Marts 2011 - Ballerup Kommune

kan cyklisterne i ballerup
gøre det igen?
>> side 2
Klimanetværksmøde
>> side 10
Anmeld din
jordflytning
>> side 12
undlad at lade bilen holde
i tomgang
>> side 3
NR. 1 - maRts ‘11 I 9. åRg. I miljø og tekNik
til ViRksomHeDeR i balleRup kommuNe

2
3
Kan cyklisterne i
Ballerup gøre det igen?
Sidste år slog cyklisterne i Ballerup endnu en gang rekorderne i Danmarks største kampagne
Vi Cykler Til Arbejde.
af Rasmus lindharth,
kommunikation
Cykling er sundt, det er godt
for miljøet, og så kan det, at
sætte sig op på cyklen være
en god måde at tømme hovedet
og nyde naturen efter en
travl arbejdsdag. For nogle
er det en kamp at komme i
gang med at cykle i maj, for
andre er det en selvfølge
at cykle hele året rundt, og
måske konkurrere med kollegerne
om at cykle mest.
Fælles for alle deltagere i
Vi Cykler Til Arbejde - kampagnen
er, at de har været
med til at slå rekorder og
gøre klimaet en tjeneste.
Nu nærmer foråret sig igen,
og fra den 14. februar var
tilmeldingen åben til årets
kampagne.
København, Århus, Odense
og... Ballerup
I Ballerup Kommune slog
ansatte i virksomheder og
myndigheder sidste år igen
deltagerrekorden, da 3.556 i
maj var med i årets Vi Cykler
Til Arbejde (VCTA).
De mange deltagere hjalp
også hinanden med at slå
en anden rekord, nemlig det
samlede kilometertal, der
kom op på 527.802. Med over
en halv million kørte kilometer
landede Ballerup igen
i 2010 på en flot 4. plads på
landsplan lige efter København,
Århus og Odense.
Samtidig er deltagerne på
Ballerups arbejdspladser
blandt de sejeste til at køre
langt. I gennemsnit kørte
hver deltager i Ballerup
148 kilometer i løbet af maj.
Det tal blev kun overgået af
Gladsaxe (156 km), Lyngby-
Taarbæk (156 km) og Hvidovre,
hvor hver deltager i
gennemsnit kørte 165 km.
De bedste ben sidder på Leo
De hold, der kører længst,
ligger dog langt over det
gennemsnit. I Ballerup sidder
de sejeste ben på 8 medarbejdere
på holdet ”Leo’s
landevejsryttere” fra LEO
Pharma, der i gennemsnit
kørte 484 kilometer per deltager.
Andenpladsen gik også til
Leo, hvor holdet ”P-dal
Yderne” i gennemsnit ydede
464 km i løbet af maj måned.
De 15 stærke sæt ben på Pdal-holdet
kan dog prale af
at være det hold i hele Ballerup
Kommune, der kørte
flest kilometer (6.965km).
3. pladsen gik til holdet MSAD
fra Logica med 361 km i gennemsnit,
4. Pladsen til holdet
”Sturis Tours” fra Novo Nordisk,
Insulin Pharmacology
437 (351 km) og 5. pladsen:
KMD A/S Hold1 (347km).
LEO Pharma var også den
virksomhed i Ballerup, der
samlet kørte flest VCTA-kilometer
i maj. Med 88.307
km slog LEO Pharma Ballerup
Kommune (80.095 km)
og Novo Nordisk (60.339 km).
Læs mere på www.vcta.dk
og www.ballerup.dk/cykelby.
Fakta om Vi Cykler Til Arbejde
Vi Cykler Til Arbejde er Danmarks største motionskampagne
med over 100.000 deltagere fra flere end 6.000
arbejdspladser i hele landet.
Tilmelding foregår på www.vcta.dk fra den 14. februar.
Der er tilmeldingsfrist den 20. april. Alle tilmeldte hold
får tilsendt et magasin til alle deltagere samt et køreskema
til opslagstavlen.
Hvert hold består af 4-16 deltagere.
Deltagergebyret er 40 kr. pr. deltager.
Vi Cykler Til Arbejde kører i 2011 fra 2. maj til 31. maj.
Vi Cykler Til Arbejde arrangeres af Dansk Cyklist Forbund
og Dansk Firmaidrætsforbund.

Undlad at lade bilen holde
i tomgang
Din bil forurener mere i tomgang end ved kørsel. Hvorfor Ballerup Kommune af hensyn til bl.a. miljø, klima
og energiforbrug har udarbejdet et Tomgangsregulativ.
af kasper ullum
Af Tomgangsregulativet fremgår
bl.a., at det ikke er tilladt
at lade et køretøj holde i
tomgang i mere end 1 minut.
Derved kan bilisterne i Ballerup
Kommune medvirke til
at mindske luftforureningen
og støjbelastningen til gavn
for miljø, klima og energiforbrug.
Hvorfor højst 1 minuts
tomgang?
Du forurener mere med bilen
i tomgang end i fart. Det
skyldes, at en motor er bygget
til at forbrænde optimalt
under kørsel. Når bilen holder
i tomgang, kan motoren
ikke udnytte brændstoffet
på samme måde, og der
bliver ledt giftige gasser og
flere partikler ud i luften via
udstødningen.
Tomgang koster en liter
brændstof i timen
Det koster masser af brændstof
og dermed penge at lade
motoren være tændt, når bilen,
bussen eller lastbilen
holder stille. Undersøgelser
viser, at en moderne bil, der
holder stille, bruger mellem
en halv og en hel liter benzin
i timen. Det svarer til at køre
mellem 9-15 kilometer. En
taxa, der har motoren i ulovlig
tomgang en time pr. døgn,
koster nemt 3.000 - 4.000 kr.
ekstra om året i brændstof.
Sluk din bil:
- når du læsser varer eller
passagerer af eller på
- når du holder ind til siden
for at ringe, tjekke kort
eller lignende
- når du som taxachauffør
venter foran gadedøre,
ved taxaholdeplads,
på stationen mv.
- når du holder pause
- når du venter på en ledig
parkeringsplads
Følg rådene her og bryd en
gammel vane med at lade
motoren gå. Der er meget
at vinde for alle parter. Der
bliver renere luft til mennesker
og dyr, støjpåvirkningen
reduceres, og der er
sund økonomi i det for både
transportbranchen og privatbilister.
Reglen
Reglen gælder alle motordrevne
køretøjer - personbiler,
taxaer, busser, varevogne,
lastvogne, motorcyklister
– på alle offentlige områder,
og hver gang man standser.
Det gælder også busser, som
holder pause på ruten eller
holder ved endestationen.
Undtagelsen
Eneste undtagelser er ved
trafikkøer, eller hvis man
holder for rødt lys. Køretøjer,
der til helt specielle formål
har brug for motorkraften,
mens de holder stille - renovationsbiler,udrykningskøretøjer
og enkelte andre
arbejdskøretøjer - er også
undtaget tomgangsregulativet.
Hjælp miljø, klima og
reducer energiforbruget!
Du risikerer at få en bøde
på 500 kr., hvis du ignorerer
forbuddet mod at lade
motoren gå i tomgang i
mere end et minut. Anmeldelse
af overtrædelse
af Tomgangsregulativet
skal ske til Politiet.

4
5

Miljøstyrelsens
udlægning af
lovgivningen om
PCB affald
Miljøstyrelsen er kommet med en vejledende
udtalelse om håndtering af PCB-holdigt byggeog
anlægsaffald, da der - som Miljøstyrelsen
udtrykker det - har været behov for en præcisering af,
hvordan håndtering af sådant affald bør ske.
Af Ole Lützen
Der har gennem flere år rådet
stor usikkerhed om behandlingen
af PCB-holdigt
bygningsaffald i Danmark.
Kommuner og affaldsselskaber
har haft forskellige
måder at gribe problemet an
på. Mange har slet ikke grebet
det an, og Miljøstyrelsen
har – i modsætning til myndighederne
i Norge og Sverige
- gennem flere år været
yderst tilbageholdende med
at melde ud, hvordan problemerne
konkret skulle løses.
Der er derfor igennem lang
tid blevet bortskaffet PCBholdigt
affald i uoverensstemmelse
med gældende regler.
Miljøstyrelsens vejledende
udtalelse bringer ikke fuldstændig
klarhed over, hvordan
PCB-holdigt affald skal
håndteres og bortskaffes.
Men den indeholder et antal
anbefalinger af, hvordan
Miljøstyrelsen mener, håndteringen
af PCB-holdigt bygningsaffald
bør foregå.
Miljøstyrelsen redegør for
visse modsætninger mellem
de regelsæt, der regulerer
håndteringen herunder
bortskaffelsen af PCB-hol-
digt bygge- og anlægsaffald.
På baggrund af disse modsætninger
og på baggrund
af blandt andet en række
spørgsmål til Europakommissionen,
har Miljøstyrelsen
formuleret sine anbefalinger.
Anbefalingerne er
i nogle tilfælde væsentligt
mindre strikse end EU-lovgivningen
foreskriver, og det
må forventes, at Miljøstyrelsen
søger at få afklaret,
hvordan lovgivningen helt
præcist skal tolkes.
De gældende regler i Danmark
er først og fremmest
den såkaldte POP-forordning
- Nr. 850/2004 af 29. april
2004 om persistente organiske
miljøgifte og om ændring
af direktiv 79/117/EØF, og deponeringsbekendtgørelsen
-
Bekendtgørelse nr. 650 af 29.
juni 2001 om deponeringsanlæg.
Miljøstyrelsens vejledende
udtalelse om håndtering af
bygge- og anlægsaffald kan
findes på:
http://w w w.mst.dk/Common/soeg.htm?SearchTerm
=Vejledende+udtalelse+fra
+Milj%C3%B8styrelsen+Jor
d+og+Affald,+nr.+1/2011
PCB i bygningsmaterialer
PCB er en syntetisk fremstillet organisk forbindelse,
der ikke forekommer naturligt. PCB er en forkortelse
for det engelske polychlorinated biphenyls. På dansk:
polyklorerede bifenyler.
PCB er fra omkring 1960’erne til slutningen af 1970’erne
blevet anvendt til en lang række tekniske formål. PCB er
imidlertid også blevet anvendt i en række byggematerialer,
herunder som bestanddel af fugemasse til at tætne
mellem betonelementer og til at tætne åbninger mellem
karme og murværk. PCB er blevet anvendt til dette
formål, fordi stoffet giver fugemassen større elasticitet
og lang levetid. PCB er også blevet anvendt i den lim og
tætningsmasse, der er blevet brugt i termoruder.
Termoruder med PCB i limen/tætningsmassen skal specialbehandles,
og må ikke deponeres. Ved udskiftning af
fuger, skal de udtagne fuger bortskaffes som farligt affald
og destrueres ved forbrænding. PCB i fugemasse og
lim kan trænge ind i de omgivende materialer. Således
vil den beton eller det murværk, der sidder op til fugemasse,
ofte være blevet forurenet med PCB.
PCBs giftighed og miljøskadelighed betyder, at en række
miljømæssige og arbejdsmiljømæssige foranstaltninger
skal træffes ved nedrivning og renovering af PCB-holdige
bygninger, så der ikke sker spredning af stoffet, eller
bygningsarbejdere og andre udsættes for stoffet.
PCB er til en vis grad flygtigt, og PCB i fuger særligt på
indersiden af murene, kan trænge ind i bygningen på
dampform, og udsætte de personer, der befinder sig i
bygningerne, for sundhedsskade.

6
7
Key2Green
Key2Green har udviklet en række værktøjer til foreningens
medlemmer og andre interesserede. Enkelte værktøjer er
begrænset til brug for medlemmer, men langt de fleste
kan bruges af alle interesserede.
Værktøjerne kan gøre det lettere at få overblik over virksomhedens
miljøbelastning, så det bliver nemmere kan
komme i gang med miljøarbejdet.
De udviklede værktøjer er: Miljøredegørelse, Miljønøgletal,
Beregningsværktøj CO 2, Klimatjek, Klimakassen,
KEMIguiden, Miljøtilsyn og –godkendelse samt Fakta om
miljø.
Læs mere om de enkelte værktøjer på:
www.key2green.dk
CSR kompasset
CSR Kompasset er et gratis online værktøj, der kan hjælpe
virksomheder i gang med ansvarlig leverandørstyring.
Værktøjet er målrettet små og mellemstore virksomheder
inden for produktion, handel og service. Virksomheder får
hjælp til at håndtere sociale og miljømæssige udfordringer
i leverandørkæden og til at efterleve forventninger fra regeringen,
erhvervs- og interesseorganisationer. Værktøjet
blev oprindeligt udviklet i 2005, og i efteråret 2010 har det
gennemgået en omfattende revision. Værktøjet indeholder
gode råd, cases, skabeloner, nyttige links m.v.
Se mere på: www.csrkompasset.dk
Carbon 20
Projektet Carbon 20 er netop skudt i gang. Målet er,
at 100 virksomheder skal reducere deres CO2 udslip
med 20 % inden 2013. Bag projektet står kommunerne
i Green Cities, samt Kommunernes Landsforening,
DTU og Aalborg Universitet.
Signe Munch-Pedersen,
kommunikationskonsulent i Gate 21
Carbon 20 er et projekt, hvor
partnerne skal arbejde med
partnerskabsmodeller, klimatilpasning
og CO2 reduktion
på lokalt niveau. Således skal
Green Cities kommunerne i
projektet samarbejde med
100 virksomheder, som hver
især skal reducere deres
CO2 udledning med 20 %.
Projektet giver virksomheder
i de involverede kommuner
adgang til værktøjer,
viden eller inspiration til at
komme i gang med energibesparelser.
Samtidig kommer
virksomhederne til at dele
viden og erfaringer med andre
virksomheder i et lokalt
klimanetværk.
Energigennemgang, viden
og værktøjer
Carbon 20-projektet tilbyder
en bred vifte af tilbud, der
kan understøtte en virksomheds
klimaarbejde, blandt
andet en energigennemgang,
gratis værktøjer og hjælp til
at opgøre en virksomheds
såkaldte ’carbon footprint’.
”En energigennemgang giver
et rigtig godt overblik
over energiforbruget og over
muligheden for at spare på
el og varme. Energigennemgangen
viser oftest, at
en virksomhed kan spare
10-20 procent energi ved at
gennemføre simple ændringer,
så hvorfor takke nej til
et besøg,” fortæller Kasper
Ullum fra Teknik- og Miljøafdelingen
i Ballerup Kommune,
der er en af de deltagende
kommuner.
Carbon 20-virksomheder i
Ballerup Kommune vil foruden
energigennemgange
blive inviteret med i Ballerup
Kommunes KlimaNetværk,
hvor de kan dele erfaringer
med andre virksomheder om
energibesparelser og organisering
af klimaarbejdet. 40
virksomheder er i dag med i
KlimaNetværket, hvor de får
information og inspiration til
klimavenlige tiltag både gennem
oplæggene og ved at
lytte til hinanden.
Carbon 20 projektet blev skudt i gang den 1. januar 2011
og løber over 3 år. Projektet er støttet af EU Life+
programmet. Erfaringerne fra projektet vil blive givet
videre til kommuner og erhvervsorganisationer i de
øvrige EU lande.
Green Cities-kommunerne: Albertslund, Ballerup,
Allerød, København, Herning, Kolding er initiativtagere
til projektet, hvori Næstved Kommune også deltager. Du
kan læse mere om Green Cities-projektet på
www.greencities.dk

Forskere fra både Danmarks Tekniske Universitet og
Aalborg Universitet København glæder sig til fortælle
virksomheder om medarbejderdreven innovation og om
metoder til at opgøre en virksomheds carbon foot print.
Foto: Signe Munch-Pedersen
De bedste klimavalg
Dansk BiblioteksCenter med
160 ansatte har netop tilmeldt
sig Carbon 20. Virksomheden
ønsker blandt
andet hjælp til at organisere
klimaarbejdet og til at opgøre
virksomhedens samlede klimabelastning.
”Klimaspørgsmålet optager
os meget, men vi mangler
viden og værktøjer, der kan
hjælpe os med at tage de
bedste klimavalg. For eksempel
mangler vi viden om,
hvor meget fjernvarme og
grøn el baseret på vandkraft
egentligt belaster klimaet.
Og om det tæller i regnskabet,
at vi har mange træer på
vores grund. Hvordan vi skal
opgøre det, og hvordan vi kan
sammenligne os med andre
virksomheder – det vil vi bru-
ge Carbon 20 til at finde ud
af,” fortæller miljømedarbejder
Sune Nielsen fra Dansk
BiblioteksCenter.
Medarbejderinnovation
Carbon 20-projektet tilbyder
også nye værktøjer og kompetencer
til virksomheder,
der ønsker at involvere deres
medarbejdere i klimainnovation.
I samarbejde med
medarbejdere fra Danmarks
Tekniske Universitet og Aalborg
Universitet vil Carbon
20 inspirere virksomheder
til at engagere deres medarbejdere
i udviklingen af alt
lige fra mere klimavenlige
processer, produkter og services
til en mere klimavenlig
adfærd når kantinen laver
mad, og når medarbejderne
transporterer sig til og fra
arbejde.
Rekreativt brug af regnvand
I og med at der med klimaændringerne forventes stigende
vandmængder, som skal håndteres i byen på nye og innovative
metoder, kunne brug af regnvand til rekreative formål
være en af løsningerne.
Der findes talrige eksempler på byer, hvor regnvand anvendes
som et forskønnende element samtidig med, at det
også anvendes til leg.
En undersøgelse fra Naturstyrelsen viser, at regnvand fra
byens tage indeholder så små mængder af skadelige stoffer,
at der ud fra en sundhedsmæssig vurdering ikke vil
være problemer ved at bruge vandet til soppebassiner og
springvand. Undtagelsen er vand fra steder, hvor tagene
er blybelagte, eller hvor der opholder sig særligt mange
fugle.
Formålet med projektet har været at analysere og udvikle
metoder til at vurdere sygdomsrisici, når afstrømmet
regnvand anvendes rekreativt i byområder. Undersøgelsen
gennemgår danske og internationale erfaringer med
at bruge regnvand rekreativt i byen.
Rapporten: Sundhedsaspekter ved regnbaseret rekreativt vand i
større byer. Naturstyrelsen, 2011.
Svømmehaller får egen vejledning
Svømmehaller er typisk de kommunale bygninger, som
bruger mest energi. Eksempelvis har halvdelen af de danske
svømmehaller med et 25 gange 15 meter-bassin et årligt
energiforbrug på 700.000 kroner.
Der kan ofte spares meget på energiudgifterne bl.a. ved at
standse unødvendigt energiforbrug uden for åbningstiden.
Mange svømmehaller bruger op til en tredjedel af energien,
når bygningen står tom mellem kl. 22 og 07.
Det er især ventilation i svømmehallerne og opvarmning
og cirkulation af vand, der sluger meget energi. Center for
energibesparelser står bag den nye vejledning.
Se vejledningen: ”Energieffektiv drift af svømmehaller” på
www.goenergi.dk/publikationer/vejledninger
Ny litteratur

8
9
Et eksempel på
PCB-sanering i
bygninger
De 37 år gamle vinduer på Solrød Rådhus var efterhånden
blevet så utætte, at det regnede ind, når
vinden kom fra vest. Nu skulle det være – vinduerne
skulle skiftes – men der var jo lige det med PCB’en.
Af Anne-Mette Jansen,
Solrød Kommune
I efteråret 2010 blev alle vinduer
på Solrød Rådhus udskiftet.
I starten tænkte kommunen
ikke på PCB, men
entreprenøren, Helmer Christiansen
A/S, gjorde kommunen
opmærksom på, at
der kunne være farlige stoffer
i byggematerialerne, og at
det var bygherrens ansvar.
Helt konkret kunne der være
PCB i fugen mellem betonelementer
og karmen. En
analyse blev straks bestilt
Pr. 1. december 2010 skulle
stoffer klassificeres, mærkes
og emballeres efter de
nye CLP-regler. Stoffer skal
imidlertid i en overgangsperiode
frem til 2015 sideløbende
klassificeres efter de
hidtidige regler, for at muliggøre
klassificering af kemiske
produkter.
hos Teknologisk Institut og
det viste sig, at der var mellem
3,0 og 9,0 mg PCB/kg i
de udvalgte prøver.
Der var to typer vinduer på
rådhuset, dem der kunne
åbnes, og dem der var faste.
De gående rammer - Dem
der kunne åbnes - indeholdt
ikke PCB og kunne derfor
afleveres som almindeligt
brændbart byggeaffald. Tilbage
var karme og fuger, der
som PCB-holdigt affald blev
anmeldt til team miljø.
Team miljø anviste affaldet
Bekendtgørelsen indeholder
desuden bidrag til Regeringens
terrorhandlingsplan i
form af krav, der skal modvirke,
at giftige stoffer og
produkter anvendes til terrorformål.
Det indebærer krav til opbevaring
og tyverianmeldelse
til behandling på Kommunekemi,
selvom PCB-indholdet
i karmene var under 10 mg/
kg, og det dermed ikke var at
betragte som farligt affald.
Det var i teorien muligt at
aflevere PCB-affaldet på en
deponeringsplads, men da
deponeringspladserne ikke
ville modtage PCB-holdigt
affald, endte det på Kommunekemi.
I alt blev der afleveret 16,56
ton byggematerialer. Heraf
blev 8,96 ton afleveret til
Kommunekemi, hvilket løb
op i en sum af 40.128,00 kr.
Ny klassificeringsbekendtgørelse er trådt i kraft
eksklusive moms. Af den
samlede mængde byggemateriale,
der blev kørt til Kommunekemi,
er det et skøn, at
omkring 2 % af byggematerialerne
indeholdt PCB.
Ved isætningen af de nye vinduer
er der brugt fugemasse
uden PCB – anvendelsen af
PCB blev forbudt i midten af
1970’erne - men formentlig
sidder der stadig PCB tilbage
i betonen, da PCB indholdet i
den gamle fugemasse kan
være trængt ind. Men der
kan den komme til at ligge i
mange år endnu.
Den 1. februar trådte den nye klassificeringsbekendtgørelse i kraft. Bekendtgørelsen indeholder ændrede regler,
der er en konsekvens af EU’s nye klassificerings og mærkningsregler i “CLP-forordningen” (EU forordning nr.
1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger). CLP-reglerne er baseret på det
globale klassificerings og mærkningssystem GHS.
§§
R67-stoffer, ikke blevet fjer-
for giftige og meget giftige
stoffer og produkter.
Miljøstyrelsen gør opmærksom
på, at ved en beklagelig
fejl er sidste linie i bekendtgørelsens
bilag 1, del 3, pkt.
3.2.8 vedrørende produkter
indeholdende et eller flere
net. Miljøstyrelsen vil hurtigst
muligt udstede en ændringsbekendtgørelse,
der
retter fejlen.
Miljøstyrelsens bekendtgørelse
nr. 50 om klassificering,
mærkning, salg og opbevaring
af kemiske stoffer og
produkter af 12. januar 2011.

Klimanetværksmøde om energibesparelser
og -afgifter
Der blev den 4. november 2010 afholdt klimanetværksmøde på kommunens kursusejendom Villa Blide.
Temaet for mødet var energibesparelser og energiafgifter (regeringens forårspakke 2.0).
af lill Dueholm
Ved mødet deltog virksomhederne:
NeuroSearch A/S,
Danish Aerotech A/S, Topdanmark,
BASF A/S, Jørgen
Andersen A/S, Cool
Gray A/S, Clorius Controls
A/S, Formula A/S, DBC A/S,
Schneider-Electric A/S, FDC
samt YIT A/S.
Viegand & Maagøe
Peter Maagøe fra Viegand &
Maagøe holdt et oplæg om
energibesparelser. Virksomheden
er en konsulentvirksomhed
på bl.a. klimaområdet.
Oplægget omhandlede
bl.a.
- Typiske indsatsområder
– kontor: Ventilation, fjernvarme/varmeforsyning,
trykluft, køling belysning,
IT/kontorudstyr
- Udvalgte indsatsområder
– industry: løgdiagram,
ventilation, overskudsvarme,
laboratorier
- Energiledelse
- Mulige samarbejdspartnere,
tilbud og ordninger
- Kort case: IDA-huset på
Kalvebod Brygge
En vigtig del af oplægget
omhandlede salg af energibesparelser.
Peter Maagøe
oplyste, at det er muligt at
sælge sine energibesparelser,
som fx konvertering til
fjernvarme. Tilskuddet samt
energibesparelser medvirkede
i flere tilfælde til en tilbagebetalingstid
på mindre
end 1 år.
Det blev oplyst, at det ikke
var ligegyldigt, hvem man
solgte energibesparelserne
til, således gav nogle energivirksomheder
0,20 øre pr.
kWh/år samt gratis energirådgivning,
mens andre rådgivere
m.m. gav 0,40 øre pr.
kWh/år, men tog betaling for
rådgivning, så det var vigtigt
at regne på tilbuddet for at
sikre mest/bedst mulig rådgivning
for pengene.
Deloitte
Seniorkonsulent Pernille
Blicher Madsen fra Deloitte
holdt et oplæg om rege-
ringens forårspakke 2.0
– Energiafgifter. Hovedbudskabet
i oplægget var, at der
i fremtiden kommer stigende
energiafgifter, hvorfor det
for såvel produktions- som
servicevirksomheder bliver
endnu vigtigere at spare på
energien.
Fra den 1. januar 2010 er
følgende afgifter indført:
- afgiften på brændsler
forhøjet med 15 %
- elafgiften forhøjet med 5 %
- der kan ikke opnås godtgørelse
for energi anvendt
til komfortkøling
- der er af miljøhensyn
indført en NOX-afgift
(kvælstof-oxider).
- viderefakturering af energiforbrug
kan kun ske,
hvis forbruget er opgjort
ved måling – det er ikke
tilstrækkeligt at anvende
en fordelingsnøgle til
beregningsgrundlaget.
Ballerup Kommune
Kasper Ullum oplyste kort
om EU projektet Carbon20,
der er opstartet i 2011. Yderligere
detaljer om Carbon20
kan ses på side 6 og 7.
Ballerup Kommune er i gang
med at opdatere hjemmesiden
for klima. Den nye hjemmeside
hedder Klima & Erhverv,
og den kommer bl.a.
til at have fokus på lokale
succeshistorier, klimapro-
jekter. Man kan dog stadig se
mødereferater og præsentationer.
Hjemmesiden kan findes på
Ballerup.dk – Natur, Miljø &
Affald – Klima & Bæredygtighed
– Klima & Erhverv.
Vi modtager gerne idéer, forslag
og gode klimahistorier.
Næste møde
Den 20. januar 2010 er der
afholdt et møde om energiledelse
hos Formula A/S.
(se artikel på side 10).
Næste møde vil blive afholdt
den 28. april 2011 i Ballerup
Superarena. Temaet er
transport; herunder Mobility
Management.
For oplysninger om klimanetværket:
kontakt Kasper
Ullum på telefon 4477 2249
eller mail ull@balk.dk.

10
11
Klimanetværksmøde om
energiledelse og Carbon20
Der blev den 20. januar 2011 afholdt klimanetværksmøde
hos Formula A/S, Måløv. Temaet for mødet var
energiledelse og Carbon20 (EU-Lifeprojekt).
af lill Dueholm
Ved mødet deltog virksomhederne:
Formula A/S, NeuroSearch
A/S, Conceptware
ApS, Danish Aerotech A/S,
ABB A/S, Aalborg Universitet
Ballerup, UL International
Demko, BASF A/S, Leo
Pharma, Post Danmark Frimærker,
DBC A/S, Schneider-Electric
A/S, Ambu A/S,
Novo Nordisk samt FDC.
Energiledelse i
Formula A/S
Peter Eskesen holdt et oplæg
om energiledelse i virksomheden
samt beregningsmetoder
anvendt for deres CO 2
regnskab (indeholder også
klimabelastningen fra de
øvrige drivhusgasser (CH4,
NOx m.m.).
De anvender GA klimaberegner(klimaberegner/-værktøj
udviklet af den Grafiske
Branche), der udregner klimabelastningen
fra skov-
ning over papirproduktion
til Formula’s drift, herunder
klimabelastningen ved
transport mellem de forskellige
led.
Der blev fremvist eksempler
på forskellige tryksagers
klimabelastning. Man kan
heraf se, at de største klimabelastninger
kommer fra
papirproduktionen og transport.
Ønsker kunden at gøre
sine tryksager CO 2-neutrale,
kan kunden købe kvoter, der
modsvarer klimabelastningen
for tryksagen.
For yderligere information
http://w w w.ballerup.dk/
data/850615/29619/Formula_
Energiledelse_Ballerup.pdf
Efter oplægget blev virksomhedens
digtialtryk-afdeling
samt kuverteringsafdeling i
Måløv fremvist. De har bl.a.
investeret i to topmoderne
Xerox digitaltrykmaskiner.
Henrik Lund Bencke afsluttede
Formula’s præsentation
med et oplæg om
miljømæssige fordele ved
fremstilling af genbrugspapir.
Papir kan genbruges op
til fem gange, før der ikke
er flere fibre tilbage. I dag
findes der genbrugspapir i
en rigtig god kvalitet; det er
meget svært at se forskel.
For at få papiret hvidt, bleges
det ved en miljøvenlig
behandling.
Flere eksempler på genbrugspapir
blev rundsendt
ved mødet; og det var ikke
til at se, at det ikke var ”jomfrueligt”
papir. Markedsføringsværdi
for anvendelse
af genbrugspapir: Når man
køber genbrugspapir signalerer
det, at virksomheden
tænker på miljø og klima.
For yderligere information
http://w w w.ballerup.dk /
data/850625/29620/Formula_
og_miljoeet.pdf
Ballerup Kommune
Kasper Ullum holdt et oplæg
om EU Life-projektet
Carbon20, der er opstartet
i januar 2011 og løber over
de næste tre år. Projektet
handler om at vise, hvordan
I som virksomheder kan reducere
jeres CO 2-udledning
med 20 % inden udgangen af
år 2013.
Projektet tager sin endelige
form her i foråret 2011, og de
virksomheder, der ønsker at
deltage, involveres sommer/
efterår 2011. Projektledelsen
varetages af Gate 21.
For nærmere oplysninger
kontakt Kasper Ullum på
4477 2249 eller ull@balk.dk.
Se endvidere www.gate21.
dk og www.ballerup.dk for
carbon20 http://www.ballerup.dk/get/56237.html.
Du kan se hele præsentationen
på http://www.ballerup.
dk/data/850428/29608/Praesentation_af_Carbon20.pdf.
Vi modtager stadig gerne
idéer, forslag og gode klimahistorier
til bl.a. Ballerups
klimahjemmeside:
http://www.ballerup.dk/
get/56191.html
Næste møde
Næste møde vil blive afholdt
den 28. april 2011 i Ballerup
Superarena. Temaet er
transport; herunder Mobility
Management.

Er I en Carbon 20-virksomhed?
Ballerup Kommune inviterer virksomheder til, sammen med kommunens miljøfolk, energikonsulenter
og forskere, at arbejde med at reducere CO2-udledningen med 20 procent. Projektet hedder Carbon 20.
signe munch-pedersen,
kommunikationskonsulent i gate 21
Har I lyst til at arbejde med
energibesparelser, men
mangler værktøjer, viden eller
inspiration til at komme
i gang? Kan I se en fordel i
at dele viden og erfaringer
med andre virksomheder i
et lokalt miljønetværk? Eller
kunne det være interessant
for jer at blive undervist i at
af Nina Visborg thune
Argumenterne for, at netop
disse virksomheder ikke
skal betale gebyrer, kan synes
fornuftige og rimelige,
men kommunen er imidlertid
sat til at administrere
en lovgivning med ret klare
retningslinjer for, hvem der
skal deltage i finansieringen
af genbrugspladsen og dermed
betale gebyrer.
Kommunen har i lighed med
landets øvrige kommuner
opkrævet erhvervsaffaldsgebyrer
efter nye regler i
2010. Det er de samme udgifter
som hidtil, der skal
dækkes. Man har fra lovgivers
side blot ønsket, at
de fordeles efter brancher i
stedet for efter, hvor stort et
areal virksomheden har.
arbejde med medarbejderdreven
klimainnovation. Så
er projektet Carbon 20 måske
noget for jer.
Vil I være med?
Ballerup Kommune har sammen
med seks andre Green
Cities-kommuner, Aalborg
Universitet København, Danmarks
Tekniske Universitet
og Kommunernes Landsforening
opnået EU-støtte til et
treårigt partnerskabsprojekt,
der skal vise, hvordan
100 ambitiøse virksomheder
igennem partnerskab med
kommune og universiteter
kan reducere CO 2-udlednin-
gen med 20 procent inden
udgangen af år 2013. Projektet
er netop skudt i gang,
og Ballerup Kommune indbyder
nu flere virksomheder
til at deltage.
Erhvervsaffaldsgebyr – klager over gebyret mv.
Ballerup Kommune modtager en del klager fra mindre virksomheder, der med de nye regler skal betale
erhvervsaffaldsgebyr. Virksomhederne hævder, at de ikke frembringer affald, og derfor finder det uretfærdigt,
at de skal betale gebyr.
Det er nøje beskrevet i lovgivningen,
hvilke branchekoder
i CVR-registret, der
skal udløse gebyrer. Som
udgangspunkt forudsættes
det, at alle virksomheder i
et eller andet omfang frembringer
affald. Det være sig
i form af papiraffald, udtjent
it-udstyr, udtjent rengø-
ringsmateriel eller andet.
Kommunen kan dog i visse
særlige tilfælde give fritagelse,
og det gør vi også efter
konkrete undersøgelser
og vurderinger af den enkelte
virksomheds forhold.
Fra kommunens side har
vi forståelse for de mindre
virksomheders trængte
økonomi, men vi er nødt til
at administrere sådan, som
loven pålægger os det.
Miljøministeren er klar over,
at lovgivningen har nogle
uhensigtsmæssigheder, og
der arbejdes på at forbedre
opkrævningen fra 2012.

Husk at anmelde
din jordflytning
Ballerup Kommune gør opmærksom på, at det er vigtigt at anmelde det til
kommunen, hvis du bor i byzonen eller på forurenet ejendom og skal have
flyttet/bortskaffet noget jord.
af kasper ullum
Kommunen blev i 2010 opmærksom
på, at der uden
tilladelse fra kommunen var
transporteret jord fra en af de
mest forurenede ejendomme.
Forureningen stammer
fra den tidligere Cheminovagrund
og består eventuelt af
plantegifte m.m.
Jorden var desværre også
blevet bortskaffet og deponeret
uden de fornødne analyser
af jorden, hvorfor den
blev deponeret som ren jord.
Dette skete til trods for, at
der var fundet kraftig forurening
i forbindelse med jordarbejderne
på ejendommen.
Konsekvensen af dette kan
være, at jorden bliver udlagt
som ren jord til skade for
mennesker, natur og grundvand.
Ballerup Kommune har på
den baggrund politianmeldt
såvel entreprenør som rådgiver
på projektet. Begge har
erkendt sig skyldige i retten
i Glostrup, og de har på den
baggrund fået en bøde.
ballerup kommunes miljøavis
Miljøavisen udgives 4 gange årligt - Redaktion: Ballerup Kommune, Miljø og Teknik,
www.ballerup.dk - Ansvarshavende redaktør: Lill Dueholm - lid@balk.dk
Miljøavisens indhold tilrettelægges i et samarbejde mellem Ballerup Kommune
og Brøndby, Frederiksberg, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Roskilde
og Solrød Kommuner.
Miljøet kan dog stadig have
lidt skade, og sagen kunne
have været undgået, hvis de
havde husket at anmelde jorden
og udtaget de fornødne
prøver.
Tryk: Kailow Graphic, miljøcertificeret
efter ISO 14001 og arbejdsmiljøcertificeret
efter OHSAS 18001
Opsætning: Mette Holm.
Oplag: 500 stk. - svanemærket
og FSC-mærket papir