Hent sangtekster til: "Brahms: Ein deutsches Requiem" - DR

Ein deutsches Requiem
11 12
Koncerthuset
Klassisk Sæson
Sang

Johannes Brahms: Ein deutsches
Requiem
I
Chor:
Selig sind, die da Leid tragen,
denn sie sollen getröstet werden.
Die mit Tränen säen,
werden mit Freuden ernten.
Sie gehen hin und weinen,
und tragen edlen Samen,
und kommen mit Freuden,
und bringen ihre Garben.
Selig sind, . . .
II
Chor:
Denn alles Fleisch es ist wie Gras
und alle Herrlichkeit des Menschen
wie des Grases Blumen.
Das Gras ist verdorret,
und die Blume abgefallen.
So seid nun geduldig, lieben Brüder,
bis auf die Zukunft des Herrn.
Siehe, ein Ackermann wartet
auf die köstliche Frucht der Erde
und ist geduldig darüber,
bis er empfahe den Morgenregen
und Abendregen.
Denn alles Fleisch . . .
Aber des Herrn Wort
bleibet in Ewigkeit.
Die Erlöseten des Herrn
werden wieder kommen,
und gen Zion kommen mit Jauchzen,
ewige Freude
wird über ihrem Haupte sein;
Johannes Brahms: Et tysk
rekviem
I
Kor:
Salige er de, som sørger,
thi de skal trøstes.
(Matthæus-evangeliet kap. 5 vers 4)
De, som sår med gråd,
skal høste med frydesang.
De går deres gang med gråd,
når de udstrør sæden,
med frydesang kommer de hjem,
bærende deres neg.
(Davids Salme 126 vers 5-6)
Salige er de, . . .
II
Kor:
Thi alt kød er som græs,
og al dets herlighed
som græssets blomster;
græsset visner,
og blomsterne falder.
(Peters Første Brev kap. 1 vers 24)
Så vent da tålmodigt, brødre!
indtil Herrens komme.
Se, bonden bier
på jordens dyrebare afgrøde
og venter tålmodigt på den,
til den har fået tidligregn
og sildigregn.
(Jakobs Brev kap. 5 vers 7)
Thi alt kød . . .
Men Herrens ord
bliver evindelig.
(Peters Første Brev kap. 1 vers 25)
Herrens forløste
vender hjem,
de drager til Zion med jubel,
med evig glæde
om issen;

Freude und Wonne
werden sie ergreifen,
und Schmerz und Seufzen
wird weg müssen.
Die Erlöseten des Herrn . . .
III
Bariton und Chor:
Herr, lehre doch mich,
dass ein Ende mit mir haben
muss,
und mein Leben ein Ziel hat,
und ich davon muss.
Siehe, meine Tage
sind einer Hand breit von dir,
und mein Leben
ist wie nichts vor dir.
Herr, lehre doch mich . . .
Ach, wie gar nichts
sind alle Menschen,
die doch so sicher leben.
Sie gehen daher wie ein
Schemen,
und machen ihnen
viel vergebliche Unruhe,
sie sammeln und wissen nicht,
wer es kriegen wird.
Ach, wie gar nichts . . .
Nun, Herr, wes soll ich mich trösten?
Ich hoffe auf dich.
Der Gerechten Seelen
sind in Gottes Hand,
und keine Qual rühret sie an.
fryd og glæde
får de,
sorg og suk
skal fly.
(Esajas’ Bog kap. 35 vers 10)
Herrens forløste . . .
III
Baryton og kor:
Lær mig, Herre,
at kende mit endeligt,
det mål af dage, jeg har,
lad mig kende, hvor snart jeg skal
bort!
Se, i håndsbredder
målte du mine dage ud,
mit liv
er som intet for dig.
Lær mig, Herre . . .
Som et åndepust
står
hvert menneske der.
Kun som en skygge
er menneskets vandring,
kun tomhed er deres travlhed;
de samler og ved ej,
hvem der får det.
Som et åndepust . . .
Hvad bier jeg, Herre, da efter?
Mit håb står ene til dig.
(Davids Salme 39 vers 5-8)
De retfærdiges sjæle
er i Guds hånd,
og dem kan ingen pine nå.
(Visdommens Bog kap. 3 vers 1)

Torsdagskoncert
IV
Introduktion
Chor:
Wie lieblich sind deine
Wohnungen, Herr Zebaoth!
Meine Seele verlanget
und sehnet sich nach den
Vorhöfen des Herrn; mein
Leib und Seele freuen sich
in dem lebendigen Gott.
Wie lieblich . . .
Wohl denen,
die in deinem Hause wohnen,
die loben dich immerdar.
Wie lieblich . . .
V
Sopran und Chor:
Ihr habt nun Traurigkeit;
aber ich will euch wieder
sehen, und euer Herz soll sich
freuen, und eure Freude soll
niemand von euch nehmen.
Ich will euch trösten,
wie einen seine Mutter tröstet.
Sehet mich an:
ich habe eine kleine Zeit
Mühe und Arbeit gehabt
und habe grossen Trost funden.
Ich will euch trösten . . .
VI
Bariton und Chor:
Denn wir haben hie
keine bleibende Statt,
sondern die zukünftige
suchen wir.
IV
Kor:
Hvor elskelige er dine boliger,
hærskarers Herre!
Af længsel efter Herrens forgårde
vansmægted min sjæl,
nu jubler mit hjerte og kød
for den levende Gud!
Hvor elskelige . . .
Salige de,
der bor i dit hus,
end skal de love dig.
(Davids Salme 84 vers 2, 3, 5)
Hvor elskelige . . .
V
Sopran og kor:
I sørger nu,
men jeg skal se jer igen,
og da skal jeres hjerte glædes,
og ingen skal tage jeres glæde fra jer.
(Johannes-evangeliet kap. 16 vers 22)
Som en moder trøster sin søn,
således trøster jeg eder.
(Esajas’ Bog kap. 66 vers 13)
Se med jeres egne øjne,
at jeg kun har arbejdet
en kort tid,
men dog har fundet langvarig hvile.
(Siraks Bog kap. 51 vers 27)
Som en moder trøster . . .
VI
Baryton og kor:
Thi her har vi ikke
en blivende stad,
men søger
den kommende.
(Brevet til hebræerne kap. 13 vers
14)

Siehe, ich sage euch ein
Geheimnis:
Wir werden nicht alle entschlfen,
wir werden aber alle
verwandelt werden;
und dasselbige plötzlich
in einem Augenblick
zu der Zeit der letzten Posaune.
Denn es wird die Posaune schallen,
und die Toten werden auferstehen
unverweslich,
und wir werden verwandelt werden.
Dann wird erfüllet werden das
Wort, das geschrieben steht:
Der Tod ist verschlungen
in den Sieg.
Tod, wo ist dein Stachel?
Hölle, wo ist dein Sieg?
Herr, du bist würdig
zu nehmen Preis und Ehre und
Kraft, denn du hast alle Dinge
erschaffen, und durch deinen
Willen haben sie das Wesen
und sind geschaffen.
VII
Chor:
Selig sind die Toten,
die in dem Herren sterben
von nun an.
Ja, der Geist spricht,
dass sie ruhen von ihrer Arbeit,
denn ihre Werke folgen ihnen
nach.
Selig sind ...
Se, jeg siger jer en hemmelighed:
Vi skal ikke alle hensove,
men vi skal alle
forvandles,
i et nu,
i et øjeblik,
når den sidste basun lyder;
thi basunen skal lyde,
og de døde skal opstå
uforkrænkelige,
og da skal vi forvandles.
Da skal det ord opfyldes,
som står skrevet:
’Døden er opslugt
og sejren vundet.’
’Død, hvor er din sejr?
død, hvor er din brod?’
(Paulus’ Første Brev til korinterne
kap. 15 vers 51, 52, 54, 55)
Værdig er du, vor Herre og Gud,
til at få æren og prisen og magten;
thi du har skabt alle ting,
og de blev til og blev skabt,
fordi det var din vilje.
(Johannes’ Åbenbaring kap. 4
vers 11)
VII
Kor:
Salige er de døde,
som dør i Herren
fra nu af.
Ja, siger Ånden,
de skal finde hvile efter deres møje,
thi deres gerninger følger dem.
(Johannes’ Åbenbaring kap. 14
vers 13)
Salige er ...

142 års tro tjeneste …
Fire trofaste musikere i DR SymfoniOrkestret er faldet
for aldersgrænsen og træder tilbage med udgangen
af sæsonen. De fire musikere har samlet været ansat
i DR SymfoniOrkestret i mere end 142 år. Jens Tofte-
Hansen blev ansat som fagottist i det, som dengang hed
Radiosymfoniorkestret 1. august 1972. Fire måneder
senere blev Flemming Lave ansat som bratschist 1.
november 1972. En måned senere – 1. december 1972
– blev Per Nørby Hansen også ansat som bratschist.
Michail Dolgin blev ansat i bratschgruppen 18 år senere
28. januar 1991.
Jens Tofte-Hansens generelle beskedenhed med hensyn
til egne kvaliteter står i skarp kontrast til de utallige imponerende
og flotte musikalske præstationer, som han
har leveret som både solo- og tuttifagottist gennem mange
år i DR SymfoniOrkestret. Som både formand og tillidsmand
for orkestret i en længere periode engagerede
han sig aktivt i orkestrets samlede virke. Kærligheden
til musikken kommer også til udtryk gennem flittigt
cellospil – hvilket er til glæde for musikerkolleger og
publikummer i mange forskellige sammenhænge. At
Jens kommer fra en musikerfamilie understreges af, at
han som en af de få, måske den eneste, har præsteret
at arbejde professionelt i DR Ensembler samtidig med
både faderen Paul, som spillede engelskhorn i orkestret,
og sønnen Rasmus, som sang i DR KoncertKoret i en
periode.
Flemming Lave har gennem årene med stor kærlighed
arbejdet på at skabe den optimale klang, gerne omtalt
som den fede klang. Han er rar og imødekommende
og har som bratschgruppens sjove mand stået for
mange muntre kommentarer. Han har desuden et helt
eminent talent for på kærlig og ikke mindst humoristisk
vis at imitere nogle af de store maestroer, som gennem
tiden har stået foran orkestret. At Flemming har mange
strenge at spille på understreges af, at han gerne, hvis
lejligheden byder sig, stiller op med både guitar og sang.

Per Nørby Hansen har altid været meget engageret i
DR SymfoniOrkestrets ve og vel både kunstnerisk,
menneskeligt og politisk. Som formand og tillidsmand
gjorde Per en særlig indsats for orkestret og blev kendt
for altid at ville løse tingene på en ordentlig måde med
hensyntagen til alle involverede. I de senere år har Per
desuden spillet en meget værdifuld og vigtig rolle som
bindeled mellem orkester og nodearkiv i arbejdet med
at sikre at det for musikerne bedst mulige nodemateriale
står på pulten mandag morgen, når et nyt projekt
begynder. At Per også er et passioneret familiemenneske
viser han bl.a. ved at være legendarisk hurtig til at
klæde om og komme hjem efter koncerterne.
Michail Dolgin har, før han kom til Danmark, rejst
kloden tynd som medlem at Moskvas Kammerorkester
under ledelse af legendariske bratschist Rudolf Barshai.
Fra sin tid som musiker i Moskva har han medbragt
et meget smukt og musikalsk spil til glæde for bratschgruppen
og hele DR SymfoniOrkestret. Han er loyal
og pligtopfyldende og har altid været en god kollega.
Michail er en engageret kammermusiker med et musikerhjerte
som banker allerstærkest for det lidt mindre
svulstige og dermed mere intime og kammermusikalske
univers.
DR takker Jens, Flemming, Per og Michail varmt
for alle årene og sender de bedste ønsker for deres
fortsatte virke.

Torsdagskoncert
Introduktion