Detailhandelsanalyse Fyn - Faaborg-Midtfyn kommune

i antal. Alt i alt forventes der i de mindre byer fortsat
færre butikker, og discountbutikker og supermarkeder
vil i stadig stigende grad komme til at stå for
disse byers udbud af udvalgsvarer.
Igennem de senere år har der været fl ere eksempler
på byer, hvor en stor del af detailhandelsudbygningen
er sket uden for bymidten. Planlovens
nye detailhandelsbestemmelser er netop udsprunget
af ønsket om at fremme udviklingen i bymidter
og bydelscentre. Målet om at styrke bymidter og
bydelscentre søges opfyldt bl.a. gennen kravet om
bymidteafgrænsning efter en statistisk metode samt
bestemmelser, der kraftigt reducerer mulighederne
for udbygning af detailhandlen i afl astningsområder
og etablering af nye afl astningsområder.
Som modtræk til storcentrene i de store byers
udkanter har en lang række byer „oprustet« i form
af forbedringer af bymiljøet i bymidterne, tættere
samarbejde mellem butikkerne, fl ere kultur- og oplevelsesarrangementer
(for eksempel aftenåbent i butikkerne)
mv. Der skyder i disse år nye butikscentre
op i mange bymidter, som blandt andet udfordrer
storcentrene uden for byerne. Placeringen er vigtig,
for fysisk sammenhæng mellem det eksisterende
indkøbsmiljø i bymidten og et nyt butikscenter har
Forbrugertrends
Færre køber efter behov - fl ere efter indskydelse og lyst
eller andre tilfældigheder
De gamle livsstilssegmenter forsvinder - det er ikke længere
bestemte befolkningsgrupper der køber bestemte
varer
Høj kvalitet, lav pris - eller noget særligt
Det todelte forbrug - drift af hjemmet og shoppingtur/
det sjove
På shoppingturen er tilbud, butik og det samlede udvalg
afgørende
Nye livsformer og forskydning af livets aldersfaser skaber
nye kundesegmenter
Stigende velstand skaber større fokus på immaterielle
værdier som oplevelser, forkælelse og bekvemmelighed
Stigende velstand øger betydningen af produktets immaterielle
værdi (historie og signalværdi)
Hybride koncepter tilføjer indkøbssituationen fl ere dimensioner
Vi spiser i stigende grad ude, men stadig langt til amerikanske
tilstande. Her har 50% af fødevareomsætningen
forbindelse til convenience
DETAILHANDELSANALYSE FYN / GENEREL UDVIKLING I DETAILHANDLEN
Butiksudvikling i Danmark
Antal
dagligvarebutikker fordelt på butikstyper 1996-2004
Udvikling fordelt på urbaniseringsgrad
(< 3.000 indb.)
(3.000 - 20.000 indb.)
(> 20.000 indb.)
Kilde: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i samarbejde med
Stockmann-Gruppen A/S
Detailhandelstrends
Antal dagligvarebutikker fordelt på urbaniseringsgrad
0
Større butikker og øget koncentration. En stigende del af
detailhandelen sker i store butikker i, eller i udkanten af
de større byer, mens de mindre butikker i de tyndere befolkede
områder får stadig sværere ved at overleve.
Butikkerne rykker sammen. Flere og fl ere butikker placerer
sig enten i egentlige butikscentre eller i tættere
kontakt med hinanden i cityområdernes strøggader. Det
gælder dog ikke discountbutikkerne, der lokaliserer sig
lokalt i beboelsesområder og ved indfaldsveje.
Øget brancheglidning. Flere og fl ere butikker handler
med mere og mere.
Øget internethandel, især inden for visse udvalgsvaretyper
Et stigende antal internationale kæder etablerer sig i
Danmark
Hybride koncepter vinder frem - forskellige brancher under
samme tag (fx boghandel og café, sportstøj og fi tness
etc)
Nye konkurrenter til detailhandel - især udespisning (convenience)
og wellness
/ 13