September [03] 2008 - Samvirkende Menighedsplejer

More documents

Recommendations

Info

Et godt sted at være Generalsekretær Kirsten R. Laursen, som også er medlem af bestyrelsen, interviewer beboere, personale og ledelse på plejecentret Øselsgården, Amager Jeg har meldt min ankomst en formiddag i juni, og hele fem personer har sagt ja til at fortælle lidt om hverdagen på Øselsgården. HYGGELIGT AT VÆRE HER Forstander Birgitte Jensen tager imod mig. Hun har forinden været rundt for at aftale med nogle på etagerne, at jeg må komme på besøg. Birgitte siger: Jeg oplever, at der er en hyggelig stemning her på Øselsgården. Det hele fungerer fint nok i det daglige. Selvfølgelig er der ting, der tager mange kræfter som styring af økonomien, personalets sygefravær, tilsynsrapporter og andre store sager, der presser sig på. Der er meget at se til, men vi klarer tingene hen ad vejen. Hvis nogle pårørende er utilfredse med et eller andet, så tager vi altid en snak med dem om det. Jeg har heldigvis nogle gode kolleger, jeg har en god bestyrelse at holde mig til og en formand, jeg kan tale med om det, der brænder på. HER ER MIT HJEM Så forlader vi Birgittes kontor og lige uden for døren møder vi Jan Kønig, der bor i én af de beskyttede boliger på Øselsgården. Jan sidder på bænken her inden døre tæt ved hovedindgangen, for han vil gerne hilse på og have sig en lille snak med dem, der passerer forbi. Birgitte spørger impulsivt Jan, om jeg også må tale lidt med ham. Ebba Jensen Det må jeg gerne. Jan fortæller: Jeg er ungkarl og befinder mig godt med at være alene. Jeg kan sagtens få mit kontaktbehov dækket, bl.a. ved at sidde her på bænken ind imellem. Jeg synes, at Øselsgården, hvor jeg har været en del år, er et trygt sted at bo. Ja, faktisk opfatter jeg det som mit hjem. Jeg har en god kontaktperson, Grethe, der sørger for at ordne det, jeg mangler, og i det hele taget er der mange søde piger her til at tage sig godt af mig. Min søster og svoger kommer også engang imellem, og så deltager vi sammen i Venne-Pårøren- 14 deforeningens møder. Der har vi haft mange gode timer. Mit helbred kunne godt være bedre, og det går lidt op og ned, men jeg er optimist. Ganske vist er jeg ikke troende, men jeg kan alligevel finde ro ved at deltage i gudstjenesterne, og jeg anerkender, at det betyder meget for mange. VI BEBOERE BLIVER HØRT Så kommer jeg op på 3. sal, hvor jeg møder to af plejehjemsbeboerne. Det er Ina Thea Poulson, der har boet på Øselsgården i knap 2 år, og Ebba Jensen, der har været beboer i godt 1 år. Ebba, der også sidder i Bruger-Pårørenderådet, roser maden på Øselsgården og siger: Forplejningen her er perfekt. Da vi i Bruger-Pårørenderådet sagde, at kødet ikke altid var let at tygge, blev der gjort noget ved det. Sådan er det på alle måder, vi har ikke noget at klage over. Ina nikker og siger: Ja, det er så dejligt, at man altid gerne må sige sin mening, og at der bliver lyttet og gjort noget, hvis vi spørger. Jeg opfatter alle her på 3. sal som søde og venlige, og min datter, som tit kommer på besøg, siger også, at det er godt og trygt for både hende og mig, at jeg er i så gode hænder. Der er også mange spændende aktiviteter her på Øselsgården. Begge de to kvinder er enige om, at det er rigtig godt, at der på 3. sal er en gruppe pårørende, der kommer og arrangerer hygge (sang og spil) for beboerne, og at de hjælper personalet med at pynte fint op til jul. De er også glade for, at der på gangene står nogle pæne møbler, som tidligere beboere har efterladt sig. Disse møbler er med til også at gøre gangene hyggelige, så at det er rart at sidde derude sammen med de andre beboere og få sig en snak. EDB’EN SKAL TJENE BEBOERNE Til sidst fører Birgitte mig hen for at tale med to fra personalet på 1. sal. Det er Annette Christiansen, der er gruppekoordinator, og Elsebeth Elmgren, der er sygehjælper. Jeg
Da der skal tages et billede, inviterer Annette og Elsebeth Birgitte til at sidde midt imellem sig, og man fornemmer her den samme gode og hjertelige stemning, som der også var, da jeg besøgte beboerne. Fotos: Kirsten R. Laursen spørger dem alle tre, hvad de mener om de dokumentationskrav, kommunen stiller, og vi taler især om Kommunens Omsorgs System (KOS), hvor der skal rapporteres elektronisk om hver enkelt beboer. Annette fortæller: Vi er her i huset alle enige om, at den elektroniske system ikke må blive et mål i sig selv, men skal anvendes så godt muligt i omsorgen for beboerne. Vi arbejder på at blive rigtig gode til at anvende det. Vi har fokusområder for de enkelte beboere, altså forhold vedr. beboeren, vi skal være særligt opmærksomme på, og her skal vi rapportere elektronisk, hvorledes beboerens tilstand er. Det kan være helbredet, det kan være appetitten, det kan være humøret eller noget andet. Disse fokusområder lagde vi selvfølgelig også mærke til før, men nu er det blevet mere formaliseret, fordi vi skal skrive det ind via EDB kronologisk. Det var tungt, da vi skulle lære det, at kommunen ikke ville sætte ekstra timer af til det, men nu synes vi, at det fungerer helt godt i det daglige. Elsebeth er enig med Annette og tilføjer: Det er fint nok på denne måde at have sin opmærksomhed på det, der er særligt vigtigt for den enkelte beboer, og skrive det ned, men skriverierne må aldrig blive et mål i sig selv, kun et nyttigt redskab i plejen. Annette er opmærksom på det kristne værdigrundlag bag Øselsgården og spørger, om det mon kunne være muligt, at præsterne fra Sundby og Nathanaels Sogne kunne komme lidt mere på besøg på afdelingerne, når de kommer og holder gudstjeneste, og Birgitte mener, at det må være et emne, der kan tages op på næste bestyrelsesmøde. Jeg siger lidt senere farvel og tak for i dag - glad til mode over, at min oplevelse af Øselsgården som et godt sted at være til fulde er blevet bekræftet. Et sted, hvor den kristne medmenneskelighed er i højsædet, og hvor beboerne oplever tryghed og glæde. Der er mange udfordringer for personalet på plejecentre nu om dage, og beboerne kan have meget at slås med, men plejecentre kan stadig være et godt sted at bo og arbejde. Kirsten R. Laursen Plejecentret Øselsgården på Amager stod færdigbygget i 1970 som en selvejende institution, bygget bl.a. for midler indsamlet i Sundby og Nathanaels Sogne. Menighedsplejetraditionen er stærk i disse sogne, idet Nathanael var blandt de 19 første medlemssogne ved stiftelsen af Samvirkende Menighedsplejer i 1902, og Sundby kom med i 1904. Bestyrelsen for centret udgøres af personer fra disse to sogne samt fra Samvirkende Menighedsplejer. Øselsgården har 72 plejehjemsbeboere og 16 beboere i beskyttede boliger. Husets cafeteria Økoféen er meget benyttet af spisegæster fra lokalområdet. Der er ansat ca. 100 personer på Øselsgården, og daglig leder er forstander Birgitte Jensen. 15 Jan Kønig og Ina Thea Poulson
Page 1 and 2: Samvirkende Menighedsplejer - et fo
Page 3 and 4: Ældreomsorg - en menighedsplejeopg
Page 5 and 6: Fotos fra Højdevang af Nina Baun l
Page 7 and 8: ET PUSTERUM Der har ellers været p
Page 9 and 10: Spiritualitet, menighed og diakoni
Page 11 and 12: Aflastningstjenesterne Inden for de
Page 13: Blæksprutterne i Slagelse - en and
Page 17 and 18: Samvirkende Menighedsplejer inviter
Page 19 and 20: Introduktionskursus for besøgsvenn

September [03] 2008 - Samvirkende Menighedsplejer

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?