel Åberg 

steffen Bruun 

Johan Karlström 


Bjarte Eike, violin 

Albrecht Kühner, violin 

Mari Giske, bratsch 

Tom Pitt, cello 

Frederik Bock, teorbe 

Hans Knut sveen, cembalo 

Håkon stene, percussion 


”Efter 20 sekunder kunne jeg blot sige Hurra! Og det blev jeg ved 

med, regelmæssigt afløst af Wow! Det er noget af det smukkeste og 

mest bevægende korsang, jeg nogensinde har hørt.” – sådan skrev 

BBC Music Magazines anmelder om DR VokalEnsemblets indspilning 

af Francis Poulencs raffinerede kormusik.; en af de få, 

men bemærkelsesværdige indspilninger, ensemblet har udgivet. 

DR VokalEnsemblets klang er gennemsigtig, lys og ren, og 

korets præcision er forbundet med en stor dynamik. Det er en 

klangverden, som rummer essensen af den berømte nordiske 

korstil. DR VokalEnsemblet har da også et meget tæt forhold til 

dansk og nordisk musik: Store komponister som Per Nørgård 

og Sven-David Sandström har skrevet musik specielt til DR 

VokalEnsemblet. Siden 2011 har DR VokalEnsemblets chefdirigent 

været svenskeren Olof Boman. 

18 af Danmarks allerbedste sangere udgør tilsammen ensemblet, 

der lige siden starten i 2007 har bevist, at de er Danmarks 

bedste og mest alsidige kammerkor. Et vokalensemble i højeste 

internationale klasse. DR VokalEnsemblets store repertoire dækker 

alle aspekter af korsang, lige fra helt nyskrevne værker til 500 

år gammel renæssancemusik. Alsidigheden er så stor, fordi DR 

VokalEnsemblet helt fleksibelt kan omdannes til mindre grupperinger, 

og fordi hver af de 18 fastansatte sangere kan træde 

frem som solist. 

I 2005 startede Bjarte Eike Barokksolistene. Ensemblet tæller 

op til 20 solister, men er både fleksibelt og særdeles varieret. De 

optræder som alt fra kammerorkester til pub-band. 

Barokksolistene er en platform, hvor dygtige solister kan mødes 

og her skabe koncerter, som ikke normalt findes på den klassiske 

scene. Det opfindsomme projekt er da også blevet taget imod med 

stor entusiasme af et bredt publikum.


Dirigent og solister 

Chefdirigent 

Olof Boman 

Solist 

Elisabeth Jansson 


Lige siden Olof Boman afsluttede sine studier som dirigent ved 

Kungliga Musikhögskolan i Stockholm i 1999, har han etableret 

sig som en af de mest interessante unge dirigenter. 

Olof har altid været meget interesseret i 1700-tals-musik og 

har bl.a. studeret cembalospil. Han har arbejdet med kor og 

orkestre som Det svenske Radiokor, Eric Ericsons Kammarkör, 

Vocalconsort Berlin, NDR Kor, Akademie für Alte Musik, 

Berlin, Elbipolis Barockorchester, Hamburg, Kammerakademie 

Potsdam, Konzerthausorchester, Berlin samt en række af svenske 

orkestre. 

Bomans store ekspertise og interesse for vokalmusik har gjort 

ham til en efterspurgt operadirigent, og han har stået i spidsen 

for mange operaopførelser rundt om i Europa. Han er tillige 

kunstnerisk leder af Glogerfestspillene, den årlige internationale 

musikfestival i Kongsberg, Norge. 

Den svenske mezzosopran Elisabeth Jansson er en flittig koncert- 

og oratoriesolist og har arbejdet sammen med adskillige skandinaviske 

og europæiske orkestre. Siden 2005 har hun været solist 

ved Det Kgl. Teater. 

Elisabeth Jansson er uddannet på Richard Strauss 

Konservatoriet i München, Royal Academy of Music i London og 

Opera-Akademiet i København. Elisabeth Jansson debuterede på 

Det Kgl. Teater i 2003 som Cherubino i Mozarts Figaros bryllup. 

Hun har modtaget Joel Berglund Legatet og Reumerts Talentpris 

2004 samt adskillige sang-priser på Royal Academy of Music.


Dirigent og solister 

Solist 

Klaudia Kidon 

Solist 

Daniel Åberg 


Den polske sopran Klaudia Kidon studerede sang på 

Musikakademiet i Katowice, Polen, og derefter i solistklassen på 

Det Kgl. Danske Musikkonservatorium med debutkoncert i 1995. 

Siden maj 1997 har hun været fast medlem af Danmarks Radios 

Kammerkor/DR VokalEnsemblet. 

Kidon optræder mest som koncertsanger med fokus på lieder, 

oratorie-repertoire og også moderne musik. Hun er ofte brugt 

som solist hos landsdelsorkestrene og ikke mindst med mange 

mindre kammerensembler. 

Klaudia Kidon er medlem af bl.a. Mozart Trio og Theater of 

Voices. 

Svenske Daniel Åberg begyndte at synge som otte-årig i Uppsala 

Domkyrkas Gosskör. Han har senere sunget i flere kor, fx. 

Radiokören i Stockholm og Eric Ericsons Kammarkör. Foruden 

dette optræder han også som bas/barytonsolist i bl.a. Carls 

Orffs Carmina Burana, J. S. Bachs passioner og Monteverdis 

Mariavesper. 

Ud over en musikeksamen i sang, med fokus på tidlig musik, fra 

Kungliga Musikhögskolan i Stockholm har Daniel Åberg studeret 

kordirektion hos Stefan Parkman og Anders Eby og er uddannet 

korpædagog fra Kungliga Musikhögskolan. Han har i denne rolle 

bl.a. arbejdet som assisterende dirigent for Uppsala Domkyrkas 

Gosskör.

Hvor, hvad og hvordan 

i Koncerthuset 

Hvor, hvad og hvordan i Koncerthuset 

Garderobe 

Der er fl ere garderober i Koncerthuset, både bemandede og selvbetjente 

– begge dele er gratis. De bemandede garderober fi ndes 

lige ved indgangen på niveau 0 og i foyeren på niveau 1. 

Den selvbetjente garderobe er på niveau 0 langs vinduerne ud 

mod kanalen. Af sikkerhedsmæssige grunde er det ikke tilladt at 

medbringe større tasker og overtøj i Koncertsalen. 

Forudbestilling af drikkevarer til pausen 

Husk at du kan springe køen til baren over i pausen: Hvis du 

bestiller og forudbetaler din drink i baren inden koncerten, står 

den klar til dig i pausen. 

Til og fra Koncerthuset 

Du kan læse mere om transport og parkering på 

www.dr.dk/Koncerthuset/praktisk-info/. 

Her kan du også læse mere om tilgængelighed for publikum med 

særlige behov. 

DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre: 

A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal 

Augustinus Fonden 

Beckett-Fonden 

Bikubenfonden 

Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat 

Det obelske Familiefond 

FrederiksbergFonden 

Nordea-fonden 

er sponsor for Koncerthuset 

www.dr.dk/koncerthuset 

www.dr.dk/ve

Dido og Æneas - DR

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?