September [03] 2008 - Samvirkende Menighedsplejer

ET PUSTERUM
Der har ellers været problemer nok i deres
liv med dødsfald, skilsmisse, psykiske nedture
og arbejdsløshed. Det er svært i det
daglige, men denne ferie giver et pusterum.
Det er fantastisk at se, som børnene er
blevet rystet sammen, og hvordan de tager
vare på hinanden. De render ud og ind, tager
hinanden med til stranden, bader og hopper
rundt på de gamle bunkers. Selv har jeg altid
syntes, at det var en skændsel at se de gamle
bunkers på den jyske vestkyst, men denne
dag i solskin med en stor flok glade legende
børn, så de pludselig anderledes ud ....
MASSER AF AKTIVITETER
Jeg har i de sidste dage besøgt ni jyske sogne
fra Holstebro, Silkeborg, Viborg, Randers
og Hjørring og et enkelt sogn fra Nørrebro,
som har ferieret i Rødhus Klit og Vigsø.
Alle steder var der højt humør og masser
af glæde. Både børn og forældre nød samværet
med hinanden og de frivillige, som
gik op i opgaven med liv og sjæl. Spontant
bagte man kager til hinanden og samledes til
hygge eller grillaften. Det skete også, at en af
deltagerne gik fra dør til dør og inviterede til
fodboldkamp eller en tur til stranden.
Næsten alle sogne havde arrangeret ture til
Fårup Sommerland, som bød på masser af
aktiviteter. På feriestedet kunne man leje
cykler og tage på ture i omegnen, eller man
kunne melde sig til forskellige aktiviteter,
hvor man kunne male sin egen T-shirt eller
sætte drager op. Ved et af besøgene oplevede
jeg et hold i bolcheværkstedet, som
fremstillede lækre hjemmelavede bolcher,
som de med glæde delte ud af til dem, der
ikke var med, fordi de ikke kunne løsrive
sig fra dyrene: marsvin, kaniner og geder,
som villigt lod sig klappe.
ET SOGNEPROJEKT
Nogle sognes deltagere havde mest brug
for bare at være, slappe af eller snakke.
Andre foretog sig noget næsten hele tiden,
og sådan må det være, når sognene selv
bestemmer. Samvirkende Menighedsplejer
skaber rammerne, men sognene selv fylder
indholdet i. Projektet giver i høj grad mening.
Skønt er det at se, hvordan alle bygger
netværk også på tværs af sognene. De frivillige
har gjort et fantastisk godt arbejde, som
der er stor grund til at sige dem hjertelig
tak for. Ligeledes skylder Feriehjælpen stor
tak til kontaktpersonerne i sognene. Uden
deres og de frivillige rejselederes indsats
var der ikke noget, der hed Folkekirkens
Feriehjælp.
ENDELIG PÅ FERIE
Det er en sjælden stor glæde at besøge sognene
og ”deres” familier på de seks feriecentre,
Folkekirkens Feriehjælp er indlogeret
på i år. En mor fortalte mig (Finn), at hun i
de ni år, hun har været alene med sine tre
børn, aldrig har været på ferie med dem.
Ikke nok med, at familierne kommer på ferie,
en omstændighed de i sig selv oplever
enestående. Men at være vidne til det fællesskab,
der opstår på ferieopholdene, trodser
næsten enhver beskrivelse. Den ene efter
den anden fortæller, hvor få mennesker de
omgås i det daglige, og hvor livsbekræftende
det er at være sammen med andre, der har
det på samme måde. Snakken går, de laver
mad sammen, tager på ture sammen, skiftes
til at lege med børnene og tager selvfølgelig
de nødvendige skænderier med. Et liv uden
at have nogen at skændes med er næsten
for ensomt.
TAK TIL PETER MYGIND
På feriecentret i Marielyst har henholdsvis
seks og syv sogne fra Østdanmark været
7