Retshåndhævelsesarrest - varetægtsfængsling på baggrund af ...

egeringsskifte, hvorved forebyggelsen af kriminalitet og uddannelsesindsatsen overfor de indsatte
skulle øges 282 . En eventuel reform af denne type på netop formodes at indebære, at der i højere grad
lægges vægt på de bredere samfundsmæssige interesser og ikke blot på retsfølelsen.
Selv om det må siges at være betænkeligt at foretage varetægtsfængsling på et så usikkert og vagt
grundlag som den almindelige retsfølelse - især hvor der næppe kan siges at være tale om en særlig
alvorlig forbrydelse - så synes der ikke at være grundlag for at konkludere, at hverken befolkningen
eller politikerne er klar til et opgør med retsfølelsens nuværende betydning i retspolitikken, så selv
hvis det ikke er flere stramninger på vej, så synes der at være meget lang vej til et opgør med § 762,
stk. 2, nr. 2.
Alt i alt må det siges at være problematisk, at man foretager et så alvorligt indgreb som varetægtsfængsling
på baggrund af en retsstandard 283 , når der er fare for, at den retsopfattelse, der ligger til
grund herfor er et udtryk for en fejlbehæftet forståelse af det danske straffesystem. Spørgsmålet er,
om der er nogle tilfredsstillende alternativer til retshåndhævelsesarresten?
2. Afsluttende bemærkninger
På trods af at selv de nyeste og på jurastudiet anvendte teoribøger om straffeprocessen 284 indeholder
en betydelig kritik af retshåndhævelsesarresten som fængslingshjemmel, så synes kritikken heraf i
stor grad at have karakter af at være gammel vin på nye flasker. Selv ikke en udvidelse af anvendelsesområdet
for § 762, stk. 2, nr. 2 har indtil videre kunnet tilføre nye argumenter i debatten om,
hvorvidt det er nødvendigt eller ønskeligt at kunne foretage varetægtsfængslinger af hensyn til retsfølelsen.
Selvom debatten om fængslingsgrundens berettigelse fik fornyet styrke i forbindelse med indførelsen
af § 762, stk. 2, nr. 2 i 1987, så er det reelt de samme argumenter, der har været fremsat både for
og imod eksistensen af denne varetægtshjemmel siden Fannerupsagen fra 1934.
Der er til trods herfor gjort et forsøg på at aktualisere specialet ved også at inddrage nogle af de
nyeste afgørelser vedrørende retshåndhævelsesarrest og ved at behandle anvendelsesområdet for
stk. 2, nr. 2 efter udvidelsen af dette i 2008. Denne udvidelse er indtil videre stort set ubehandlet i
teorien, og behandlingen heraf er således alene støttet på overvejelserne i betænkning 1496/2008
samt bestemmelsens ordlyd, da bemærkningerne til lovforslaget ikke bidrager med nyt i forhold til
betænkningen.
Litteraturliste
Den fremhævede tekst i parentesen er den forkortelse, der er anvendt i forbindelse med henvisninger. Visse
henvisninger er ikke forsynet med et sidetal, hvilket skyldes, at der er tale om kilder fundet på nettet, hvor
der ikke har været angivet sidetal.
282 Balvig. s. 74
283 Von Eyben s. 297. Definition: ”form for retsregler, der ikke binder retsanvendelsen ved nøje udformede forskrifter,
men indskrænker sig til at give domstolene et direktiv, en moralsk eller en social målestok, som de må ufylde
og give indhold efter hver tids retsopfattelse”.
284 Smith m.fl. 2008.
RETTID 2012/Specialeafhandling 22 45