Energiselskabernes energispareaktiviteter - Energistyrelsen

En vej til flere og billigere
energibesparelser
En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter
Teknisk bilag B1:
Energiselskabernes energispareaktiviteter
December 2008

Udarbejdet af konsortiet bestående af Ea Energianalyse, NIRAS, RUC og 4-Fact
Kontakt:
Ea Energianalyse A/S
Frederiksholms Kanal 1
1220 København K, Danmark
www.eaea.dk
December 2008

Teknisk bilag
Forord
Dette dokument er en af flere tekniske bilagsrapporter til en evaluering er udført for Energistyrelsen
med baggrund i aftalen mellem regeringen og S, DF, R og SF af 10. juni 2005 om den fremtidige
energispareindsats og aftalen af 21. februar 2008 mellem regeringen og S, DF, SF, R og NA
om den danske energipolitik i årene 2008-2011.
I 2005-aftalen blev det fastlagt, at der i 2008 skal gennemføres en samlet vurdering af den danske
energispareindsats og de opnåde resultater med henblik på at sikre, at virkemidlerne er tilstrækkelige
og organiseringen af indsatsen er effektiv i forhold til de aftalte mål. Og i energiaftalen
fra februar 2008 blev det præciseret, at den samlede evaluering af energibesparelsesindsatsen
skal gennemføres inden udgangen af 2008 og forelægges til drøftelse mellem parterne i aftalen
senest 1. februar 2009.
Energistyrelsen udbød den 13. marts 2008 evalueringsprojektet, og et konsortium bestående af
Ea Energianalyse, Niras, Institut for Samfund og Globalisering (RUC) og 4-fact blev valgt til at
gennemføre opgaven. Det konkrete grundlag for projektet er konsortiets projektbeskrivelse af
21. april 2008.
Arbejdet har været forankret i en styregruppe og endvidere har Koordinationsudvalget for energibesparelser
og en række øvrige interessenter bidraget med information og kommentarer. I
styregruppen deltog Peder Andersen, Økonomisk institut, Københavns Universitet, Lars J Nilsson,
Environmental and Energy Systems Studies, Lund University, Olaf Rieper, AKF samt Peter Bach og
Renato Ezban, Energistyrelsen.
Ud over nærværende tekniske bilagsrapport forligger der en række af andre tekniske bilag, som
tilsammen dokumenterer de gennemførte analyser, som ligger til grund for evalueringens hovedrapport
og bilagsrapport.

Teknisk bilag
Indhold
1 Introduktion ...................................................................................................... 5
2 Forpligtelsen ...................................................................................................... 6
Forpligtede aktører ................................................................................................... 6
Forpligtelsens størrelse ............................................................................................. 8
Efterlevelse ............................................................................................................... 8
3 Administrationen ............................................................................................... 9
Indrapportering ......................................................................................................... 9
Monitorering og kontrol ......................................................................................... 12
Additionalitet og samspil med andre virkemidler ................................................... 13
4 Metodefrihed .................................................................................................. 14
Målgrupper og aktiviteter ....................................................................................... 14
Elnetselskabernes energispareaktiviteter /1/ ......................................................... 16
Naturgasdistributionsselskabernes energispareaktiviteter /4/ .............................. 17
Olieselskabernes energispareaktiviteter /3/........................................................... 17
Fjernvarmens energispareaktiviteter /2/ ................................................................ 18
5 Omkostningsdækningen .................................................................................. 18
6 Tidligere evalueringer ...................................................................................... 20
7 Konklusion ....................................................................................................... 21
Bilag 1 – Det kritiske
Bilag 2 – Leverance og sparemål
En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

Teknisk bilag
1 Introduktion
Denne bilagsrapport indeholder en beskrivelse af energiselskabernes energispareaktiviteter,
baseret på eksisterende viden og erfaringer om aktiviteternes udformning og egentlige virkemåde,
og dermed også tidligere evalueringer af aktiviteterne. Der er hovedsageligt tale om
desktop-research suppleret med enkelte interviews, hvor dette måtte være relevant.
Beskrivelsen har til formål at klarlægge aspekter, der er af betydning for en vurdering af energispareeffekt
og omkostningseffektivitet samt samspillet med de øvrige danske energispareaktiviteter.
Der vil således være fokus på brugeromkostninger, virkemiddelomkostninger samt
samfundsøkonomiske omkostninger. Derudover lægges der vægt på information om den additionelle
effekt af energispareaktiviteten, forstået som den energibesparelse, der fremprovokeres
eller fremskyndes som direkte resultat af virkemidlets eksistens.
Gennemgangen af de eksisterende evalueringer har således udelukkende til formål at forholde
sig kritisk til eventuel eksisterende relevant information med henblik på om denne kan
anvendes i den igangværende evaluering eller bør suppleres af ny empiri.
De problematikker, der belyses gennem dette indledende og beskrivende arbejde, vil være
genstand for yderligere problematisering og diskussion i evalueringens arbejdspakker 4, 5 og
7.
Energiselskaberne har i en lang årrække på forskellig vis arbejdet med energibesparelser.
Elnet-, naturgasdistributions- og olieselskaberne har med aftalen af 22.august 2006 indgået
en frivillig aftale med Transport og Energiministeren om en samlet spareforpligtelse på 2,05
PJ/år i perioden 2006-13. Fjernvarmedistributionsselskaberne kunne ikke tilslutte sig aftalen. I
stedet blev de med hjemmel i Bekendtgørelse nr. 1105 af 9. november 2006 pålagt en energispareforpligtelse
på tilsammen 0,9 PJ/år. Med Energiaftalen af 21. februar 2008 besluttedes,
at energiselskabernes forpligtelse skal øges til 5,4 PJ/år fra og med 2010. De nærmere betingelser
skal aftales parterne imellem.
Energispareaktiviteter er defineret som aktiviteter rettet mod forbruget af energi og reducerer
behovet for tilførsel af energi til forbrugeren /§2, stk. 2, 7/. Solvarme, solceller og varmepumper
opfattes således i denne forbindelse som energibesparelser, dersom de placeres hos
slutbrugeren /5/. ”Ved beregning af energibesparelsen ved omstilling mellem elektricitet og
andre energiformer multipliceres elforbruget med en faktor på 2,5” /7/.
Der foreligger ikke noget krav om, at selskabsomkostningerne til besparelserne skal dokumenteres.
Monopolselskabernes budgetterede og reelle omkostninger og tariffer skal dog godkendes
af Energitilsynet. Et tilsvarende tilsyn finder ikke sted for olieselskabernes vedkommende,
da de ikke er underlagt lovgivning, der administrerer selskabernes mulighed for at
opkræve penge i forbindelse med gennemførelsen af energispareaktiviteter og administrationen
af disse hos slutbrugeren. Olieselskaberne opererer i et frit konkurrencepræget marked.
En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 5

Teknisk bilag
Tanken med den nye ordning har været, at give selskaberne en økonomisk tilskyndelse til at
sikre omkostningseffektive, reelle besparelser.
Den følgende beskrivelse af energiselskabernes energispareindsats er primært baseret på
deres indberetninger til Energistyrelsen, foreliggende lovgrundlag og indledende interviews
med repræsentanter for hver af de fire brancher el, naturgas, olie og fjernvarme.
Der skelnes mellem forpligtelsens udformning og så de forpligtedes respons på virkemidlet –
dvs. målopfyldelsen. Fokus er på at beskrive udformningen forpligtelsen og ikke hvorvidt forpligtelsesaftalerne
er overholdt.
2 Forpligtelsen
Forpligtede aktører
Spareforpligtelsen er lagt på monopolselskaberne elnet-, naturgasdistributions- og fjernvarmedistributionsselskaberne
og så de konkurrence-udsatte olieselskaber. Elnet- og olieselskaberne
indrapporterer de opnåede besparelser på brancheniveau, mens naturgasdistributions-
og fjernvarmedistributionsselskaberne indrapporterer på selskabsniveau /7 + 8/.
Den kendsgerning, at forpligtelsen ligger på monopolselskaber (olie undtaget) og ikke på de
konkurrenceudsatte selskaber – altså handelsselskaberne bevirker, at utilfredse sparekunder
ikke kan ’forlade’ selskaberne og dermed ikke kan påvirke prisen for besparelserne i en positiv
retning. Kunder kan således godt finde bedre energisparetilbud, i form af bedre rådgivning
tilskud etc. hos andre selskaberne eller aktører, men skal stadig betale de normale afgifter
etc. til deres eget netselskab.
At valget er faldet på distributionsvirksomhederne er formentlig historisk betinget (startende
med forbrugerejede selskaber, der opererer efter hvile-i-sig-selv princippet) og kan for el og
naturgas vedkommende forekomme mærkelig set fra en teoretisk økonomisk vinkel: Dels
fordi beløbet, der opkræves til dækning af omkostningerne ikke er udsat for konkurrence (og
markedets prisdannelse derfor sættes ud af funktion), dels fordi adskillelsen af monopolselskaber
og energihandelsselskaberne er mere af juridisk karakter end af fysisk karakter. Denne
problemstilling kan fx undgås ved at placere forpligtelsen på konkurrenceudsatte selskaber –
altså handelsselskaber – ligesom man har valgt at gøre i Frankrig og Storbritannien. På fjernvarmesiden
opereres efter hvile-i-sig-selv princippet.
Omvendt kan det være lettere for myndighederne at regulere en monopolvirksomhed, herunder
at stille specifikke krav og få indsigt i og kontrol med opgaveløsningen, dog forudsat at
det er muligt at opgøre omkostningerne til energispareaktiviteterne.
Monopolselskaberne kan indgå aftale med en aktør – dvs. en selskabsmæssigt adskilt virksomhed
– om at denne gennemfører energispareaktiviteterne på deres vegne /§10, 7/. Nogle
elnet- og naturgasdistributionsselskaber har således outsourcet forpligtelsen til større rådgivningsvirksomheder
og mellemled. En del af de anvendte rådgivningsselskaber er en integreret
6 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

Teknisk bilag
del af et energihandelsselskab, fx et selskab i samme koncern som monopolvirksomheden.
Realiseringen af de forpligtede energibesparelser overdrages således til et konkurrenceudsat
selskab i koncernen til et aftalt beløb.
Som led i energiforliget blev der afsat en særlig pulje på 10 mio. kr./år til udlicitering af energibesparelser/7
§ 12/. Finansieringen er ligeligt fordelt mellem el, gas og fjernvarmeselskaberne
ud fra produktionstal for 2006. Udliciteringspuljen blev oprettet som konsekvens af
bl.a. pres fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører og Foreningen af Slutbrugere af Energi.
Herigennem blev der udtrykt utilfredshed med at midlerne, til ikke kommerciel rådgivning, var
tiltænkt elnetselskaberne og ønsket var, at midlerne i højere grad skulle formidles på markedsvilkår
/18/. Dansk Energi Net (DE Net) har som sekretariat gennemført 2 udbudsrunder
med særdeles begrænset resultat. I første udbudsrunde for udliciteringspuljen modtog DE Net
2 ansøgninger, og ingen blev accepteret. I anden runde modtog de 10, hvoraf 2 opfyldte de
foreskrevne betingelser, men det ene tilbud blev forkastet pga. prisen. Dette tolkes af forskellige
aktører som enten, at der ikke er grundlag for udlicitering af energibesparelser, eller at
udbudsvilkårene er for restriktive i forhold til andre muligheder for handel med energibesparelser.
Blandt andet af FRI og Tekniq som dog godkendte udbudsbetingelserne forud for
igangsættelsen. Koordinationsudvalgets formand har informeret Klima- og Energiministeren
om, at udliciteringspuljen ikke virker, og at udvalgte og energiselskaberne gerne vil afvente
resultaterne af indeværende evaluering, før en ny udbudsrunde iværksættes /1/. Erfaringen
er værd at notere sig i forhold til en fortsat markedsgørelse af energispareaktiviteterne, lige
såvel som krav til dokumentation og additionalitet.
De lokale energispareudvalg blev nedsat i henhold til energispareloven fra 2000 med det formål
"..at diskutere initiativer til at fremme energibesparelser i lokalområdet. Udvalgene skal
forhandle om koordinering af energibesparelsesaktiviteter mellem kollektive energiforsyningsvirksomheder
og mellem disse og kommuner og deltagere i det lokale Agenda 21arbejde"
/19/. Elnet-, naturgasdistributions- og fjernvarmedistributionsselskaberne har pligt
til at deltage i oprettelsen og driften af energispareudvalgene. Ifølge loven har de kommunale
repræsentanter adgang til at sidde med om bordet i energispareudvalgene, men kommunerne
har alene pligt til at følge arbejdet i udvalgene for at sikre sammenhæng med det lokale
Agenda 21-arbejde. En evaluering foretaget i 2004 konkluderer, at ordningen ikke har formået
at øge koordinering og lokal involvering i tilstrækkelig grad – dels pga. manglende incitament,
dels pga. af manglende politisk bevågenhed og tilsyn fra Energistyrelsens side /14/. I aftalen af
22. august 2006 forpligter selskaberne sig til at arbejde for en effektivisering af disse udvalg
/5/. Et krav som fjernvarmeselskaberne ikke har fået, da det ikke står i bekendtgørelsen om
besparelser /Dansk Fjernvarme/
En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 7

Forpligtelsens størrelse
Teknisk bilag
Hvor selskabernes indsats tidligere havde fokus på at identificere a mulighederne for besparelser
til kunderne, skal de i dag i henhold til den nye ordning dokumentere mængden af realiserede
besparelser. Forpligtelsen er indenfor den enkelte branche fordelt mellem selskaberne
efter mængden af transporteret energi, med undtagelse af fjernvarme hvor det er energiproduktionen
der er fordelingsnøglen (se evt. bilag 2). Undtaget for forpligtelsen er små fjernvarmeselskaber
dvs. varmedistributionsvirksomheder med en samlet levering i 2004 til nettet
på eller under 100 TJ /7 §7 stk. 6/.
Elnetselskabernes skal således tilsammen fremskaffe besparelser svarende til 1,4 PJ/år, naturgasdistributionsselskaberne
0,5, fjernvarmeselskaberne 0,9 og olieselskaberne 0,15 i perioden
2006-13 – i alt 2,95 PJ/år /5+7/. Ved udgangen af 2008 tilstræbes balance, hvorefter der maksimalt
må være 35% underdækning et givet år.
Energiaftalen af 21. februar 2008 øger forpligtelsen for energiselskaberne til 5,4 PJ/år fra og
med 2010. De nærmere betingelser for denne forøgelse skal aftales mellem de involverede
parter.
Efterlevelse
Samlet set har selskaberne nået 97% af det gennemsnitlige sparemål for 2006-2007 (se tabel
1). Det lidt lave tal fra fjernvarmen (72%) skyldes ifølge Dansk Fjernvarme, at deres medlemmer
først rigtig tog fat efter, at de endelige sparemål var tildelt i marts 2007.
Der er stor spredning imellem de enkelte selskabers målopfyldelse, men som helhed betragtet
forventer alle fire brancher at kunne leve op til aftalen inden for perioden 2006-2008. Dog
med det forbehold at fjernvarmeselskaberne vil kunne nå deres målsætninger for 2007 og
2008, men der vil for mange være et efterslæb for 2006.
Tabel1: Indrapporterede besparelser (TJ førsteårs besparelser) for 2006-2007 /15/.
Selskab Husholdninger Offentlige Erhverv I alt
Fjernvarme 740,8 167,7 390,7 1.299,3
Naturgas 791,0 66,0 440,0 1.297,0
Olie 309,0
0,3 44,0 353,3
El 512,7 245,7 2.036,2 2.794,7
I alt 2.353,6 479,8 2.910,9 5.744,3
Gns. forpligtelse
2006-2007 Målopfyldelse
1.800
72%
1.000
130%
300
118%
2.800
100%
5.900
97%
a Alle net- og distributionsselskaber – også fjernvarmeselskaber med en leveret varmemængde under
100 TJ – har en forpligtigelse til at gennemføre en række informationsopgaver jf. Bek. 1105 af 9. november
2006, kap. 2.
8 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

Teknisk bilag
Indenfor fjernvarmesektoren, er det især de mellemstore kommunale varmeforsyninger, som
hidtil har haft problemer med at løfte forpligtelsen. Indenfor elsektoren, ses ’efternølere’
blandt både små og store selskaber.
Tabel 2 antyder, i hvor høj grad selskaberne har holdt sig indenfor egen energiart. Tallene
viser dog ikke noget om, i hvor høj grad selskaberne finder besparelserne udenfor eget forsyningsområde
geografisk set.
Tabel 2: Indrapporterede besparelser (TJ førsteårs besparelser) for 2006-2007 /15/.
Selskab Fjernvarme Naturgas Olie El Andet I alt
Fjernvarme 861,0 188,6 143,0 104,5 2,1 1.299,3
Naturgas 20,0 757,0 325,0 195,0 - 1.297,0
Olie - - 353,3 - - 353,3
El 195,2 1.051,1 247,8 1.293,0 7,5 2.794,7
I alt 1.076,2 1.996,8 1.069,1 1.592,6 9,6 5.744,3
3 Administrationen
Indrapportering
Indenfor egen
energiart
66%
58%
100%
46%
Reglerne omkring indrapportering og dokumentation er et kompromis mellem et ønske om
nøjagtighed og et ønske om enkelhed.
Et selskab skal have været involveret i realiseringen af en energibesparelse, for at besparelsen
kan tælles med i regnskabet /10/. Involveringen kan fx bestå af sagkyndig bistand, organisering
eller finansiel støtte. I en præcisering fra foråret 2008 hedder det:
”Et selskab skal aktivt have medvirket til gennemførelsen af energibesparelser for at disse kan
indberettes af selskabet… Aftaler hvor en forbruger skriver under på, at alle fremtidige besparelser,
der udføres på forbrugerens ejendom/virksomhed tilfalder én bestemt aktør/energiselskab
uanset hvem der realiserer og hvad der realiseres er ikke et tilstrækkeligt
grundlag for tilskrivning af besparelser. Der skal være tale om en involvering i realiseringen af
den konkrete aktivitet … Der skal altid foreligge en (ubrudt kæde af) aftaler mellem energiselskabet
og kunden forud for den fysiske gennemførelse af energibesparelsen påbegyndes.” /9/
Kun 1. års besparelser kan indrapporteres /§9 stk. 3/. Dette er af betydning for selskabsomkostningerne
per besparelser og dermed selskabernes incitament. Kunden derimod får gavn
af indsatsen i den fulde levetid af fx en sparepumpe. Desuden kan kunderne have andre interesser
end netop størrelsen af krone-besparelsen i løbet af levetiden. Det kunne fx være herog-nu
investeringen eller komfortforbedringer.
En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 9

Teknisk bilag
De opnåede besparelser bestemmes efter tre forskellige metoder afhængigt af, hvilken type
af aktivitet der er tale om, nemlig
specifik opgørelse for en konkret sag hos en konkret forbruger,
standardværdier fra fælles katalog for en standardiseret aktivitet hos en konkret forbruger,
eller
manual i opgørelse af energibesparelser ved adfærds- og markedspåvirkende aktiviteter.
Formålet med standardværdier for besparelser er at forenkle opgørelsen af de realiserede
besparelser for nogenlunde ens aktiviteter og dermed begrænse omkostningerne til dokumentation.
Standardværdierne er således en gennemsnitsbesparelse og den enkelte kunde vil
oftest opnå en noget større eller mindre energibesparelse. Kataloget er udarbejdet i samarbejde
mellem de forskellige aktører, med assistance fra Teknologisk Institut.
En teknisk arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra selskaberne, Elsparefonden og
Energistyrelsen tager 2 gange årligt stilling til, om standardværdierne bør opdateres bl.a. baseret
på indmeldinger fra energirådgiverne i marken. Tallene i kataloget lige nu er fra 1. januar
2008.
Indtil nu har justeringerne udelukkende været rettelse af fejl og tilføjelse af nye produkter
/Teknologisk Institut/. Der er for apparaters vedkommende taget højde for markedets udvikling
således at forstå, at besparelsen, der kan godskrives, kun er forskellen mellem markedsgennemsnittet
og så det energirigtige apparat (og ikke forskellen mellem det gamle apparat
og det nye). Modsat gælder det for bygningsmæssige forbedringer, at det er forskellen mellem
det gamle og det nye, der godskrives; en eventuel naturlig udskiftning negligeres således.
Den tekniske arbejdsgruppe har også til opgave at forestå eventuelle justeringer af vejledningen
omkring adfærds- og markedspåvirkning, præcisering af retningslinjer for dokumentationen
og revision af regler omkring dobbelttælling /5/.
Det er i branchen en udbredt opfattelse, at realiseringen af energibesparelser fremmes af
etablering af langvarige forhold med især de større kunder. Derfor er det tilladt selskaberne
”at indgå en tidsbegrænset aftale med en forbruger om at de realiserede besparelser tilhører
selskabet” /5/. Dette kan skabe en vist spillerum mht. fortolkning af selskabernes involvering i
aktiviteterne.
Ved overlap mellem selskabernes energispareaktiviteter skal de involverede parter blive enige
om en passende fordeling. Ved uenighed kan sagen indbringes for en opmand til afgørelse.
Indtil videre er kun en enkelt sag indbragt og den er afklaret.
Opmandens rolle er nærmere defineret i ”Aftale om opmand i tilknytning til net- og distributionsselskabernes
energispareaftale” af 30. december 2006 mellem Dansk Fjernvarme, Oliebranchens
Fællesrepræsentationen (nu Energi- og OlieForum), DONG Energy, HNG/Naturgas
Midt Nord, Naturgas Fyn og Dansk Energi Net /Kilde: DE hjemmeside/.
10 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

Teknisk bilag
Ved overlap med andre aktiviteter, som udføres i henhold til myndighedskrav, så må selskaberne
godskrive sig den fulde effekt og det er så op til Energistyrelsen at opgøre en eventuel
ekstra effekt af myndighedskravene. ”I relation til konkrete virkemidler og initiativer, hvor
både selskaberne (el, olie og gas) og Elsparefonden er involveret, herunder markeds- og adfærdspåvirkning,
information mv. aftales der retningslinjer og fordelingsnøgler for fordelingen
af besparelserne.” /5/ Dette krav indgår dog ikke i BEK. 816 af 17. september 2001 om energispareaktiviteter
i fjernvarmeforsyningsvirksomheder. Elsparefonden er i den sammenhæng
således ”anden lovgivning”. Fjernvarmeselskaberne kan derfor i princippet indberette samtlige
energibesparelser, uden at skulle dele disse med Elsparefonden, uanset eventuelt overlap i
involvering de to imellem /Kilde: Dansk Fjernvarme/.
Naturgasdistributionsselskaberne har aftalt med Elsparefonden fast at afstå 5% af deres besparelser
til Elsparefonden i perioden 2006-7 ved skift fra elvarme til naturgas for huse der
ikke er omfattet af tilskudsordningen (se tabel 3). Årsagen er, at Elsparefonden har fortsat
med at levere informationsmateriale og videreført en regnemaskine på
www.elsparefonden.dk. /Kilde: Elsparefonden/.
Tabel 3: Energibesparelser i forbindelse med el-gas konvertering 2006-7 /DGC/.
År Antal Besparelse
(MWh/år/styk)
Besparelse i alt
(MWh/år)
Elsparefondens andel
(MWh/år)
2006 555 22,79 12.648 632
2007 440 22,79 10.028 501
I alt 995 - 22.676 1.134
Indtil videre er en fordeling mellem elnetselskaberne og Elsparefonden ikke endeligt aftalt for
perioden 2006-2008.
Elnet- og olieselskaberne indrapporterer til Energistyrelsen, gennem hver deres fælles sekretariat.
Fjernvarmedistributionsselskaberne indberetter på samme måde data gennem fælles
brancheorgan, men der bilægges dokument, hvoraf det fremgår hvor meget de enkelte selskaber
har opnået af besparelser. Naturgasdistributionsselskaberne indberetter data til Energistyrelsen
individuelt.
Besparelserne indrapporteres halvårligt, opgjort på energiart, kundegruppe, opgørelsesmetode
og helårligt også på teknologiområder /5/. Det ses af nedenstående to tabeller:
b
at 63% af besparelserne er indenfor naturgas og el,
at langt størstedelen af besparelserne (84%) findes indenfor varmesystemer og procesenergi
og
at besparelser i det offentlige ikke udgør en betydningsfuld andel b (8%).
En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 11

Tabel 4: Realiserede besparelser (TJ) per energiform /15/.
Tabel 5: Realiserede besparelser (TJ) per aktivitet /15/.
Monitorering og kontrol
Teknisk bilag
De forpligtede skal opbevare dokumentationen for deres energispareindsats i 5 år /§11 styk 3,
7/. Selskaberne skal selv oprette rutiner, som sikrer, at dokumentationen er retvisende og
opfylder de foreskrevne krav (egenkontrol). Dette omfatter også stikprøvekontrol af, om aktiviteten
svarer til dokumentationen (ikke hvorvidt de realiserede besparelser svarer til det
beregnede) /5/. Egenkontrollen skal gennemføres årligt. Procedurerne skal som minimum
verificeres af en uvildig auditor hver andet år /9/. Formålet er også her blot at sikre, at kvalitets-
og dokumentationssystemet fungerer tilfredsstillende /10/. Sådanne eksterne audits har
endnu ikke fundet sted undtaget i et enkelt elnetselskab og størstedelen af fjernvarmeselskaberne
/Dansk Fjernvarme/.
Status for egenkontrol og intern stikprøve:
Elnetselskaberne – Per 16. november 2007 har 22 af selskaberne (svarende til 70% af
elsalget) svaret på en forespørgsel fra DE. De 19 har etableret og de 3 er i gang med at
etablere procedurer. Samtidig har 10 foretaget intern stikprøvekontrol. /Kilde: Brev til
ENS 16nov07/
Naturgasdistributionsselskaberne – Per 13. november 2007 oplyser DONG Energy, at de
har planlagt internt audit i december 2007 med en repræsentativ stikprøve fra perioden
januar 2006 til november 2007 /Kilde: Brev til ENS 13nov07/. DGC oplyser yderligere,
at alle gasselskaber har indsendt beskrivelser for gennemførelsen af stikprøver og
audit til Energistyrelsen indenfor den aftalte termin.
12 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

Teknisk bilag
Olieselskaberne – Olieselskabernes besparelsesaktiviteter indbefatter en fakturering
mellem selskabet og den kunde, som aktiviteten er gennemført hos. Via lovgivningen er
de enkelte selskaber underlagt krav om løbende revision af regnskaber, faktureringer
mm. Ved denne revision sikres det, at dokumentation (i form af førnævnte fakturering)
er retvisende. /Kilde: EOF/
Fjernvarmedistributionsselskaberne – Per 18. februar 2008 har 148 etableret procedurer,
11 selskaber forventer at have etableret procedurer i første halvår af 2008 og de
resterende 12 har ikke arbejdet med rutinerne endnu. /Kilde: Dansk Fjernvarme/
Derudover kan Energistyrelsen foretage tværgående kontrol bl.a. for at belyse graden af dobbelttælling
/5/. Det er dog selskabernes ansvar at sikre, at dobbelttælling undgås /10/. Energistyrelsen
har endnu ikke foretaget en tværgående kontrol.
Bekendtgørelsen om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder /7/ indeholder
ikke nogen sanktion for manglende målopfyldelse men angiver mulighed for bødestraf, hvis
dele af bestemmelserne omkring form og indhold af aktiviteterne ikke overholdes som foreskrevet,
samt mulighed for bødestraf, hvis de halvårlige indberetninger af aktiviteter ikke
overholdes.
Additionalitet og samspil med andre virkemidler
En besparelse betegnes som additionel, hvis denne ikke ville være blevet gennemført uden
pågældende aktørs involvering.
Energiselskabernes aktiviteter suppleres af alle øvrige energispareaktiviteter, men et egentlig
overlap findes primært indenfor målgruppen bestående af husholdninger og det offentlige,
nemlig et overlap med Elsparefondens informationsaktiviteter, de obligatoriske kedelrensninger,
Elsparefonden, mærkning og normer (apparater og bygninger). Dette samspil kan have
betydning for additionaliteten og de samfundsøkonomiske omkostninger eller have selskabsøkonomisk
betydning (administrative fordelingsspørgsmål). Dobbelttælling skal naturligvis
undgås.
Noget andet er, hvorvidt forbrugeren ville have foretaget en energirigtig handling uden selskabernes
involvering.
Det har fra startens været klart mellem alle aftaleparter, at der vil være en del af de registrerede
besparelser, der ikke er additionelle. Et stramt krav om dokumenteret additionalitet kan
medføre uønskede ekstraomkostninger til verifikation. Man kan fra myndighedernes side i
princippet tage højde for en manglende additionalitet ved at sætte sparemålet tilsvarende
højere eller standardværdierne lavere. Det kræver dog, at man holder det for øje i vurderingen
af rimeligheden af spareomkostningen, som kræves dækket af monopolkunderne.
Det er meget tænkeligt, at additionaliteten risikerer at mindskes i takt med konkurrencen
mellem forpligtede. Eller med anvendelsen af tredjepart til realisering af besparelserne, såsom
f.eks. forhåndsaftaler med VVS installatører /1/. Additionaliteten kunne på den anden
side også tænkes at stige i takt med at ’lavt hængende’ frugter høstes. Med dette skal forstås,
En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 13

Teknisk bilag
at når billige og ”nemme”(for forbrugeren) energibesparelser gennemføres med hjælp fra
energiselskabet, kan der være tale om lav additionalitet, da sandsynligheden for at privatpersoner
på egen hånd ville gennemføre disse er relativt høj. Når dyre og besværlige energibesparelser
gennemføres med hjælp fra energiselskabet, er der større sandsynlighed for højere
additionalitet, da det kan forventes at færre privatpersoner ville gennemføre disse besparelser
på egen hånd. Fx udskiftning af elpære versus større energirenovering.
Repræsentanter for de fire brancher udtrykker forståelse for dilemmaet omkring additionalitet
og viser interessere i en afklaring /1-4/.
Elsparefonden og elselskaberne har indtil videre ikke afklaret, hvordan en række besparelser
deles mellem disse to parter. I øjeblikket betyder det, ifølge DE, at nogle elselskaber afholder
sig fra at gå mere ind i energispareaktiviteter på fx boligområdet og det kommunale område.
Hvordan fordeles fx besparelsen, hvis Elsparefonden har indgået kurveknække aftale med en
kommune og elselskaberne samtidig laver konkrete rådgivningsprojekter i kommunen?
De faktiske forhold vil blive belyst nærmere i kommende arbejdspakker af den igangværende
evaluering.
4 Metodefrihed
Målgrupper og aktiviteter
Det eneste krav til selskaberne er, at de skal sikre omkostningseffektive og dokumenterbare
energibesparelser. Det er dog ikke, på nuværende tidspunkt muligt at pålægge selskaberne
start, fx i form af bøde, hvis dette ikke overholdes. Det enkelte selskab behøver således ikke
have sparetilbud til alle kundegrupper indenfor det enkelte selskabs forsyningspligtområde.
Desuden er der ingen bindinger på energiart eller kundegruppe. Dog skal selskaberne samlet
set over en rimelig periode og i et rimeligt omfang sikre en balanceret indsats for realisering
af energibesparelser i forhold til alle forbrugergrupper /7 § 7 stk. 5/. Det er således muligt at
prioritere ud fra selskabsmæssige hensyn og kundeønsker.
Selskabernes indrapporterede besparelser for 2006-07 fordelt på energiart er vist i nedenstående
figur 1. Det ses, at
fjernvarmedistributionsselskaberne står for 80% af de indrapporterede fjernvarmebesparelser,
elnetselskaberne står for 53% af de indrapporterede naturgasbesparelser og 81% af de
indrapporterede elbesparelser og
olieselskaberne står for 33% af oliebesparelserne men stærkt fulgt af naturgas- (30%),
el- (23%) og fjernvarmedistributionsselskaberne (13%).
Det er med andre ord især el og naturgasselskaberne, der bevæger sig udenfor egen energiart.
En del af forklaringen på denne fordeling bunder for oliebesparelsernes vedkommende
til dels i en erstatning af olieopvarmning med andre energiformer samt service på oliefyr.
14 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

Teknisk bilag
Figur 1: Selskabernes indrapporterede besparelser (PJ) for 2006-07 fordelt på energiart /15/.
Det ses af figur 2, at mens elselskabernes finder størstedelen af deres besparelser i erhvervssegmentet,
finder de øvrige selskaber størstedelen af deres besparelser indenfor husholdningssegmentet.
En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 15

Figur 2: Selskabernes indrapporterede besparelser (PJ) for 2006-07 fordelt på forbrugersegmenterne /15/
Teknisk bilag
De foretrukne aktiviteter for hvert af de fire områder el, naturgas, olie og fjernvarme er kort
beskrevet i det følgende. Meget få aktiviteter er rettet mod forbedring af den eksisterende
boligmasse. Forbedringer af bygninger forekommer primært på erhvervssiden. Dette er væsentligt,
når man tager det store energitab i bygningsmassen i betragtning. Den manglende
levetidsbetragtning af besparelserne har noget af skylden for dette. Tilbagebetalingstiden for
boligejerne er relativt lang og energiselskaberne får kun godskrevet det første års besparelser
og har dermed et begrænset incitament til at skubbe på en realisering af besparelsespotentialet
på dette område sammenholdt med andre områder.
Elnetselskabernes energispareaktiviteter /1/
Langt størstedelen af elnetselskabernes aktiviteter er, som det fremgår af tidligere præsenterede
tal, indenfor erhverv og især industri. Dette er forståelig ud fra et omkostningsmæssigt
synspunkt. Elnetselskaberne har som følge af deres årelange vederlagsfrie erhvervsrådgivning
oparbejdet en kontakt til erhvervskunder, men har indtil den seneste lovændring kun haft
mulighed for at medregne elbesparelser. Der har således været kendskab til besparelser indenfor
andre energiformer, som nu både kunden og elnetselskaberne har en interesse i at
realisere. Derudover er det et omkostningseffektivt potentiale.
’Gamle’ tilbud er blevet justeret og nye kommet til. Indsatsen overfor husholdninger er for de
fleste selskabers vedkommende blevet reduceret til primært at udgøre telefonisk rådgivning
og informationsformidling via internet og direct mail.
16 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

Teknisk bilag
Naturgasdistributionsselskabernes energispareaktiviteter /4/
Hovedstadsregionens Naturgas / Naturgas Midt-Nord energispareaktiviteter:
HNG/Midt-Nord henter primært besparelserne hos boligkunderne.
Hovedaktiviteten er kedeludskiftning og konverteringer fra olie og el til gas.
HNG/Midt-Nord besøger baseret på opkald fra kunderne ca. 1.000 boligkunder per år,
men følger ikke op på realiseringen. Disse aktiviteter indgår derfor ikke i de registrerede
oplysninger.
Kunderne kan på HNGs hjemmeside sammenligne deres forbrug med lignende kundetyper.
Større kunder opsøges til dels aktivt, men gerne via installatører, leverandører, private
rådgivere, sælgere og tekniker (der foretager myndighedstjek).
HNGs hjemmeside indeholder detaljerede råd til kunderne.
Naturgas Midt-Nords hjemmeside tilbyder værktøjet ’TjekEnergien’ til deres kunder og
har reference til Energitjenesten.
DONG Energy:
DONG Distribution opsøger ikke små kunder aktivt. Indgangsvinklen er installatører,
som alligevel er ude hos kunden.
Har kampagner rettet mod små og mellemstore virksomheder (såkaldte ’SME’) samt
husholdninger (fx spareskinne kampagne).
En stor del af DONG Distributions besparelser indenfor boligmarkedet kommer fra konvertering
fra oliekedler til gaskedler og installation af kondenserende kedler.
Outsourcer arbejdet med at finde besparelser til forsyningsvirksomheder, kunder og
rådgivningsvirksomheder.
Hjemmesiden lister gode råd og har reference til ’Klub 1000’.
Naturgas Fyns Distribution:
Hovedaktiviteterne udført i netselskabet er primært, 1) at netselskabet besvarer
spørgsmål per telefon og 2) at netselskabets gasmekanikere, som alligevel er ude hos
kunderne, finder besparelser. Men NGF har også entreret med Energiservice Fyn, som
henter besparelser til netselskabet (primært større kunder) – uden krav til energiart,
men billigst muligt.
NGF har få direkte aftaler med VVS firmaer.
Olieselskabernes energispareaktiviteter /3/
Energispareaktiviteterne omfatter kedeleftersyn, installation af nye systemer (kedel plus cirkulationspumpe),
udskiftning af cirkulationspumper og korrekt indstilling af brændere og kedel.
En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 17

Teknisk bilag
Kedeleftersyn udgør ca. 75% af det samlede indrapporterede energisparevolumen. De resterende
25% udgøres af de tre øvrige aktiviteter, hvoraf installation af nye systemer udgør langt
størstedelen. Mere detaljerede opgørelser foreligger ikke.
Kedeleftersynet er et serviceabonnement, som tegnes for et år ad gangen. Kedeleftersynet
består af indjustering/-regulering af det samlede system, således at optimal kørsel opnås.
Serviceabonnementet omfatter også gratis udkald til kunden. Overfor Energistyrelsen indrapporteres
1/3 af besparelserne opnået ved et givet års serviceabonnementer for derved at
sikre højere grad af additionalitet i det indberettede. Det er især husholdningerne, der tegner
serviceabonnementer.
Den obligatoriske 2-årige kedelrensning tælles ikke med i indrapporteringerne.
Fjernvarmens energispareaktiviteter /2/
Tiltagene indberettet i 2006 er i høj grad konvertering fra el eller olie til fjernvarme, hvor dokumentationer
fandtes.
Mange af fjernvarmeselskabernes besparelser er inden for egen energiart og eget område.
Der er dels noget kulturelt (at man vil gavne egne brugere, kundeservice), dels betinget af at
fjernvarmeselskaberne typisk er mindre organisationer, der er fokuserede på drift og ikke har
tradition for at arbejde med energibesparelser hos slutbrugere, og dermed ikke den erfaring
som fx elselskaberne har. Energiselskaberne må udføre rådgivning indenfor eget forsyningsområde
og energiart, men udenfor disse skal et andet selskab ind over, hvilket kan være en
barriere for mindre fjernvarmeselskaber, som ikke er del af en større koncern og derfor ikke
har incitament til at opsøge disse besparelser.
Hovedparten af fjernvarmeselskaber har således indgået aftale med fx større fjernvarmeselskaber,
rådgivende ingeniørfirmaer, elselskaber, energicentre etc.
Mange fjernvarmeselskaber har ligeledes indgået aftaler med mindre håndværksvirksomheder,
primært VVS-installatører, men også tømrere og isoleringsfirmaer er involveret. Tanken
bag disse aftaler er, at fx ”VVS-manden” opererer som ”manden i marken” – han er altså
fjernvarmeselskabernes kontakt til kunderne og informerer kunderne om mulige besparelser
samt aftalen bagud med fjernvarmeselskaberne. Som oftest honoreres samarbejdspartneren
med et fast ørebeløb pr. kWh af fjernvarmeselskabet.
Fjernvarmeselskaberne finder ikke kun besparelser hos de mindre privatboliger, men indgår
flere steder aftaler med boligforeninger.
I det omfang fjernvarmeselskaberne finder besparelser hos erhvervskunder, er det typisk
besparelser og aftaler, hvorunder fjernvarmeselskabet kun er finansielt involveret.
5 Omkostningsdækningen
Elnet- og naturgasdistributionsselskaberne er indtægtsramme regulerede og deres omkostninger
til energispareaktiviteter dækkes via kundetariffen af alle deres slutbrugere, på lige fod
18 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

Teknisk bilag
med de øvrige distributionsomkostninger /§ 1 stk. 3 i kilde 7/. Beløbet afhænger af de faktiske
spareomkostninger og varierer således mellem de enkelte selskaber og kundesegmenter (tariftyper).
Der er ikke defineret konkrete beløb til energispareaktiviteterne, da det er op til de
enkelte selskaber at vælge aktivitet og omkostninger, blot det kan holdes inde for den generelle
indtægtsramme. El- og naturgaskunderne har ikke mulighed for at fravælge dette bidrag
– fx ved at vælge en anden energileverandør – dette også selv om slutbrugeren ikke kan/vil
gøre brug af el- og naturgasdistributionsselskabets energisparetilbud.
Fjernvarmeselskaberne er ikke indtægtsrammeregulerede, men opererer efter hvile-i-sig princippet
og alle omkostninger væltes over på kundetariffen. Selskabsomkostninger til energispareaktiviteter
opkræves derfor over varmeregningen, men fremgår ikke som særskilt postering.
Beløbet varierer ikke for de enkelte kundesegmenter i forbindelse med fjernvarme, men
er indregnet i dels faste bidrag og dels variable priser.
Der foreligger ikke noget krav om, at selskabsomkostningerne til besparelserne skal dokumenteres.
Energitilsynet fører tilsyn med rimeligheden af el-, gas- og fjernvarmeselskabernes omkostninger,
men har ikke specielt fokus på omkostninger til energispareaktiviteter.
Et tilsvarende tilsyn finder ikke sted for olieselskabernes vedkommende, da de aldrig har været
underlagt lovgivning, der administrerer selskabernes mulighed for at opkræve penge i
forbindelse med gennemførelsen af energispareaktiviteter og administrationen af disse hos
slutbrugeren. Olieselskaberne opererer i et frit konkurrencepræget marked. Deres kommercielle
tilbud skal dække spareomkostningerne og kunderne er frie til at fravælge deres energisparetilbud.
Nogle af elnetselskaberne og DONG benytter sig af handelsselskabernes energisparerådgivere,
som samtidig med energisparetilbud har mulighed for at markedsføre kommercielle produkter
og dermed reducere de samlede omkostninger. Således oplyser gasselskaberne, at der
for deres vedkommende findes oplysninger om omkostninger ved outsourcing af energispareaktiviteterne,
men at størstedelen af aktiviteterne er sammenkoblede med andre kommercielle
aktiviteter og ikke konteres adskilt – de associerede omkostninger indgår i de samlede
driftsomkostninger /4/.
De små fjernvarmedistributionsselskaber (”1 kedelmester og en halvdagsansat administrativ
medarbejder”) har ikke samme muligheder for i deres rådgivning at kombinere kommercielle
og ikke-kommercielle aktiviteter som de store energiselskaber, da de typisk ikke sælger andet
end fjernvarmen /2/. Dette giver mindre mulighed for synergi mellem de to (og dermed mindre
synergi mellem omkostningsdækningen af de to), men på den anden side er fjernvarmeselskaberne
typisk forbrugerejede og har en egeninteresse i at realisere økonomisk rentable
besparelser. Den typiske pris på køb af energibesparelser indenfor fjernvarmesektoren er
300-400 kr./MWh. Hvor besparelsesarbejdet tidligere i høj grad blev udført på marginaltid for
de ansatte, er udgifterne i dag næsten alle ’nye’, idet man ikke må være udførende selv
/Dansk Fjernvarme/.
Regeringens handlingsplan 2005 indeholder en opgørelse af omkostningsniveauet fra før forpligtelsessystemet
blev søsat. Eftersom indtægtsrammen er fastholdt på det daværende ni-
En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 19

Teknisk bilag
veau /Energitilsynet/, angiver tallene i tabel 6 en slags øvre grænse for de nuværende reelle
selskabsomkostninger knyttet til forpligtelsen.
Tabel 6: Omfang af selskabernes indsats /16/.
Aktør
Energiart
Omfang af indsats
mio. kr. øre/kWh
Husholdninger og den offentlige sektor
Elsparefonden El 90,0
0,6
Elnetselskaber El 90,0
0,6
Fjernvarmeselskaber Fjernvarme 40,0 0,15
Naturgasselskaber Naturgas 9 0,1
Olieselskaber Olie 0 -
I alt for husholdninger og offentlig sektor
Erhvervsliv (industri samt handel og service)
229
Elnetselskaber El 90 0,5
Naturgasselskaber Naturgas 8 0,07
Olieselskaber Olie 0 -
Andre Andet (kul, koks, m.v.) 0 -
I alt for erhvervsliv
98
Samlet indsats i alt
327
Det bør bemærkes her, at en analyse af tarifstrukturen med henblik på at skabe incitamenter
til at reducere energiforbruget skal ligge klar til drøftelse inden marts 2009 /10/.
6 Tidligere evalueringer
En evaluering fra oktober 2004 repræsenterer den første samlede evaluering af elnetselskabernes
ikke-kommercielle rådgivning. Evalueringen er gennemført i perioden januar-august
2004. Hovedvægten i projektet har været lagt på en vurdering af effekten og økonomien i
ordningen, men også organiseringen og erhvervsvirksomhedernes tilfredshed med rådgivningen
er blevet belyst /18/.
Evalueringen anvendte tre forskellige analyse metoder til at vurdere den opnåede energispareeffekt,
nemlig eksisterende DSM-dokumentationer og -planer, 10 case studier blandt virksomheder,
der have modtaget rådgivning udvalgt således at der måtte forventes stor effekt,
og endeligt statistiske analyser af effekten på ca. 1.400 rådgivne virksomheder og 6.000 uden
rådgivning.
Ved anvendelse af den første metode fandt evalueringen, at 48% af de identificerede kWh
besparelser var realiseret svarende til ca. 0,5% af samtlige virksomheders elforbrug. Casestudierne
viste, at den realiserede 1.års besparelse var på 7-20% af den rådgivne virksomheds
20 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

Teknisk bilag
elforbrug i rådgivningsåret. Hverken de grafiske eller økonometriske analyser af statistiske
data kunne spore en effekt. Det betyder ifølge evalueringen ikke, at der ikke er nogen effekt,
men at en eventuel effekt ikke kunne påvises med de forhåndenværende data. Dette kan igen
dels skyldes ’støj’ fra andre påvirkninger af virksomhedernes elforbrug, men resultatet var
også påvirket af dataproblemer og problemer med at repræsentere virksomhedernes økonomiske
vækst.
Elnetselskaberne selv skønnede ifølge evalueringen CO2-skyggeprisen i 2002 ca. 119 kr./ton
over de i 2002 realiserede råds levetid inklusive elvarmekonvertering. Tallet dækker over store
branchemæssige forskelle.
Case-studierne fandt frem til at fire ud af otte virksomheder havde en CO2-skyggepris på under
120 kr./ton. I de sidste to cases kunne økonomien ikke beregnes. Ud fra et virksomhedsperspektiv
var alle realiserede råd rentable og investeringen tjent ind på under et år.
De statistiske analyser kunne ikke beregne en pris, eftersom der ikke kunne påvises nogen
effekt.
Vores vurdering:
De effekter og omkostninger, der opgøres i evalueringen, kan ikke umiddelbart anvendes i
den igangværende evaluering, da disse begrænser sig til el og erhvervsrådgivning, som har
fået andre rammevilkår i mellemtiden. Derimod kan informationen om målgruppens motiver
for realisering af besparelser samt rådgivernes vurdering af den gamle ordning være nyttige.
Fx fremhæver både virksomheder og rådgivere vigtigheden af at kunne tage udgangspunkt i
kundens behov uden skelnen til energiart. Noget som den nye ordning har tilstræbt at give
mulighed for.
Evalueringen er stærk i den forstand, at der er anvendt tre meget forskellige metoder til at
belyse effekt og pris. Forskellen i resultaterne understreger, hvor væsentlig valget af analysemetode
er for udfaldet af en undersøgelse.
Desuden er det tydeligt, at hvis der bruges der tid og penge på løbende at indsamle data til en
database, er det vigtigt, at disse også løbende kvalitetssikres. Nytten af at have disse data
tilgængelige skal nøje afvejes i forhold til hvor meget det koster at tilvejebringe disse.
7 Konklusion
Forpligtelsessystemet inklusive den nye metodefrihed er betydelige ændringer i rammerne
for energiselskabernes spareaktiviteter og er stadig meget nyt. Det vil tage nogen tid, før den
fulde konsekvens bliver synlig, men tendenser kan anes. I vurderingen af egnetheden af den
nye ordning skal der tages højde for, at der naturligvis pga. af at der er tale om et nyt system
vil være områder, der ikke er optimale fra starten og derfor skal justeres i takt med, at der
etableres et tilstrækkeligt erfaringsgrundlag.
De frie forhold i valg af målgruppe og spareaktiviteter har uden tvivl givet selskaberne mulighed
for at forfølge de selskabsmæssigt mest omkostningseffektive besparelser.
En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 21

Teknisk bilag
Ligeledes er de enheder, der udfører selve energispareaktiviteterne hos kunderne, blevet
koncentreret på færre enheder og betragtes i dag i højere grad som et egentlig forretningsområde.
Relativt få aktiviteter er rettet mod forbedring af den eksisterende boligmasse. I hvilket omfang
kan man forvente, at boligmassen kommer med, efterhånden som markedet for energisparetilbud
modnes og forpligtelsen stiger? Er det nødvendigt med nye prissignaler eller ændrede
levetider?
Prisen på energispareydelserne er dog (meget lig telemarkedet) blevet mere uigennemskuelig,
for kunderne og myndighederne, og opgøres i nogle tilfælde slet og ret ikke (bl.a. fordi der
ikke er krav herom). De kombineres med andre kommercielle aktiviteter eller indgår som udefineret
bidrag til almindelig administration. Det er således svært at vurdere den samfundsmæssige
omkostningseffektivitet af indsatsen.
De udstukne rammer garanterer ikke additionalitet. Selskaberne kan opfylde deres forpligtelser
i overensstemmelse med de udstukne rammer uden at skulle bevise egentlig additionalitet.
Graden af additionaliteten er på nuværende tidspunkt usikker og kan i takt med et øget
sparemål og en øget konkurrence forventes at falde. Hvordan sikres additionalitet uden at
enkeltheden i administration og kontrol tabes?
Der er overlap med andre virkemidler, hvilket kan reducere den samlede additionalitet og
omkostningseffektivitet. Eventuelle fordelingsmæssige problemer er primært et administrativt
problem, som kan påvirke det enkelte selskabs målopfyldelse.
Ekstern kontrol af oplyste besparelsesdata og eventuelle overlap er endnu ikke foretaget i
nævneværdigt omfang.
Som nævnt først i bilagsrapporten er formålet med denne at give en fyldestgørende beskrivelse
af energiselskabernes energispareaktiviteters udformning og egentlige virkemåde, og
dermed også energispareeffekt og omkostningseffektivitet samt samspil med de øvrige danske
energispareaktiviteter. De problematikker, der her er blevet belyst, vil være genstand for
yderligere problematisering og diskussion i evalueringens arbejdspakker 4, 5 og 7.
22 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

Teknisk bilag
Kilder
/1/ – Indledende interview med Dansk Energi Net, 22. maj 2008;
/2/ – Indledende interview med Dansk Fjernvarme, 29. maj 2008;
/3/ – Indledende interview med Oliebranchens Fællesrepræsentation, 3. juni 2008;
/4/ – Indledende interview med naturgasselskaberne HNG / Naturgas Midt-Nord, DONG
Energy og Naturgas Fyn, 4. juni 2008;
/5/ – Aftale af 22. august 2006 mellem transport- og energiministeren og net- og distributionsselskaberne
inden for el, naturgas og olie repræsenteret ved Dansk Energi Net, HNG
og Naturgas Midt-Nord, DONG, Naturgas Fyn og Oliebranchens Fællesrepræsentation
om selskabernes fremtidige energispareindsats.
/6/ – Aftale af 21. februar 2008 mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti),
Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det radikale Venstre og
Ny Alliance om den danske energipolitik i årene 2008-2011.
/7/ – Bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder BEK nr. 1105
af 09. november 2006.
/8/ – Bekendtgørelse om energispareaktiviteter i varmeforsyningsvirksomheder BEK nr. 816 af
17. september 2001.
/9/ – Notat – Rammerne for energiselskabernes besparelsesindsats, Energistyrelsen, 27. maj
2008.
/10/ – Faktaark – Energibesparelser og energieffektivisering – Energipolitisk aftale 21. februar
2008, Klima- og Energiministeriet.
/11/ – Bekendtgørelse af lov om naturgasforsyning LBK nr. 1116 af 8. november 2006.
/12/ – Bekendtgørelse af lov om elforsyning LBK nr. 1115 af 8. november 2006.
/13/ – Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning LBK nr. 772 af 24. juli 2000.
/14/ – Evaluering af lokale energispareudvalg, Kvistgaard Consult for Energistyrelsen, oktober
2004; ISBN 87-7844-484-5.
/15/ – De forpligtede selskabers lovpligtige indrapporteringer af realiserede besparelser til
Energistyrelsen.
/16/ – Handlingsplan for en fornyet energispareindsats, Transport- og Energiministeriet, september
2005; ISBN: 87-91511-45-3.
/17/ – Standardværdikataloget, Teknologisk Institut
/18/ – Evaluering af elnetselskabernes ikke kommercielle erhvervsrådgivning, AKF & SRCI for
Energistyrelsen, oktober 2004; ISBN: 87-7509-784-2.
/19/ – Lov nr. 450 af 31. maj 2000 om fremme af besparelser i energiforbruget.
En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 23

Bilag 1 – Det kritiske
Teknisk bilag
Som virkemiddel er der flere forhold, som er kritiske for, at der skabes en som helhed betragtet
omkostningseffektiv netto-effekt som følge af forpligtelsen. De listede forhold holdes således
in mente til brug i forbindelse med analyserne i de kommende arbejdspakker.
Forpligtelsen, som skaber markedets aktører
– Hvilke dele af markedet er pålagt forpligtelsen og hvilke er ikke? Hvordan er den relative
andel fordelt mellem de forpligtede?
– Hvor højt er ambitionsniveauet sat? Efterleves forpligtelsen? Hvilke sanktionsmuligheder
eksisterer og håndhæves disse?
– Er forpligtelsen formuleret således at der opnås tilstrækkelig additionalitet?
Administrationen
– Hvordan dokumenteres målopfyldelsen bedst således at fokus holdes på indhold
(netto-effekt) frem for form (papirrytteri)? Hvem indrapporterer, hvilke parametre,
hvornår?
– Hvordan minimeres monitorering og kontrol og dermed omkostningerne til disse?
Hvem kontrollerer, hvilke parametre, hvornår? Fungerer kontrollen?
Metodefriheden dvs. frihedsgraden til at tilpasse spareaktiviteterne til aktørernes øvrige
interesser og forretningsområder, hvilket påvirker drivkraften og optimeringsmulighederne
– Hvilke målgrupper er tilladte (hvilke tilbud og realiseringer hos husholdninger, SME,
offentlige og industri)?
– Hvilke spareaktiviteter er tilladte?
– Hvordan håndteres forskelle i kunde-/selskabsinteresse vs. samfundsinteresse (opbakning,
synlighed, omfordeling, samfundets internationale spareforpligtelser)?
– Hvem udfører spareaktiviteterne og i hvilke sammenhænge (udlicitering)?
Omkostningsdækning
– Er der priskonkurrence?
– Kan selskabernes omkostninger til energispareaktiviteterne overhovedet identificeres,
når kommercielle og ikke kommercielle tilbud kombineres?
I vurderingen af en frivillig aftale bør man huske på, at eftersom frivillige aftaler i sagens natur
ofte er resultatet af et kompromis, vil der ofte være tale om en vis noget for noget situation
og ikke nødvendigvis en forretningsmæssig optimal løsning for hver partner for sig. Frivillige
aftaler anvendes til tider som værktøj til at skabe en dialog og fælles forståelse i forberedelse
til mere radikale ændringer. Et pålæg vil i sagens natur kunne risikere at skabe nødtørftig efterlevelse,
hvis det ses som en betydelig hæmsko. For begge virkemidler er det også af betydning,
hvad konsekvensen for manglende opfyldelse er.
24 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

Teknisk bilag
Bilag 2 – Leverance og sparemål
Fordelingen af sparemål og indberettet besparelse opgjort per selskab er for elnetselskabernes
vedkommende fortrolig og er derfor ikke listet her.
Leverence 2005 Forpligtigelse 2005 Indberettet besparelse 2007
Selskab (mio. m3)
(MWh)
(MWh)
NGF 226 5.830 10.605
HNG+MN 1.262 84.330 92.156
DONG Energy 691 35.710 66.225
Kilder: Selskabers indberetning og DSM-rapport 2003-2005.
Salg 2006
(m3)
Salg 2007
(m3)
Forpligtigelse
2005 (MWh)
Forpligtigelse
2006-7 (TJ)
Indberettet
besparelse 2006-7
(TJ)
Olieselskaberne 879.000 761.000 5.830 2.800 2.795
Kilder: OEF og selskabernes indberetning.
Leverance
Indberettet
Værk id Selskab
(GWh) Forpligtigelse (TJ) besparelse (TJ)
102 THISTED VARMEFORSYNING AMBA 109 4,256 8,9753858
103 SKANDERBORG FJERNVARME A.M.B.A 123 5,195 6,6617611
104 NORDBY FJERNVARME A.M.B.A. 14 0,849 1,169123
105 NYKØBING MORS FJERNVARMEVÆRK 31 1,403 2,4999415
106 SÆBY VARMEVÆRK A.M.B.A. 49 2,155 2,5835756
107 BRØNDBY FJERNVARME 206 8,883 2,4824285
108 LØGTEN-SKØDSTRUP FJV na na 0
109 LEMVIG VARMEVÆRK AMBA 60 2,298 3,5271258
110 GAUERSLUND FJERNVARME A.M.B.A. 38 1,624 2,6324105
111 HØJE TAASTRUP FJERNVARME 273 8,983 2,2528828
112 SAKSKØBING FJERNVARME A.M.B.A. 31 1,412 1,3016523
113 LØGSTØR FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A 33 1,373 3,7852833
114 MARIAGER FJERNVARMEVÆRK na 0,958 0,6230758
115 VEJLE FJERNVARMESELSKAB AMBA na 4,689 8,9132566
116 ASSENS FJERNVARME A.M.B.A. 52 2,132 6,6042579
117 MØLHOLM VARMEVÆRK 37 1,589 1,1798294
118 I/S SKIVE FJERNVARME 105 4,513 5,0636403
119 HORSENS VARMEVÆRK AMBA 154 6,069 10,3762078
120 HØRSHOLM FJERNVARME na 3,423 2,4673446
121 HVALSØ KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. 18 0,842 0,9470732
122 SØNDERBORG FJERNVARME A.M.B.A. 211 7,962 14,0574195
123 SOLRØD FJERNVARME A.M.B.A. 40 1,277 2,5354058
125 JÆGERSPRIS KRAFTVARME A.M.B.A. 21 1,041 1,8351249
126 SKAGEN VARMEVÆRK A.M.B.A. 62 2,377 3,206246
127 HOBRO VARMEVÆRK A.M.B.A. 35 1,41 1,3274317
128 NEXØ HALMVARMEVÆRK 23 1,014 1,4379437
129 TØNDER FJERNVARMESELSKAB 56 2,451 2,4398409
130 KJELLERUP FJERNVARMEFORSYNING 34 1,391 0,4170342
En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 25

Teknisk bilag
Leverance
Indberettet
Værk id Selskab
(GWh) Forpligtigelse (TJ) besparelse (TJ)
131 FARUM FJERNVARME A.M.B.A. 70 2,985 0,1489812
132 GILLELEJE FJERNVARME A.M.B.A. 20 0,856 1,7120023
133 HADERSLEV FJERNVARME 106 4,388 2,8587047
134 VOJENS FJERNVARME A.M.B.A. 38 1,731 0,4570883
135 DE KOMMUNALE VÆRKER - FJERNVARME na 3,556 2,8084755
136 LØGUMKLOSTER FJERNVARME AMBA 20 0,97 0,0425517
137 MARIBO VARMEVÆRK A.M.B.A. 63 2,068 4,8426776
138 VIBORG FJERNVARME 165 7,491 12,1745822
139 RØDOVRE KOMMUNALE FJERNVARMEFORSYNING 139 4,299 5,3006228
140 GRAM FJERNVARME AMBA na 0,854 0,5120023
141 DAGNÆS-BÆKKELUND VARMEVÆRK 32 1,645 2,2641479
142 PADBORG FJERNVARME A.M.B.A. 27 1,287 1,3661819
143 AABYBRO FJERNVARME 27 1,312 3,094744
144 HASLEV FJERNVARME I.M.B.A. 46 1,994 6,1736544
145 ØSTER TOREBY VARMEVÆRK A.M.B.A na 1,085 5,0580856
146 SYDLANGELAND FJERNVARME AMBA 16 0,971 2,2884729
147 ULDUM VARMEVÆRK A.M.B.A. 9 na 0
148 ALBERTSLUND KOMMUNE na 9,728 0
149 AULUM FJERNVARME A.M.B.A. 19 0,917 1,8377421
150 BILLUND VARMEVÆRK I/S na 1,945 1,5645295
151 BJERRINGBRO VARMEVÆRK A.M.B.A. 64 2,724 2,5669451
152 BOGENSE FORSYNINGSSELSKAB A.M.B.A. 27 0,968 1,7009811
153 BRAMMING FJERNVARME A.M.B.A. 45 2,033 6,3112355
154 BRANDE FJERNVARMECENTRAL I/S 25 1,064 1,401044
155 BROVST FJERNVARME 20 0,927 0,7879653
156 BRÆDSTRUP FJERNVARME A.M.B.A. 34 1,229 1,3609871
157 BRØNDERSLEV KOMMUNALE 94 3,887 2,0686371
158 DRONNINGLUND FJERNVARME A.M.B.A. na 1,125 1,8805997
159 EBELTOFT FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 36 1,507 3,0172619
160 ENERGI E2 A/S na na 0
161 ENERGI GRUPPEN JYLLAND, VARME A/S 458 16,99 11,9648859
162 ENERGI RANDERS VARME A/S 465 16,7 5,3332853
163 ESBJERG KOMMUNE, FORSYNINGEN 778 30,5 47,4347685
164 FARSØ FJERNVARMEVÆRK na 0,86 1,7900569
165 FJERNVARMECENTALEN AVEDØRE HOLME 74 2,96 1,4178487
166 FJERRITSLEV FJERNVARME 4 1,216 8,2606452
167 FREDERICIA FJERNVARME A.M.B.A. 215 8,844 12,5002088
168 FREDERIKSBERG FORSYNING 717 22,645 31,4025488
169 FREDERIKSHAVN FORSYNING 179 6,708 9,0223774
170 FAABORG FJERNVARME A/S 44 1,741 3,4798941
171 GALTEN VARMEVÆRK 29 1,147 0,7847937
172 GEV VARME A/S 89 3,448 12,4411369
173 GIVE FJERNVARME A.M.B.A. 30 1,238 0
174 GLOSTRUP KOMMUNALE VARMEFORSYNING na 2,373 0,8423932
175 GRENAA VARMEVÆRK A.M.B.A. 128 4,821 4,489632
176 GREVE STRANDBY FJERNVARMEVÆRK 37 1,206 2,2007884
177 GRÅSTEN FJERNVARME A.M.B.A. na 0,878 0
178 HADSTEN VARMEVÆRK na 1,925 2,7929369
179 HADSUND BY'S FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 31 1,557 1,9518216
180 HAMMEL FJERNVARME A.M.B.A. 42 1,757 2,4145007
181 HANSTHOLM VARMEVÆRK A.M.B.A. 14 0,898 0
182 HEDENSTED FJERNVARME na 1,324 0
183 HELSINGE FJERNVARME na 1,369 0,3875071
184 HELSINGØR FJERNVARMEFORSYNING 134 5,006 16,1793038
185 HILLERØD KOMMUNE, EL, VAND OG VARME na 8,579 0
186 HINNERUP FJERNVARME A.M.B.A. 51 2,099 4,3860897
187 HIRTSHALS FJERNVARME A.M.B.A. na 2,12 2,3454785
188 HJALLERUP FJERNVARME ANDELSSELSKAB na 1,041 0
189 HJØRRING VARMEFORSYNING 200 8,247 9,1103643
190 HOLME-LUNDSHØJ FJERNVARME 37 1,69 4,3486644
191 HOLTE FJERNVARME A.M.B.A. 53 2,032 13,6366909
192 HORNSLET FJERNVARME A.M.B.A. 27 1,099 6,0835157
26 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

Teknisk bilag
Leverance
Indberettet
Værk id Selskab
(GWh) Forpligtigelse (TJ) besparelse (TJ)
193 HUNDESTED VARMEVÆRK A.M.B.A. na 1,183 2,1282965
194 HUNDIGE FJERNVARMEVÆRK 64 2,12 6,7881057
195 HURUP FJERNVARME A.M.B.A. 33 1,287 3,0047772
196 HVIDE SANDE FJERNVARME A.M.B.A. 24 1,182 1,6893585
197 HVIDOVRE MIDT AMBA 53 1,967 0,82238
198 HØNG VARMEVÆRK A..M.B.A. 27 1,233 1,7667694
199 HØRNING FJERNVARME A.M.B.A. 46 1,702 3,3936928
200 IKAST EL- OG VARMEVÆRK na 5,15 5,4431565
201 ISHØJ VARMEVÆRK 95 3,236 3,2760962
202 JELLING VARMEVÆRK 22 0,893 1,378789
203 JETSMARK ENERGIVÆRK A.M.B.A. 23 1,089 0,4913889
204 KALUNDBORG KOMMUNE VARMEFORSYNING 201 7,576 1,6397257
205 KERTEMINDE KOMMUNALE VARMEFORSYNING na 1,743 6,312
206 KIBÆK VARMEVÆRK ANDELSSELSKAB na 0,902 1,2888437
207 KORSØR VARME A/S 42 1,605 3,1095471
208 KØBENHAVNS ENERGI na 151,465 211,0898085
209 LANGESKOV KOMMUNALE FJERNVARME na 1,374 0
210 LEM VARMEVÆRK 27 1,088 1,5507164
211 LYSTRUP FJERNVARME A.M.B..A. 56 2,431 3,9868781
212 MARIAGER FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. na 0,958 0
213 MARSTAL FJERNVARME A.M.B.A. 23 0,859 1,545608
214 MIDDELFART FJERNVARME A.M.B.A. 97 3,781 2,0779142
215 NAKSKOV FJERNVARME 77 2,823 14,988
216 NESA VARME na na 0
217 NIBE VARMEVÆRK A.M.B.A. 30 1,272 0,4205739
218 NRGI-LOKALVARME A/S na 1,607 4,7869573
219 NVE KV_NET A/S na 2,382 0
220 NYBORG FORSYNING OG SERVICE 150 5,659 9,2862841
221 NYKØBING FALSTER KOMMUNE 165 5,892 7,2788286
222 NYKØBING S. VARMEVÆRK A.M.B.A. 31 1,466 0
223 NÆSTVED VARMEVÆRK A.M.B.A. 148 6,187 11,1960724
224 NØRRESUNDBY FJERNVARMEFORSYNING A.M.B.A. 2 2,447 0,401
225 ODDER VARMEVÆRK A.M.B.A. na 3,087 6,8579451
226 ODENSE 34009,358 (1000m3) 64,139 150,5949601
227 OKSBØL VARMEVÆRK na 0,871 0
228 OTTERUP KOMMUNALE FJERNVARME 44 1,682 0
229 RIBE FJERNVARME A.M.B.A. 57 2,206 0,9089387
230 RINGE FJERNVARMESELSKAB 46 1,893 5,6281265
231 RINGKØBING FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 85 3,228 4,6059327
232 RINGSTED KOMMUNE VARMEFORSYNINGEN na 3,468 16,0774714
233 ROSKILDE KOMMUNE 375 13,87 9,8191014
234 RUDKØBING VARMEVÆRK A.M.B.A. 33 1,515 0
235 RY VARMEVÆRK A.M.B.A. 36 1,458 1,780715
236 RØDBYHAVN FJERNVARME A.M.B.A. 22 0,975 1,719519
237 RØDDING VARMECENTRAL 24 1,127 0
238 RØDEKRO FJERNVARME A.M.B.A. 35 1,503 3,4799157
239 RØNNE VAND- OG VARMEFORSYNING na 4,73 0
240 SILKEBORG KOMMUNE 301 10,67 20,4685362
241 SINDAL VARMEFORSYNING A.M.B.A. na 0,919 0
242 SK-VARME A/S 149 5,397 2,5632118
243 SKJERN FJERNVARMECENTRAL 59 2,292 3,2657463
244 SMØRUM KRAFTVARME 35 1,355 1,1615775
245 STEGE FJERNVARME A.M.B.A. 26 0,948 0
246 STRUER FORSYNING FJERNVARME A/S 98 3,811 5,1443588
247 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. na 1,657 3,3135215
248 SVENDBORG FJERNVARMECENTRAL A.M.B.A. 122 5,305 4,7667939
249 SVOGERSLEV FJERNVARMECENTRAL A.M.B.A. 16 1,03 0,5505112
250 E.ON A/S na 3,979 16,6095471
251 TARM VARMEVÆRK 34 1,286 3,2741954
252 TRANBJERG VARMEVÆRK A.M.B.A. na 1,771 5,8455613
253 TRE-FOR VARME A/S 633 24,187 54,0784542
254 TÅRNBY FJERNVARMEFORSYNING na 5,552 12,8216574
En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 27

Teknisk bilag
Leverance
Indberettet
Værk id Selskab
(GWh) Forpligtigelse (TJ) besparelse (TJ)
255 VAMDRUP FJERNVARME A.M.B.A. 24 1,025 0,1421341
256 VARDE KOMMUNE 129 4,652 0
257 VEJEN VARMEVÆRK A.M.B.A. 63 2,488 3,021337
258 VESTFORSYNING A/S 277 10,712 15,5565556
259 VIDEBÆK ENERGIFORSYNING 30 1,188 1,5917885
260 VILDBJERG VARMEVÆRK A.M.B.A 31 1,154 1,6482792
261 VINDERUP VARMEVÆRK A.M.B.A. 451 (1000m3) 0,881 1,4219886
262 VORDINGBORG FJERNVARME na 3,148 9,7588271
263 VÆRLØSE VARMEVÆRK A.M.B.A. na 1,258 0
264 ØLGOD FJERNVARMESELSKAB 27 1,229 1,3109151
265 ØSTJYDSK HALMVARME 76 na 0
266 AABENRAA FJERNVARME 144 6,655 9,4911801
267 AALBORG KOMMUNE, FJERNVARMEFORSYNINGEN 75 49,189 86,078
268 AALESTRUP VARMEVÆRK A.M.B.A na 1,111 1,2896141
269 AARHUS KOMMUNALE VÆRKER na 72,543 100,6191951
270 AARS FJERNVARMEFORSYNING 58 2,619 2,7202606
271 GENTOFTE KOMMUNES KRAFTVARME 271 9,137 6,5564079
272 HVIDOVRE NORD AMBA na 0,866 0,82176
273 HVIDOVRE SYD AMBA na 1,807 0,82236
274 HØRSHOLM FJERNVARME na 3,423 0
275 KOKKEDAL FJERNVARME na 1,216 0
276 LILLE BIRKHOLM VARMESELSKAB A.M.B.A. na na 0
277 NIVÅ FJERNVARME na 1,116 0
278 GANDRUP - VESTER HASSING VARMEFORSYNING na 1,349 0
279 VESTFORBRÆNDINGEN na 8,687 9,2771257
280 GLADSAXE FJERNVARMEFORSYNING 117 3,681 2,7395781
281 MERKUR FJERNVARME TEST VÆRK na na 0,1167219
282 TESTSYSTEM na na 0
283 BEDSTED FJERNVARME 8 na 0
284 KOKKEDAL FJERNVARME na 1,216 0,0326589
285 NIVÅ FJERNVARME na 1,116 0,004896
286 AVEDØRE na 1,249 0,82238
287 SVENDBORG FJERNVARMECENTRAL na na 1,6762186
28 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter