De fire forbehold - Folketingets EU-oplysning

UDENRIGSMINISTERIET EUP j.nr. 400.A.2-10-2007
Nordgruppen Den 16. april 2008
Svar på Folketingets Europaudvalgs spørgsmål ad L 53 af 11. april 2008
Spørgsmål 587:
”Af ministerens svar på spørgsmål 426 til L 53 fremgår det, at Danmarks regering ikke vil modsætte
sig, hvis de andre EU-lande vil etablere en egentlig EU-hær. Kan udenrigsministeren bekræfte,
at Lissabontraktatens ord om et fælles forsvar giver hjemmel til etableringen af en egentlig
EU-hær?”
Svar:
Det fremgår af svaret på spørgsmål 426, at Danmark i overensstemmelse med protokollen om
Danmarks stilling ikke vil hindre de andre lande i at udvikle deres samarbejde på det område,
der er omfattet af forsvarsforbeholdet. Det fremgår af den politiske aftale mellem en række partier,
som er indgået i tilknytning til Lissabon-traktaten, at ”Traktaten ikke indebærer skabelsen
af en europæisk hær og ikke ændrer ved regeringens og Folketingets eneret til at udsende danske
tropper som fastsat i grundloven”.
Det kan ikke bekræftes, at traktaten giver hjemmel til etablering af en ”egentlig EU-hær”. Dette
udtryk findes ikke i traktaten, der i TEU artikel 42 udtrykkeligt angiver, at NATO forsat er
grundlaget for det kollektive forsvar mellem NATO-landene, og at EU-samarbejdet skal overholde
de NATO-forpligtelser, de medlemslande, som også er medlemmer af NATO, har.
Samme artikel fastslår, at et fælles forsvar kun kan gennemføres efter en fremgangsmåde, der
kræver enighed mellem alle medlemslande og ratifikation i alle medlemsstater efter hvert lands
egne forfatningsmæssige regler. Disse regler er uændrede i Lissabon-traktaten.
43