Indvandreres integration på det danske arbejdsmarked ... - SFI

Indvandreres integration på det danske arbejdsmarked – betydningen af netværk og
”etniske arbejdsmarkeder”
1. Baggrund og formål
Indvandrere fra tredjelande har generelt en svagere tilknytning til det danske arbejdsmarked end
majoritetsbefolkningen. De har lavere beskæftigelsesfrekvenser og er i højere grad afhængige af
overførselsindkomster. Endvidere har de beskæftigede indvandrere lavere gennemsnitlige
timelønninger end beskæftigede fra majoritetsbefolkningen, jf. Ministeriet for Flygtninge,
Indvandrere og Integration (2002).
Der er dog store forskelle på de forskellige nationaliteter mht. arbejdsmarkedstilknytning. Disse
forskelle kan ikke alene forklares med forskelle i opholdstid og uddannelsesniveau. En
undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet viser fx, at tyrkere som er indvandret i 1996, væsentligt
hurtigere kommer ind på arbejdsmarkedet end somaliere og irakere, der er indvandret i samme år,
også selvom der kontrolleres for uddannelsesniveau, jf. Bjørn et al. (2003).
Én forklaring på variationerne i hastigheden hvormed indvandrerne opnår beskæftigelse kan være,
at indvandrergruppens opholdstid i landet har betydning for hvor hurtigt nytilkomne indvandrere
integreres på det danske arbejdsmarked, jf. Bjørn et al. (2003). Flere af de etniske
minoritetsgrupper, som har været relativ lang tid i Danmark, fx gruppen af indvandrere fra Tyrkiet,
har etableret nicher på det danske arbejdsmarked, som måske kan gøre det lettere for nytilkomne
indvandrere fra samme land at komme ind på arbejdsmarkedet. Både arbejdsmarkedstilknytningen
blandt familiemedlemmerne i Danmark og de etniske nicher på arbejdsmarkedet i lokalområdet kan
forventes at have betydning for de nytilkomnes chancer for at opnå beskæftigelse. Endvidere vil
indvandrere som har været længe i Danmark alt andet lige have flere kontakter med
majoritetsbefolkningen og generelt have en større viden om det danske arbejdsmarked. Somalierne
har derimod en kort historie i Danmark og generelt en meget svag tilknytning til arbejdsmarkedet.
Så selvom undersøgelser viser, at somaliere i stort omfang indgår i netværk med andre somaliere,
giver det ikke adgang til arbejdsmarkedet, jf. Bjørn et al. (2003) og Møller og Togeby (1999).
Bjørn et al. (2003) viser også, at indvandrermænd hurtigere opnår beskæftigelse end
indvandrerkvinder. Et lignende resultat findes for familiesammenførte i en mindre survey
undersøgelse, jf. Schmidt og Jakobsen (2004). En mulig forklaring herpå er at netværkene i højere
grad anvendes til at få de nytilkomne indvandrermænd end de nytilkomne indvandrerkvinder i
arbejde, jf. Schmidt og Jakobsen (2004).
Viden om netværks betydning for indvandrernes tilknytning til det danske arbejdsmarked er dog
begrænset. Formålet med dette projekt er ved hjælp af registerdata at belyse betydningen af de
etniske netværk for hastigheden hvormed indvandrerne opnår beskæftigelse efter ankomsten til
Danmark, netværkenes betydning for typen af det første job den nytilkomne indvandre får i
Danmark, og hvordan varigheden af det første job afhænger af netværkene og jobkarakteristika.
I afsnit 2 præsenteres den teoretiske ramme for projektet samt tidligere forskningsresultater. I afsnit
3 præsenteres projektets problemstillinger og analyser, mens dataene beskrives i afsnit 4. Budget og
milepæle er beskrevet i afsnit 5.
1

2. Teori og tidligere forskningsresultater
Betydningen af opholdstiden for indvandrernes beskæftigelses- og lønprofiler de første år efter
ankomsten til værtslandet forklares ofte i økonomisk teori vha. assimilationshypotesen, som tager
udgangspunkt i en human kapital tilgang. Suppleres denne tilgang med teorier om netværk kan det
bidrage til at forklare hvorfor forskelle på indvandrernes beskæftigelses- og lønprofiler.
2.1 Human kapital teori: Assimilationshypotesen
Både internationale og danske undersøgelser viser, at sandsynligheden for at være i beskæftigelse,
jobstatus og lønniveauet stiger med opholdstiden, se fx Ekberg (1994), Chiswick et al. (1997) og
Husted et al. (2001). Med udgangspunkt i human kapital teorien kan dette forklares med at nogle
former for human kapital er landespecifik. Landespecifik human kapital øger kun produktiviteten i
det land, hvor investeringen foretages, men har ringe eller ingen effekt på produktiviteten i andre
lande og dermed og ingen eller ringe effekt på mulighederne for at opnå beskæftigelse i andre
lande. Eksempler på landespecifik human kapital er sprog og almen viden om arbejdsmarkedet,
men erhvervsuddannelser kan også være mere eller mindre landespecifikke, jf. Chiswick (1978),
Borjas (1999) og Chiswick et al. (2002).
Ifølge assimilationshypotesen vil indvandrere i de første år i et nyt land ofte have en lav
lønindkomst og/eller i høj grad være ramt af arbejdsløshed sammenlignet med resten af
befolkningen, fordi de mangler kundskaber specifikke for arbejdsmarkedet i det pågældende land.
Efter ankomsten til værtslandet vil indvandrerne implicit og eksplicit erhverve sig de manglende
kundskaber og derfor beskæftigelsesmæssigt tilnærme sig resten af befolkningen, jf. Chiswick
(1978).
Forskellige forhold kan påvirke assimilationsprocessen. Fx vil et højt arbejdsløshedsniveau i
værtslandet på ankomsttidspunktet gøre det sværere for indvandrerne at komme hurtigt ind på
arbejdsmarkedet. At arbejdsløshedsniveauet har negative effekter på beskæftigelsesmulighederne på
lang sigt fremgår bl.a. af Husted et al (2001). Diskrimineres indvandrerne på arbejdsmarkedet kan
det også hæmme assimilationsprocessen. Omfanget og karakteren af de sociale netværk, som en
indvandrer har efter ankomsten til værtlandet, kan også påvirke assimilationsprocessen.
Betydningen af netværk er diskuteret i det næste afsnit.
2.2 Netværk
Sociale netværk påvirker den enkeltes adfærd (fx på arbejdsmarkedet) gennem to vigtige kanaler (jf.
Bertrand et al (2000)):
? informationer: en persons viden afhænger af adfærden hos andre i netværket. Den enkeltes
adfærd på arbejdsmarkedet vil fx afhænge af den viden han eller hun får gennem netværket om
fx jobmuligheder, muligheder for uddannelse og muligheder for at få velfærdsydelser og
dermed af arbejdsmarkedstilknytningen hos de andre medlemmer af netværket, jf. Bertrand et al
(2000).
? normer: personens præferencer afhænger af adfærden hos andre i netværket, enten direkte eller
indirekte via socialt pres. Nogle normer påvirker beskæftigelse direkte, fx holdninger til arbejde
og velfærdydelser. Andre normer påvirker beskæftigelse mere indirekte, fx normer vedrørende
familiedannelse og uddannelse, jf. Bertrand et al (2000) og Damm (2003).
2

Som det fremgår, er det ikke kun omfanget af netværket der er afgørende, men også adfærden hos
de andre i netværket. Bertrand, Luttman og Mullainathan skelner da også analytisk mellem
netværkets ”kvantitet” og ”kvalitet”, jf. Bertrand et al (2000). Netværkets ”kvantitet” beskriver
antal personer som indgår i netværket, mens netværkets ”kvalitet” i denne undersøgelse fx beskriver
hvorvidt medlemmerne af netværket er i beskæftigelse. 1
Man kan også skelne mellem sociale netværk, der styrker båndene mellem dem, der ligner hinanden
fx mht. etnicitet (”bonding”), og netværk, som skaber kontakt på tværs af forskelle (”bridging”), jf.
Battu et al. (2003) 2 . Hvilken indflydelse disse to typer af netværk har på nytilkomne indvandreres
beskæftigelse vil med Bertrands, Luttmans og Mullainathans terminologi afhænge af ”kvaliteten” af
netværket.
Kontakter med majoritetsbefolkningen (”bridging” netværk) antages ofte at have en positiv effekt
på indvandrernes tilegnelse af human kapital specifik for værtslandet (fx danskkundskaber og viden
det danske arbejdsmarked) og på indvandrernes beskæftigelsesuligheder, se fx Schultz-Nielsen
(2000). Schultz-Nielsen finder ved brug af logistisk regressionsanalyse, at indvandrere, der omgås
og jævnligt taler med danskere, har større sandsynlighed for at være i beskæftigelse end andre
indvandrere. Som det dog også påpeges i undersøgelsen er det usikkert om det er kontakten med
danskere, der giver arbejde eller arbejdet som øger kontakten med danskere, jf. Schultz-Nielsen
(2000). Omvendt kan en høj koncentration af landsmænd gøre det mindre nødvendigt at tilegne sig
human kapital specifik for værtslandet, hvilket er problematisk for deres langsigtede
beskæftigelsesmæssige muligheder, jf. Chiswick og Miller (2002).
Netværk med personer fra samme etniske gruppe kan dog også give adgang til job. En undersøgelse
af beskæftigelsessituationen blandt nytilkomne indvandrere i Australien viser fx, at hvis de
nytilkomne indvandrere bor i et område med en høj koncentration af indvandrere fra samme
oprindelsesland øger det indvandreres jobstatus, hvilket tolkes som, at indvandrerne hjælper de
nytilkomne med at finde job, jf. Chiswick et al (2002).
Hvorvidt et netværk med personer fra samme etniske gruppe giver adgang til job og hvilke job det
giver adgang må bl.a. afhænge af arbejdsmarkedstilknytningen blandt de øvrige i netværket. Har de
etniske minoriteter etableret nicher på arbejdsmarkedet i værtslande kan de nytilkomne indvandrere
få adgang til arbejdsmarkedet via disse nicher. Battu, Seaman og Zenou fremhæver, at som
kompensation for manglende kontakter med majoriteten, kan etniske minoriteter benytte etniske
netværk til at skabe en høj andel selvstændige i gruppen, som skaber jobåbninger på et etniske
arbejdsmarked, jf. Battu et al. (2003). At indvandrere i Danmark benytter sig af egne netværk viser
en dansk undersøgelse af virksomheder ejet af indvandrere. Undersøgelsen viser, at indvandrere
benytter deres netværk med personer af samme etniske oprindelse som dem selv til at etablere og
drive egen virksomhed. Det gælder både mht. finansiering, anskaffelse af arbejdskraft og
erhvervskontakter til oprindelseslandet, jf. Rezaei (2002).
Damm analyser effekten af etniske netværk på flygtninges sandsynlighed for at være i beskæftigelse
8 år efter at de har fået opholdstilladelse i Danmark. Hun analyserer dels betydningen af størrelsen
af etniske netværk, der operationaliseres som andelen af befolkningen i kommunen, som tilhører
1 I Bertrand et al. (2003) undersøges betydningen af sociale netværk for afhængigheden af velfærdsydelser, og anvender
derfor brugen af velfærdsydelser til at beskrive kvaliteten af netværket.
2 Original kilde Putnam (2000)
3

den etniske gruppe, delt med andelen af befolkningen i Danmark som tilhøre den etniske gruppe
(kvantitet) og dels betydningen af beskæftigelsesfrekvensen blandt de etniske minoriteter i
netværket (kvalitet). Hun finder, at etniske netværk øger sandsynligheden for beskæftigelse for lavt
uddannede mænd og mindsker sandsynligheden for beskæftigelse for højt uddannede kvinder, jf
Damm (2003).
Vi ved ikke meget om, hvad det betyder for indvandreres beskæftigelse på længere sigt at de opnår
job på et etnisk arbejdsmarked (eller via etniske netværk). Hvis nytilkomne indvandrere får job
gennem nicher på arbejdsmarkedet kan det betyde at de ikke på kort sigt behøver at erhverve sig de
landespecifikke færdigheder for Danmark, hvilket kan begrænse deres jobmuligheder på længere
sigt. Generelt er etniske minoriteter i beskæftigelse i Danmark placeret nederst i stillingshierarkiet,
har lave gennemsnitlige timelønninger og en større ledighedsrisiko end danskere, se fx
Hummelgaard et al (1995), Husted et al (2001) og Jakobsen (2003). De selvstændige etniske
minoriteter har også generelt lavere indkomster end selvstændige i majoritetsbefolkningen, jf.
Wadensjö (2000). Dette kan indebære, at job som opnås gennem de etniske minoriteters netværk
også er job med lav kvalifikationsindhold, lav løn og lav jobsikkerhed. En britisk undersøgelse
viser, at personer, som har fået job via netværk, generelt har fået job på et lavere niveau end
personer som har anvendt andre jobsøgningsmetoder (i analyserne er der kontrolleret for
uddannelsesniveau). Den negative effekt af jobsøgnings metoder er dog stærkere for etniske
minoriteter end for majoritetsbefolkningen, jf. Battu et al. (2003).
3. Problemstillinger og analyser
Fokuset i dette projekt er på betydningen af etniske minoriteters sociale netværk med personer med
samme oprindelses som dem selv. Netværksrelationerne kan deles op i en gruppe som personen har
stærke bånd til og en gruppe som personen har mere løse kontakter med. I denne analyse inddrages
begge dimensioner i modsætning til Damm (2003), hvor det kun er betydningen af de løsere
netværk som analyseres.
Vi kan ikke vha. register data få oplysninger om venskaber, men vi kan få oplysninger om familien
(ægtefæller/samlever/sambo, forældre, søskende) og personer som bor på samme adresse. Vi har
heller ikke oplysninger om de løsere kontakter personen har. Jo flere med samme oprindelse der bor
i lokalområdet, jo større vil chancen alt andet lige være for at komme i kontakt med andre af samme
oprindelse. Derfor anvendes andelen af personer med samme etniske oprindelse i kommunen som
udtryk for de løse netværk. Kvaliteten af netværkene måles vha. beskæftigelsesfrekvens og
opholdstid.
Hensigten med projektet er at prøve at besvare følgende tre problemstillinger:
1. Hvordan påvirker det etniske netværk hastigheden hvormed nytilkomne indvandrere får deres
første job?
Den afhængige variable er fx en dummy der beskriver om indvandrerne er i beskæftigelse eller
ej fem år efter at pågældende har fået opholdstilladelse i Danmark. (estimationer, hvor fem år
ændres til fx 3 år eller 7 år, skal også gennemføres for at se hvor robuste resultaterne er )
4

I estimationerne skal der kontrolleres for alder, medbragt uddannelse, arbejdsløshed på
ankomsttidspunktet
2. Det første job indvandrerne får, hvilken type job er det og hvilken betydning har netværk
herfor?
Den afhængige variabel skal beskrive andelen af etniske minoriteter på arbejdspladsen, (enten
andelen af alle etniske minoriteter eller andelen fra samme etniske gruppe) [Andre eksempler på
afhængige variable: stillingskategori, lønniveau, gennemsnitlige lønniveau på arbejdspladsen,
personaleomsætning på arbejdspladsen,…]
I estimationerne skal der kontrolleres for alder, uddannelse
3. Hvordan påvirker netværk og karakteristika ved jobbet varigheden af det ”første” job?
Den afhængige variable er fx en dummy der beskriver om indvandrerne har være i beskæftigelse
1 år. (Estimationer, hvor 1 år ændres til fx 2 år eller 3 år, skal også gennemføres for at se hvor
robuste resultaterne er)
Job karakteristika: stillingskategori, branche, lønniveau, karakteristika ved arbejdspladsen ( den
etniske sammensætning på arbejdspladsen, sammensætning på stillingskategori, gennemsnitlig
lønniveau, personaleomsætning).
I estimationerne skal der kontrolleres for alder, uddannelse
Analyserne til besvarelse af de tre problemstillinger skal laves for nogle udvalgte
indvandrergrupper: separat for oprindelsesland og køn. Indvandrerne som medtages i analyserne
skal være i aldersgruppen 25-55 år.
Til problemstilling 1 og 3 anvendes en binær probit eller logit model. Til problemstilling 2
mulitnomial logit eller ordered probit model. Random eller fixed effect modeller forventes anvendt i
estimationerne for at tage højde for uobserverbar heterogenitet.
4. Data
Analysernes skal laves ved brug af registerdata fra Danmarks Statistik. Der skal udtrække tre
stikprøver fra DS-registre:
? Totalpopulationen af indvandrere og efterkommere i Danmark i perioden 1986 og frem (både
primo og ultimo året).
? 10 pct. af alle danskere i perioden 1986 og frem. Datasættet skal være en forløbsdatabase,
således at de enkelte personer kan følges over årene. Hvert år skal suppleres med nye personer,
således at datasættet hvert år er repræsentativt for den danske befolkning
? Totalpopulationen af alle arbejdssteder i Danmark
En identifikations-variable skal gøre det muligt at knytte personer fra de to person-datasæt til
arbejdssteder.
5

I de to person-datasæt skal der til hvert enkelt individ være tilknyttet oplysninger om deres børn,
partner (ægtefælle/samlevende/sambo), forældre, søskende og andre personer på bopælen.
Variablene i de to person-datasæt skal indeholder oplysninger om følgende: demografiske
karakteristika (fx køn, alder, opholdstid, alder ved indvandring, oprindelsesland, statsborgerskab),
uddannelse, erhvervserfaring, beskæftigelse, arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger,
overførselsindkomster, indkomster.
Variablene i arbejdssteds-datasættet skal indeholde ida-variable vedr. antal ansatte/årsværk,
branche, personalesammensætning, personaleomsætning og lønniveau (sammensætningen på
etnicitet danner forskeren selv)
Litteratur
H. Battu, P. Seaman and Y. Zenou (2003): Job Contact Networks and the Ethnic Minorities (version
one), Conference Paper EALE 2003
Bertrand, M., E.F.P. Luttmer and S. Mullainathan (2000), Network effects and Welfare Cultures,
the quarterly journal of Economics, vol. 115, 1019-1055.
Bjørn, N. H.; D. A. Pedersen & L. K. Rasmussen (2003), Somaliere og det danske arbejdsmarked –
om netværk, kommunikation og integration. Arbejdspapir nr. 13:2003 fra SFI.
Borjas, G.J (1985), Assimilation, Changes in Cohort Quality, and the Earnings of Immigrants,
Journal of Labor Economics, vol. 3, no. 4
Borjas, G.J. (1999), Heaven’s door. Princeton, Princeton University Press.
Chiswick, B.R. (1978), The effect of Americanisation on the Earnings of Foreign-born Men,
Journal of political economy, 1978, vol. 86, no. 5.
Chiswick, B.R., Y. Cohen and T. Zach (1997), The labor market status of immigrants: Effects of the
unemployment rate at arrival and duration of residence, Industrial Relations Review, vol. 50, no.2
Chiswick, B.R. and P. Miller (2002): Do Enclaves Matter in Immigrant Adjustment? IZA
Discussion Paper 449.
Chiswick, B., Y.L. Lee and P.W. Miller (2002): Longitudial Analysis of Immigrants Occupational
Mobility: A test of the Immigrants Assimilation Hypothesis, IZA Discussion Paper No. 452.
Damm, A.P. (2003), Employment Spillover from ethnic networks?
Ekberg, J. (1994), Economic progress of immigrants in Sweden from 1970 to 1990: a longitudinal
study, Scandinavian Journal of Economics, vol. 101, no.2.
Hummelgaard, H., L. Husted, A. Holm, M. Baadsgaard og B. Olrik (1995), Etniske minoriteter,
integration og mobilitet, København, AKF Forlaget.
6

Husted, L., H.S. Nielsen, M. Rosholm and N. Smith (2001), Employment and Wage assimilation of
male first generation immigrants in Denmark, International Journal of Manpower, vol. 22, 39-68.
Jakobsen, V. (2003), Overeducation, Discrimination and the Wages of Young Immigrants in
Denmark, Unpublished Manus.
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration (2002), Integrationsforskningen I Danmark
1980-2002, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, København.
Møller, B. og L. Togeby (1999), Oplevet diskrimination. En undersøgelse blandt etniske
minoriteter, København, Nævnet for Etnisk Ligestilling.
Rezaei, S. (2002), Indvandrerejede virksomheder, AMID Working Paper Series 8/2000.
Schultz-Nielsen, M.L. (2000), Hvilke individuelle faktorer har betydning for integrationen på
arbejdsmarkedet? i G.V. Mogensen og P.C. Matthiessen (2000), Integration i Danmark omkring
årtusindeskiftet, Aarhus Universitetsforlag, Århus.
Schmidt, G. og V. Jakobsen (2004), Pardannelsesmønstre blandt unge etniske minoriteter i
Danmark, Socialforskningsinstituttet (ikke publiceret endnu)
Wadensjö, E. (2000), Invandring, inkomstfördeling och löner, i G.V. Mogensen and P.C.
Matthiessen (red): Integration i Danmark omkring årtusindeskiftet, Aarhus Universitets Forlag,
Aarhus.
7