download the guide here (PDF 631 KB) - Statens Museum for Kunst

BJØRN NØRGAARD 

RE-MODELLING THE WORLD 

STATENS MUSEUM FOR KUNST 

DANSK

UDLÅNERE 

AROS AARHUS KUNSTMUSEUM 

BERGEN KUNSTMUSEUM 


DET DANSKE FILMINSTITUT 

DANSKE FAMILIERESTAURANTER A/S 

GALLERI SUSANNE OTTESEN 

HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART 

HORSENS KUNSTMUSEUM 

JETTE SKOVGAARD 

LOUISIANA MUSEUM FOR MODERNE KUNST, HUMLEBÆK 

MARIANN OG STIG BRØGGER 

NY CARLSBERGFONDET 

NY CARLSBERG GLYPTOTEK, KØBENHAVN 

NØRGAARD PÅ STRØGET 

OLE RASMUSSEN 

PETER LASSEN 

RANDERS KUNSTMUSEUM 

SAMLING JOHN J. A. HUNOV 

SCHROEDER FAMILY COLLECTION 

SCHYLS DONATION, MALMÖ KONSTHALL 

SILKEBORG KUNSTMUSEUM 

VEJLE KUNSTMUSEUM 

SAMT PRIVATE EJERE SOM ØNSKER AT VÆRE ANONYME 




. APRIL – . OKTOBER 

STØTTET AF 

DRONNING MARGRETHES OG PRINS HENRIKS FOND 

KONG FREDERIK OG DRONNING INGRIDS FOND 

AUGUSTINUS FONDEN 

NY CARLSBERGFONDET 


FEHRS FOND, ODENSE 

KONSUL GEORGE JORCK & HUSTRU EMMA JORCKS FOND 

TOYOTA-FONDEN 

KRISTA OG VIGGO PETERSENS FOND 

MEDIEPARTNER


Dannelse betyder, at du er i stand til at samle den viden, 

du har, og sætte den i relation til andre områder og dermed 

danne din egen opfattelse af sammenhængen. Eksakt 

viden er altså ikke det samme som dannelse, men 

selvfølgelig en væsentlig del af dannelsen. Bjørn Nørgaard 

Re-modelling. Bjørn Nørgaard genmodellerer verden 

igen og igen, han afprøver og sætter den sammen på nye 

måder. Hans værk er en vedvarende afsøgning af materialernes 

egenskaber og de kulturelle tegn og koder. I 

Bjørn Nørgaards genmodellering af verden får verdenshistorien, 

myterne, fortællingerne, kunsthistorien og 

hans egne personlige historier nye vinkler og udsagn. 

Bjørn Nørgaard tager afsæt i menneskets fundamentale 

tendens til at forstå verden gennem struktur: visuelle, 

matematiske eller betydningsmæssige systemer. Men hos 

Bjørn Nørgaard bliver strukturen afsæt for en afdækning 

af normerne og en åbning mod nye former og betydninger. 

Vi genkender det, vi ser, og så alligevel ikke. Værkerne 

har ikke en entydig karakter; der er snarere tale om en 

slags diskussioner. Og det er da også langtfra sikkert, at 

vi ser det samme. Snarere tværtimod. Men værkerne kan 

være udgangspunkt for udveksling og fælles samtale mellem 

os, der ser, sanser og oplever. 

The world. Bjørn Nørgaard genmodellerer ikke bare verden 

i kunstnerisk henseende. Han forholder sig kritisk 

og tager stilling til verden omkring ham. Han er på 

mange måder at betragte som en etisk og dybt engageret 

kunstner: Hvordan bygger vi vores huse, hvordan skal 

byerne se ud, hvad er et samfund, og hvilke værdier lægger 

vi til grund for det? Dette engagement former Bjørn 

Nørgaards værker: Kønspolitik, krig, genmodificering og 

diskussion af normalitetsbegreber er en del af værkernes 

– til tider provokatoriske – udsagn. 

I udstillingen følger vi Bjørn Nørgaards arbejder kronologisk 

fra midten af 1960’erne og frem til i dag. Man vil 

kunne se hans tidlige undersøgelser af materialer og former, 

og hvordan han efterhånden bygger et grundalfabet 

op, som han hele tiden sætter sammen til nye 

komplekse fortællinger. I udstillingens hal 2 vil man finde 

en ny installation, der vil danne ramme for en aktion i 

løbet af udstillingen. 

I denne guide er fem visuelle spor markeret. Disse spor 

refererer til fem symbolske tegn eller greb, der ofte forekommer 

i Bjørn Nørgaards værker: griddet, kaffekoppen, 

tallet 12, spejlet eller spejlingen og ægget. Vi finder de 

fem ledemotiver centrale, men som det vil fremgå af udstillingens 

værker, er der mange andre spor. 

Læs mere om udstillingen og Bjørn Nørgaard i kataloget 

og på www.smk.dk. 

Jeg er billedhugger, og jeg tror på, at billedkunsten er 

en særlig måde at erkende verden på. Noget af det, der 

gør især billedhuggerkunsten særlig, er, at den handler 

om kroppen i forhold til materialet. Du kan jo ikke se 

en skulptur, uden at du ser den i forhold til dig selv som 

person. Du går rundt om den, du måler den i størrelse 

i forhold til din egen størrelse, den kan være hård, den 

kan være glat, den kan være ru. Hele vores verden aflæses 

på den måde … altså vi tænker jo ikke kun med 

hjernen, vi tænker med hele kroppen. Bjørn Nørgaard

BIOGRAFI 

BJØRN NØRGAARD (f. ) 

Fra midten af 1960’erne og frem deltager Bjørn Nørgaard 

i en lang række aktioner og udstillinger i Danmark og i udlandet. 

Hans arbejde er blevet støttet af Akademirådet, 

Statens Kunstfond og mange andre fonde og legater. Han 

har op gennem 1980’erne varetaget gæsteprofessorater i 

udlandet, og ikke mindst er han hædret med Eckersberg 

Medaljen, Prins Eugen Medaljen, Thorvaldsen Medaljen, 

Ingenio et arti-ordenen, Pro Europa-kulturprisen, Ridder 

af Dannebrog-ordenen og prisen Årets Håndværker. 

Starter på den eksperimenterende kunstskole 

Eks-Skolen. Her møder han bl.a. Poul Gernes (1925-96) 

Peter Louis-Jensen (1941-99), Per Kirkeby (f. 1938) og 

Henning Christiansen (1932-2008). 

Inviteres af kunstneren Joseph Beuys (1921-86) til 

at udføre Skulpturelle demonstrationer som et led i dennes 

aktion Manresa/Hommage à Schmela i Düsseldorf. 

Medlem af den provo-inspirerede organisation 

Kongressen for Kontakt, Kommunikation og Kærlighed. 

Direktør for Anti Narkotika Ligaen. 

Med i happeninggruppen Trækvogn 13. 

Møder kunstneren Lene Adler Petersen (f. 1944); 

de gifter sig året efter. 

Medredaktør af undergrundstidsskriftet Hætsjj. 

På Charlottenborg fjerner Akademirådet Bjørn 

Nørgaards guldmedaljeværk, da det anses for majestætsfornærmende. 

Medredaktør af tidsskriftet ta’ box. 

Medredaktør af Nordstjernens vægavis. 

Medstifter af det eksperimenterende filmselskab 

ABCinema. 

Formand for Kunstnernes Efterårsudstilling. 

Kvindelig Kristus II/Uddrivelsen af templet, “Børs - 

aktionen” med Lene Adler Petersen, Børsen, København. 

Slump 1 bygger en by på en mark nær Kirke Hyllinge 

med Lene Adler Petersen og en række andre kunstnere. 

Aktionen Hesteofringen dækkes af Ekstra Bladet 

og skaber debat i Danmark. 

Medredaktør af tidsskriftet A+B. 

Udfører til DR’s serie af kunstnerportrætter tv-filmen 

En forførers dagbog. Filmen bliver censureret og 

aldrig vist. 

Livø-aktionen, et bosættelsesprojekt på Livø. De ville 

skabe et rum for kreativitet, forskellighed og selvbestemmelse 

og synliggøre manglerne ved det kapitalis - 

tiske produktionsapparat. Bosættelsen standses af 

politiet, gruppen etablerer i stedet et arbejdsfællesskab 

på gartneriet Haugård. 

Medgrundlægger af Eks-Skolens trykkeri, medejer 

frem til 1977. 

Monument til Ikast – første offentlige monumentale 

værk. 

Arbejder for første gang sammen med håndværkere 

i forbindelse med udførelsen af Christian lll’s gravmæle. 

Repræsenterer Danmark på Venedig Biennalen 

sammen med Per Kirkeby. 

Medstifter af Eks-Skolens forlag. 

Menneskemuren udstilles på Guggenheim i 

New York. 

Professor ved Det Kongelige Danske Kunstakademi 

i København (1985-94). Arbejder bl.a. på at fremme 

håndværkstraditionen. 

Bestilling på Gobelinerne (1988-2000) til Riddersalen 

på Christiansborg Slot. 

Medlem af kunstnersammenslutningen Den frie 

Udstilling. 

Ridder af Dannebrog.

Formand for Det Særlige Bygningssyn. 

Medlem af Kulturministeriets Kulturudvalg. 

Medlem af Udvalget for Billedkunst i Kultur - 

ministeriet. 

Medlem af Udvalget til Sikring af Håndværk. 

Formand for Det Ny Public Serviceråd, der har 

til formål at skabe offentlig debat om indhold og kvalitet 

i medierne. 

I Kanonudvalget for Billedkunst. 

Illustrerer dansk nyudgivelse af Bibelen ved Anna 

Sophie Seidelin. 

DR2-tema om Bjørn Nørgaard 19. maj 2007 i 

anledningen af kunstnerens 60-års fødselsdag. 

Præsident for Kunstforeningen for kunstgalleriet 

44 Møn (Rene Blocks Kunsthal). 

Afsløring af model til gravmæle for dronning 

Margrethe og prins Henrik i Roskilde Domkirke. 

 

FORHAL 

ALLEGORISK FIGUR I, . VARIATION 

 

GLASERET STENTØJ 


På Panum Instituttets medicinske fakultet i København 

står 12 allegoriske figurer lavet af Bjørn Nørgaard. De 12 

figurer relaterer sig til Panum Instituttet gennem en lang 

række referencer til både myter, videnskab, kunst og hverdagsliv. 

Her er humor, her er alvor – her er liv og død. 

Hvert værk består af en central figur, der omkranses af et 

ornament: Frugtbarhedsgudinden omkranses af børn, medicinmanden 

af hvide piller, en krop omkranses af detaljerede 

organer af skalpeller og den besøgende af blomster. 

De allegoriske figurer fremstår sammensatte i deres fortællemæssige 

udsagn. Men værkerne er samtidig eksempler 

på, hvordan en mere traditionel modelleringsproces vinder 

indpas. I 1980’erne virker de, med deres ensartede granitsokler 

og det blanke stentøjs nedtonede farver uden store 

kontraster, langt mere homogene end de tidlige værker. 

En helt ny udfordring ligger i det glaserede stentøjs store 

formater og den håndværksmæssige proces, der udfordres.

HAL 

MARAT – HVEM VAR CORDAY? / 

BLANDEDE MATERIALER 

HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART 

Et tableau, en ophobning af genstande, af citater, henvisninger, 

former og materialer – hvor skal man begynde? 

Hvor skal man slutte? Hvad med at prøve med den klassiske 

billedopbygning: forgrund, mellemgrund, baggrund? 

Forgrund: Vores blik og krop bremses af et grid, der inddeler 

tableauet i ensartede kvadrater. Som renæssancekunstnerens 

og arkæologens grid systematiserer, kortlæg - 

ger og strukturerer griddet i et forsøg på at skabe overblik. 

Det er med til at bryde det monumentale potentiale, skulpturen 

kunne have haft, og inddeler i stedet værket i mindre 

overskuelige enheder, der hver især ind rammes. Dette 

giver os mulighed for at se de enkelte genstande og deres 

former på ny. På selve griddet hænger en række portrætter, 

alle af kvinder; hvem er de? Og hvem var “Corday”? 

Mellemgrund: I værkets mellemgrund ligger en mand i et 

badekar. Det er en gipsafstøbning af kunstneren selv – et 

direkte aftryk af virkeligheden? Foran ham finder vi en opstilling 

af dagligdags ting: kaffekop, æg, brød, kniv, krimi- 

JACQUES-LOUIS DAVID, FRANSK, -: MARATS 

DØD ROYAL MUSEUM OF FINE ARTS OF BELGIUM 

ALBRECHT DÜRER, TYSK, -: EN MAND TEGNER 

LIGGENDE KVINDE . ÅRHUNDREDE, TRÆSNIT 

nalroman, elpære, stearinlys … I hånden holder han sin 

håndskrevne dagbog, bl.a. med overvejelser omkring den 

franske revolutionspolitiker Jean-Paul Marat (1743-93) og 

over vanskelighederne ved at skabe en selvforvaltende arbejdsplads 

som Eks-Skolens trykkeri – 1700-tallets fortid 

og nutiden mødes. 

Baggrund: Et spejl, der spejler værkets mellemgrund, 

forgrund og os, der står og ser på. Vi er også en del af 

værket, af den diskussion, som udspiller sig i det. 

Charlotte Corday (1768-93): Myrdede Marat i hans badekar 

i 1793; efterfølgende blev hun henrettet i guillotinen. 

Kvinderne på griddet er kendte og ukendte mellem hinanden. 

De levede på forskellige tider, beskæftigede sig 

med forskellige ting. Ét synes de dog at have haft til fælles: 

Det er stærke kvinder, der kæmper for deres sag. 

 

HAL 

PORTRÆT AF LENE 

TRÆ, METAL, PAPIR 


Hvor vi i værket Marat – hvem var Corday? blev mødt 

med en overflod af genstande og henvisninger, er udtrykket 

her bragt ned til et minimum: En kube delt ind i et grid 

og en masse små metalpinde med papirlapper. Portræt 

af Lene hedder værket, og formentlig er der tale om kunstnerens 

hustru Lene Adler Petersen. Ikke just et klassisk 

portræt. Kan det overhovedet fortælle os noget om Lene? 

Skulpturens kerne er helt tom, og så måske alligevel ikke. 

De små pinde, der gennembryder kuben og dens strukturerende 

grid, refererer til billedhuggerens opmåling af en 

model, som herved kan overføres til et andet medie. På 

pindenes små sedler angives dybde, højde og vinkel. 

Nok er figuren i centrum fraværende, men pindene angiver 

dog en form, Lenes måske. Identitet er en sammensat 

størrelse, og er det muligt i dag, hvor identiteter er 

noget, der kontinuerligt forhandles, at lave et portræt i 

traditionel forstand?

HAL 

RUMAFGRÆNSNING, MASSE 

GIPS OG VANDRET STÅLTRÅDSNET I PAPKASSE 

, X , X , CM 


PODNINGER 

SERIE AF SAGFORHOLD 

Hvad er et monument, en skulptur? En mand til hest, en 

konge eller krigsherre? Ophøjet, på sokkel, i ædelt metal 

eller det fineste marmor? I den traditionelle, klassiske 

skulptur refereres der til vores fælles historier, hvor vi 

genkender formsproget og accepterer det. Men hvilke 

grundelementer består skulpturen egentlig af? 

I disse tidlige værker undersøger Bjørn Nørgaard skulpturens 

grundgrammatik. Som hos barnet, der lærer at 

læse og skrive, eksperimenteres der med, hvad der sker, 

når bogstaver sættes sammen til stavelser, der bliver til 

ord for så at blive til sætninger. Men kunstneren er modsat 

barnet systematisk i sine afsøgninger: Glasset gentages 

gang på gang, mens relationen eller sammenstødet 

mellem forskellige materialer og former undersøges. 

Eller: Klassiske geometriske former overhældes med gips 

– den klare og velafgrænsede geometriske form overhældes 

og omsluttes af den flydende og i nogen grad “tilfældige” 

masse. 

Eller: Et grid fastholder systematisk en verden, får blikket 

til at fokusere på dele af helheden, på formen, på materialet. 

Måske brydes denne struktur igen, overskrides af 

gipsens uformelige uregerlighed, og hele tiden møder 

former og materialer deres modsætninger: blødt-hårdt, 

skråt-lige, snoet-udstrakt, organisk-geometrisk, ru-glat, 

spinkel-bastant, kold-varm, samlet-strittende … 

Separate elementer podes eller samles, støder sammen, 

går i dialog med hinanden og skaber ny betydning. Nørgaard 

afsøger, hvor lidt der skal til for at skabe ny betydning, 

en ny syntaks. For Nørgaard ligger betydningerne i 

disse værker primært i sansningen af former, af materialer, 

og især i relationerne mellem dem. 

I 1960’erne kaldte vi det modeller i stedet for skulpturer 

for at lægge afstand til de klassiske skulpturer, der 

idealiserede og afbillede naturen. I selve modelbegrebet 

ligger det, at man laver en model af, hvordan det kan 

blive, frem for hvordan det er. Man fandt ud af, at 

man rent visuelt i billedet blev i stand til at pege på alternative 

måder at indrette samfundet på. Selve “modellerings”processen 

blev vigtigere end det færdige 

produkt. Den tradition ligger dybt i billedkunsten i dag. 

Bjørn Nørgaard

HAL 

SAMMENHOBNINGER 

GLAS, PENSLER, BLANDEDE 

MATERIALER 


 

HAL 

SAMMENHOBNING 

COCA COLA-FLASKE, TEPOTTE, SYL 


 

HAL 

BORDOBJEKT 


BERGEN KUNSTMUSEUM 

Forskellige materialer, forskellige overflader giver os 

forskellige fornemmelser … grov ru beton, fin glat marmor, 

rundt blødt træ, hårdt blankt messing. Modsætningen 

mellem materialerne, modsætningerne mellem 

tingene og tingene og materialerne, modsætningen 

mellem den betydning eller mening, vores associationer 

almindeligvis tillægger materialerne, tingene og symbolerne 

og så den nye dimension, de får gennem figurernes 

opbygning, er et billedsprog, som ikke kan 

forklares, da billedet er totalt. Bjørn Nørgaard 

En række genstande mødes, hober sig op, udgør et tableau 

eller stilleben – for nu at bruge et kunsthistorisk begreb. 

Genstandene relaterer sig til vores krop: Vi kan strække 

armen ud og med hånden gribe fat om dele af tableauet 

– hvis et grid da ikke forhindrer os i dette … Meget virker 

velkendt, er en del af vores hverdag: en kniv, en kop, en 

cola flaske – brugssituationer klæber sig til dem, men her 

er de ude af deres vante sammenhæng, løsrevet fra deres 

oprindelige funktion, sammenhobet i nye konstellationer 

åbner de sig for nye sanseerfaringer og betydninger. 

Genstandene skaber tilsammen betydning. Men her er det 

derimod op til den enkelte betragter, hvordan sammenstødet 

mellem colaflaske og tekande fortolkes: Bittert 

møder sødt, øst møder vest eller kommunisme møder kapitalisme, 

gammel tradition møder nutidens populærkultur 

– eller hvad med sylen, der med sin skarpe spids 

gennemborer colaens åbning? Skulle man hellere fokusere 

på genstandenes former og materialer – kan man overhovedet 

opleve disse genstande som ren form, eller vil historiske 

og kulturelle betydninger altid spille ind på den 

måde, vi opfatter genstanden på? 

Vi genkender morgenmåltidet i Bjørn Nørgaards bord - 

objekt, men det er ikke hverdagssituationen “morgenmåltidet”, 

vi ser. Med griddet er det blevet et under søgel ses - 

område; Nørgaard analyserer hverdagens objekter, der her 

hver især er flankeret af en stram geometrisk trekantet form 

på den ene side og en organisk form på den anden. Her 

finder vi Nescafé, syltetøj, mælkekarton, askebæger, æggebakke 

og kaffekop. Kaffekoppen er en central genstand 

i mange af Nørgaards værker, den bringer en række betydninger 

med sig, som er givet af vores kulturelt betingede 

brug af den: For Nørgaard er den det sted, hvor det 

private og det almene skærer hinanden. 

Det morgenmåltid, som kunstneren har siddet og spist, 

et brudstykke af virkeligheden, er her blevet et eksemplarisk 

eksempel på, hvordan kunst og virkelighed kunne 

tænkes sammen. 

Alle kender fornemmelsen, man vågner en morgen i 

maj. Jeg har drukket en kop kaffe med to teskefulde 

sukker i, spist et blødkogt æg og et stykke ristet brød, 

skrevet en dårlig ide ned på det stykke papir med den 

blyant. Dette er et af tusinder af morgenmåltider, jeg 

har spist og måske kommer til at spise ud i fremtiden, 

et ud af millioner af morgenmåltider, som bliver spist 

hver morgen, ufattelige mængder af kopper kaffe, teskeer 

fulde af sukker, blødkogte æg og tåbelige sedler 

etc. … Jeg opdagede, at dette morgenmåltid er en lige 

så stor eller lille begivenhed, som da Columbus opdagede 

Amerika, den russiske revolution, den første 

mand på månen eller hvilken som helst anden begivenhed 

nogensinde. Bjørn Nørgaard

HAL 

PLAKAT TIL KUNSTNERENS 

FØRSTE SEPARATUDSTILLING 

I DE STUDERENDES RÅDS 

KÆLDER, CHARLOTTENBORG 

.-.. 

OFFSET 

DEN KONGELIGE KOBBERSTIKSAMLING 


 

HAL 

FRA DE STUDERENDES RÅDS KÆLDER 

SUPER MM, UDEN LYD, SORT-HVID 

:: 

Plakaten og filmen knytter sig til Bjørn Nørgaards udstilling 

i De Studerendes Råds kælder på Charlottenborg. 

Udstillingen varede fem dage og var inddelt i fem 

zoner. Hver dag opholdt Nørgaard sig i en ny zone: første 

dag liggende udstrakt i den yderste af zonerne. De 

efterfølgende dage foretog han enkle justeringer i rummenes 

indhold: arrangerede vaser og nips i nye konstellationer, 

tog billeder ned fra væggen og satte andre op, 

trampede rundt på glasskårene og sorterede dem i bunker, 

sad og læste bladene. I udstillingens pressemeddelelse 

skriver Nørgaard: Jeg ønsker for tiden at være i et 

oplevelsesplan, hvor jeg blot sanser og fungerer. En 

fuldstændig åbenhed … Filmen, der dokumenterer aktionen, 

slutter med, at Bjørn Nørgaard hopper op og 

ned som en abe – udgangspunktet er det basale. 40 år 

senere fortolkede Bjørn Nørgaard projektet som en renselse 

af betydning: Jeg postulerede, at jeg kunne rense 

det menta le stof på samme måde, som jeg i andre happe 

nings havde sat de materielle kvaliteter op imod hinanden 

og søgt at rense dem. Jeg rensede de her 

billeder. Det var i hvert fald, hvad jeg forestil lede mig. 

Udstillingen og aktionen i rådskælderen peger på, at et 

rum ændrer karakter gennem de handlinger, der foretages 

i det, og at den tolkningsramme, der lægges ned over 

tingene, er med til at ændre tingenes betydning. 

På plakaten til udstillingen poserer kunstneren i en skødesløs 

positur foran en psykedelisk “Love-Dylan”-plakat. 

60’erne var en tid med store kulturelle omvæltninger – 

Nørgaard: provo anti apartheid flower power kampagnen 

mod atomvåben make love not war stop krigen i 

vietnam hippie rødgarden turn on drop out støt revolutionen 

bekæmp revisionismen ta’ til nepal. I pressemeddelelsen 

til udstillingen paralleliserer han sine egne 

eksperimenterende, processuelle demonstrationer med 

tidens forskellige andre demonstrationer.

HAL 

TATLINTÅRNET 

GLAS, TRÆ, ZINK, STÅLTRÅD 


 

HAL 

RAMPE 

GIPS, STOF, PLEXIGLASRØR 


 

HAL 

SKULPTUR 

TRÆ, GLAS, UDPUSTET ÆG 

SILKEBORG KUNSTMUSEUM 

Et tårn, en rampe, en “skulptur” – i begyndelsen af 70’er - 

ne begynder Bjørn Nørgaard at lave værker, der trods deres 

meget overskuelige størrelse har karakter af monumenter, 

ja, som næsten er arkitektoniske i deres form og referencer. 

Tårnet og rampen er tilbagevendende figurer hos Nørgaard. 

Med sin opadstræbende spiral refererer tårnet til den russiske 

kunstner Vladimir Tatlin (1885-1953) der i 1919-20 

skabte en model til et aldrig realiseret bygningsværk til 

Tredje Internationale – en blanding af en organisation, en 

kongres og et diskussionsforum, domineret af det sovjetiske 

kommunistparti. Tårnet skulle have været 400 m højt! 

En anden reference, man kunne knytte til det spiralformede 

tårn, er den bibelske fortælling om Babelstårnet: Her 

byggede en forenet menneskehed et tårn, der skulle nå 

himlen. Gud skabte den babyloniske forvirring, så menneskene 

i stedet for ét sprog, begyndte at tale mange sprog. 

Arbejdet med tårnet gik herefter i stå, og menneskene 

spredtes ud i hele verden. 

Med værket Skulptur forholder Nørgaard sig til en traditionel 

forståelse af skulpturen som et værk, der fremhæves 

og adskilles fra omgivelserne ved at have en sokkel, 

hvorpå skulpturen hviler. Konstruktion og forarbejdning 

er uhyre simpel: den grove ubearbejdede træstamme, den 

opadstræbende tresidede glaspyramide og det dynamisk 

formede ovale æg. Er glaspyramiden en montre, der værner 

om ægget, et væksthus, der får det til at spire og gro, 

eller måske et gravsted? 

VLADIMIR TATLIN, RUSSISK, -: MONUMENT TIL MINDE OM TREDJE 

INTERNATIONALE -, LITOGRAFI, THE BRIDGEMAN ART LIBRARY

HAL 

KUPLEN 

KOBBER, JERN, MARMOR, GLAS, JERN, KLÆBEMATERIALER 


 

HAL 

OBELISK 

TRÆ, GRANIT, GLAS, BRONZE 


 

HAL 

SPIRALEN 

GRANIT, BRONZE, KOBBER, TRÆ, JERN, 

GIPS, AKRYL, RUSTFRIT STÅL 

LOUISIANA MUSEUM FOR MODERNE 

KUNST, HUMLEBÆK 

De ansatser til arkitektoniske monumenter, som kan ses 

af udstillingens foregående værker (10-12), kommer i de 

efterfølgende år til at udvikle sig yderligere. Der sker en 

større bearbejdning af materialerne, og variationen af materialer 

spænder nu fra de billige og forhåndenværende, fx 

gipsen og glasset, til også at inkludere mere klassiske og 

kostbare, fx marmor, granit og bronze. Trods værkernes 

mere afsluttede og bearbejdede karakter arbejder Bjørn 

Nørgaard stadig eksperimenterende med sanselige møder 

og sammenstød mellem materialer og former: den ru overflades 

møde med den glatte, det spidse, skarpe over for 

den bløde form, den samlende over for den strittende … 

Ved de større formater kommer samspillet med rummet 

og beskueren til at spille en langt mere afgørende rolle: 

Man må bevæge sig rundt om værket for at opleve det. 

I flere værker – fx Kuplen og Spiralen – får spejlinger en 

betydelig rolle for oplevelsen af værket. Værket spejler sig 

i værket, rummet spejler sig i værket og opløser overgangen 

mellem værk og omgivelser, og måske vi også selv 

spejler os i værket, i materialet, i den “historie”, som værket 

fortæller os. Hvor spejlingen er med til at opløse 

skulpturens skarpe konturer, er griddet med til at fastholde 

struktur i Spiralen.

HAL 

CHRISTIAN III’S GRAVMÆLE 

MARMOR, BETON, GIPS, JERN, TRÆ, 

PORCELÆN, AKRYL, BOMULDSSTOF OG 

ANDRE MATERIALER 


Helt bogstaveligt tager jeg en række historiske og 

kunsthistoriske elementer fra andre sammenhænge og 

sætter sammen til en ny syntaks. Ved at udskifte en 

række af elementerne fra den oprindelige skulptur, der 

står i Roskilde Domkirke, ændres skulpturens betydning 

i overensstemmelse med den samfundsmæssige realitet 

– et demokratisk samfund. Figurer fra kunsthistorien 

mødes på måder, de normalt aldrig vil mødes på. Slaven 

af Michelangelo i stedet for korset, gråspurven i stedet 

for englen osv. Ligesom et tilfældigt menneskes morgenmad 

en tilfældig dag i året – i et demokratisk samfund 

– er lige så vigtig, som kongen var det i sin samtid. 

Bjørn Nørgaard 

Det tilfældige menneskes morgenmad, kaffekoppen, 

ægget osv., er hos Bjørn Nørgaard placeret der, hvor 

skulpturen af den enevældige og magtfulde Christian 3. 

ligger i det oprindelige gravmæle i Roskilde Domkirke. 

Griddet over morgenmåltidet lægger sig over genstandene 

som en katalogisering, et forsøg på at skabe orden 

og deraf udlede betydninger – og over dette er “poesiens 

blå klæde” spændt ud. 

CORNELIS FLORIS: CHRISTIAN III ‘S 

GRAVMÆLE -, ROSKILDE DOMKIRKE 

Hierarkier brydes op, ikke kun på det indholdsmæssige 

plan, men også på det formelle, skulpturelle plan. Nok 

følger Nørgaard det klassiske gravmæles forlæg, men 

den forfinede brug af dyrebare marmorsorter får i Nørgaards 

værk modspil i et væld af forskelligartede materialer, 

nogle grove, andre forfinede, nogle bearbejdede, 

andre ubearbejdede, nogle ru, glatte, kølige eller varme 

– sammenstødene skaber en øget bevidsthed om de forskellige 

materialers kvaliteter. 

Nørgaard betegner værker, hvor han genbruger tidligere 

tiders kunstværker, som “folkelig klassicisme”. På én 

gang fornemmer man en stor respekt for kunsthistoriens 

værker og traditioner og et ønske om, at værket skal fremstå 

i en nutidig, vedkommende form. 

Værket er det første af Nørgaards værker, hvor samarbejdet 

med håndværkere har stor betydning.

HAL 

THORVALDSENS PORTRÆT- 

BUSTER / WASSERSPIEGEL 

 



Det er pompøst: Et vandbassin spejler en række buster, 

der står fremhævet under de arkitektoniske buer. Det virker 

genkendeligt, som noget, vi har set før. Men dette 

klassisk udseende tableau er her forvandlet til en drøm, 

hvor intet er, som det kunne have været. I stedet for et 

centralt placeret springvand flyder noget, der virker som 

tilfældige, spredte brudstykker af verden: Dagligdags genstande 

(kaffekop, æg, øl, en plante), basale arkitektur - 

elementer og ubearbejdede sten spejler sig i vandet 

mellem hinanden – en spejling, der også inddrager den 

omgivende verden. 

I arkaden bag bassinet er det ikke en række af smukt forarbejdede 

marmorbuster, vi finder, men derimod en 

række ens udseende grisehoveder, imposant fremhævet 

på soklerne. Hvert grisehoved er navngivet på små værk - 

skilte. Her finder vi navne på statsledere og politikere, 

som den højreorienterede Franz Joseph Strauss, og autoritære 

ledere, som shahen af Iran og den sydkoreanske 

Park Chung-hee. Der er ikke meget tilbage af den idealiserede 

skønhed, som referencen til den store og 

uomgængelige danske billedhugger Bertel Thorvaldsen 

(1770-1844) ellers rummer: Nogle fotos viser en række 

af Thorvaldsens portrætbuster af sin tids store mænd. 

Postmodernisterne opfattede værket som et – var det 

ikke et simulacrum de kaldte det – men den har jeg aldrig 

villet spise, for jeg mener faktisk, virkeligheden 

findes. Jeg er enig i, at den ikke findes som et absolut, 

den findes oven i købet på mange planer. Nu har vi alt 

det her med nye medier, gensplejsning og nanoteknologi 

og rend mig i Pedersen, men den verden, hvor vi 

træffer politiske beslutninger, hører hjemme i den klassiske 

fysik. Det er vigtigt at gøre sig klart, at mere end 

halvfems procent af de beslutninger, vi tager, hører 

hjemme i den klassiske fysiks verden, det vil sige dér, 

hvor man kan stikke sig og slå sig og blive syet sammen 

igen eller sprængt i luften … Verden har en mening, 

ikke bare som talerstol eller anledning eller 

simulacrum, men som realitet, en genstand i et rum, 

som man må tage stilling til. Bjørn Nørgaard

HAL 

OFFENTLIGE UDSMYKNINGER 

DIGITAL FORMIDLING, MIN. 

RUMLIG IDÉUDVIKLING OG FILMPRODUKTION: 

ANNE HAANING, RODS & CONES 

IDÉ OG KONCEPT: ANNE GRETHE ULDALL 

Nu da kunsten ikke blev en del af samfundet, så blev 

de offentlige opgaver en måde at diskutere med kommunalpolitikere, 

håndværkere, ingeniører og arkitekter. 

Når kunstværket bliver en del af det fælles rum, så 

skal det give mennesker nogle æstetiske kvaliteter, de 

kan forholde sig til i hverdagen. Bjørn Nørgaard 

Siden midten af 1970’erne har Bjørn Nørgaard markeret 

sig gennem en lang række værker og udsmykninger i det offentlige 

rum. Han forholder sig ikke bare til det fysiske rum, 

men også til de handlinger og den debat, der foregår der. 

Monument til Ikast fra 1974 er ikke et traditionelt, heroisk 

offentligt monument over en særlig historisk person 

eller begivenhed. Der er snarere tale om en hyldest til hverdagen 

og fællesskabet mellem mennesker. Her finder vi 

under en dynamisk tresidet glaspyramide bl.a. en gravhøj, 

dagligdagens indkøb og genstande. 12 kaffekopper refererer 

med Nørgaards egne ord til de 12 disciple: “som i 

dag er os alle; vi er selv ansvarlige for, at de menneskelige 

værdier, som vores samfund hviler på, føres videre.” 

I dag er alle de forgængelige materialer i værket erstattet 

af vejrbestandig bronze. 

Langt mere kompleks er udsmykningen til Gladsaxe Bibliotek 

fra 1981, der består af en række rumlige forløb 

både ude og indenfor i biblioteket. Udenfor finder vi en 

lang række af de formelementer, som Nørgaard bruger i 

udstrakt grad: portalen, søjlerne, tårnet og pyramiden. 

Referencerne er mange, også til ham selv og hustruen, 

Lene Adler Petersen, der begge står i klassiske positurer, 

afstøbt i bronze på bibliotekets tag. 

Et værk, som mange har vandret henover, måske uden 

at ane, at det er skabt af Nørgaard, er granitbelægningen 

på Amagertorv i København fra 1993. Med centrum i 

Vilhelm Bissens Storkespringvand fra 1894 udgår et stjernemønster 

inspireret af stjerner fra danske kalkmalerier 

og stjernegengivelser fra fremmede kulturer. 

Mere kendt er Nørgaard nok for et andet meget omfattende 

og langvarigt udsmykningsprojekt: Gobelinerne til 

Riddersalen på Christiansborg fra år 2000. De i alt 17 

gobeliner fortæller danmarkshistorien fra vikingetiden og 

frem. Det er danmarkshistorien og, i et bredere perspektiv, 

verdenshistorien fortalt ifølge Nørgaard. Her finder 

vi kendte såvel som ukendte personer, store historiske begivenheder 

og ubetydelige hændelser, finkultur og populærkultur 

– alt sammen flettet ind i hinanden. 

Et sidste eksempel på Nørgaards mange udsmykningsopgaver 

er Borgerne fra Holstebro fra 2004. Nørgaard 

har fundet 12 Holstebro-borgere, som der er blevet 

taget gipsafstøbninger af, hvorefter figurerne er blevet 

viderebearbejdet. Titlen Borgerne fra Holstebro refererer til 

billedhuggeren Auguste Rodins skulptur Borgerne fra 

Calais fra 1886, der fortæller historien om englændernes 

belejring af den franske by Calais i 1347, hvor seks borgere 

fra byen underkastede sig englænderne for at redde 

resten af byens borgere.

HAL 

ELVERHØJ? – MARIES 

GRAV? 


SCHYLS DONATION, 

MALMÖ KONSTHALL 

Vi træder ind i et mørkt rum, der fra tid til anden indhylles 

i røg, tåge, mosekonebryg? Samtidig med at det slører 

rummet, er røgen det, der får en rød laserstråle til at 

materialisere sig – “den røde tråd”? 

Elverhøj? – Maries grav? Nok er der referencer til en fjern 

fortid, til Elverhøj, til romantiske forestillinger om mystiske 

væsener og handlinger. Men her er de gloende pæle 

lysstofrør, fastmonteret på træstammer, og danner rammen 

om et lille tableau med en række ting fra vores dagligdag: 

sovepose, primus, økse, et kort, aviser, en radio, 

akvarium. Nogen, en spejlkube spejler beskueren, bor i 

denne hule, denne kæmpehøj, og hvor en konkret fortælling 

synes tabt, er der mystik og gådefuldhed tilbage. 

 

HAL 

PLAKAT TIL FILMEN 

“NADVEREN” 

OFFSET I GULD OG SORT 

DEN KONGELIGE KOBBERSTIKSAMLING, 


 

HAL 

NADVEREN 

I SAMARBEJDE MED ARVINGERNE 

MM, MED LYD, FARVE 

VARIGHED :: 

Motivet er velkendt: Den Sidste Nadver med Jesus i midten 

af scenen, omgivet af de 12 apostle. Filmens første billede 

er Leonardos berømte freske fra 1497. Næste billede er af 

Bjørn Nørgaard selv og 11 kunstnerkolleger og kammerater 

iført kjole og hvidt, placeret på samme måde som 

personerne i Leonardos værk. Så begynder de at bevæge 

sig, de indtager en større veltillavet middag serveret af 

fornemt klædte tjenere: klar suppe, slikasparges med 

ferskrøget laks, dyreryg med waldorfsalat, herefter frit valg 

mellem islagkage, romfromage eller karamelrand, alt med 

tilhørende vine, til slut kaffe og cognac. Og Jesus? Han 

spilles af forskellige personer. 

Mens de spiser, optrædes der foran dem: en prædikant, et 

teater, en kammermusikkvartet, en komiker, en tryllekunstner, 

et liveshow osv. Kameraet står fast foran dem – og vi, 

filmens publikum, ser det hele bagfra. Først til slut, da alle, 

undtagen Jesus, er blevet berusede og bevæger sig rundt i 

lokalet, smider tøjet, danser, sover osv., begynder kameraet 

også at bevæge sig rundt og tættere på personerne. 

Filmen blev mødt med anklager om pornografi og blasfemi. 

Og igen satte et af Nørgaards værker diskussioner 

i gang om, hvad der er kunst, og i hvilket omfang denne 

type værker skulle støttes af offentlige midler.

HAL 

SOM FANDEN LÆSER BIBELEN 

 


RANDERS KUNSTMUSEUM 

Her danner Bibelen grundstenen i et lille tableau, en assemblage 

af en række allerede eksisterende genstande. 

Læsningen er Bjørn Nørgaards, og resultatet, tolkningen 

af den religiøse tematik, er meget personlig – på samme 

måde som den også er det i nadverfilmen. Oven på 

Bibelen finder vi en række genstande, mange af dem 

nogle, vi allerede er stødt på i udstillingens tidligere værker: 

griddet, der strukturerer tableauet, og skulpturelle 

formelementer: en tresidet og en firesidet pyramide, 

kuben og en glasplade. Det rumlige forløb, der dannes 

af grid, glas og den tresidede pyramide, bliver næsten 

som en bog, der åbner sig for her at åbenbare en række 

hverdagsgenstande: cigar, ur, kanyle og en kaffekop. 

Det er Nørgaards måde at læse Bibelen på, og det ligner 

langtfra andre bibelfortællinger i kunsthistorien, men til 

trods for dette er Bibelen på den røde sokkel fundamentet 

for værket: Nørgaard vedkender sig og diskuterer 

dette kulturelle grundlag. 

Vi bør prioritere bevillinger til kunst, kultur og forskning 

højere. Kultur er den måde, vi opfatter verden 

på, og dermed også den måde, vi udvikler verden på. 

Bjørn Nørgaard 

 

HAL 

KAN ET RUGBRØD VÆRE SOCIALISTISK? KAN KUNST? 

 

RUGBRØD I KASSE AF GLAS OG METAL, SOKKEL AF TRÆ 

SAMLING JOHN J.A. HUNOV 

– Han stiller spørgsmål efter spørgsmål: “Marat – hvem 

var Corday?”, “Elverhøj? Maries grav?”, “Kan et rugbrød 

være socialistisk? Kan kunst?”, “Kunst er hvad?”, “Hvor 

skal stolen stå?” – Hvad er de rigtige svar? Hvilken rolle 

bringer spørgsmålene os, der ser på værket, i? 

– Som en dyrebar kunstgenstand ligger rugbrødet ophøjet 

på en sokkel sikret under en glasmontre og med et dyrt 

messingskilt med kunstværkets titel indgraveret. Samme 

type rugbrød som det, vi i supermarkedet skødesløst kaster 

ned i indkøbsvognen, måske efter at vi hurtigt har sikret 

os, at sidste holdbarhedsdato er o.k. Rugbrød er 

forgængeligt – museumsgenstande bevares for evigheden. 

– “Det daglige brød” er en religiøs reference, men her 

også: basale rettigheder, socialisme, 1970’ernes politisering 

af alle sfærer, politisk kunst … 

– “Mennesket lever ikke af brød alene” – oprør mod det 

rationelle, kunsten som åndelig føde … 

Oplevelsen af værket påvirkes af en lang række sanselige 

og kulturelle indtryk og koder. Nogle vil have privat karakter, 

andre vil være mere almene. Kunstværket er i konstant 

forandring og lader sig ikke udtømme betyd ningsmæssigt. 

Titlernes spørgsmål understreger dette.

HAL 

MAO-FILM 

SUPER MM, UDEN LYD, FARVE 

VARIGHED :: 


& LENE ADLER PETERSEN 

FLUERNES HERRE 


VARIGHED :: 



PIGEN MED DEN GRØNNE KJOLE / 

DEN KVINDELIGE KRISTUS I 

SUPER MM, UDEN LYD 

VARIGHED :: 



DAGBOGSFILM I-V - 


VARIGHED ::; ::; :: 

DEN KVINDELIGE KRISTUS II 

FRA ABCINEMAS ANTOLOGIFILM FRÆNDELØS 

MM, MED LYD, SORT-HVID OG FARVE 

PRODUCERET FOR KR AF PER HOLST, PETRA FILM 

VARIGHED :: 

Det uprofessionelle var et princip. Tingene må ikke 

laves alt for professionelt. For på det tidspunkt opfatter 

vi jo det professionelle som en del af den hierarkiske 

struktur, og det at lave noget ‘professionelt’, det er at 

lægge en formel afstand til dem, du vil sige noget til. 

Derfor var det amatørmæssige et ideal. Bjørn Nørgaard 

Det dengang nye filmmedie, Super 8, gav en mere demokratisk 

tilgang til filmmediet, det var billigt og nemt at 

håndtere. Bjørn Nørgaard så det som “en metode til at 

reproducere sig selv og sine omgivelser med, dvs. en 

måde at opbygge sin identitet på, at lave sin egen historie.” 

Filmene varierer i deres udtryk mellem at have karakter 

af private hjemmevideooptagelser, iscenesatte forløb 

og dokumentation af Nørgaards kunstneriske aktioner eller 

forløb, der minder om aktionerne. Samtidig med at filmen 

var en metode til at undersøge virkeligheden, var den også 

materiale og form. På samme måde som Nørgaard eksperimenterer 

med skulpturens formsprog, eksperimenterer 

han også med filmens elementære virkemidler, med 

kamera føring, dobbelteksponeringer og farvevirkninger. 

Flere af filmene er lavet i samarbejde med kunstnerens 

hustru Lene Adler Petersen. En anden sammenhæng, filmene 

også skal ses i, er filmfællesskabet ABCinema, der 

bl.a. dyrkede kollektivt producerede film og filmforevisninger, 

hvor flere film blev vist samtidig. 

Den 29. maj 1969 går en nøgen kvinde med et kors gennem 

Børsen i København. Kontrasten er påfaldende: det 

offentlige mandsdominerede rum, de formelle, ulasteligt 

klædte mænd, storkapitalen over for den enlige, nøgne 

kvinde. Kunst var andet end skulptur i rum, den kunne også 

være en undersøgelse af sociale og kulturelle strukturer, af 

åndelige værdier vs. materielle, af kønsroller og politik. 

Figuren handler meget om det, der lå i ungdomsbevægelsen, 

hippier, mod krig, blomster, og hvad ved jeg. 

Om at finde nogle helt andre idealer for det at være 

mand. Alt det, vi oplevede, Jesus stod for, var det, vi opfattede 

som “kvindelige kvaliteter”: blidhed, kærlighed, 

åbenhed, omsorg for børnene. Så i virkeligheden ville 

det være mere naturligt i dag, at Jesus var en kvinde. 

For alt det, der er det modsatte af Jesus, er det typisk 

mandlige. Bjørn Nørgaard

HAL 

HESTEOFRINGEN 

SUPER MM, MED LYD, FARVE 

I SAMARBEJDE MED LENE ADLER 

PETERSEN OG HENNING CHRISTIANSEN 

VARIGHED :: 

OBJEKTER FRA “HESTEOFRINGEN”/ 

SYLTETØJSGLAS MED 

KONSERVERET HEST 

SYLTETØJSGLAS MED KONSERVERET HEST 


Scenen har nærmest mytisk karakter: Vi er på en mark ved 

Kirke Hyllinge, en hest – “Røde Fane” – ofres, dens røde 

blod siver ud i den rene hvide sne. Der udføres rituelle 

handlinger: En kvinde synger, en mand spiller, mens en 

præst, en shaman, en kunstner dissikerer dyret og udfører 

symbolske handlinger – de er alle klædt i rituelle dragter. 

Hvad er rationelt, og hvad er irrationelt? Hvilken plads 

ønsker vi at give til det irrationelle i vores liv? 

Flere af de tidligere aktioner, som Lene Adler Petersen 

og Bjørn Nørgaard havde lavet, kredsede om myter og 

religion. Med slagtningen af hesten trækker Bjørn Nørgaard 

på myter og ritualer fra oldtid og vikingetid, hvor 

heste blev forbundet med frugtbarhed og død. 

Nørgaard deltog i 1970 i gruppeudstillingen Tabernakel 

på Louisiana. Tanken var, at hesteofringen skulle foregå 

her. Men den lokale politimester nedlagde forbud mod 

opstaldningen af hesten på museet, hvorefter handlingen 

blev henlagt til en mark i Odsherred. Her blev slagtningen 

dokumenteret af Ekstra Bladet, og reaktionerne fra bladets, 

og snart også andre blade og mediers, læsere, skulle 

blive voldsom. Nogle foragedes over dette skrækkelige 

dyrplageri (den aldrende hest blev forsvarligt aflivet af en 

dyrlæge), andre over, at man ville kalde dette kunst! 

Nørgaard trak sig fra udstillingen på Louisiana uden at 

have haft mulighed for at udstille sine 199 henkogningsglas 

med hesteofferet. 

Hesteslagtningen var tænkt som en protest mod danskernes 

ligegyldighed over for Vietnamkrigens rædsler, 

og den efterfølgende kritik af værket og anklagerne om 

dyremishandling står i skarp modsætning til krigens 

umenneskelighed. 

Min ofring og dissektion var irrationelt begrundet, metoden 

var min handling. Jeg påviste, at hesten ikke 

bare var ben, blod og muskler. Hesten udløste en reaktion, 

jeg dissikerede reaktionen ud af den, mystik 

blev til politik. Bjørn Nørgaard

HAL 

ATYPIA I. THE EMANCIPATED WOMAN 

ATYPIA I. DEN FRIGJORTE KVINDE 

PATINERET BRONZE (GRØN) 

PETER LASSEN 

Alle mennesker er smukke. Bjørn Nørgaard 

De er teatralske, her er masser af bevægelse: Arme, der 

gestikulerer, kroppe, der strækker sig, bølger, poser ud, 

og forskelligartede ansigtsudtryk – de virker særegne med 

hver deres karakter, og modsat de allegoriske figurer fra 

Panum Instituttet, hvor instituttet danner en betydningsramme, 

synes disse i højere grad at være blevet til ud fra 

forskellige indskydelser. 

Flere af titlerne har litterære referencer, mens andre er af 

mere generel karakter: Øjeblikkelig erektion, hvor mandens 

penis stritter målrettet ud fra den sammensunkne 

krop, eller Den frigjorte kvinde, der på en gang virker dynamisk 

og rolig, hvilende i sig selv. Diskussion lægges der 

(naturligvis) også op til: Hvor skal stolen stå? eller det 

for Bjørn Nørgaard centrale spørgsmål: Kunst er hvad? 

Udtrykket atypia stammer fra medicinens verden og betyder 

anormal celle, men her spiller det samtidig på begrebet 

Utopia, forestillingen om det ideelle, perfekte 

samfund, og atypia-figurerne kommer således til at stille 

spørgsmålstegn ved det moderne samfunds normalitetsbegreber 

og rummelighed. 

 

HAL 

MICKEY’S LOST FRIEND 

MICKEYS FORTABTE VEN 

FAJANCE, STØBEJERN 


Mickey’s Opera 

Der er noget ubekymret og munter pop over de 12 fajancefigurers 

klare farver, den blanke, mønsterbelagte 

overflade og de forenklede former. Mickey? Måske der 

her er tale om Mickey Mouse, den lille, men kloge fyr, 

der altid klarer alle skurkene. 

Men hvor er Mickey egentlig? Her er familie: mor og far, 

bror og søster, bedsteforældre, tanter og onkler, kusiner, 

ja, sågar hans kæreste og en mistet ven. Hovedpersonen, 

ikonet, helten Mickey er derimod fraværende … 

Placeringen af figurerne på væggen mimer operaens 

partitur. Hver enkelt figur er som en node med sin egen 

tone eller klang, der får lyd af de enkelte former og farver. 

Måske vi alle søger efter Mickey, måske vi alle søger 

livets mening, kærlighedens, dødens. Måske prøver vi at 

købe os til mening gennem større og større biler, men vi 

må prøve at finde ind til Mickey i os selv. Bjørn Nørgaard

HAL 

HOMMAGE À YVES KLEIN 

HYLDEST TIL YVES KLEIN 

GIPS, BROSTEN, GLOBUS MED LYS, KARATS 

FORGYLDNING, JERN, AKRYL, BUNSENBRÆNDER 


 

HAL 

BRØDRENE FRA SIBIRIEN 

GIPS, KOBBER, GLAS, AKRYL, FILT, LYNLÅSE, FEDT, 

DIVERSE MÅLEAPPARATER, “VOGEL SYMPHONIE” 

AF HENNING CHRISTIANSEN 

 

HAL 

DET FORJÆTTEDE LAND 

GIPS, EGESTOLPER, CEMENT, LERKLINING, 

STENTØJ, JERN, TRAVERTIN (FRA JERUSALEM) 

MED DE TI BUD PÅ HEBRÆISK, FÅREBLOD, 

PIGTRÅD MED STRØM, ADVARSELSBLINK 


Mao siger: Lad fortiden tjene fremtiden, lad det fremmede 

tjene Kina – Lad hundrede blomster blomstre, ryd 

op i det gamle, så det kan tjene det ny. Bjørn Nørgaard 

Venus spejler spejler Venus hedder denne gruppe af 

værker. Vi spejler os i historien: kulturhistorien, kunsthistorien 

og verdenshistorien. Helt konkret spejler vi os her 

i den verdensberømte antikke skulptur Venus fra Milo 

fra ca. 150 år f.Kr., men også indirekte i renæssancens 

Venus-inspirerede skulpturer, i den danske guldalders, i 

modernismens spejlinger af Venus fra Milo – og mange 

andre. Den over 2000 år gamle Venus fra Milo, der har 

betydet så meget op gennem kunsthistorien, står i dag i 

de fantastiske kunstsamlinger på Louvre i Paris. Op gennem 

historien lægges hele tiden nye betydninger til og 

ændrer på vores opfattelse af Venus. 

Vi spejler os også i Venus, kærlighedens gudinde; også 

denne reference er af almen karakter. Hos Bjørn Nørgaard 

kommer der dog desuden en lang række andre referencer 

til, nogle mere åbenbare end andre. Hommage à Yves 

Klein refererer med sin titel til kunstneren Yves Klein, der 

bl.a. er kendt for sine happenings, hvor nøgne kvinder 

blev trukket igennem maling i hans særligt patenterede 

blå farve, hvorefter deres aftryk blev sat på et lærred. At 

Venus vælter, kan referere til Yves Kleins kunstneriske 

balanceakter mellem det materielle og det immaterielle. 

Hvad med Brødrene fra Sibirien? Ser man på værket, 

har griddet her taget en ny form, der bringer mindelser 

om Tatlintårnet, som Nørgaard så ofte genbruger i sine 

værker, mens filten og fedtet refererer til en anden stor 

kunstner, Joseph Beuys (1921-86), der under 2. verdenskrig 

styrtede ned med sit fly over Sovjetunionen. Indsmurt 

i fedt og pakket ind i filt reddede Beuys livet. Filt og 

fedt indgår i en lang række af Beuys’ egne værker og happenings, 

hvor form blev skabt gennem sociale aktiviteter. 

En tredje kunstner knytter sig umiddelbart til værket, den 

danske komponist og Fluxuskunstner Henning Christiansen 

(1932-2008), hvis komposition Vogel Symphonie 

kan høres inde fra den velemballerede Venus. Beuys og 

Christiansen arbejdede sammen i en lang årrække. 

Det forjættede land virker også som en rebus, hvor vi 

bliver mødt med en række af tegn: titlen med sin reference 

til Palæstina, Israel eller måske bare drømmen om 

et land, hvor man kan leve i fred? Leve sine drømme ud? 

Tavlerne, nogen knuste, med de ti bud skrevet på hebræisk: 

Du skal elske din næste, du må ikke slå ihjel … Venus 

her udstyret med bind for øjnene, som den dømmende 

Justitia, retfærdighedens gudinde, men uden arme og 

som følge heraf – ingen vægtskåle. Venus er spærret inde, 

men denne gang er griddet et elektrisk pigtrådshegn … 

Serien består af syv værker, de øvrige fire værker i serien 

Venus spejler spejler Venus kan ses på Den Kongelige Afstøbningssamling 

i Toldbodgade. Her kan man ligeledes se 

en gipsafstøbning af det antikke forbillede Venus fra Milo.

HAL 

WEIBLICHE DOPPELSCHLANGE 

KVINDELIG DOBBELTSLANGE 

TRÆ BRÆNDT I OVERFLADEN, 

KOBBER, SANDSTEN 

DEP. AF NCF PÅ VEJLE KUNSTMUSEUM 

 

HAL 

SYMBIOTISCHES WESEN 

SYMBIOTISK VÆSEN 

LAK, TRÆ, PORCELÆN 


 

HAL 

VERMUMMTE GESTALT 

FORMUMMET FIGUR 

LARVIKIT, TRÆ, ELFENBEN, FORSØLVET BRONZE 


 

HAL 

GÖTTIN DER VIELEN FÄHIGKEITEN 

 

GUDINDE MED MANGE EGENSKABER 

GRANIT, BRONZE, GLAS, TRÆ, STÅL 


Hvem eller hvad forestiller de, disse figurer? Titlerne knytter 

ord til den enkelte skulptur, og alligevel forekommer 

de hemmelighedsfulde og tillukkede – ordene afslører 

dem ikke, men peger blot på deres gådefuldhed. Det bliver 

sammensætningen af tegnene og materialerne, der bliver 

afgørende for vores aflæsning af figurerne. 

Skulpturerne går i dialog med ældre, fremmede kulturer 

og virker nærmest arkaiske, rituelle eller religiøse i deres 

fremtoning. Frontale og tillukkede på en ophøjet måde 

tårner de sig op foran os som totempæle eller gudestøtter. 

Kvindelig dobbeltslange: Til trods for sin særdeles stiliserede 

og indadvendte fremtoning hersker der ingen tvivl 

om skulpturens kvindelighed, der viser sig i de to bryster, 

der stritter lidt akavet ud på hver sin side af de sammenfoldede 

arme og store hænder. Ud af kvindens åbne mund 

kommer to flade kobberbånd, der snor sig om hendes 

krop, og som ved fødderne viser sig at være to slanger – et 

stærkt religiøst symbol for den menneskelige drift. 

Symbiotisk væsen: Den centrale midterfigur i træ snor 

sig om sig selv og ender øverst i et stiliseret hoved, forfra 

uden ansigt, men fra hver sin side med et forenklet ansigt. 

Figurens to sider er udstyret med en række porcelæns - 

torsoer, der bringer mindelser om gotikkens ekspressive 

skulptur. De er ikke ens: På den ene side folder de andægtigt 

hænderne foran sig, på den anden side peger 

figurerne med deres ene hånd mod deres fremrakte, 

slangeagtige spaltede tunger, mens de i den anden hånd 

holder et æble. Slangen og æblet. Syndefaldet førte til adskillelsen 

af liv og død, godt og ondt, kvinde og mand, 

men her forenes de i billedet på en symbiotisk enhed. 

Formummet figur: På den nærmest forstenede mumie 

med det mystiske ansigt finder vi en række små skinnende 

symboler: bl.a. fisken, der i den kristne symbolik er tegn 

for det evige liv, de mandlige og kvindelige genitialier symboliserer 

fertilitet og reproduktion, stokken er en reference 

til kunstneren Joseph Beuys (1921-86), mens kaffekoppen 

er en fast del af Bjørn Nørgaards eget univers. Der er tale 

om løsrevne tegn uden indlysende sammenhænge. 

Gudinde med mange egenskaber: Hvilke egenskaber er 

det, gudinden besidder? Egenskaberne er ikke mindst 

formernes, farvernes og materialernes egenskaber: et 

magisk, skinnende ansigt mod den grove granit, der slynger 

sig ned og rundt, bliver til arme, spiraler, fossiler. På 

brystet hvælver et grønpatineret bronzepanser eller en 

kalvekrøs sig frem og nedefter. Her møder det et svulmende 

sort og blankt underliv, der ved benene bremses 

brat, nu indsnævret i det kølige metal for at slutte af i 

en mørk granit.

HAL 

DER SCHLAFENDE MANN 

DEN SOVENDE MAND 

TRÆ, BLADSØLV, BRONZE, JERN 

NY CARLSBERG GLYPTOTEK, KØBENHAVN 

 

HAL 

BEOWULF 

TRÆ, BRONZE, GIPS, MARMOR, RUSTFRIT STÅL, 

STØBEJERN, HÆRDET GLAS, SAND, VAND, SALT, 

VANDPUMPE, ZINKSPAND M.M. 


Den sovende mand og Beowulf er begge, som flere andre 

af Bjørn Nørgaards værker, udsprunget af de aktioner, som 

han i 1980’erne genoptog i samarbejde med komponisten 

og Fluxuskunstneren Henning Christiansen (1932-2008). 

Nørgaards del bestod ofte i en kombination af projicerede 

billeder på væggen og aktioner i ler, gips, sten og andre materialer 

– der dannede tableauer i kontinuerlig forandring. 

Den sovende mand er et tilbagevendende motiv. Her ser 

vi ham hvilende på fire knælende kvinder. Han er forsølvet 

med en strålekrans ud fra sig. Strålerne er dog samtidig 

stokke, en henvisning til kunstneren Joseph Beuys’ (1921- 

86) Eurasienstab – en symbolsk sammenstilling af ordene 

Europa, Asien og stav eller stok. Der er 12 stokke, og i 

sammenhængen knytter Nørgaard derved også de 12 

apostle til billedet, samtidig med at endnu et af Nørgaards 

motiver – St. Sebastian, der blev dræbt af pile, bliver bragt 

frem. Det er ikke kun gennem Beuys’ stok, at det asiatiske 

melder sig: Motivet med den sovende mand knytter sig til 

den sovende Buddha, der understøttes af fire gudinder. 

Og hvad sker der i drømmene – er det her, kunsten opstår? 

Beowulf, eller “båden” som motivet hed tidligere, er ligeledes 

tilbagevendende hos Nørgaard. Beowolf refererer 

til et heltekvad af samme navn på oldengelsk fra ca. år 

700-1000. Her berettes om den unge svenske kriger Beowulf, 

der stævner ud på det åbne hav for at bekæmpe 

trolde og drager. For Nørgaard rummer fortællingen væsentlige 

aspekter, der udtrykker noget om menneskets 

elementære behov for at udvikle sig. I denne udgave af 

Beowulf virker spejlet som bølgernes skvulpen omkring 

båden, der har en stok som mast. 

Altså Tiefland-aktionerne handlede meget om, hvordan 

den vestlige kultur kommer videre. Hvad er det 

egentlig for et udgangspunkt, vi har … Der er en lille 

bog af Habermas og Ratzinger, “Fornuft og religion – 

sekulariseringens dialektik”, hvor de netop er inde på, 

hvordan de vestlige demokratier genopfinder sig selv, 

hvordan de får fornyet deres legitimitet ud fra en forestilling 

om, at der er sådan en. Man siger, at de fleste 

kulturer har en kurve, der starter et eller andet sted, 

og når de når et højdepunkt, er problemet, om man 

kan genopfinde en legitimering, så det mere bliver til 

en bølgebevægelse. Det er sådan noget, vi diskuterer i 

Tiefland-aktionerne. Bjørn Nørgaard

HAL 

DEN SIDSTE NADVER 

GIPS, GLAS, PORCELÆN, LYS, BRØD, TERMOMETER, AKVARIEPUMPE, RØDVIN 


Nadveren, et dækket bord, måltidet; brødet, der brydes 

og deles. Den 2000 år gamle historie om Jesus og hans 

12 disciple er en del af Bjørn Nørgaards motivverden, en 

del af det motiviske “alfabet”, han betjener sig af. 

Denne udgave af Nadveren er med det massive, tunge 

gipsbord og dets tilhørende stole stramt symmetrisk opbygget 

i en forenklet form. I midten en høj gylden stol 

til scenens centrale figur, Jesus. Kun en af de øvrige stole 

skiller sig ud og bryder den rene symmetri. Stolens glasryglæn 

er knust og ligger nu på gulvet – Judas’ stol? De 

øvrige stoles ryglæn har vi mulighed for at spejle os i og 

derved blive en del af det fællesskab, som de 12 disciple 

symboliserer. 

Forestillingen om næstekærlighed og solidaritet, som 

Nadveren er et religiøst og kulturelt billede på, er eviggyldig 

og ifølge Bjørn Nørgaard vigtig at blive ved at fastholde 

og diskutere. 

HAL 

FORMENS NØDVENDIGHED 

BORD, RØGMASKINE, LASERSTRÅLE, GIPSBJERG M.M. 


Som så ofte i Bjørn Nørgaards værker er soklen ikke bare 

en sokkel i traditionel forstand, men en aktiv del af værket, 

her i form af et arbejdsbord, og refererer herved direkte 

til skulpturen som arbejde og materiel praksis. 

Midt på bordet skyder et bjerg af gips sig i vejret som en 

markant, fysisk form. 

Hen over bjerget og bordet er rejst et stativ, og herfra 

hænger et virvar af genstande: en kagesprøjte, en træ - 

kævle, et stykke vævet tæppe, en strikket dukke osv. – 

kaffe koppen er der naturligvis også. Spejle og glasplader 

står oprejst på bordpladen i forskellige størrelser og vinkler, 

de spejler værket, rummet og os. Der er ikke tale om 

en enkel spejling af virkeligheden. Men snarere er spejlene 

og glasfladerne, der på en gang spejler og er transparente, 

med til at bryde værket op i en slags atomer, en uoverskuelig 

mængde af visuelle informationer, der i deres 

kompleksitet opløser de enkelte afgrænsede former og 

det rum, de befinder sig i. Dette underbygges yderligere 

af de tændte elpærer og den “røde tråd”, laserlyset, der 

materialiserer sig i den røg, der kommer fra værket. Her 

i dette værk er “den røde tråd” ikke en lige linje i rummet, 

men bliver kastet frem og tilbage i installationen. 

Endnu engang er griddet der til at skabe struktur og fastholde 

detaljen.

HAL 

I’M SORRY. ATYPIA 

DET ER JEG KED AF. ATYPIA 

DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING, 

KØBENHAVN, DANMARK 

I SAMARBEJDE MED HENNING CHRISTIANSEN 

FILMOPTAGELSE AF AKTION VED JESPER JARGIL 

VARIGHED :: 

BJØRN NØRGAARD & JOHN DAVIDSEN 

SAVE NATURA EAT ART 

OPTAGELSE: JESPER JARGIL FILM 

VARIGHED :: 

GUTE HEUTE LEUTE 

AKTION 

MUSEUM FRIEDERICIANUM, KASSEL, TYSKLAND 

SAMMEN MED HENNING CHRISTIANSEN 

OPTAGELSE: KATHARINA KRZYWON 


& HENNING CHRISTIANSEN 

WORLD PEACE ECONOMY VII. 

ONE RELIGION IS NOT ENOUGH 

 

VERDEN FRED ØKONOMI VII. 

EN RELIGION ER IKKE NOK 

MONTANA SHOWROOM, KØBENHAVN, DANMARK 

FILMOPTAGELSE AF AKTION VED ZEBRA PRODUCTIONS 

VARIGHED :: 


& HENNING CHRISTIANSEN 

LOWLAND TRILOGY 

LAVLAND TRILOGI 

CELL BLOCK THEATRE, SYDNEY, AUSTRALIEN 

FILMOPTAGELSE AF AKTION VED 

THORBJØRN REUTER CHRISTIANSEN 

VARIGHED :: 

Filmene, der vises i denne del af udstillingen, er dokumentationer 

af Bjørn Nørgaards sene aktioner; de fleste 

i samarbejde med komponisten og Fluxuskunstneren 

Henning Christiansen (1932-2008). Hvor Lavland-trilogien 

udspiller sig inden for en almen mytologisk referenceramme, 

refererer de senere aktioner mere specifikt til 

aktuelle politiske perspektiver. Samme kritiske orientering 

er også synlig i de samtidige skulpturer. 

KONCEPT 

Birgitte Anderberg 

UDSTILLING 

Tilrettelæggelse: Birgitte Anderberg (kurator), 

Pernille Jensen (udstillingsarkitekt), 

Anne Grethe Uldall (formidler) 

Assistent: Birgitte Thorsen Vilslev 

Arkitektassistent: Eva Hougaard Mogensen 

Udstillingsproducent: Gitte Kikkenberg 

Udstillingskoordinator: Lene Christiansen 

Registratur/transport: Thor Nørmark-Larsen 

Konservering: Louise Cone og Pernille Højmark Jensen 

Kunsthåndtering: Erik Jensen, Mikkel Thomsen, 

Morten Sørensen, Mogens Kristiansen og Jørgen Trolle 

Bjørn Nørgaards værksted: Henrik Keil 

GUIDE 

Tekst og tilrettelæggelse: Anne Grethe Uldall 

Redaktion: Sven Bjerkhof 

Billedredaktion: Pernille Feldt 

Korrektur: Gitte Hou Olsen 

Grafisk design: Bjørn Christensen, Intakt Design 

Reproduktion og tryk: Narayana Press, Odder 

© 2010 Statens Museum for Kunst 

FOTOKREDITERING 

Angivet i den rækkefølge hvori de optræder i guiden: 

York Wegerhoff (forside), flg. 3 fotos: fotograf ukendt, Reiner Ruthenbeck, 

Bjørn Nørgaards arkiv, flg. 5 fotos: ARoS Kunstmuseum/Ole Hein 

Pedersen, Herning Kunstmuseum, Royal Museum of Fine Arts of Belgium, 

Brussels/Photo d’art Speltdoorn & Fils, Brussels, ARoS Kunstmuseum/ 

Ole Hein Pedersen, flg. 2 fotos: Bjørn Nørgaards arkiv, SMK-foto/Jakob 

Skou-Hansen & Riccardo Buccarella, flg. 2 fotos: Bjørn Nørgaards arkiv, 

SMK-foto, Dagfosse/Bergen Kunstmuseum, SMK-foto, flg. 3 stills: Bjørn 

Nørgaards arkiv, flg. 2 fotos: SMK-foto, Silkeborg Kunstmuseum, The 

Bridgeman Art Library, ARoS Aarhus Kunstmuseum, Louisiana Museum 

for Moderne Kunst, Humlebæk, flg. 2 fotos ARoS Aarhus Kunstmuseum/ 

Ole Hein Pedersen, flg. 2 fotos: SMK-foto, flg. 4 fotos: Bjørn Nørgaards 

arkiv, ARoS Aarhus Kunstmuseum/Ole Hein Pedersen, Lars Guldager, 

flg. 2 fotos: Bjørn Nørgaards arkiv, SMK-foto, Bjørn Nørgaards arkiv, 

Randers Kunstmuseum, Simon Lautrup, flg. 6 stills: Bjørn Nørgaards 

arkiv, ARoS Aarhus Kunstmuseum/Ole Hein Pedersen, flg. 2 fotos: Bjørn 

Nørgaards arkiv, flg. 2 fotos: Stine Heger, flg. 2 fotos: Galleri Susanne 

Ottesen/Gustav Grimm, SMK-foto, flg. 4 fotos: Bjørn Nørgaards arkiv, 

Bent Ryberg, Bjørn Nørgaard arkiv, Heindrun Lohr, Bent Ryberg, flg. 4 

fotos: Bjørn Nørgaard arkiv, York Wegerhoff.

Koncept, introduktion og hovedartikel: Birgitte Anderberg 

Specialartikler: Peter van der Meijden, Tania Ørum, Lise Skytte 

Jakobsen, Lars Bang Larsen og Birgitte Vilslev. 

Bogen indeholder over 300 gengivelser af kunstnerens værker 

samt en biografi. 

OMVISNINGER 

Onsdag kl. 17.00 

Lørdag kl. 14.00 

Søndag kl. 14.00 

BOG 

192 sider – kr. 198. 

Købes i Arnold Busck Boghandel 

ISBN 978-87-92023-43-8 (DK version) 

ISBN 978-87-92023-44-5 (UK version) 

GRATIS ADGANG TIL ET HELT ÅRS KUNSTOPLEVELSER 

Entrébilletten refunderes samme dag i Billetsalget ved køb af 

klubkort til MUSEUMSKLUBBEN. Klubkortet giver gratis adgang 

til museets særudstillinger i et år. 

MEDLEMSKABSTYPER 

• Medlemskab for 1 person / Fri entré til alle særudstillinger for 

1 person – kr. 350. 

• Medlemskab for 1+1 person / Fri entré til alle særudstillinger for 

1 person + ledsager – kr. 395. 

• 100 kr. rabat på klubkort for studerende og pensionister. 

MED KLUBKORTET FÅR DU OGSÅ 

• Kunstbogen Bjørn Nørgaard, Re-Modelling the World. 

(normalpris 298 kr.). 

• 10 % rabat i cafeen. 

• 10 % rabat i museumsbutikken på museets udgivelser og varer. 

• 4 gæstebilletter til halv pris. 

• Preview på alle udstillinger. 

• Kunstneromvisning eller museumsinspektørforedrag ved hver 

udstilling. 

Som medlem modtager du desuden tilbud om kunst kurser og 

særarrangementer kun for medlemmer, fordele og rabat hos 

udvalgte kulturinstitutioner og nyhedsbrev om udstillinger og 

aktiviteter på museet.

download the guide here (PDF 631 KB) - Statens Museum for Kunst

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?