SPILDEVANDSPLAN - Faaborg-Midtfyn kommune

More documents

Recommendations

Info

meter under terræn ved udgang af spildevandsledning i bygningsfundament og et anbefalet ledningsfald på 15 ‰. Dette er ensbetydende med, at ved ny tilslutning til fælleskloak, kan brugeren ikke forvente at kunne afvande installationer etableret under terrænniveau. Den konkrete fastsættelse af de foreslåede minimumskrav i Skrift 27 er sket på baggrund af erfaringer. DANVAarbejdsgruppen bag Skrift 27 har skønnet, at kravene udgør en naturlig fortsættelse af den nuværende praksis. Arbejdsgruppen har en opfattelse efter mange beregninger og erfaringer, at der er en generel sammenhæng mellem: - opstuvning til ledningstop hvert 2. år, - opstuvning til almindelig kælderkote hvert 5. år - opstuvning til terræn hvert 10. år Men der vil være områder, hvor sammenhængen er en helt anden og kældre vil kunne risikere hyppigere opstuvning end hvert 5. år. Det er brugernes eget ansvar at sikre deres kældre mod oversvømmelse ved etablering af f.eks. pumpe eller lignende. I områder hvori der sker en separering af det eksisterende fællessystem vil risikoen for oversvømmelse i kælder dog falde betydeligt. Skærpede krav: Faaborg-Midtfyn Kommune kan altid vælge at skærpe deres krav, i forhold til de fastsatte minimumskrav. Figur Figur 3.1 3.1 Eksempel på kritisk kote Spildevandsplan for Faaborg-Midtfyn Kommune - Forslag 38 Der kunne for eksempel indføres skærpede krav ved hospitaler eller i områder, der har historisk eller kulturel værdi. Vælger Faaborg-Midtfyn Kommune at skærpe kravene, kan dette ske med udgangspunkt i ønsket om et højere serviceniveau eller ved optimering af gentagelsesperioden for en veldefineret hændelse. Dette kan eksempelvis gøres ved en betragtning over de samlede omkostninger ved etablering og drift af ledningsnettet som vist på figur 3.1. Dog skal det tilstræbes, at alle brugere skal serviceres lige. Det betyder, at skærpes serviceniveauet i et givent kloakopland, skal denne skærpelse gælde generelt for hele Faaborg-Midtfyn Kommune. Der er dog intet til hinder for, at ledningsnettet i et separat kloakopland giver et højere serviceniveau, så længe dette ikke er formuleret som et krav. Det betyder, at har Faaborg-Midtfyn Kommune grund til at forbedre servicegraden i udvalgte oplande, hvilket kan bunde i økonomi, risiko for personskade, bevarelse af naturværdier o.a., kan dette sagtens imødekommes uden problemer. Figur Figur 3.2 3.2 Det grundlæggende princip for økonomisk optimering af forholdet mellem anlægs- /driftsomkostninger og skadeomkostninger, omregnet til en gennemsnitlig årlig omkostning som funktion af gentagelsesperioden Det understreges at selvom kommunen skal overholde det valgte funktionskrav, er det brugerens forpligtigelse at holde sig orienteret om dette, samt selv at sikre sig mod opstuvning,
såfremt at brugeren ønsker sig en sikkerhed ud over det fastsatte niveau. 3.2 3.2 Valg Valg af af sikkerhedstillæg sikkerhedstillæg Tidligere indeholdt selve håndteringen af beregninger ved dimensionering af afløbssystemer en større eller mindre grad af indbygget sikkerhed mod uønsket overbelastning og oversvømmelser. Ved udvikling af computermodeller til simulering af afløbssystemer er fokus blevet rettet mod at opnå størst mulig tilnærmelse til virkeligheden. Derved blev der i mindre grad indbygget sikkerhed i beregningerne, med mindre disse blev indbygget bevidst. Det er hensigten fremover fortsat at anvende beregninger med den størst mulige grad af tilnærmelse til virkeligheden og derefter håndtere den uundgåelige usikkerhed i beregninger og forudsætninger. Som konsekvens heraf indbygges et sikkerhedstillæg i de endelige beregninger. Dette bevidst valgte sikkerhedstillæg kan, som illustreret på figur 3.3, vise sig at være større end det traditionelle ubevidst valgte sikkerhedstillæg, især hvis der i beregningerne tages højde for fremtidige effekter af f.eks. byfortætning og klimaforandringer. Resultat Traditionel dimensionering Indførelse af computermodeller 1970 2000 Hidtidig praksis Anbefalet praksis Figur Figur 3.3 3.3 Illustration af, hvordan sikkerhedstillæg ved dimensionering af afløbssystemer har varieret fra den traditionelle dimensionering med ubevidst valgt sikkerhedstillæg over den nuværende praksis ved simulering med computermodeller til den fremtidige praksis, hvor der bevidst vil blive taget stilling til sikkerhedstillæg I det efterfølgende gennemgås de forskellige sikkerhedsfaktorer. 1. Statistisk usikkerhed: Der ligger en statistisk usikkerhed gennem regnserie, tilsluttet areal, afløbskoefficient, Manningtal * mv. Denne usikkerhed vil Spildevandsplan for Faaborg-Midtfyn Kommune - Forslag Bevidst valgt sikkerhedstillæg Ubevidst valgt sikkerhedstillæg Intet sikkerhedstillæg Tid 39 være mindre desto mere viden man har om afløbssystemet og regn. * Manningtallet angiver rørets ruhed og altså modstanden i røret. I henhold til Skrift 27, foretages et estimat på de statistiske usikkerheder, som følger beregningseksempler for skriftet. Der er i estimatet af sikkerhedsfaktoren taget følgende betragtninger. - Den statistiske usikkerhed på regnintensiteten vurderes til at være den samme som beskrevet i Skrift 27, da regnintensiteten er udledt på baggrund af regnens regionale fordeling, samt samlet årlig regnmængde (Skrift 29) - Den statistiske usikkerhed for afløbskoefficienten er vurderet på baggrund af en undersøgelse foretaget af MST - Den statistiske usikkerhed på Manningtallet i driftssituation er vurderet af i rapport fra 1992, af PH-consult Ovenstående betragtninger er generelt sammenfaldende med Spildevands-komiteens anbefalinger. Faaborg-Midtfyn Kommune har fastsat sikkerhedsfaktoren som funktion af den anvendte beregningsmetode for ledningsanlægget: Rationelle metode Modellering CDS Modellering LTS Sikkerhedsfaktor 1.3 1.25 1.2 Tabel Tabel 3.2 3.2: 3.2 Sikkerhedsfaktor for statistisk usikkerhed afhængigt af beregningsmetoden Sikkerhedsfaktoren kan reduceres i tilfælde af, at der anvendes modelværktøjer. Dog skal der da forelægge dokumentation for reducering af faktoren, som eksempelvis i form af Monte-Carlo simulering eller tilsvarende. Ved beregninger af sikkerhedskoefficienten for den statistiske usikkerhed, kan anvendes et konfidensinterval på 84 %. 2. Forøget regnintensitet pga. klimaforandringer: Statistisk set er nedbøren øget i større eller mindre grad siden 1930. I regeringens klimastrategi er der gengivet tre klimaberegninger som indikerer en forøgelse af døgnnedbør i Danmark på ca. 20 % frem mod år 2100. Der er stor usikkerhed på forøgelsen af intensiteter med kortere varighed. I Faaborg-Midtfyn Kommune vælges som udgangspunkt et sikkerhedstillæg for klimaforandringer på 20 %, svarende til en sikkerhedsfaktor på 1,2.
Page 1 and 2: SPILDEVANDSPLAN 2011-2015
Page 3 and 4: 8. RENSEANLÆG.....................
Page 5 and 6: Perspektivperiode Perspektivperiode
Page 7 and 8: 2. 2. FORHOLD ORHOLD TIL TIL ANDEN
Page 9 and 10: Retningslinie Retningslinie 7.3. 7.
Page 11 and 12: 3. 3. FFV FFV SPILDEVANDS PILDEVAND
Page 13 and 14: 5. 5. HANDLEPLAN HANDLEPLAN HANDLEP
Page 15 and 16: 6. 6. LEDNINGER EDNINGER FFV Spilde
Page 17 and 18: Projektet vil blive indledt i 2011
Page 19 and 20: I 1990 gennemgik anlægget en stør
Page 21 and 22: Faaborg har en godkendt kapacitet p
Page 23 and 24: 10. 10. 10. KLIMAT LIMAT LIMATILPAS
Page 25 and 26: enseanlæg, der blandt andet renser
Page 27 and 28: Kort Kort 11.1 11.1 Kortet viser va
Page 29 and 30: Påbud Påbud om om forbedret forbe
Page 31 and 32: 13. 13. MILJØVURDERING ILJØVURDER
Page 33 and 34: For total-kvælstof øges udledning
Page 35 and 36: Indtægter 2011 2012 2013 2014 2015
Page 37: etslige afgørelser om erstatningsp
Page 41 and 42: 15.5 OPHÆVELSE AF TILSLUTNINGSRETT
Page 43: 16. 16. 16. REFERENCER EFERENCER DM

SPILDEVANDSPLAN - Faaborg-Midtfyn kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?