September [03] 2008 - Samvirkende Menighedsplejer

Samvirkende Menighedsplejer - et folkekirkeligt socialt arbejde
September [03] 2008
Tema:
Ældreomsorg - en menighedsplejeopgave
Plejecentret som kulturelt mødested
Aflastningstjenesten
Plejecenter på kristent grundlag
Sammen
OM MENIGHEDSPLEJE
1

SAMVIRKENDE MENIGHEDSPLEJER
Valby Tingsted 7, 2500 Valby
Telefon 36 46 66 66
Fax 36 13 06 20
Giro nr. 9541 - 700 - 1797
smp@menighedsplejer.dk
www.menighedsplejer.dk
FÆLLESKONTORETS ÅBNINGSTID
Mandag - torsdag kl. 9 - 16
Fredag kl. 9 - 13
FORMAND FOR FÆLLESUDVALGET
Fhv. kontorchef Ole Foldberg
GENERALSEKRETÆR
Kirsten R. Laursen 36 13 06 21
e-mail: kl@menighedsplejer.dk
FORRETNINGSFØRER
Søren Egemar Knudsen 36 13 06 34
e-mail: sk@menighedsplejer.dk
ADMINISTRATION
Rita Bjerregaard 36 13 06 23
Dorthe Hallundbæk 36 13 06 22
Anne Marie Kær Hornung 36 13 06 35
Elinor Rasmussen 36 13 06 46
Joan Bencke Olsen 36 13 06 38
Uffe Grønbæk Laugesen 36 13 06 37
UDVIKLINGSKONSULENTER
NORD- OG MIDTJYLLAND:
Lise-Lotte Nielsen 86 60 37 66
e-mail: lln@menighedsplejer.dk
Sct. Leonis Stræde 1 B, 8800 Viborg
SYDJYLLAND OG FYN:
Jette Kielstrup 66 12 13 12
e-mail: jk@menighedsplejer.dk
Lisesmindevej 3B, 5230 Odense M
Jens Houlind Bilberg 26 87 07 05
e-mail: jb@menighedsplejer.dk
Gl. Kongevej 59, 6920 Videbæk
HOVEDSTADSOMRÅDET, SJÆLLAND,
LOLLAND-FALSTER OG BORNHOLM:
Finn Pilgaard Beyer 36 13 06 26
e-mail: fpb@menighedsplejer.dk
Inge Marie Garde 36 13 06 41
e-mail: img@menighedsplejer.dk
Nina Baun 36 13 06 39
e-mail: nb@menighedsplejer.dk
Valby Tingsted 7, 2500 Valby
AFLASTNINGSTJENESTE
Nina Baun
BESØGSTJENESTE/OMSORGSGRUPPE
Irma Tonnesen 36 13 06 40
Birthe Johnsen 36 13 06 30
Birthe Nielsen 36 13 06 42
Træffetid: tirsdag kl. 9.30 - 13
INFORMATION
Kirsten R. Laursen 36 13 06 21
Anne Dorte Schwarz-Nielsen
e-mail: ando@mail.dk
HJEMMESIDE
Christian Steffensen
e-mail: christian@steffensenweb.dk
RECEPTION
Merethe Jægergaard 36 46 66 66
SERVICEMEDARBEJDER
Anja Trolle-Hansen
2
INDHOLD
Ældreomsorg
- en menighedsplejeopgave side 3
Plejecentret som kulturelt
mødested side 4-5
Folkekirkens Feriehjælp side 6-8
Gemmesider:
Spiritualitet, menighed og diakoni
- ord til eftertanke
Aflastningstjenesterne i Samvirkende
Menighedsplejer side 9-12
Blæksprutterne i Slagelse side 13
Plejecenter med kristent værdigrundlag
- hvad betyder det i praksis?
side 14-15
Landet rundt side 16
Inspirations-
og annoncesider side 17-19
I luften med ny hjemmeside
bagsiden
FRIVILLIGE
Jerry Marteinsson, Ole Peter Buch, Merete
Faurholdt, Palle Højland, Anne Olesen,
Inga Kleist, Lisbeth Schnoor, Bjørn
Andersen
KIRKENS GENBRUG
Et samarbejde mellem Samvirkende Menighedsplejer
og Danmission.
Kurt Bierbum,
Genbrugskonsulent Øst
Bjørn Clausen,
Genbrugskonsulent Vest
tlf. 22 91 52 12
tlf. 40 96 96 95
Alle Kirkens Genbrugs butikker modtager med
glæde ting og sager. De bliver omsat til penge
til gavn for omsorg og mission.
FORSIDENS FOTO:
Omsorg for ældre er også omsorg for
de pårørende til f.eks. demente eller
alvorligt syge.
Foto: Rune Hansen.

Ældreomsorg
- en
menighedsplejeopgave
Af nyt medlem af Fællesudvalget
Lydia Thomsen
Samvirkende Menighedsplejer har i sin lange
historie altid prioriteret ældreomsorgen
højt, og det er stadig en vigtig opgave
inden for SMPs arbejdsgrene. Op gennem
historien har de konkrete arbejdsopgaver
ændret sig i takt med den samfundsmæssige
udvikling og hermed også ændrede behov. I
dagens Danmark har de fleste ældre ikke et
økonomisk problem, de skal ikke gå sultne i
seng. Alligevel har mange ældre af den ene
eller anden grund en besværlig hverdag, og
nogle lider direkte nød.
Som nyt medlem af Fællesudvalget er det mig
en stor glæde at opleve, at SMP stadig betragter
ældreomsorg som sit kerneområde,
hvilket temaet i dette blad også bekræfter.
Gennem hele mit voksenliv har jeg arbejdet
inden for ældreområdet både i lønnet og
frivilligt arbejde. Det er min erfaring, at den
offentlige hjælp, som tilbydes de ældre, heller
ikke i vore dage er tilstrækkelig. Vi skal være
bevidste om, at vi som en frivillig organisation
ikke skal overtage ansvaret for opgaver, der
bør og skal ligge i kommunerne. Personalet
i ældreplejen vil gerne udfylde det samværsbehov
m.m., som mange ældre har, men den
del af arbejdet er der ikke tilstrækkelige ressourcer
til. Her kan vi påtage os et arbejde,
som ellers ikke ville blive gjort, og som gør
en stor forskel i de ældres liv.
Det er også min erfaring, at frivilligt arbejde
skal have et højt kvalitetsniveau for at blive
værdsat og respekteret. SMP har haft et lidt
støvet image. Der har været en tendens til
at betragte arbejdet som noget, man gjorde
for sin egen skyld: ”De hellige skal jo gøre
gode gerninger, men jeg vil gerne være fri
for at have en hattedame på besøg.” Derfor
er det nødvendigt, at SMP prioriterer
konsulentvirksomheden højt, og det har for
mig været dejligt at konstatere, at SMP har
ansat fagligt dygtige konsulenter med de
kompetencer, der er nødvendige til dette
specielle arbejdsområde.
Samvirkende Menighedsplejer er en folkekirkelig
landsorganisation, og det forpligter.
Organisationens kristne profil må ikke nedprioriteres.
Ingen må være i tvivl om, at det
er det kristne budskab, der ligger til grund
for alt frivilligt arbejde, der udgår fra denne
organisation. Jeg ved, at mange modtagere
er trygge ved at få hjælp fra en kristen organisation,
man har nemlig en forventning om
en høj etik og moral. Ud fra de fællesudvalgsmøder,
som jeg har deltaget i, kan jeg også
med henvisning til ovenstående konstatere,
at SMPs image ikke bliver støvet af på bekostning
af organisationens kristne profil.
Det er mit håb, at de forskellige indlæg i
dette blad vil være til inspiration for menighedsplejen
i sognene rundt omkring. I
ethvert sogn er der ældre, der har brug
for - og kan få glæde af hjælp fra den lokale
menighedspleje, og selv om det kan være
svært at skaffe frivillige så begynd alligevel.
Det er som med så meget andet, at ”appetitten
kommer, mens man spiser.” I Husumvold
startede vi for to år siden med to
frivillige, der skulle være behjælpelige ved
gudstjenesterne m.m. på nogle plejehjem
i sognet. I dag har vi syv frivillige, og flere
har selv henvendt sig efter at have talt med
andre frivillige. Glæden ved samvær går jo
heldigvis begge veje.
3
AKTUEL KOMMENTAR

Plejecentret som
kulturelt mødested
Af Samvirkende Menighedsplejers konsulenter Jette Kielstrup,
Odense og Nina Baun, Valby.
OASER I EN BETONØRKEN
”Floradalen” stod der på døren. Alene navnet
ledte tankerne i retning af en blomsterpark,
en dal fyldt med blomster med sol,
dufte og sommer, men stedet var Vollsmose
Plejecenter, som udefra ikke synede af noget,
der kunne minde om en blomsterdal..
Beton, beton og atter beton.
Derudover må jeg (Jette) indrømme, at jeg i
bagagen medbragte en pæn portion forudfattede
meninger bl.a. på grund af mediernes
omtale af stedet.
Ellers var mit kendskab til området meget
begrænset. Jeg havde en gang været til koncert
i kirken i Vollsmose. Den passede i sin
stilrene moderne udformning ikke lige ind
i min opfattelse af, hvordan kirker skal se
ud, men imponerende og flot var kirken alligevel.
Tillige viste det sig, da jeg talte med
menighedsrådsformand Inge Reenberg, at
der i området foregår mange aktiviteter i
kirkens regi, med et overraskende aktivitetsniveau
udover søndagens gudstjeneste.
Her kan andre sogne have vanskeligt ved at
følge med.
Tilbage til Floradalen: Et plejecenter med
fire enheder, hver med ni beboere. Alle
har sin egen lejlighed, med badeværelse. I
enheden er der køkken og stue, hvor fællesspisningen
foregår. Alle måltider indtages i
4
dette rum, og personalet laver selv maden
og anretter med hjælp fra de beboere, der
ønsker at hjælpe til. Det er med til at skabe
et socialt og familievenligt rum for beboerne.
Dette kaldes også et ”Leve Bo Miljø”.
I alt er der 36 beboere i Floradalen.
Vi har i Floradalen holdt de første møder, og
det er besluttet, at det første arrangement
løber af stablen den 12. august under temaet:
Sang og Kaffe. Vi vil høre organisten i kirken,
om han vil spille til. Der er meget interesse
for at skabe mere aktivitet på området samt
for at invitere lokalbefolkningens ældre ind
også. Indbydelser sendes ud, og opslag sættes
op.
GRUNDLOVSFEST PÅ HØJDEVANG
SOGNS PLEJEHJEM
Mandsstore portioner med flæskesteg og
hele molevitten langedes over kantinedisken,
hvor køen var lang denne søndag den
1. juni 2008. Den dag udgjorde Højdevang
Sogns Plejehjem rammerne for det første
åbne kulturarrangement for ældre tilknyttet
plejehjemmet samt ældre fra lokalbefolkningen.
Grundlovsfesten var nogle få dage før
den officielle dag, men hvad kunne det gøre?
Rummet fyldtes af forventningsfulde mennesker,
som kom for at fejre Grundlovsfest
sammen. Jeg (Nina) var der også, og natur-

Fotos fra Højdevang af Nina Baun
ligvis var jeg spændt på, hvorledes denne del
af pilotprojektet løb af stabelen. ”Jeg har vist
ikke fejret grundlovsdag, siden jeg fl yttede fra
Jylland i 70’erne,” udtalte en af deltagerne, ”så
jeg måtte da komme og være med!”
Frivillige fra plejehjemmet stod bag dagens
arrangement. Rummet var pyntet fi nt med
Dannebrog og bøgegrene. Den fl otteste
talerstol, som tænkes kan, var fremskaffet
til sundhedsborgmester Mogens Lønborg,
der holdt Grundlovstalen. Forinden var der
uddelt gratis billetter, som til fremtidige arrangementer
kan købes til både kr. 50,- og
20,- afhængig af, om man spiser med eller
blot deltager i festlighederne selvfølgelig
med kaffe og kage til – eller en øl/vand, hvis
det er det, man foretrækker. Tilmelding sker
til plejehjemmet fi re hverdage inden, for at
køkkenet kan være forberedt på antallet af
middagsportioner og kager.
Nogen kom sammen, andre alene, flere
havde i forvejen deres vante gang på plejehjemmet,
men mange nye ansigter viste sig,
for de havde læst annoncen i den lokale
Amager Avis, som berettede om dette nye
kulturelle tilbud hver den første søndag i
måneden, eller de havde set opslag i deres
dagligvarebutik. Eller fået en løbeseddel
gennem brevsprækken, uddelt af engagerede
frivillige, som på denne måde havde
fået lidt ekstra motion.
Den hvide skjorte var nystrøget og fi n og
slipset pyntet med små dannebrogsfl ag på
projektets frivillige tovholder Poul Møldrup,
da han bød velkommen og bad sundhedsborgmesteren
klippe den rød-hvide snor
over som startskud på projektet.
Sangen ”Jeg elsker de grønne lunde” gjaldede
igennem rummet inden kaffen, og den
nybagte galopkringle blev bragt rundt ved
bordene af fl ittige frivillige hænder og et
par nysgerrige kommunalt ansatte, bl.a.
plejehjemmets forstander Lotte Breum.
Rundt omkring ved bordene gik snakken
lystigt, ingen sad alene, der var øje for at
give omsorg og opmærksomhed til dem,
der havde behov.
Tak til dagens oplægsholder blev givet af
mig (Nina) som procesansvarlig konsulent
fra Samvirkende Menighedsplejer. Jeg benyttede
anledningen til også at fortælle om
de kommende arrangementer og opfordre
til at komme igen og tage naboen eller en
anden bekendt med.
Endnu engang foldede røsterne sig ud i fælles
sang til Danmarks ære, inden det to timers
arrangement var til ende, og der skulle
ryddes af. Erfarne frivillige kvindehænder fi k
hurtigt forvandlet det festpyntede rum til
den tidligere så ryddelige kantine. To nye
frivillige meldte sig til at komme og hjælpe
fremover. En masse skønne fotos var i ”kassen”
og ros og taksigelse i rigelige mængder
– jo, det var en dejlig dag – den søndag på
Højdevang Sogns Plejehjem.
Samvirkende Menighedsplejers nyeste ældreprojekt er ”Plejecentret som kulturelt mødested”. Her berettes om
de første erfaringer fra to af centrene.
Idéen er at skabe en større berøringsfl ade mellem plejecentre og lokale beboere. Til det kræves en frivillig indsats,
interesse fra sognet, fra andre frivillige foreninger og gerne fra de pårørende. Der indgås aftale med plejecentret
om samarbejde. Samvirkende Menighedsplejer yder både økonomisk og faglig støtte til aktiviteterne.
Samvirkende Menighedsplejer udfører pilotprojekter på 6-8 plejecentre på landsplan i 2008-2009 for at opsamle
erfaringer. Foruden de to omtalte centre, omfatter projektet i 2008 et i Vestjylland og et (bestående af to plejecentre)
på Lolland. Ønsker man at være med i 2009, hører vi gerne fra jer på tlf. 36 46 66 66.
5

Pusterum for
børn og voksne
Reportage fra ferielandet af udviklingskonsulenterne
Lise-Lotte Nielsen og Finn Pilgaard Beyer
Folkekirkens Feriehjælp har på bare to år udviklet
sig til at blive en af de ”tunge” kunder
hos FolkeFerie.dk. Takket være en bevilling på
næsten to mio. kroner har Samvirkende Menighedsplejer
i sit projekt Folkekirkens Feriehjælp
i år kunnet sende omkring 30 sogne på sommerferie
med nogle af deres vanskeligt stillede
familier. I alt omkring 450 børn og voksne.
Som frivillige rejseledere på ferierne deltager
to personer fra hvert sogn, foruden fire elever
fra Diakonhøjskolen i Århus – de sidstnævnte
som rejseledere for familier til indsatte i to
fængsler. Der deltog i år familier fra hele Dan-
6
mark, foruden de, der er nævnt i artiklen, også
fra Lolland-Falster og Fyn.
FERIER I RØDHUS OG VIGSØ
- Jeg kniber mig stadig i armen, er det virkelig
sandt? siger en mor til to børn. - Sker der
virkelig noget godt for mig og mine børn?
Denne mor og hendes to drenge stråler af
glæde, da jeg (Lise-Lotte) taler med dem i
et feriehus i Vigsø. En anden mor fortæller,
at hun ikke har sovet i to nætter. - Det hele
er så spændende, og mine seks børn er så
lykkelige...
Fotos: Finn Pilgaard Beyer

ET PUSTERUM
Der har ellers været problemer nok i deres
liv med dødsfald, skilsmisse, psykiske nedture
og arbejdsløshed. Det er svært i det
daglige, men denne ferie giver et pusterum.
Det er fantastisk at se, som børnene er
blevet rystet sammen, og hvordan de tager
vare på hinanden. De render ud og ind, tager
hinanden med til stranden, bader og hopper
rundt på de gamle bunkers. Selv har jeg altid
syntes, at det var en skændsel at se de gamle
bunkers på den jyske vestkyst, men denne
dag i solskin med en stor flok glade legende
børn, så de pludselig anderledes ud ....
MASSER AF AKTIVITETER
Jeg har i de sidste dage besøgt ni jyske sogne
fra Holstebro, Silkeborg, Viborg, Randers
og Hjørring og et enkelt sogn fra Nørrebro,
som har ferieret i Rødhus Klit og Vigsø.
Alle steder var der højt humør og masser
af glæde. Både børn og forældre nød samværet
med hinanden og de frivillige, som
gik op i opgaven med liv og sjæl. Spontant
bagte man kager til hinanden og samledes til
hygge eller grillaften. Det skete også, at en af
deltagerne gik fra dør til dør og inviterede til
fodboldkamp eller en tur til stranden.
Næsten alle sogne havde arrangeret ture til
Fårup Sommerland, som bød på masser af
aktiviteter. På feriestedet kunne man leje
cykler og tage på ture i omegnen, eller man
kunne melde sig til forskellige aktiviteter,
hvor man kunne male sin egen T-shirt eller
sætte drager op. Ved et af besøgene oplevede
jeg et hold i bolcheværkstedet, som
fremstillede lækre hjemmelavede bolcher,
som de med glæde delte ud af til dem, der
ikke var med, fordi de ikke kunne løsrive
sig fra dyrene: marsvin, kaniner og geder,
som villigt lod sig klappe.
ET SOGNEPROJEKT
Nogle sognes deltagere havde mest brug
for bare at være, slappe af eller snakke.
Andre foretog sig noget næsten hele tiden,
og sådan må det være, når sognene selv
bestemmer. Samvirkende Menighedsplejer
skaber rammerne, men sognene selv fylder
indholdet i. Projektet giver i høj grad mening.
Skønt er det at se, hvordan alle bygger
netværk også på tværs af sognene. De frivillige
har gjort et fantastisk godt arbejde, som
der er stor grund til at sige dem hjertelig
tak for. Ligeledes skylder Feriehjælpen stor
tak til kontaktpersonerne i sognene. Uden
deres og de frivillige rejselederes indsats
var der ikke noget, der hed Folkekirkens
Feriehjælp.
ENDELIG PÅ FERIE
Det er en sjælden stor glæde at besøge sognene
og ”deres” familier på de seks feriecentre,
Folkekirkens Feriehjælp er indlogeret
på i år. En mor fortalte mig (Finn), at hun i
de ni år, hun har været alene med sine tre
børn, aldrig har været på ferie med dem.
Ikke nok med, at familierne kommer på ferie,
en omstændighed de i sig selv oplever
enestående. Men at være vidne til det fællesskab,
der opstår på ferieopholdene, trodser
næsten enhver beskrivelse. Den ene efter
den anden fortæller, hvor få mennesker de
omgås i det daglige, og hvor livsbekræftende
det er at være sammen med andre, der har
det på samme måde. Snakken går, de laver
mad sammen, tager på ture sammen, skiftes
til at lege med børnene og tager selvfølgelig
de nødvendige skænderier med. Et liv uden
at have nogen at skændes med er næsten
for ensomt.
TAK TIL PETER MYGIND
På feriecentret i Marielyst har henholdsvis
seks og syv sogne fra Østdanmark været
7

på ferie i uge 27 og 28. Den 2. juli besøgte
projektets ”præsident”, skuespilleren Peter
Mygind, familierne. Han spiste sammen med
dem og legede efterfølgende med børnene,
indtil både han selv og børnene var ved at
dåne af træthed og varme. En mor fortalte,
at hun havde sladret til købmanden om, at
Peter Mygind skulle komme på besøg, hvorefter
købmanden straks havde sponsoreret
5 kg mel til at bage pølsehorn af. Sponsoratet
var dog betinget af, at Peter Mygind kom hen
for at hilse på købmanden og hans kone. Det
gjorde han så, og sammen kunne vi med stor
fornøjelse og velbehag fortære pølser, svøbt
i købmandens sponsorerede mel. Stor tak til
Peter Mygind, fordi han igen i år har stillet
op til leg og hygge. Peter har bidraget til en
uforglemmelig oplevelse for mange, både
børn og voksne.
FERIER I 2009
I oktober måned forventer vi at udgive en
rapport om årets ferieerfaringer. Men allerede
nu kan vi sige, at vi i 2009 forventer
8
Projektets præsident, skuespilleren Peter Mygind med glade sommergæster
at kunne uddele ikke mindre end 50 feriekvoter
til Samvirkende Menighedsplejers
medlemssogne. Et løfte, der som tidligere
naturligvis er betinget af fortsat velvilje fra
Arbejdsmarkedets Feriefond.
Desuden vil Samvirkende Menighedsplejer
i efteråret 2008 lave en indsamlingskampagne
for Folkekirkens Feriehjælp, da Samvirkende
Menighedsplejer ikke kan få alle
udgifter til ferierne betalt af Feriefonden.
Med stor taknemmelighed modtog vi støtte
fra mange kirker og private i 2007. Vi håber,
at vi også ved vores efterårskollekt i år kan
modtage god støtte til projektet, således
at det bliver muligt at hjælpe mange flere
børnefamilier på ferie i 2009.
Hvis man i nye sogne er interesseret i at
komme i betragtning til Folkekirkens Feriehjælp
for udsatte familier i sognet i 2009,
kan I rette henvendelse til Finn Pilgaard
Beyer, Lise-Lotte Nielsen eller Jette Kielstrup
(se s. 2).

Spiritualitet,
menighed
og diakoni
Ord til eftertanke
ÅNDEN HAR KROP
Så formaner jeg jer, brødre, ved Guds barmhjertighed,
til at bringe jeres legemer som et
levende og helligt offer, der er Gud til behag
– det skal være jeres åndelige gudstjeneste.
Og tilpas jer ikke denne verden, men lad jer
forvandle, ved at sindet fornyes, så I kan
skønne, hvad der er Guds vilje: det gode,
det, som behager ham, det fuldkomne.
Paulus i Romerbrevet, kap. 12, vers 1-2
TRO,
DER VIRKER I GERNING
Spiritualitet og diakoni er to uløselige dele
af det kristne menneskes liv: Den livsfylde,
mennesket har som sit livs mål, åbner man
sig først for, når man har sindet rettet mod
Gud i troens taknemmelighed og i kærlighed
til Gud og derigennem får styrke til at
realisere Guds nærvær i sindet i kærlighed
til medmennesket. Det er én og samme proces.
At elske næsten er en konkret handlingsbetonet
frugt af Helligånden. Det, der
binder spiritualitet og diakoni sammen, er
menighedens fællesskab om gudstjenesten
og det kristne evangelium.
Kirsten R. Laursen
SPIRITUALITET OG KRISTENT
FÆLLESSKAB
Kun ved at man undgår at sammenblande
samfundenes historiske vending til subjektet
med en bestemmelse af al religion som indre,
individuel følelse, kan man få øje på, at
menneskers kristne tro er bundet til sociale
fællesskaber. Kristen tro har den hellige,
almindelige kirke som kontekst.
Anna Marie Aagaard
ÅNDEN KENDES GENNEM SINE
GERNINGER
Åndens frugt er kærlighed, fred, glæde, tålmodighed,
venlighed, godhed, trofasthed,
mildhed og selvbeherskelse.
Paulus i Galaterbrevet, kap. 5, vers 22
BØN OM ÅNDENS KRAFT
Nu bede vi den Helligånd
at sammenknytte os med troens bånd
og til verdens ende
kirken at bevare,
nådig at afvende
al dens nød og fare.
Herre, hør vor bøn!
Du lysets Ånd! opklar os så,
at i sin herlighed kan for os stå
Herren, vil tilbede,
Guds den elskelige,
som os vil indlede
i sin Faders rige!
Herre, hør vor bøn!
Du kærlighedens Ånd! Indgyd
i Herrens samfund kærlighedens fryd,
så vi glade vandre,
Jesus, mellem dine,
elskende hverandre,
som Gud elsker sine!
Herre, hør vor bøn!
Martin Luther 1524/ N.F.S. Grundtvig 1836
ÅNDENS FÆLLESSKAB
Helligånden er Gud, og den kristne Gud
tilbedes i det livsfællesskab med Gud, som
mennesker kan blive ført ind i. Det er det
livsfællesskab med Gud, som alle kirkens
ritualer og vores ord om Gud lever i og
9
Gemmesider
Samvirkende Menighedsplejer, 36 46 66 66 www.menighedsplejer.dk

Gemmesider
Samvirkende Menighedsplejer, 36 46 66 66 www.menighedsplejer.dk
af.. .. Det hænger grundlæggende
sammen med at være en del af
et fællesskab, hvor mennesker
fortæller hinanden om deres
vandring med Gud og prøver at
leve et kristenliv og tilgiver hinanden…
De første generationer af kristne
skulle kristianisere både kultur,
sprog og helligsteder. I dag står
vi også over for en opgave med
at kristianisere den nye åndelighed,
denne søgen efter noget
mere. Det er Guds rige, der er
det endelige, ikke nirvana eller
alle mulige andre ting… Der er
nemlig kun én livgiver og én livsgave,
og det er Ånden. Med stort,
forstås.
Anna Marie Aagaard i Kristeligt Dagblad
pinsen 2008
ÅNDENS VIRKE
MIDT IBLANDT OS
Gud bliver ikke i os, fordi vi bliver i Gud,
men vi bliver i Gud, fordi Gud bliver i os.
Det betyder, at overalt hvor der handles i
kærlighed, drejer det sig ikke alene om et
møde mellem mennesker, men tillige om et
møde med Guds kærlighed, der fuldbyrdes
i det pågældende øjeblik, idet den ved at
skabe handlinger, der svarer til Guds vilje,
overvælder disse, gennemtrænger dem og
drager dem med ind i en verden, der er
underlagt Guds herredømme.
Flemming Fleinert-Jensen
LAD JER FORVANDLE
Enhver diakonal handling står i en sammenhæng
af tro og håb. Den er udtryk for den
kærlighed, som har sin kilde i Gud. På den
måde får den diakonale handling en transcendental
og fornuftsoverskridende dimension
som kun Gud kender konsekvenserne af. I
den gamle klostertradition blev troen på,
at det virkelig er sådan, udtrykt gennem
formlen ”ora et labore” (bed og arbejd).
Det er ikke to aktiviteter, som skal udøves
adskilt fra hinanden. Tværtimod sker de i
en vekselvirkning, således at bønnen bringer
arbejdets hverdag frem for Guds ansigt,
10
mens arbejdet bringer bønnens erfaring af
Gud ind i hverdagens virkelighed.
Her mener jeg at se konturerne af en diakonal
spiritualitet. Af en tro, som stræber
efter at få et glimt af en dybere sammenhæng
mellem tro og tjeneste, i tillid til, at Gud
giver fremtid og håb. I økumenisk sprogbrug
bliver begrebet ”transformation” stadig
oftere brugt som udtryk for det, vi gerne
vil skal ske, og som går meget dybere end
erindringer af forskellig art om, hvad mennesker
kan magte at realisere. For kristne
knytter forventningen om forvandling sig
til Skaberens aktive omsorg for alt, som
har fået givet liv, til Frelseren, der ligesom
hvedekornet blev lagt i jorden, således at
død kunne vendes til liv, til Trøsteren, som
venligt giver del i sin livgivende ånd til oprejsning,
tro og tjeneste.
Kjell Nordstokke, 2003
DEN LEVENDE KIRKE
I dagligdagen kan diakonien let blive usynlig,
på grund af opgaver, som ikke kan udsættes,
af hverdagens travlhed og af krav fra
andre sider. Jeg ser kirken som en levende
organisme, som der er pustet livsånde i, og
for at den skal kunne holde sig levende, må
den både ånde ind og ånde ud. Jeg håber, at
diakonien må have sin vigtige plads hos alle
os sognemedhjælpere.
Erna Nielsen, Ansgars Kirke, Aalborg
Foto Anne Dorte Schwarz-Nielsen

Aflastningstjenesterne
Inden for det seneste år er der foretaget samtaler og
en opsamling af viden og erfaringer med og fra de
aflastningstjenester, der har tilknytning til Samvirkende
Menighedsplejer.
Af udviklingskonsulent Jens Bilberg
Fra rapporten om aflastningstjenesterne
har vi her hentet nogle centrale erfaringer,
som viser lidt om, hvad en aflastningstjeneste
er.
ARBEJDSOMRÅDER OG
UDFORDRINGER
De enkelte aflastningstjenester beslutter
selv, under hvilke forhold og til hvilke sygdomme
man ønsker at yde aflastningen.
Mange tilbyder det for demente, alvorligt
syge og døende i eget hjem.
Desuden er der steder, hvor man har påtaget
sig helt særlige opgaver. Det kan være
aflastning hos kræftsyge børn, psykisk syge
eller hos personer, der har pådraget sig en
hjerneskade. Andre opgaver kan være demenscafé,
oplevelsesklub, pårørendegruppe
og aktiviteter på plejecentre. Som en koordinator
udtaler det: Vi skal efterkomme
behov i forhold til efterspørgslen.
Blandt aflastningstjenesterne er der stor
forskel på, hvor meget den enkelte er efterspurgt.
Denne variation kan være svær at
forklare. Der kan være tale om forskellige
kommunale tilbud, eller der findes måske
andre tilsvarende tilbud. Endelig skal opmærksomheden
nok også rettes mod nogle
forhold, som Samvirkende Menighedsplejer
og de lokale menighedsplejer skal optimere.
Det gælder bl.a. synliggørelsen af aflastningstjenesten,
ikke mindst samarbejdet
med de personer, der kan medvirke til at
gøre opmærksom på ordningen.
Det at åbne sit hjem for endnu en person
kan for mange være forbundet med store
overvejelser. En støtte i forbindelse med
beslutningen kan være familie, venner, plejepersonalet
og deres eventuelle kendskab til
aflastningstjenesten. Et kendskab, som kan
blive tilvejebragt såvel ved gode beskrivelser
i pressen som ved informationsmøder.
De enkelte aflastningstjenester oplever et
varierende behov. Det kan stille store krav
til de frivillige, fordi der ikke altid er brug for
deres indsats. Det er tilsyneladende sådan,
at jo større område eller jo flere opgaver
man tager op, jo mere konstant bliver behovet
for den frivillige indsats.
DE FRIVILLIGE OG GLÆDEN VED AT
UDFØRE ARBEJDET
Hvem er så de frivillige? I forbindelse med
oprettelsen af de første aflastningstjenester
var man ret konsekvent med kravet til en
faglig baggrund, ofte en sygeplejerske-uddannelse.
Enkelte aflastningstjenester har
fastholdt dette krav, medens hovedparten af
aflastningstjenester nu gør brug af alle, der
har et ønske og har baggrund for at kunne
virke som frivillig i denne særlige tjeneste.
HVORFOR BLIVE FRIVILLIG?
Vi lever i en tid, hvor der fra alle sider efterspørges
frivillige, og hvor mange også ønsker
at opfylde egne behov. Nogle tror måske, at
dette behov ikke bliver dækket gennem et
arbejde som frivillig i en aflastningstjeneste.
Men spørger man de frivillige, siger de, at
det er et arbejde, hvor de oplever glæden
ved, at man kommer, glæden ved at kunne
gøre noget, gøre en forskel, gøre det frivilligt.
At se et positivt kropssprog hos den
syge, kunne lytte, kunne bruge de redskaber,
man har lært, opleve den nære kontakt med
familien, kunne kommunikere med familien
på baggrund af sit lokalkendskab.
Naturligvis oplever de frivillige også vanske-
11

Aflastningstjenesterne tager hånd om en gruppe mennesker,
som ofte falder udenfor de kommunale tilbud: de pårørende,
som er bundet til en dement eller alvorligt syg ægtefælle - eller
et sygt barn. Foto: Rune Hansen
lige udfordringer. Det at skulle tage afsked,
at kunne fungere mentalt, kunne trøste,
kunne sige nej til det, man ikke kan klare,
at den syge måske ikke har noget sprog, og
at man som frivillig kan opleve trusler.
Ved de nuværende aflastningstjenester tegner
der sig et billede af en meget stabil og
trofast gruppe af frivillige, hvor frafald stort
set kun sker, hvis den frivillige bliver syg eller
flytter. Alene det forhold fortæller meget
om indholdet i arbejdet.
Navnet ”Aflastningstjeneste” har været
drøftet en del. Er det for tungt og negativt
et navn? Stort set alle de organisationer,
der har tilbuddet om aflastning, har det med
i deres navn. Enkelte besøgstjenester har
taget opgaven op som en del af deres virke.
Det forekommer ligeledes, at man alene
benytter navnet ”Sognets Menighedspleje”.
Navnet ”Aflastningstjeneste” er valgt for at
signalere, at tilbuddet gives som aflastning
for raske ægtefæller, samlevere eller eventuelt
børn, for derved at give støtte, tryghed
og et pusterum.
Beskrivelsen af de enkelte aflastningstjenester
og en udførlig sammenskrivning af rapporten
kan ses på www.menighedsplejer.dk.
Undersøgelsen fortæller meget om indhold
og drift af en aflastningstjeneste.
12
Aflastningstjenester
i Samvirkende
Menighedsplejer
REGION ØST:
• Albertslund
• Helsingør
• Holeby
• København
• Næstved
• Rudbjerg
• Rungsted
• Rødby
• Rønne
• Værløse
REGION SYD:
• Faaborg
• Odense
• Pårup
• Ringkøbing
• Svendborg
REGION NORD:
• Aalborg
• Aulum-Haderup
• Herning
• Ikast
• Randers
• Rødding-Løvel-Pederstrup
• Struer
• Trehøje
• Viborg
Kontaktpersonerne i disse aflastningstjenester
kan ses på www.menighedsplejer.
dk. Ønsker man flere informationer om
muligheder for en aflastningstjeneste, kan
følgende af Samvirkende Menighedsplejers
konsulenter kontaktes: Nina Baun, Jette
Kielstrup, Jens Bilberg og Lise-Lotte Nielsen
(se bladet, s. 2).

Blæksprutterne i Slagelse
- en anden måde at lave diakonalt arbejde på
I Slagelse Menighedspleje er en handymantjeneste
bestående af fire mænd, tre kvinder
og en engageret leder, Tom Dahl, for alvor
kommet op at stå inden for det sidste års
tid. De tager ud i private hjem og udfører
et utal af opgaver. Ca. 370 gange har de
syv flittige Blæksprutter i det seneste år
hjulpet flere end 300 personer. Opgaverne
organiseres af den effektive leder.
Det er ældre og handicappede, der kan tilkalde
tjenesten, som er blevet meget populær
i Slagelse. Ingen af disse får et nej, når de
ringer, men det er primært de svagelige og
ensomme (tit enlige) eller dårligt bemidlede,
man hjælper. Tjenesten annoncerer i gratisaviserne,
som læses flittigt af disse borgere.
I den tid, ordningen har eksisteret, har der
kun været ét sted, hvor ”Sprutterne” ikke
ville komme mere, fordi de fik en dårlig
behandling. Til gengæld er der en del, der
ringer om opgaver, Blæksprutterne ikke
kan eller må udføre, såsom havearbejde,
snerydning eller ting, som hører under det
liberale erhverv. Tom Dahl fortæller:
- Vi løser et bredt spektrum af opgaver:
Monterer GPS i folks bil, syr stropper i viskestykker
og sengetøj, reparerer undertøj,
skifter elastikker, installerer programmer
på TV og DVD, hænger lamper op, monterer
gardinstænger, reparerer knallert,
eller garagen efter indbrud, får strøm til
sygesengen. Sådan kan vi blive ved, bare det
er opgaver, man selv må lave ifølge arbejdsmarkedsloven.
Vi har også været med til at
flytte, forstået på den måde, at når de er flyttet
ind, så kommer Blæksprutterne måske
en 3-5 gange, før lamper, gardiner, og hvad
der ellers skal til, er kommet på plads.
Sammen med de praktiske opgaver i hjemmet
hører også tit en lille snak bagefter, med
en kop kaffe og hjemmebag hos de enlige
ældre kvinder og en håndbajer eller en sodavand
hos mændene. Så af en Blæksprutte
kræves der ikke blot praktisk håndelag, men
også evne til socialt samvær. Blæksprutterne
13
En af de flittige
Blæksprutter
er Knud Vedel,
der her er i
gang med det
utraditionelle
menighedsplejearbejde.
Foto:
Olaf Grønholt
skal alle have en ren straffeattest, de har et ID-kort i lommen,
når de kommer ud, og der er klare retningslinier for, hvad de må
og ikke må gøre i et hjem, bl.a. for at de ikke påtager sig hjemmeplejens
opgaver.
Blæksprutterne får ikke løn for deres arbejde, kun et beløb for
deres indsats (pt. 25 kr. pr. opgave), som bl.a. dækker kørsel. Indtil
videre har menighedsplejen fået ordningen til at løbe rundt gennem
tilskud fra stat og kommune. Byggemarkeder o.l. sponsorerer
værktøj, og håndværkere giver kurser til de frivillige. Udover annoncerne
i lokalaviserne henviser hjemmeplejen også borgere.
Det er i det hele taget meget vigtigt at have kommunen med på
sidelinien. Tre-fire gange har Blæksprutterne oplevet at komme
ud i hjem, hvor kommunen ikke kom, og hvor tingene har været
i en meget dårlig forfatning. Kommunen har været godt tilfredse
med, at Blæksprutterne efterfølgende rettede henvendelse og
skaffede borgerne hjælp.
Der er nu bud efter Blæksprutterne i nabobyerne, bl.a. Sorø,
Korsør og Skælskør, så Tom Dahl håber, at man har lyst til at gå i
gang i menighedsplejerne både her og mange andre steder. Han
står til rådighed på tlf. 40 68 85 78/ 58 53 20 47. Læs mere om
Blæksprutterne på www.blaeksprutter.dk/index.htm. krl

Et godt sted at være
Generalsekretær
Kirsten R.
Laursen,
som også er
medlem af
bestyrelsen,
interviewer
beboere,
personale
og ledelse
på
plejecentret
Øselsgården,
Amager
Jeg har meldt min ankomst en formiddag i juni,
og hele fem personer har sagt ja til at fortælle
lidt om hverdagen på Øselsgården.
HYGGELIGT AT VÆRE HER
Forstander Birgitte Jensen tager imod mig.
Hun har forinden været rundt for at aftale
med nogle på etagerne, at jeg må komme
på besøg.
Birgitte siger: Jeg oplever, at der er en hyggelig
stemning her på Øselsgården. Det hele
fungerer fint nok i det daglige. Selvfølgelig
er der ting, der tager mange kræfter som
styring af økonomien, personalets sygefravær,
tilsynsrapporter og andre store sager,
der presser sig på. Der er meget at se til,
men vi klarer tingene hen ad vejen. Hvis
nogle pårørende er utilfredse med et eller
andet, så tager vi altid en snak med dem om
det. Jeg har heldigvis nogle gode kolleger,
jeg har en god bestyrelse at holde mig til og
en formand, jeg kan tale med om det, der
brænder på.
HER ER MIT HJEM
Så forlader vi Birgittes kontor og lige uden
for døren møder vi Jan Kønig, der bor i én
af de beskyttede boliger på Øselsgården.
Jan sidder på bænken her inden døre tæt
ved hovedindgangen, for han vil gerne hilse
på og have sig en lille snak med dem, der
passerer forbi. Birgitte spørger impulsivt
Jan, om jeg også må tale lidt med ham.
Ebba Jensen
Det må jeg gerne.
Jan fortæller: Jeg er ungkarl og befinder
mig godt med at være alene. Jeg kan sagtens
få mit kontaktbehov dækket, bl.a.
ved at sidde her på bænken ind imellem.
Jeg synes, at Øselsgården, hvor jeg har
været en del år, er et trygt sted at bo. Ja,
faktisk opfatter jeg det som mit hjem. Jeg
har en god kontaktperson, Grethe, der
sørger for at ordne det, jeg mangler, og
i det hele taget er der mange søde piger
her til at tage sig godt af mig. Min søster og
svoger kommer også engang imellem, og
så deltager vi sammen i Venne-Pårøren-
14
deforeningens møder. Der har vi haft mange
gode timer. Mit helbred kunne godt være
bedre, og det går lidt op og ned, men jeg er
optimist. Ganske vist er jeg ikke troende,
men jeg kan alligevel finde ro ved at deltage
i gudstjenesterne, og jeg anerkender, at det
betyder meget for mange.
VI BEBOERE BLIVER HØRT
Så kommer jeg op på 3. sal, hvor jeg møder
to af plejehjemsbeboerne. Det er Ina Thea
Poulson, der har boet på Øselsgården i knap
2 år, og Ebba Jensen, der har været beboer
i godt 1 år.
Ebba, der også sidder i Bruger-Pårørenderådet,
roser maden på Øselsgården og
siger: Forplejningen her er perfekt. Da vi i
Bruger-Pårørenderådet sagde, at kødet ikke
altid var let at tygge, blev der gjort noget
ved det. Sådan er det på alle måder, vi har
ikke noget at klage over.
Ina nikker og siger: Ja, det er så dejligt, at
man altid gerne må sige sin mening, og at der
bliver lyttet og gjort noget, hvis vi spørger.
Jeg opfatter alle her på 3. sal som søde og
venlige, og min datter, som tit kommer på
besøg, siger også, at det er godt og trygt
for både hende og mig, at jeg er i så gode
hænder. Der er også mange spændende aktiviteter
her på Øselsgården.
Begge de to kvinder er enige om, at det er
rigtig godt, at der på 3. sal er en gruppe pårørende,
der kommer og arrangerer hygge
(sang og spil) for beboerne, og at de hjælper
personalet med at pynte fint op til jul. De
er også glade for, at der på gangene står
nogle pæne møbler, som tidligere beboere
har efterladt sig. Disse møbler er med til
også at gøre gangene hyggelige, så at det er
rart at sidde derude sammen med de andre
beboere og få sig en snak.
EDB’EN SKAL TJENE BEBOERNE
Til sidst fører Birgitte mig hen for at tale med
to fra personalet på 1. sal. Det er Annette
Christiansen, der er gruppekoordinator, og
Elsebeth Elmgren, der er sygehjælper. Jeg

Da der skal tages et billede,
inviterer Annette og Elsebeth
Birgitte til at sidde midt imellem
sig, og man fornemmer her
den samme gode og hjertelige
stemning, som der også var, da
jeg besøgte beboerne.
Fotos: Kirsten R. Laursen
spørger dem alle tre, hvad de mener om
de dokumentationskrav, kommunen stiller,
og vi taler især om Kommunens Omsorgs
System (KOS), hvor der skal rapporteres
elektronisk om hver enkelt beboer.
Annette fortæller: Vi er her i huset alle enige
om, at den elektroniske system ikke må blive
et mål i sig selv, men skal anvendes så godt
muligt i omsorgen for beboerne. Vi arbejder
på at blive rigtig gode til at anvende det. Vi
har fokusområder for de enkelte beboere,
altså forhold vedr. beboeren, vi skal være
særligt opmærksomme på, og her skal vi rapportere
elektronisk, hvorledes beboerens
tilstand er. Det kan være helbredet, det kan
være appetitten, det kan være humøret eller
noget andet. Disse fokusområder lagde vi
selvfølgelig også mærke til før, men nu er det
blevet mere formaliseret, fordi vi skal skrive
det ind via EDB kronologisk. Det var tungt,
da vi skulle lære det, at kommunen ikke ville
sætte ekstra timer af til det, men nu synes vi,
at det fungerer helt godt i det daglige.
Elsebeth er enig med Annette og tilføjer:
Det er fint nok på denne måde at have sin
opmærksomhed på det, der er særligt vigtigt
for den enkelte beboer, og skrive det ned,
men skriverierne må aldrig blive et mål i sig
selv, kun et nyttigt redskab i plejen.
Annette er opmærksom på det kristne værdigrundlag
bag Øselsgården og spørger, om
det mon kunne være muligt, at præsterne
fra Sundby og Nathanaels Sogne kunne
komme lidt mere på besøg på afdelingerne,
når de kommer og holder gudstjeneste,
og Birgitte mener, at det må
være et emne, der kan tages op på næste
bestyrelsesmøde.
Jeg siger lidt senere farvel og tak for i dag
- glad til mode over, at min oplevelse af
Øselsgården som et godt sted at være til
fulde er blevet bekræftet. Et sted, hvor den
kristne medmenneskelighed er i højsædet,
og hvor beboerne oplever tryghed og glæde.
Der er mange udfordringer for personalet på
plejecentre nu om dage, og beboerne kan
have meget at slås med, men plejecentre kan
stadig være et godt sted at bo og arbejde.
Kirsten R. Laursen
Plejecentret Øselsgården på Amager stod færdigbygget i 1970 som en selvejende
institution, bygget bl.a. for midler indsamlet i Sundby og Nathanaels Sogne. Menighedsplejetraditionen
er stærk i disse sogne, idet Nathanael var blandt de 19 første
medlemssogne ved stiftelsen af Samvirkende Menighedsplejer i 1902, og Sundby
kom med i 1904. Bestyrelsen for centret udgøres af personer fra disse to sogne
samt fra Samvirkende Menighedsplejer. Øselsgården har 72 plejehjemsbeboere
og 16 beboere i beskyttede boliger. Husets cafeteria Økoféen er meget benyttet
af spisegæster fra lokalområdet. Der er ansat ca. 100 personer på Øselsgården,
og daglig leder er forstander Birgitte Jensen.
15
Jan Kønig og
Ina Thea Poulson

HVORFOR KOMMER SÅ MANGE
MÆND TIL DRYS IND?
Værestedet DRYS IND har samarbejdsaftale
med Samvirkende Menighedsplejer. DRYS
IND henvender sig til ensomme, isolerede
og sårbare voksne over 20 år og tilbyder foruden
diverse aktiviteter såvel indenfor som
udenfor ”huset” også samtaler, hjemmebesøg
og bisidderfunktion. Næstekærlighed
og hermed rummelighed er det bærende i
DRYS IND’s værdigrundlag og arbejdsredskab,
hvor samtale, nærvær, tid til og om-
SAMVIRKENDE MENIGHEDSPLEJERS
SOCIALTJENESTE
I januar 2008 satte Samvirkende Menighedsplejer
det nye projekt Socialtjenesten i gang.
Socialrådgiver Inge Marie Garde blev ansat
15 timer ugentligt til at varetage kontakten
med de sogne, hvor man ønsker rådgivning i
en netværksindsats for socialt udsatte børnefamilier.
Projektet er en udløber af projektet
Folkekirkens Feriehjælp. Her ydede Samvirkende
Menighedsplejer allerede i sommeren
2007 feriehjælp til syv sogne i Storkøbenhavn,
således at børnefamilier derfra kunne
komme af sted på ferie. Ferierne er i høj
grad netværksskabende og styrker båndene
mellem familierne og kirken. Siden januar har
disse syv og enkelte andre sogne to gange haft
besøg af Inge Marie Garde, og sognene og
hun er i færd med både at belyse familiernes
problemstilling og sætte konkrete initiativer
i gang for familierne. Dette sker i tilknytning
til de sogneaktiviteter, der de fleste steder
allerede er i gang for familierne, spisefællesskaber
m.m.
16
Landet rundt
sorg for den enkelte er det primære.
Hver dag året rundt besøges værestedet af
mange mænd, som af den ene eller anden
grund oplever ensomhed og isolation. Mange
havner i alkohol og pillemisbrug og har
svært ved at finde alternativer til at bryde
ensomheden og ”falde ind i” de eksisterende
tilbud i nærområdet.
Efter min overbevisning er grunden til, at så
mange mænd søger til DRYS IND, at mænd,
ligesom kvinder, har brug for omsorg og
næstekærlighed. Tiden har så heldigvis gjort,
at det også er blevet ”tilladt” fysisk at vise
dette behov.
Mange varme hilsener fra
Ella Ramsdal Pedersen, daglig leder
Værestedet DRYS IND
Englandsvej 2, 2300 København S
tlf. 32 95 00 04, www.drysind.dk,
e-mail: drys.ind@mail.tele.dk
De deltagende sogne er følgende:
Nazaret kirke på Østerbro
Samuels kirke på Nørrebro
Hyltebjerg kirke i Vanløse
Sct. Lukas kirke på Frederiksberg
Lindehøj kirke i Herlev
Tingbjerg kirke i Brønshøj
Risbjerg kirke i Hvidovre
Opstandelseskirken i Albertslund
Nathanaels kirke på Amager
Vi håber, at mange af de nye sogne, hvor
børnefamilier i sommeren 2008 har haft glæde
af Folkekirkens Feriehjælp, også vil sætte
sig i kontakt med Inge Marie Garde. Hun
besøger af geografiske årsager kun sogne
øst for Storebælt. Vi håber, at vi inden så
længe kan tilbyde samme service til sogne
vest for Storebælt. Disse er i mellemtiden
meget velkomne til at kontakte Inge Marie
Garde pr. telefon, hvis de ønsker vejledning.
Hun træffes tirsdag og torsdag på tlf. 36 13
06 41. Kirsten R. Laursen

Samvirkende Menighedsplejer inviterer i samarbejde med Kirkefondets Stiftsudvalg i Århus og
Aaby Sogn til inspirationsdag for præster, sognemedhjælpere, menighedsrådsmedlemmer, frivillige
i besøgstjenester, aflastningstjenester, væresteder m.m. fredag den 26. september 2008 i Aaby
Sognegård, C. A Thyregods Vej 47-49, Åbyhøj
Søndagens gudstjeneste - og hverdagens
Fredag den 26. september 2008
PROGRAM:
kl. 09.30 Kaffe på kanden - mens vi samles fra nær og fjern.
kl. 09.45 Morgenandagt i kirken ved sognepræst Carsten Harder
Velkomst og præsentation af Kirkefondet ved sognepræst Kirsten Stejner,
Brabrand, og Samvirkende Menighedsplejer ved udviklingskonsulent Lise-
Lotte Nielsen, Viborg
kl.10.15 Hovedoplæg: Søndagens og hverdagens gudstjeneste ved biskop Kjeld Holm,
Århus. Spørgsmål fra salen
kl.12.00 Frokostpause med mulighed for at kigge på bøger og andre materialer fra Kir-
kefondet og Samvirkende Menighedsplejer
kl.13.15 Valg mellem følgende workshops:
1. Hvordan drage omsorg for den alvorligt syge og døende? Hvilke overvejelser
er gode at have med sig? ved sygehuspræst Kirsten Dalager Buur, Århus
2. Åbent Sognehus – inspiration til opstart af kirkecafé ved lærer Kirsten Agger,
Sognets Dagligstue, Thisted
3. Livsglæde på trods af demens – inspiration til ansatte og frivillige, der møder
mennesker med en demenssygdom i deres dagligdag ved demenskoordinator og
lærer Lise-Lotte Nielsen, Viborg
kl. 15.00 Kaffe - opsamling - spørgsmål
kl. 15.30 Afslutning
Tilmelding sker til Lise-Lotte Nielsen, Sct. Leonis Stræde 1 b, 8800 Viborg, tlf. 86 60 37 66
eller e-mail: lln@menighedsplejer.dk senest den 17.09. 2008.
Pris: 250 kr., som vedlægges i check eller indbetales på konto 8075 2018699 mærket
”Diakonidag i Aaby” og husk at skrive deltagerens navn (deltagerne kan ansøge kirkekassen
om at betale udgifterne)
_________________________________________________________________
Samvirkende Menighedsplejer inviterer til inspirationsdag for præster, sognemedhjælpere, menighedsrådsmedlemmer,
frivillige i besøgstjenester, aflastningstjenester, væresteder m.m. fredag den
17. oktober 2008 i Vamdrup Kirke, Vestergade 55, Vamdrup
Diakoni i hverdagen - på Herrens mark
Fredag den 17. oktober 2008
PROGRAM:
kl. 09.30 Kaffe på kanden - mens vi samles fra nær og fjern
kl. 09.45 Morgenandagt i kirken ved sognepræst Stine Munch
Velkomst og præsentation af Samvirkende Menighedsplejer ved
udviklingskonsulent Jette Kielstrup, Odense
kl. 10.15 Hovedoplæg: Søndagens og hverdagens gudstjeneste ved biskop Kresten
Drejergård, Odense. Spørgsmål fra salen
kl. 12.00 Frokostpause med mulighed for at kigge på bøger og andre materialer fra
17

Samvirkende Menighedsplejer
kl. 13.15 Valg mellem følgende workshops:
1. Åndelig omsorg- inspiration til besøgsvenner og frivillige i aflastningstjenesten
ved sygeplejerske Jette Kielstrup, Odense
2. Annonceres senere, se www.menighedsplejer.dk
3. Livsglæde på trods af demens – inspiration til ansatte og frivillige, der
møder mennesker med en demenssygdom i deres dagligdag ved
demenskoordinator og lærer Lise-Lotte Nielsen, Viborg
kl.: 15.00: Kaffe - opsamling - spørgsmål
kl.: 15.30 Afslutning
Tilmelding sker til Jette Kielstrup, Lisesmindevej 3 B, 5230 Odense M, tlf. 66121312 eller
26890627, e-mail: jk@menighedsplejer.dk senest d. 10. oktober 2008.
Pris: 250 kr., som vedlægges i check eller indbetales på konto 8075 2018699 mærket ”Diakonidag
i Vamdrup”. Husk at skrive deltagerens navn (deltagerne kan ansøge kirkekassen
om at betale udgifterne)·
_________________________________________
Temadag for frivillige i besøgstjenester, aflastningstjenester, væresteder og ældreklubber samt
menighedsrådsmedlemmer, sognemedhjælpere, præster og andre med interesse indenfor ældrearbejdet
i sognene. Temadagen foregår i Nathanaels Kirkes Sognegård, Holmbladsgade 19,
2300 København S
Hvordan passer du på dig selv
- i kontakten med andre?
Fredag d. 7. november 2008
PROGRAM:
Kl. 09.30 Kaffe på kanden - mens vi samles fra nær og fjern – velkomst
Kl. 10.00 ”Humor heler og latter letter” – om at genopdage humoren som en del af
vores livsorientering, kommunikation og egenomsorg, ved hospitalsklovnen
GUMMITUD alias Susanne Huuse, Vojens
Kl. 11.00 Workshops:
1. Det tredje hjul på giggen: Hvorledes takle alliancerne, når modtageren af
hjælpen og den frivillige samtidig har flere at forholde sig til?
2. Lær at tanke op: Hvorledes mobiliserer man overskud og bevarer lysten i
det frivillige arbejde?
3. Frivillig kollegial supervision: Hvorledes bliver man kompetent til at støtte
hinanden i kredsen af frivillige?
Kl. 12.30 Frokost
Kl. 13.30 Workshops – de tre emner fra formiddagen gentages
Kl. 15.00 Kaffe, brød og snak
Kl. 15.30 Opsamling og afslutning
Pris 250 kr. Detaljerede oplysninger om program og tilmelding findes på www.menighedsplejer.dk
under ”Møder og kurser”.
Invitationer bliver udsendt i Storkøbenhavn.
Arrangør: Samvirkende Menighedsplejer ved konsulenterne Nina Baun og Irma Tonnesen
i samarbejde med Nathanaels Kirke.
18

Introduktionskursus for besøgsvenner
afholdes på Østerbro tirsdag d. 11. november og
tirsdag d. 25. november 2008 kl. 17.30 – 21.00.
Kurset vil koncentrere sig om to emner
Besøgsvennens opgaver, arbejdsfelt og etikken i besøgstjenestearbejdet
samt
Den vanskelige samtale – i mødet med besøgsværten.
Mere udførlige oplysninger kan findes på www.menighedsplejer.dk, og invitationer bliver
udsendt til de københavnske menighedsplejer i september.
Henvendelse kan også ske til Irma Tonnesen, tlf. 36 13 06 40 eller it@menighedsplejer.dk.
_________________________________________
Diakoni i hverdagen - på Herrens mark
Fredag den 31. oktober 2008
Samvirkende Menighedsplejer inviterer til inspirationsdag for præster, sognemedhjælpere,
menighedsrådsmedlemmer, frivillige i besøgstjenester, aflastningstjenester, væresteder
mm. fredag den 31. oktober 2008 i Holstebro Kirke, Kirkestræde 9, 7500 Holstebro,
med temaet
Programmet, der varer fra kl. 9.30 – 15.30, er nævnt i ”Sammen” nr. 2 fra juni 2008 og
kan endvidere ses på www.menighedsplejer.dk
Tilmelding sker til Lise-Lotte Nielsen, Sct. Leonis Stræde 1 b., 8800 Viborg, tlf. 86 60 37
66 eller e-mail: lln@menighedsplejer.dk senest den 24.10. 2008.
Samvirkende Menighedsplejers årsmøde 2009
Årsmødet holdes d. 17.-18. april 2009 på Hotel Munkebjerg i Vejle.
Sæt allerede nu kryds i kalenderen.
Bliv medlem af
Samvirkende Menighedsplejer
Tilmeld jeres sogn for 650 kr. om året og få en række medlemsfordele –
bl.a. skattefritagelse for private personers gaver til menighedsplejen.
Tilmeld dig som personligt medlem for 250 kr. om året og støt en god sag. Som
personligt medlem inviteres man til Årsmødet og får sendt bladet ”Sammen” 4
gange årligt.
Eller vælg at hjælpe med et uforpligtende støttebeløb på giro nr. 9541-700-1797.
Henvendelse pr. tlf. 36 46 66 66 eller pr. e-mail smp@menighedsplejer.dk
Se også www.menighedsplejer.dk, om medlemsfordelene.
19

ID-Nr: 46375
20
PAKKET
I luften med ny hjemmeside
Samvirkende Menighedsplejers website har
gennemgået en større modernisering, og
både layout og indhold er blevet forbedret
væsentligt. Den tidligere udgave blev
lanceret i 2003 og havde derfor en række
begrænsninger.
INTERAKTIVT
Hjemmesiden er ikke længere blot en informationskilde
om organisation og arbejdsområder.
Med det nye website får den besøgende
mulighed for selv at bidrage med
information, til- og framelde sig nyhedsbrevet,
bestille varer fra webshoppen osv.
Med tiden vil vi udbygge disse interaktive
muligheder yderligere.
Databasen over alle landets menighedsplejer
giver mulighed for at gå på opdagelse
og fi nde inspiration, og der kan søges og
sorteres efter en lang række kriterier. Det
er f.eks. muligt at se, hvilke menighedsplejer
der tilbyder en specifi k aktivitet, samt fi nde
kontaktpersoner.
Derfor er det vigtigt, at alle menighedsplejerne
jævnligt opdaterer deres data, og
dette kan gøres direkte via hjemmesiden!
BESTIL - OG BETAL MED DANKORT
Det er nu muligt at bestille materiale fra
hjemmesiden og betale med Dankort via
en sikker forbindelse eller med girokort.
I øjeblikket kan man købe hæfter o.l., men
senere kommer mere til.
Man kan også give gaver til Samvirkende
Menighedsplejers arbejde ved at betale med
dankort over websitet. Yderligere vil vi med
tiden også give mulighed for, at vores kurser
kan betales direkte på websitet.
VI BYDER DIG VELKOMMEN
Velkommen til det nye website. Brug lidt
tid på at fi nde rundt og opdage de mange
nye muligheder, der er på hjemmesiden.
Siden vil løbende blive udviklet og tilpasset
brugernes behov.
Skriv derfor med kommentarer, rettelser
og tilføjelser. E-mailadressen er som altid
smp@menighedsplejer.dk.
Christian Steffensen
Samvirkende Menighedsplejers nye website er produceret
af webbureauet KirkeWeb, som leverer webløsninger
til kirker og kirkelige organisationer.
Samvirkende
Menighedsplejer
Valby Tingsted 7, 2500 Valby. Tlf. 36 46 66 66
Fax. 36 13 06 20, www.menighedsplejer.dk
Giro nr. 700 - 1797, Netbank +73 85923277
Send sms til 1277. skriv ”kollekt SMP” og giv
dermed en gave på 50 kr. (+sms-takst).
Udbyder: FKOF c/o Kirkefondet Peter Bangsvej 1F, 2000 Frb. 33730033
Redaktion:
Generalsekretær Kirsten R. Laursen (ansv.)
Anne Dorte Schwarz-Nielsen (journalistisk
bearbejdning, lay-out)
Tryk:
BORDING A/S
ISSN - Nr.:
1396 – 88803