September [03] 2008 - Samvirkende Menighedsplejer

Aflastningstjenesterne
Inden for det seneste år er der foretaget samtaler og
en opsamling af viden og erfaringer med og fra de
aflastningstjenester, der har tilknytning til Samvirkende
Menighedsplejer.
Af udviklingskonsulent Jens Bilberg
Fra rapporten om aflastningstjenesterne
har vi her hentet nogle centrale erfaringer,
som viser lidt om, hvad en aflastningstjeneste
er.
ARBEJDSOMRÅDER OG
UDFORDRINGER
De enkelte aflastningstjenester beslutter
selv, under hvilke forhold og til hvilke sygdomme
man ønsker at yde aflastningen.
Mange tilbyder det for demente, alvorligt
syge og døende i eget hjem.
Desuden er der steder, hvor man har påtaget
sig helt særlige opgaver. Det kan være
aflastning hos kræftsyge børn, psykisk syge
eller hos personer, der har pådraget sig en
hjerneskade. Andre opgaver kan være demenscafé,
oplevelsesklub, pårørendegruppe
og aktiviteter på plejecentre. Som en koordinator
udtaler det: Vi skal efterkomme
behov i forhold til efterspørgslen.
Blandt aflastningstjenesterne er der stor
forskel på, hvor meget den enkelte er efterspurgt.
Denne variation kan være svær at
forklare. Der kan være tale om forskellige
kommunale tilbud, eller der findes måske
andre tilsvarende tilbud. Endelig skal opmærksomheden
nok også rettes mod nogle
forhold, som Samvirkende Menighedsplejer
og de lokale menighedsplejer skal optimere.
Det gælder bl.a. synliggørelsen af aflastningstjenesten,
ikke mindst samarbejdet
med de personer, der kan medvirke til at
gøre opmærksom på ordningen.
Det at åbne sit hjem for endnu en person
kan for mange være forbundet med store
overvejelser. En støtte i forbindelse med
beslutningen kan være familie, venner, plejepersonalet
og deres eventuelle kendskab til
aflastningstjenesten. Et kendskab, som kan
blive tilvejebragt såvel ved gode beskrivelser
i pressen som ved informationsmøder.
De enkelte aflastningstjenester oplever et
varierende behov. Det kan stille store krav
til de frivillige, fordi der ikke altid er brug for
deres indsats. Det er tilsyneladende sådan,
at jo større område eller jo flere opgaver
man tager op, jo mere konstant bliver behovet
for den frivillige indsats.
DE FRIVILLIGE OG GLÆDEN VED AT
UDFØRE ARBEJDET
Hvem er så de frivillige? I forbindelse med
oprettelsen af de første aflastningstjenester
var man ret konsekvent med kravet til en
faglig baggrund, ofte en sygeplejerske-uddannelse.
Enkelte aflastningstjenester har
fastholdt dette krav, medens hovedparten af
aflastningstjenester nu gør brug af alle, der
har et ønske og har baggrund for at kunne
virke som frivillig i denne særlige tjeneste.
HVORFOR BLIVE FRIVILLIG?
Vi lever i en tid, hvor der fra alle sider efterspørges
frivillige, og hvor mange også ønsker
at opfylde egne behov. Nogle tror måske, at
dette behov ikke bliver dækket gennem et
arbejde som frivillig i en aflastningstjeneste.
Men spørger man de frivillige, siger de, at
det er et arbejde, hvor de oplever glæden
ved, at man kommer, glæden ved at kunne
gøre noget, gøre en forskel, gøre det frivilligt.
At se et positivt kropssprog hos den
syge, kunne lytte, kunne bruge de redskaber,
man har lært, opleve den nære kontakt med
familien, kunne kommunikere med familien
på baggrund af sit lokalkendskab.
Naturligvis oplever de frivillige også vanske-
11