September [03] 2008 - Samvirkende Menighedsplejer

More documents

Recommendations

Info

Gemmesider Samvirkende Menighedsplejer, 36 46 66 66 www.menighedsplejer.dk af.. .. Det hænger grundlæggende sammen med at være en del af et fællesskab, hvor mennesker fortæller hinanden om deres vandring med Gud og prøver at leve et kristenliv og tilgiver hinanden… De første generationer af kristne skulle kristianisere både kultur, sprog og helligsteder. I dag står vi også over for en opgave med at kristianisere den nye åndelighed, denne søgen efter noget mere. Det er Guds rige, der er det endelige, ikke nirvana eller alle mulige andre ting… Der er nemlig kun én livgiver og én livsgave, og det er Ånden. Med stort, forstås. Anna Marie Aagaard i Kristeligt Dagblad pinsen 2008 ÅNDENS VIRKE MIDT IBLANDT OS Gud bliver ikke i os, fordi vi bliver i Gud, men vi bliver i Gud, fordi Gud bliver i os. Det betyder, at overalt hvor der handles i kærlighed, drejer det sig ikke alene om et møde mellem mennesker, men tillige om et møde med Guds kærlighed, der fuldbyrdes i det pågældende øjeblik, idet den ved at skabe handlinger, der svarer til Guds vilje, overvælder disse, gennemtrænger dem og drager dem med ind i en verden, der er underlagt Guds herredømme. Flemming Fleinert-Jensen LAD JER FORVANDLE Enhver diakonal handling står i en sammenhæng af tro og håb. Den er udtryk for den kærlighed, som har sin kilde i Gud. På den måde får den diakonale handling en transcendental og fornuftsoverskridende dimension som kun Gud kender konsekvenserne af. I den gamle klostertradition blev troen på, at det virkelig er sådan, udtrykt gennem formlen ”ora et labore” (bed og arbejd). Det er ikke to aktiviteter, som skal udøves adskilt fra hinanden. Tværtimod sker de i en vekselvirkning, således at bønnen bringer arbejdets hverdag frem for Guds ansigt, 10 mens arbejdet bringer bønnens erfaring af Gud ind i hverdagens virkelighed. Her mener jeg at se konturerne af en diakonal spiritualitet. Af en tro, som stræber efter at få et glimt af en dybere sammenhæng mellem tro og tjeneste, i tillid til, at Gud giver fremtid og håb. I økumenisk sprogbrug bliver begrebet ”transformation” stadig oftere brugt som udtryk for det, vi gerne vil skal ske, og som går meget dybere end erindringer af forskellig art om, hvad mennesker kan magte at realisere. For kristne knytter forventningen om forvandling sig til Skaberens aktive omsorg for alt, som har fået givet liv, til Frelseren, der ligesom hvedekornet blev lagt i jorden, således at død kunne vendes til liv, til Trøsteren, som venligt giver del i sin livgivende ånd til oprejsning, tro og tjeneste. Kjell Nordstokke, 2003 DEN LEVENDE KIRKE I dagligdagen kan diakonien let blive usynlig, på grund af opgaver, som ikke kan udsættes, af hverdagens travlhed og af krav fra andre sider. Jeg ser kirken som en levende organisme, som der er pustet livsånde i, og for at den skal kunne holde sig levende, må den både ånde ind og ånde ud. Jeg håber, at diakonien må have sin vigtige plads hos alle os sognemedhjælpere. Erna Nielsen, Ansgars Kirke, Aalborg Foto Anne Dorte Schwarz-Nielsen
Aflastningstjenesterne Inden for det seneste år er der foretaget samtaler og en opsamling af viden og erfaringer med og fra de aflastningstjenester, der har tilknytning til Samvirkende Menighedsplejer. Af udviklingskonsulent Jens Bilberg Fra rapporten om aflastningstjenesterne har vi her hentet nogle centrale erfaringer, som viser lidt om, hvad en aflastningstjeneste er. ARBEJDSOMRÅDER OG UDFORDRINGER De enkelte aflastningstjenester beslutter selv, under hvilke forhold og til hvilke sygdomme man ønsker at yde aflastningen. Mange tilbyder det for demente, alvorligt syge og døende i eget hjem. Desuden er der steder, hvor man har påtaget sig helt særlige opgaver. Det kan være aflastning hos kræftsyge børn, psykisk syge eller hos personer, der har pådraget sig en hjerneskade. Andre opgaver kan være demenscafé, oplevelsesklub, pårørendegruppe og aktiviteter på plejecentre. Som en koordinator udtaler det: Vi skal efterkomme behov i forhold til efterspørgslen. Blandt aflastningstjenesterne er der stor forskel på, hvor meget den enkelte er efterspurgt. Denne variation kan være svær at forklare. Der kan være tale om forskellige kommunale tilbud, eller der findes måske andre tilsvarende tilbud. Endelig skal opmærksomheden nok også rettes mod nogle forhold, som Samvirkende Menighedsplejer og de lokale menighedsplejer skal optimere. Det gælder bl.a. synliggørelsen af aflastningstjenesten, ikke mindst samarbejdet med de personer, der kan medvirke til at gøre opmærksom på ordningen. Det at åbne sit hjem for endnu en person kan for mange være forbundet med store overvejelser. En støtte i forbindelse med beslutningen kan være familie, venner, plejepersonalet og deres eventuelle kendskab til aflastningstjenesten. Et kendskab, som kan blive tilvejebragt såvel ved gode beskrivelser i pressen som ved informationsmøder. De enkelte aflastningstjenester oplever et varierende behov. Det kan stille store krav til de frivillige, fordi der ikke altid er brug for deres indsats. Det er tilsyneladende sådan, at jo større område eller jo flere opgaver man tager op, jo mere konstant bliver behovet for den frivillige indsats. DE FRIVILLIGE OG GLÆDEN VED AT UDFØRE ARBEJDET Hvem er så de frivillige? I forbindelse med oprettelsen af de første aflastningstjenester var man ret konsekvent med kravet til en faglig baggrund, ofte en sygeplejerske-uddannelse. Enkelte aflastningstjenester har fastholdt dette krav, medens hovedparten af aflastningstjenester nu gør brug af alle, der har et ønske og har baggrund for at kunne virke som frivillig i denne særlige tjeneste. HVORFOR BLIVE FRIVILLIG? Vi lever i en tid, hvor der fra alle sider efterspørges frivillige, og hvor mange også ønsker at opfylde egne behov. Nogle tror måske, at dette behov ikke bliver dækket gennem et arbejde som frivillig i en aflastningstjeneste. Men spørger man de frivillige, siger de, at det er et arbejde, hvor de oplever glæden ved, at man kommer, glæden ved at kunne gøre noget, gøre en forskel, gøre det frivilligt. At se et positivt kropssprog hos den syge, kunne lytte, kunne bruge de redskaber, man har lært, opleve den nære kontakt med familien, kunne kommunikere med familien på baggrund af sit lokalkendskab. Naturligvis oplever de frivillige også vanske- 11
Page 1 and 2: Samvirkende Menighedsplejer - et fo
Page 3 and 4: Ældreomsorg - en menighedsplejeopg
Page 5 and 6: Fotos fra Højdevang af Nina Baun l
Page 7 and 8: ET PUSTERUM Der har ellers været p
Page 9: Spiritualitet, menighed og diakoni
Page 13 and 14: Blæksprutterne i Slagelse - en and
Page 15 and 16: Da der skal tages et billede, invit
Page 17 and 18: Samvirkende Menighedsplejer inviter
Page 19 and 20: Introduktionskursus for besøgsvenn

September [03] 2008 - Samvirkende Menighedsplejer

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?