Drejebog - Arbejdsmarkedsstyrelsen

IndlednIng
drejebog
til etablering og drift af virksomhedscentre
1

drejebog
til etablering og drift af virksomhedscentre

indhold
05
06
08
09
15
18
20
21
23
26
27
28
30
Forord
Om virksomhedscentre
del 1. HvORdan kOmmeR jObcentRet I gang?
Jobcenterledelsen går i spidsen
Virksomhederne udvælges
Aftalen kommer på plads i en proces
del 2. HvORdan FORbeRedeR jObcentRet
vIRksOmHedeRne tIl samaRbejdet?
Virksomhedsledelsen tages i ed
Mentoren klædes på til opgaven
del 3. HvORdan ORganIseReR jObcentRet
det daglIge samaRbejde
Tovholderfunktion sikrer sammenhæng
Jobkonsulenten har en ny rolle
Udslusning fra virksomhedsforsøget
Forord
dette er en drejebog til etablering og drift af virksomhedscentre.
virksomhedscentre er en velafprøvet metode til at få flere
af de svageste ledige ud på en rigtig arbejdsplads. evaluering
af virksomhedscenterforsøget viser, at:
zzen
større andel fra match 4 bliver selvforsørgende efter ud-
slusning fra virksomhedscentre end fra andre aktiveringstilbud
for match 4
zzen
større andel bliver afklaret i forhold til arbejdsmarkedet,
og der kommer retning i sagen. det kan ses ved, at passivitetsgraden
efter endt aktivering i virksomhedscentre er
lavere end efter andre tilbud og ved, at andelen, der kom
i løntilskudsjob efter et forløb i et virksomhedscenter, er
højere
zzde
13 medvirkende jobcentre i hovedforsøget med virk-
somhedscentre har alle forankret virksomhedscenterkonceptet
i driften, så det fortsætter som en væsentlig del af
jobcentrets beskæftigelsesindsats for de svageste ledige.
antallet af virksomhedscentre er stadigt stigende, trods
finanskrise.
i et virksomhedscenter bliver de ledige afklaret i et virksomhedsforløb,
hvor der undervejs i forløbet også arbejdes med
personens øvrige problemer. virksomhedscentre gør op med
den hidtidige praksis, hvor ledige med andre problemer end
ledighed skal gøres klar til arbejdsmarkedet, før de kommer
i praktik på en virksomhed.
drejebogen udgives i forbindelse med en landsdækkende
kampagne, som arbejdsmarkedsstyrelsen og de fire beskæftigelsesregioner
igangsætter i efteråret 2009. kampagnens
mål er at øge arbejdsudbuddet for kontanthjælps-
og starthjælpsmodtagere i matchgruppe 4 gennem brug af
virksomhedscentre på alle landets jobcentre.
drejebogen giver svar på tre spørgsmål:
1. hvordan kommer jobcentret i gang?
FORORd
2. hvordan forbereder jobcentret virksomhederne til samarbejdet?
3. hvordan organiserer jobcentret det daglige samarbejde
om virksomhedscentrene?
drejebogen er målrettet jobcentre, som skal i gang med
at etablere virksomhedscentre. den beskriver kort, hvad
jobcentret bør være opmærksom på – og giver en række anbefalinger.
hvert af drejebogens 3 dele er udformet, så de kan læses
uafhængigt af de andre. derfor vil der være enkelte gentagelser
fra afsnit til afsnit.
drejebogen er udarbejdet på baggrund af erfaringer fra
virksomhedscenterforsøget, som er gennemført fra 2006
til 2009 med deltagelse af 16 jobcentre, 127 virksomheder
og ca. 2.100 kontanthjælpsmodtagere fra matchgruppe 3-5,
dog langt overvejende fra matchgruppe 4. se udslusningsresultater
bagerst i drejebogen.
til kampagnen er der også udarbejdet en udvidet webudgave
af drejebogen. den kan ses på kampagnens website
www.virksomhedscenter.dk/drejebog. i denne trykte version
vil der undervejs blive henvist til webudgaven af drejebogen
for uddybning, tilføjelser og mere konkrete værktøjer.

6
IndlednIng
Om vIRksOmHedscentRe Om vIRksOmHedscentRe
IndlednIng
oM VIrKSoMHEdSCENTrE
ledige, virksomheder og jobcentre har klare fordele af et
virksomhedscenter.
Hvad får jobcentrene ud af det?
zzvirksomhedscentre
kan være en direkte indgang til job
eller uddannelse
zzvirksomhedscentre
kan medvirke til afklaring af en ledigs
arbejdsmæssige muligheder og give ’retning’ i indsatsen
zzet
virksomhedscenter kan være stedet, hvor barrierer og
problemer udredes, så der kan iværksættes sociale tiltag
eller behandling af den ledige
zzet
virksomhedscenter kan være den lediges første møde
med en arbejdsplads, hvor der både stilles krav og gives
mulighed for skånehensyn
zzvirksomhedscentre
kan blive et tilbud, som sammen
med kommunale aktiveringstilbud indgår i den samlede
beskæftigelsesindsats. gennemløbstiden i sagerne kan
forkortes, idet styring og planlægning sikrer, at den ledige
hele tiden kommer videre
zzvirksomhedscentre
kan være et konkret element i part-
nerskabsaftaler
zzvirksomhedscentre
er ressourcebesparende, idet der er
stordriftsfordele i et systematisk virksomhedssamarbejde
(stor volumen, stort gennemløb, faste samarbejdspartnere,
faste vilkår for samarbejdet).
Hvad får virksomhederne ud af det?
zzvirksomheden
kan få løst nogle arbejdsopgaver – til gavn
for produktionen eller til gavn for kunder, medarbejdere,
brugere eller andre
zzet
virksomhedscenter kan styrke virksomhedens sociale
profil og sætte struktur på det sociale engagement
zzsamarbejdet
med jobcentret foregår enkelt og effektivt,
da de overordnede rammer er på plads i en kontrakt mellem
virksomheden og jobcentret
zzet
virksomhedscenter kan styrke virksomhedens samar-
bejde med jobcentret – også til gavn for fx langtidssygemeldte
o.a.
zzet
virksomhedscenter kan give medarbejderne nye udfor-
dringer og udviklingsmuligheder – navnlig mentorerne,
som får nye ansvarsområder og nye kompetencer
zzet
virksomhedscenter kan være en rekrutteringskanal på
kort og på lang sigt.
Hvad får de ledige ud af det?
zzi
virksomhedscentre får de ledige ’rigtige’ arbejdsopgaver
og kan opbygge en arbejdsidentitet i mødet med arbejdspladsens
krav, muligheder og forventninger
zzi
virksomhedscentre optræder de øvrige medarbejdere –
både mentorer og kolleger – som rollemodeller. voksne
rollemodeller er særligt motiverende for unge ledige
zzi
virksomhedscentre får de ledige anerkendelse fra men-
tor og kolleger. faglig anerkendelse i arbejdsopgaverne og
social anerkendelse ’som en af os i virksomheden.’ også
privat kan det give status at være tilknyttet en virksomhed
zzi
virksomhedscentre er der opnåelige job i sigte. den
ledige bliver kandidat til et job – et ufaglært job fx som
rengøringsassistent eller et job, som kræver en kort uddannelse.
fx som social- og sundhedsmedhjælper eller
ejendomsfunktionær/pedel.
definitioner fra virksomhedscenterforsøget
et vIRksOmHedscenteR
zzet
virksomhedscenter kan oprettes af en privat
eller en offentlig virksomhed efter aftale med
jobcentret
zzi
et virksomhedscenter bør der være mindst fire
faste pladser til rådighed for jobcentret
zzmålgruppen
er de svageste ledige, som er langt
fra arbejdsmarkedet
zzi
et virksomhedscenter indgår de ledige i løsning
af arbejdsopgaver for virksomheden – på samme
vis som i individuel praktik eller i et særligt tilrettelagt
projekt
zzder
indgås en skriftlig kontrakt mellem jobcenter
og virksomhed om mål med virksomhedscentret,
antal pladser, arbejdsopgaver, mentorfunktionen,
økonomi o.a.
zzvirksomheden
er ansvarlig for driften af virksom-
hedscentret
zzJobcentret
er ansvarligt for visitation, opfølgning,
støtte til mentor og til de ledige
zzJobcentret
kan give et fast økonomisk tilskud til
mentorfunktionen
zzfra
virksomheden har én mentor hovedansvar for
alle forløb i virksomhedscentret
zzfra
jobcentret har én jobkonsulent ansvar for alle
forløb i virksomhedscentret
zzder
kan knyttes individuelle eller fælles støtte-
aktiviteter til virksomhedscentret, fx psykologhjælp,
sprogundervisning, motion/træning o.a.
en kandIdat
i virksomhedscentrene kaldes kontanthjælpsmodtagerne
kandidater. det skyldes, at betegnelser
som ledig og kontanthjælpsmodtager signalerer
noget passivt, som ikke er hensigtsmæssigt, når
man skal fungere på en virksomhed. kandidat markerer
derimod noget aktivt – at man er kandidat til
et job.
7

del 1 .
hVordAn
KoMMer
jobCenTreT
i gAng?
JoBCENTErLEdELSEN GÅr I SPIdSEN
i et virksomhedscenter bliver de ledige afklaret i et virksomhedsforløb,
hvor der undervejs i forløbet også arbejdes med
personens øvrige problemer udover ledighed. virksomhedscentre
gør op med den hidtidige praksis, hvor ledige med
andre problemer end ledighed skal gøres klar til arbejdsmarkedet,
før de kommer i praktik på en virksomhed.
den nye tilgang fordrer, at jobcentret etablerer en ny type
virksomhedssamarbejde, en ny type opfølgning, et tættere
samarbejde internt i jobcentret mellem jobkonsulent og
sagsbehandler og et tættere samarbejde med andre afdelinger
i kommunen i enkeltsager.
særlig ledelsesbevågenhed
Jobcenterledelsen har en afgørende rolle ved etablering og
drift af virksomhedscentre.
ledelsen skal sikre,
zzat
der er klare prioriteringer og politisk opbakning til etab-
lering og drift af virksomhedscentre, så de bliver en integreret
del af kommunens samlede beskæftigelsesindsats
zzat
medarbejderne bakker op om virksomhedscentrene og
forstår, at beskæftigelsesindsatsen, også for de svageste
ledige, kan ske i virksomheder
zzat
organisering af samarbejdet om virksomhedscentrene
fungerer.
opgaven er at sikre en stærk samarbejdskæde hele vejen
gennem jobcentret – og til den øvrige kommunale organisation.
virksomhedscenterforsøget viser klart, at de jobcentre, hvor
jobcenterledelsen har prioriteret virksomhedscentrene højt,
har opnået de bedste resultater med indsatsen.
jObcenteRledelsen gåR I sPIdsen
Prioriteringer og politisk opbakning
vær opmærksom på
anvendelse af virksomhedscentre i jobcentrets samlede
beskæftigelsesstrategi nødvendiggør klare prioriteringer.
her må jobcenterledelsen sikre, at der er opbakning fra den
kommunale ledelse (socialdirektøren, beskæftigelsesdirektøren)
og fra politisk hold (arbejdsmarkedsudvalg/beskæftigelsesudvalg
og lbr).
vi anbefaler, at jobcenterledelsen …
zzindtænker
mål for virksomhedscentre i den samlede be-
skæftigelsesstrategi. fx at aktiveringsindsatsen i højere
grad skal foregå på virksomhederne
zzovervejer,
hvornår og hvordan jobcentret inddrager de
faglige organisationer i forberedelsen af virksomhedscentrene.
lbr skal involveres i processen, men også andre
lokale samarbejdsfora med fagforeninger kan involveres.
det vil især være relevant at inddrage fagforeninger på de
ufaglærte områder som 3f, foa, hk o.a.
zzovervejer,
hvor de økonomiske midler til virksomhedscen-
trene skal findes. skal der fx laves en særskilt rammebevilling?
skal der søges om projektmidler i lbr? eller skal
der flyttes ressourcer fra kommunale aktiveringsprojekter
til virksomhedscenterindsatsen?
zzbeslutter
– efter inddragelse af de relevante medarbej-
dere/mellemledere – hvor mange virksomhedscentre
jobcentret skal oprette, og om nogle af disse evt. skal
anvendes til særlige delmålgrupper, fx de unge kontanthjælpsmodtagere
zzprioriterer
ressourcer til jobkonsulentfunktionen i virk-
somhedscentrene, til kurser/netværksmøder for mentorer
og til støtteaktiviteter for kandidaterne i virksomhedscentrene
zzovervejer,
hvordan støtte til mentorfunktionen skal rea-
liseres. den mest anvendte model i virksomhedscenterforsøget
var, at virksomheden modtager et beløb til frikøb
af mentor i et fast antal timer pr. uge i virksomhedscentret.
oftest 10 timer pr. uge til 4 pladser. for efterfølgende
pladser falder mentortimetallet (fx ved 8 pladser 15 timer
til mentorfrikøb).
9

10 11
jObcenteRledelsen gåR I sPIdsen jObcenteRledelsen gåR I sPIdsen
zzfastsætter
mål for den samlede målgruppe, hvad angår
procentdelen, som man forventer vil komme direkte i job
eller uddannelse. og opstiller delmål for restgruppen,
som ikke forventes at kunne opnå beskæftigelse i første
omgang. delmål kan fx være, at en vis procentdel bliver
afklaret til videre beskæftigelsesindsats eller får udredt
barrierer og afklares til andre mere sociale tiltag/behandlinger
zzsørger
for, at effekten af virksomhedscentrene løbende
dokumenteres – og præsenteres internt i jobcentret, i
lbr o.a. Jobcenterledelsen kan også gøre brug af virksomhedscenterkampagnens
website, hvor resultater fra alle
landets jobcentre bliver sammenholdt.
mentORORdnIng
Pr. 07.07.09 er der lovmæssig hjemmel for, at jobcentret
kan bevilge støtte til mentorfunktionen i et
virksomhedscenter.
virksomheden kan modtage støtte til at varetage
en mentorfunktion, såfremt indsatsen ligger ud
over, hvad arbejdsgiveren sædvanligvis forventes at
varetage, og mentorfunktionen skal være afgørende
for aktiviteten, tilbuddet eller ansættelsen. støtten
kan bevilges til dækning af lønomkostninger ved
frikøb af den eller de medarbejdere, der varetager
mentorfunktionen eller til honorar til en ekstern
konsulent. desuden kan der bevilges tilskud til køb
af uddannelse for mentoren/mentorerne.
Ud fra en konkret vurdering af behov og forudsætninger
hos den enkelte kandidat, fastsætter jobcentret
i samarbejde med virksomheden et timetal for
mentorfunktionen. hvis mentorfunktionen omfatter
flere personer, kan der fastsættes et timetal for
mentorfunktionen pr. plads i stedet for til den enkelte
person.
i kontrakten mellem jobcentret og virksomhedscentret
aftales mentorens samlede timetal.
Lovgrundlaget for mentorordningen findes i Lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, kapitel 14.
bRUg aF vIRksOmHedscentRe
I UngeIndsatsen
virksomhedscenterforsøget har vist, at de svageste
unge kan profitere af et forløb i et virksomhedscenter.
243 unge under 25 år har afsluttet et forløb i et
virksomhedscenter. af dem er 17 % kommet direkte
i ordinært job, 10 % direkte i uddannelse og 7 % i
løntilskudsjob umiddelbart efter et forløb i et virksomhedscenter.
derudover er 7 % kommet videre i
individuel praktik.
for de unge, der ikke umiddelbart kan håndtere et
job eller en uddannelse, kan et virksomhedscenter
være et vigtigt skridt på vejen. i virksomhedscentret
får den unge:
zzfaste
rammer og stabilitet i hverdagen
zztæt,
daglig kontakt til en mentor, som kan blive
en vigtig voksen rollemodel
zzopbygget
selvværd gennem løsning af arbejds-
opgaver og deltagelse i arbejdsfællesskaber med
voksne kolleger
zzmotivation
for fremtidigt job eller uddannelse ved
at møde voksne kolleger i job
zzudredt
de personlige og sociale barrierer, så ind-
satsen kan målrettes.
når det gælder de svageste unge, skal jobcentret
være særlig opmærksom på:
zzmentor
har stor betydning for de unges forløb i
virksomhedscentret, derfor er matchet mellem en
ung og en mentor meget afgørende
zzdet
er nødvendigt med opbakning og tæt op-
følgning fra både jobcenter og mentor – især i
opstartsfasen – omkring motivation, fremmøde,
regler på arbejdspladsen o.l.
zzdet
kan være nødvendigt med en parallel indsats
samtidig med forløb i virksomhedscentret (fx psykolog,
social mentor, støttekontaktperson, kontakt
til UU vejledning etc.).
sikring af medarbejderopbakning
vær opmærksom på
det er jobcentret, der konkretiserer og operationaliserer visioner
om virksomhedscentre. det kræver en generel forståelse
af, at beskæftigelsesindsatsen – også for de svageste
ledige – kan ske i virksomheder. og det kræver opbakning
til virksomhedscentrene fra alle niveauer i jobcenterorganisationen
– fra sagsbehandlere, jobkonsulenter, teamledere,
afdelingsledere mv. også her må jobcenterchefen gå i spidsen.
vi anbefaler, at jobcenterledelsen …
zzmedvirker
til at aflive myter om, at de svageste ledige ikke
er virksomhedsegnede, og at ’det er synd for de ledige’ at
være i en virksomhed. forsøget med virksomhedscentre
viser, at et virksomhedscenter giver gode muligheder for
at kombinere arbejdsopgaver med både skånehensyn (fx
lavere timetal eller arbejdstempo) og en parallel helbredsmæssig
eller social indsats. interviews med kandidater fra
virksomhedscenterforsøget viser, at de langt foretrækker
et virksomhedscenter frem for andre aktiveringstilbud
zzmedvirker
til at aflive myten om, at virksomhederne er
skeptiske, og at ’det er synd for virksomhederne’, at de
skal åbne dørene for de svageste ledige. virksomhedscenterforsøget
viser, at mange virksomheder gerne vil etablere
et virksomhedscenter til de svageste ledige, hvis de
får den nødvendige støtte fra jobcentret. virksomhederne
fortæller, at deres forbindelse til jobcentret styrkes i samarbejdet
om virksomhedscentrene, idet samarbejdet bygger
på klare aftaler og virksomhederne har én indgang til
kommunen
zzgør
virksomhedscentre til et tilbud i den samlede aktive-
ringsindsats og sørger for, at visitation til virksomhedscentrene
kan ske enkelt og hurtigt. en god visitation er
afgørende for succes
zzmelder
klart ud, at virksomhedscentre skal gå forud for
andre aktiveringstilbud til ledige fra matchgruppe 4, men
også at virksomhedscentrene bør spille sammen med de
øvrige tilbud. fx hvis en kandidat må ophøre i et forløb på
et virksomhedscenter
zzsørger
for, at der sker en løbende formidling af de gode
historier og resultater fra virksomhedscentrene på interne
informationsmøder, på intranet o.l. det kan medvirke til
at flytte holdninger og sikre ’fælles fodslaw’ blandt medarbejderne.
samarbejde internt i systemet
vær opmærksom på
Jobcentret planlægger og styrer indsatsen med virksomhedscentrene.
også det bør ske med jobcenterledelsen i
front. det interne samarbejde i jobcentret er afgørende for,
om det lykkes at etablere og drive virksomhedscentre. men
der bliver også brug for at samarbejde med andre dele af
kommunen. i mange af sagerne vil der være behov for en
parallelindsats, hvor jobcentret skal koordinere samarbejdet
med kommunens sociale, økonomiske og/eller sundhedsfaglige
afdelinger.
slutevaluering af hovedforsøg med virksomhedscentre,
september 2009.
vi anbefaler, at jobcenterledelsen …
zzgiver
det interne samarbejde i jobcentret særlig ledelses-
bevågenhed i opstarten, så virksomhedscentrene kommer
godt fra start – og er parat til løbende at justere organiseringen,
fx hvis visitationen viser sig ikke at fungere
zzbeslutter,
hvor indsatsen skal placeres i jobcentret, og
hvem der skal tage sig af de forskellige opgaver i tilknytning
til virksomhedscentrene
zzudpeger
en medarbejder/teamleder, der skal være
jobcentrets tovholder omkring virksomhedscentrene.
tovholderen skal bl.a. indgå aftaler med virksomheder om
virksomhedscentre, sikre et godt samspil med øvrige aktiveringstilbud
for ledige fra matchgruppe 4 og koordinere
opkvalificering af mentorer (se del 3 i drejebogen om tovholderfunktionen)
zzudvælger
et team af jobkonsulenter, der skal stå for det
daglige samarbejde omkring virksomhedscentrene (se del
3 om jobkonsulentfunktionen)
zzudarbejder
en visitationsstrategi og en brugsanvisning
til visitationen – eller uddelegerer opgaven til de nøglemedarbejdere,
som forestår indsatsen med virksomhedscentre.
formålet er at sikre et konstant flow af ledige til
virksomhedscentrene, så man undgår tomme pladser
zzbeslutter,
hvem der skal visiteres, og hvorfra der skal visi-
teres til virksomhedscentrene. skal det fx ske fra straksaktivering,
fra jobcentrets sagsbehandlere, fra et evt. nyt
afklaringstilbud for fx ungegruppen og/eller fra andre
aktører? virksomhedscenterforsøget har vist, at de fleste
jobcentre i begyndelsen visiterer en større gruppe samlet
for derefter at overgå til enkeltvisitationer, så pladserne
hele tiden er fyldt op. målet er at sikre et konstant flow af
ledige til virksomhedscentrene

12 13
jObcenteRledelsen gåR I sPIdsen jObcenteRledelsen gåR I sPIdsen
zzovervejer,
hvordan de ledige informeres om jobcentrets
tilbud med virksomhedscentre. skal det fx ske via et brev
med informationsmateriale, på et informationsmøde og/
eller på en jobmesse, hvor de ledige har mulighed for møde
virksomhederne? hvis der afholdes informationsmøde eller
en jobmesse med virksomhederne, kan de medarbejdere,
som står for visitationen, også med fordel deltage.
se forslag til informationsmateriale på virksomhedscenterkampagnens
website
zznedsætter
en visitationsgruppe med deltagelse af de
berørte parter (fx sagsbehandler, projektleder fra aktiveringssted,
jobkonsulent). her kan visitationsgrundlag og
tvivlstilfælde diskuteres
zzsørger
for, at der løbende justeres på visitationsprocedu-
rerne. de procedurer, der fastlægges i begyndelsen, kan
vise sig at give problemer bl.a. med flaskehalse. man kan
fx overveje at oprette en slags ’venteliste’ til virksomhedscentrene
zzsikrer,
at samarbejdet med den enkelte virksomhed bliver
koordineret i jobcentret med den ansvarlige jobkonsulent
som omdrejningspunkt. virksomhedscentret skal have én
indgang/kontakt til jobcentret og kommunen gennem en
fast jobkonsulent
zzsikrer,
at en parallel indsats, der inddrager medarbejdere
fra det sociale, økonomiske og/eller sundhedsfaglige område,
bliver koordineret af jobkonsulenten, så det fremstår
som en helhedsindsats for kandidat og virksomhed,
hvor alle har samme mål. en parallelindsats for en kandidat
i et virksomhedscenter kan fx være bostøtte, hjælp til
at håndtere privatøkonomien eller behandling (psykologsamtale,
misbrugsbehandling o.a.)
zzsikrer,
at ledelsen i de andre kommunale forvaltninger,
som med stor sandsynlighed vil blive inddraget, er informeret
om virksomhedscentrene og vil medvirke til et smidigt
samarbejde i enkeltsagerne
zzsørger
for, at præmisserne for jobcentrets samarbejde
med de øvrige kommunale forvaltninger/enheder gøres
klar. samarbejdet vil som oftest gå på tværs af forskellige
lovgivninger, budgetmæssige prioriteringer, beslutningskompetencer
og fagligheder
zzovervejer
at lave konkrete aftaler med Ydelsesafdelingen
om finansiering af understøttende aktiviteter, så fx ventetider
til psykologhjælp eller transport kan undgås.
læs mere på
www.virksomhedscenter.dk/drejebog
zzom
mål for virksomhedscentre
zzom
et eksempel på udgiften til en plads i et virk-
somhedscenter sammenholdt med udgiften til en
plads i et kommunalt aktiveringsprojekt
zzom
eksempler på økonomimodeller for honore-
ring af mentorer
zzom
eksempler på organisering af samarbejdet in-
ternt i jobcentret om virksomhedscentrene
zzom
jobkonsulentfunktionen i virksomhedscen-
trene
zzom
jobcenterchefer og deres rolle i etablering af
virksomhedscentre (interviews fra magasin nr. 2)
zzom
kandidaternes behov for støtteaktiviteter
(magasin nr. 1)
læs mere på
www.virksomhedscenter.dk/mål_og_resultater
om kampagnens mål og resultater på landsplan
z
z
og for det enkelte jobcenter

14 15
vIRksOmHedeRne Udvælges vIRksOmHedeRne Udvælges
VIrKSoMHEdErNE udVÆLGES
en af grundtankerne med et virksomhedscenter er, at kandidaterne
løser rigtige arbejdsopgaver i rigtige virksomheder.
det er helt afgørende for kandidaternes motivation, at de
løser reelle opgaver.
virksomhederne skal være forskellige
det kræver et grundigt forarbejde at finde frem til egnede
virksomheder. en erfaring fra virksomhedscenterforsøget
er, at det er vigtigt for jobcentret at vælge forskellige typer
virksomheder, hvad angår arbejdsopgaver, mulighed for
skånehensyn o.a., så den enkelte ledige kan matches bedst
muligt med en egnet virksomhed.
omkring valg af virksomheder skal jobcentret desuden være
opmærksom på lovgivning vedrørende virksomhedspraktik.
se boks side 17.
Overvejelser om målgruppen
vær opmærksom på
det er vigtigt, at jobcentret gør sig en række overvejelser om
målgruppen før valg af virksomheder.
Jobcentret skal identificere de ledige, som skal deltage i virksomhedscenterforløb.
det er vigtigt at vide lidt om, hvilke
arbejdsopgaver, det er muligt for de ledige at løse. det vil fx
være lidt forskelligt, om de ledige kan klare fysisk krævende
opgaver, udendørs opgaver, omsorgsopgaver eller andet. ligeledes
vil det variere, hvilken form for kontakt de ledige
kan håndtere. der er stor forskel på at arbejde på et lager og
møde kunder i en kantine.
husk, at kandidaterne skal indlede med at løse enkle, manuelle
og ufaglærte funktioner. langt de fleste vil være
’kandidater til ufaglærte jobs’.
vi anbefaler, at jobcentret …
zzskaber
overblik over målgruppen af ledige (fra match-
gruppe 4) og undersøger, hvor mange personer, det drejer
det sig om, og hvilken profil de har. lav evt. statiske træk i
jobcentrets interne databaser eller inddrag viden fra sagsbehandlere
og de kommunale aktiveringstilbud
zzafklarer
– i dialog med sagsbehandlere og kommunale
projektledere – hvilke behov målgruppen har, hvad angår
særlige hensyn, støtteaktiviteter, kompetenceudvikling,
jobønsker m.v.
Overvejelser om virksomheder
vær opmærksom på
næste skridt er at finde frem til de virksomheder, der kan
matche målgruppens behov og ønsker, så visitationen kan
blive målrettet
Jobcentret bør overveje følgende omkring valg af virksomheder:
zzdet
er vigtigt at se på mulige arbejdsopgaver og variation i
jobfunktioner, så flere forskellige opgaver eller jobfunktioner
kan afprøves i samme virksomhedscenter
zzsamtidig
skal brancher og virksomheders fremtidige
rekrut teringsbehov overvejes, da et virksomhedscenterforløb
skal bidrage til at bringe den ledige tættere på
arbejdsmarkedet
zzendelig
skal man overveje andre faktorer som arbejdsti-
den, fx mødetid, transporttid for de ledige – og så endelig
virksomhedskultur og erfaringer med det sociale ansvar.
eksemPleR På aRbejdsFUnktIOneR
arbejdsfunktioner i et virksomhedscenter vil typisk
være manuelle og ufaglærte som fx:
zzserviceopgaver
zzopgaver
i køkken og kantine
zzopgaver
i pleje og omsorg
zzpasning
af virksomhedens grønne områder
zzsmå
produktionsopgaver
zzreparationsopgaver
zzpakkeri
zzmedhjælper
for fx virksomhedens pedel
zzmontage
af forskellige dele i en produktion
zzassistance
ved forskellige arrangementer
vi anbefaler, at jobcentret …
zznedsætter
et lille team med en tovholder og jobkonsu-
lenter, der forbereder valget af virksomheder og senere
kontakter de udvalgte virksomheder. i første omgang skal
teamet skaffe sig overblik over de lokale virksomheder –
fx ved hjælp af virksomhedsdatabaser. her skal der være
fokus på virksomheder af en vis størrelse, så der kan oprettes
flere pladser i virksomheden. i virksomhedscenterforsøget
havde de mindste virksomheder typisk omkring
25 medarbejdere og 4 pladser i virksomhedscentret. de
største virksomheder var store produktioner eller detailforretninger,
hvor det maksimale antal pladser i virksomhedscentret
var 16-20 pladser
zzer
opmærksom på både kendte, socialt ansvarlige virk-
somheder, som allerede samarbejder med jobcentret. og
også på ’uopdyrkede’ virksomheder, hvor der måske kan
blive flere jobåbninger til kandidaterne, og hvor oprettelse
af et virksomhedscenter kan blive indledningen på
et mere systematisk samarbejde med jobcentret. husk
at informere/inddrage kolleger i jobcentret, før virksomhederne
kontaktes
zzvurderer
virksomhederne ud fra, om de kan matche mål-
gruppens behov, hvad angår arbejdsopgaver, arbejdstider
og skånemuligheder samt hvilket niveau af plettede straffeattester,
virksomheden vil acceptere. På kampagnens
website kan hentes inspiration fra de virksomhedscentre,
der er etableret, og i de modeller, som hidtil er blevet
anvendt i virksomhedscentrene
zztager
med i overvejelserne, at valg af virksomheder skal
sikre en vis geografisk spredning, da netop afstand og
transporttid til og fra arbejde kan være en stor udfordring
for målgruppen. det gælder navnlig i de større kommuner
zzovervejer,
om der kan være særlige fordele ved specifikke
brancher. fx kan detailhandlen have en del flere jobfunktioner
i den enkelte forretning, så den enkelte kandidat
kan afprøve forskellige arbejdsopgaver (fx slagterafdeling,
bager, grønt, elektronik o.a.). butikskæder kan være gode
til at finde job til kandidater i en anden butik, ligesom
rengørings- eller vikarbureauer med større kundenetværk
måske kan hjælpe en kandidat i job på en anden arbejdsplads.
når det gælder særligt utrygge kandidater, kan en
produktion eller et lager være et godt sted at få sin første
arbejdserfaring, ligesom en håndværkervirksomhed eller
en entreprenør kan tilbyde fysisk krævende arbejdsopgaver
til kandidater med meget udadreagerende adfærd
zzmedtager
brancher med rekrutteringsbehov i overvejel-
serne før det endelige valg af virksomheder. virksomheder,
der har et virksomhedscenter, har ikke altid mulighed
for efterfølgende at ansatte egnede kandidater, og så
kan det være nemmere at få kandidaten videre inden for
samme branche, hvis det er en branche med mange jobåbninger
zzhar
fokus på uddannelsesperspektiver, før valget af virk-
somheder. et forløb på et ældrecenter med fokus på afklaring
til uddannelse kan måske blive en vej ind til social-
og sundhedsmedhjælper uddannelsen. og måske er
praktikpladsen hermed også sikret. det samme kan være
en mulighed hos en anlægsgartner, hvor et virksomhedsforløb
kan lede videre til gartnerassistent og senere gartneruddannelse
– med læreplads i samme virksomhed.
vIRksOmHedstyPeR Og bRancHeR
virksomhedscentre kan oprettes i både private og
offentlige virksomheder og inden for forskellige
brancher. hidtil er der oprettet flest virksomhedscentre
i det private, men offentlige virksomheder er
ved at komme godt med.
der er oprettet virksomhedscentre inden for
følgende brancher:
zzdetailhandel
(fx dagligvarer, byggemarkeder)
zzservice
(fx boligforeninger, rengøring, hotel og
restauration, vikarservice)
zztransport,
bygge og anlæg
(fx gartneri, entreprenør, bustransport)
zzProduktionsvirksomheder
(fx industriel produktion, slagteri)
offentlige virksomheder
z
z
(fx social- og sundhed, børne- og ungeinstitutioner)

16 17
vIRksOmHedeRne Udvælges vIRksOmHedeRne Udvælges
Første kontakt til virksomhederne
vær opmærksom på
med afklaring af målgruppe og overblik over potentielle virksomheder
er jobcentret rustet til at kontakte de virksomheder,
man ønsker at samarbejde med omkring et virksomhedscenter.
Udpeg som nævnt et lille team bestående af en
tovholder og nogle jobkonsulenter til at stå for kontakten.
når virksomhedens ledelse kommer på banen, kan det være
en fordel at have jobcenterchefen eller en anden fra jobcentrets
topledelse med. det kan fx være til det første møde på
virksomheden.
vi anbefaler, at jobcentret …
zzlaver
en strategi for, hvordan virksomhederne skal kon-
taktes. findes der allerede en kontaktstrategi, gør da brug
af den. brug evt. eksisterende virksomhedsnetværk. vær
også opmærksom på, at etablering af virksomhedscentre
kan blive indledningen på dannelse af nye virksomhedsnetværk
omkring jobcentret
zzkontakter
virksomheden telefonisk første gang. hvis virk-
somheden viser interesse, tilbyd da at komme til et uddybende
orienteringsmøde på virksomheden, hvor jobcentret
også kan få indblik i vilkår og muligheder for at lave et
virksomhedscenter
zztydeliggør
– allerede ved første henvendelse – hvilke for-
dele, virksomheden kan have ved at oprette et virksomhedscenter:
mulighed for at udvise et socialt engagement,
nye medarbejderudfordringer – navnlig for mentorerne –
og fremtidige rekrutteringsmuligheder. giv eksempler på
andre virksomheder, der har et virksomhedscenter
zzinformerer
virksomheden om målgruppen og dens behov.
vær opmærksom på, at resultaterne bliver bedst, hvis der
allerede fra begyndelsen snakkes åbent og ærligt om og
til kandidaterne, og forventningerne afstemmes
zzgiver
virksomhederne informationsmateriale om virksom-
hedscentre. overvej at anvende minifilm med kandidater,
mentorer og jobkonsulenter, som ligger på virksomhedscenterkampagnens
website
zzsørger
for, at den efterfølgende aftaleproces mellem jobcen-
ter og virksomhed sker i dialog med virksomhedens ledelse.
vIRksOmHedsPRaktIk
der er lovmæssig hjemmel for, at et forløb i et
virksomhedscenter kan tilrettelægges som virksomhedspraktik.
og i kampagnen for virksomhedscentre
sættes der også fokus på brugen af virksomhedspraktik
til de svageste ledige, som er langt fra
arbejdsmarkedet.
ved brug af virksomhedspraktik skal der være et
rimeligt forhold mellem antal ordinært ansatte og
antallet af personer i ansættelse med løntilskud
eller i virksomhedspraktik. de nærmere betingelser
kan ses i § 53 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.
desuden må etablering af virksomhedspraktik ikke
være konkurrenceforvridende.
et virksomhedspraktikforløb har normalt en længde
på 13 uger, men kan forlænges i op til 26 uger og
yderligere forlænges, hvis personen ud fra en konkret,
individuel vurdering har særligt behov for en
længere periode.
forud for etablering af virksomhedspraktik i mere
end 13 uger skal spørgsmålet om etableringen have
været drøftet mellem virksomheden og repræsentanter
for virksomhedens ansatte.
kommunen skal underrette det lokale beskæftigelsesråd
(lbr) om anvendelsen af virksomhedspraktik
efter de bestemmelser, der fremgår af § 54 i
bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.
vær opmærksom på, at såfremt rimelighedskravet
ved virksomhedspraktik ikke kan indfries, kan virksomhedscentret
i stedet etableres som et særligt
tilrettelagt projekt efter § 32, stk. 1, nr. 2, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats. i så fald skal jobcentret
være særlig opmærksom på, at produktionen
fra projektet skal afsættes på en sådan måde, at
det ikke er konkurrenceforvridende. det indebærer
fx, at hvis et særligt tilrettelagt projekt etableres
på en ordinær virksomhed, skal virksomhedscentret
være adskilt fra virksomhedens ordinære drift,
således at centret kan afsætte sin produktion på
markedsvilkår.
Lovgrundlaget for virksomhedspraktik findes i Lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, kapitel 11.
læs mere på www.virksomhedscenter.dk/drejebog
zzom
særlige branchefordele ved valg af virksomheder
zzom
valg af virksomheder til forskellige målgrup-
per (fx unge)
zzom
4 forskellige virksomhedscentermodeller i de
virksomhedscentre, der allerede er etableret
zzom
hvilke virksomheder, der har oprettet et virk-
somhedscenter
zzom
informationsmateriale til virksomhederne
zzom
eksempler på kandidaterne i virksomhedscen-
trene (korte personhistorier og 4 minifilm)

18 19
aFtalen kOmmeR På Plads I en PROces
zz
AFTALEN KoMMEr PÅ PLAdS I EN ProCES centeRkOntRakten
virksomhedscentre bygger på klare aftaler og gennemsigtighed.
i samarbejdet om et virksomhedscenter indgår jobcentret
og den enkelte virksomhed derfor en såkaldt centerkontrakt.
centerkontrakten bidrager til at systematisere og
kvalificere det kommende samarbejde om virksomhedscentret
og sikrer, at virksomhederne får taget konkret stilling til
samarbejdet og virksomhedens jobfunktioner.
centerkontrakten kan indgå som en del af en partnerskabsaftale.
aftalen med virksomheden kommer på plads i en proces. i
aftaleprocessen er det vigtigt, at der er en tæt dialog med
virksomheden.
rollefordelingen mellem jobcentret og virksomheden skal
helst være klarlagt og de gensidige forventninger afstemt,
når centerkontrakten underskrives.
dialog med virksomheden
vær opmærksom på
første skridt i aftaleprocessen er dialogen med virksomheden.
måske samarbejder jobcentret allerede med en af
virksomhedens mellemledere fx omkring andre ledige. i så
fald vil det være oplagt i første omgang at opsøge den kontaktperson.
virksomhedsledelsen skal imidlertid involveres ret hurtigt,
da ledelsen har en afgørende rolle ved etablering af virksomhedscentret
og i udformning af centerkontrakten.
vi anbefaler, at jobcentret…
zzopfordrer
virksomhedsledelsen til helt i begyndelsen af
processen at inddrage arbejdspladsens tillidsrepræsentanter
zzopfordrer
ledelsen til at udpege en egnet mentor og at
give mentoren opbakning og gode vilkår for arbejdet, bl.a.
gennem tilførsel af de nødvendige økonomiske ressourcer.
Jobcentret kan videregive erfaringer med mentorrollen
fra virksomhedscenterforsøget
zzsikrer,
at virksomhedsledelsen udpeger mindst to perso-
ner med ansvar for virksomhedscentret – en ledelsesansvarlig
person og en mentor med ansvaret for alle kandidatforløb
i virksomhedscentret
zzopfordrer
ledelsen til at informere medarbejderne grun-
digt om virksomhedscentret, gerne i samarbejde med de
tillidsvalgte.
Indbyrdes forventningsafstemning
vær opmærksom på
næste skridt er den indbyrdes forventningsafstemning mellem
virksomhed og jobcenter vedr. rammer og vilkår for et
virksomhedscenter. her kan det være en stor fordel at have
sat sig lidt ind i, hvilke rammer og vilkår virksomhedscentre
i forsøget har haft. der ligger erfaringer fra rigtig mange
virksomheder, og nye virksomheder vil sandsynligvis meget
gerne tage udgangspunkt i dem.
vi anbefaler, at jobcentret …
zzfortæller
tidligt i processen, hvad virksomheden kan for-
vente af jobkonsulenten. det er vigtigt, at rollefordeling
mellem den ansvarlige mentor og jobkonsulent bliver
aftalt på en række områder. de vigtigste områder er ved
visitation, ved sygefravær/udeblivelse og ved udslusning
zzsørger
for klare aftaler med virksomheden om opfølgning
på kandidaterne. hvor tit skal den foregå, hvad skal virksomheden
tage sig af i det daglige, og hvad skal jobkonsulenten
involveres i ?
zzstiller
en telefonisk hotline til rådighed for virksomhedens
mentor. en hotline til den jobkonsulent, der har ansvar for
netop det pågældende virksomhedscenter og med backup
fra en anden jobkonsulent. det er vigtigt, at mentor
kan få hurtig hjælp, hvis der opstår problemer, som virksomheden
ikke selv kan håndtere, fx manglende mødestabilitet,
længerevarende sygefravær, men også meget
akut ved kandidatens anderledes adfærd eller andet. det
er især vigtigt i den første tid, hvor mentor skal lære at
håndtere mange forskellige situationer
zzforbereder
virksomheden på de udfordringer, der kan være
forbundet med at arbejde med målgruppen (begrænset
arbejdserfaring, ringe uddannelse, helbredsproblemer,
sociale begrænsninger mv.) det er vigtigt med åbenhed
omkring kandidaterne, dog uden at gå for langt ned i det
konkrete livsforløb, diagnose o.a.
zzgiver
eksempler på typiske forløb, så virksomheden for-
står det faktiske behov for støtte hos de kommende kandidater,
uden at nævne navne
forbereder virksomheden på det typiske volumen i et virk-
somhedscenter. erfaringer viser, at der kommer 3-4 kandidater
pr. plads igennem et virksomhedscenter på et år. i
et virksomhedscenter med 4 pladser vil mentor altså være
ansvarlig for ca. 12-16 kandidaters forløb på et år.
centerkontrakten underskrives
vær opmærksom på
afslutningsvist skal centerkontrakten udfyldes og underskrives.
det er vigtigt, at virksomhed og jobcenter sammen
gennemgår punkterne i kontrakten, før den underskrives.
bl.a. bør det fremhæves, at jobcentret kan organisere støtteaktiviteter
for kandidaterne fælles og individuelt, hvis der
er behov for det.
vi anbefaler, at jobcentret …
zzopretter
virksomhedscentre med minimum 4 faste plad-
ser. det sikrer et vist volumen i centret (også ved sygefravær
og andet fravær) og giver en ressourcebesparelse for
jobcentret. for virksomheden betyder minimum 4 pladser,
at der skal ske en klar stillingtagen til arbejdspladsens
rummelighed, og det giver ret hurtigt virksomhed og mentor
en del erfaring med målgruppen. endelig sikrer et vist
volumen, at der er et løbende, tæt samarbejde mellem
virksomhed og jobcenter om visitation og udslusning. På
mindre virksomheder kan jobcentret naturligvis lave aftaler
om et mindre antal pladser. det vil dog betyde, at samarbejdet
mere kommer til at ligne samarbejdet ved individuelle
praktikforløb, og man mister stordriftsfordelene
zzundgår
at oprette virksomhedscentre med for mange
pladser. i virksomhedscenterforsøget havde de største
virksomhedscentre 16-20 pladser. både virksomhed og
jobcenter skal være opmærksomme på, at et virksomhedscenter
jo netop skal give kandidaterne rigtige arbejdsopgaver
på en rigtig virksomhed – og de skal indgå i
arbejdsopgaver sammen med ’almindelige’ medarbejdere.
hvis virksomhedscentret bliver for stort, kan der være fare
for, at det fungerer som en ’udflyttet’ kommunal aktivering, og
derved forsvinder de nævnte kvaliteter ved virksomhedscentret
zzbeskriver
målene for kandidaternes progression i center-
kontrakten. fx ’afklaring’ og ’udredning’ og/eller mere
konkret som fx ’20 % udsluset til ordinær beskæftigelse’,
’10 % udsluset til uddannelse’ mv.
zzaftaler
og indskriver i kontrakten, at virksomheden giver
skriftlige tilbagemeldinger til brug i kandidaternes ressourceprofiler,
så afklaringen/udredningen bliver skriftliggjort
zzaftaler
og indskriver i kontrakten, hvor meget virksomhe-
den skal modtage i tilskud til frikøb af mentor.
aFtalen kOmmeR På Plads I en PROces
af centerkontrakten fremgår antallet af pladser i
virksomhedscentret samt målene for kandidaternes
bevægelse mod arbejdsmarkedet.
desuden fastlægger kontrakten:
zzmålgruppen
for virksomhedscentret – alder
(fx unge), hovedbarrierer (fx kvinder med
manglende sprogkundskaber) o.a.
zzarbejdsopgaver
(fx serviceopgaver i forbindelse
med pedelfunktion)
zzugentligt
mentor-timetal (fx 10 timer pr. uge
til 4 kandidater)
zzøkonomisk
støtte til mentorfunktionen fra
job centret
zzmodtagelse
og introduktion af nye kandidater
zzaftale
om håndtering af fravær og jobkonsulen-
tens opfølgning på kandidaterne
zzudslusning
af kandidater (hvem gør hvad?)
zzsærlige
regler i virksomheden (fx krav til på-
klædning, og hvilket niveau af pletter på straffeattesten
virksomheden kan acceptere).
zzeventuelle
fælles støtteaktiviteter (fx sprogunder-
visning, motion, økonomirådgivning).
læs mere på www.virksomhedscenter.dk/drejebog
zzom
aftaleprocessen mellem jobcenter og virksomhed
zzom
4 forskellige modeller for virksomhedscentre
zzom
centerkontrakten – en skabelon, en vejledning
til udfyldelse af kontrakten samt eksempler på
udfyldte kontrakter
zzom
forskellige modeller for økonomisk støtte til
mentorfunktionen
zzom
mentorrollen i virksomhedscentret
zzom
jobkonsulentrollen for virksomhedscentret
om interviews med virksomheder, som har virkz
z
somhedscentre (fra magasin nr. 1 om virksomhedscentre).

del 2.
hVordAn
forbereder
jobCenTreT
VirKSoMhederne
Til SAMArbejdeT ?
VIrKSoMHEdSLEdELSEN TAGES I Ed
samarbejdet om et virksomhedscenter er tilrettelagt, så
det kan være systematisk og enkelt.
der skal indgås en virksomhedscenterkontrakt mellem virksomhed
og jobcenter omkring et fast antal kandidatpladser
i virksomhedscentret. rammevilkårene bliver derved ens for
alle pladser i virksomheden, så der skal ikke laves nye aftaler
ved hvert enkelt forløb.
tidligt i processen skal der etableres et samarbejde mellem
én jobkonsulent og én virksomhedsmentor, så der er én indgang
til både virksomhed og jobcenter. der kan naturligvis
godt knyttes en ekstra jobkonsulent og/eller en ekstra mentor
til virksomhedscentret, men det daglige samarbejde bør
være mellem ganske få personer.
Jobcentret har ansvaret for at forberede den enkelte virksomhed
til samarbejdet omkring et virksomhedscenter.
både på virksomhedsniveau og når det gælder mentor i virksomhedscentret.
de skal forberedes på hver sin måde.
sikring af kollegial opbakning
vær opmærksom på
virksomhedsledelsen har en vigtig rolle ved etablering af et
virksomhedscenter og skal sikre en bred medarbejderopbakning
til virksomhedscentret. hvis det skal lykkes, skal de ansatte
informeres om, hvad et virksomhedscenter er, og hvad
det indebærer for virksomheden og for dem selv: hvad er
formålet med kandidatforløbene; hvad har motiveret ledelsen
til at oprette et virksomhedscenter; at kandidaterne kan
have psykiske og/eller sociale problemer at slås med samt
at de har brug for andre arbejdsvilkår (arbejdstid, tempo,
pauser o.a.).
vi anbefaler, at jobcentret …
zzgør
det klart for virksomhedens ledelse, at samarbejdet
internt på virksomheden er nøglen til et virksomhedscenters
succes. det er ganske vist ledelsen, som træffer de
overordnede beslutninger omkring virksomhedscentret,
men uden en bred medarbejdsopbakning bliver det daglige
samarbejde omkring virksomhedscentret og kandidaternes
forløb vanskeligt
zzunderstreger,
at virksomhedens ledelse skal inddrage de
tillidsvalgte allerede i planlægningen af et virksomhedscenter.
de skal være med i valg af arbejdsopgaver til kandidaterne,
så det sikres, at kollegerne ikke får oplevelsen
af, at kandidaterne overtager deres job. Jobcentret kan
bidrage til overvejelserne om egnede arbejdsopgaver ved
21
vIRksOmHedsledelsen tages I ed
at fortælle om kandidaternes faktiske forudsætninger og
formåen – og fortælle om arbejdsopgaver i virksomhedscentrene
fra virksomhedscenterforsøget
zzgør
virksomhedens ledelse opmærksom på, at centerkon-
trakten, som indgås med jobcentret, bør godkendes af de
relevante, faglige organisationer
zzopfordrer
virksomhedens ledelse til at informere alle
medarbejderne grundigt om, hvad et virksomhedscenter
er. Jobcentret kan bidrage hertil ved at udlevere materiale,
som kan anvendes på personalemøder, eller ved selv at
deltage i møderne. fx infopjecer om virksomhedscentre
og små videofilm med kandidater, mentorer og jobkonsulenter,
som kan hentes fra kampagnens website
zzsørger
for, at virksomhedens ledelse er bevidst om, at de
nærmeste kolleger til kandidaterne skal informeres ekstra
grundigt om, hvilke forventninger de kan have til kandidaternes
arbejdsindsats og til deres forudsætninger for at
løse arbejdsopgaver. kandidaterne kan være meget usikre
og ’følsomme’, især den første tid i virksomhedscentret,
og de har brug for opbakning – ikke alene fra mentor, men
også fra de nærmeste medarbejdere.
valg og støtte af mentor
vær opmærksom på
virksomhedens ledelse skal udpege og efterfølgende bakke
op om mentoren i virksomhedscentret.
vi anbefaler, at jobcentret …
zzgør
virksomhedens ledelse opmærksom på, hvilke opga-
ver der ligger i mentorfunktionen. opgaverne er: ansvar
for den daglige drift af virksomhedscentret, for alle kandidaternes
løsning af arbejdsopgaver, for kandidaternes
motivation og trivsel i virksomheden, for koordinering af
det interne samarbejde om virksomhedscentret – og ikke
mindst – for det løbende samarbejde med den faste jobkonsulent
ved etablering af et forløb, undervejs i forløbet
og ved udslusning af kandidaten
rådgiver virksomhedens ledelse omkring valg af en egnet
z
z
virksomhedsmentor. gør opmærksom på, at mentorrollen
kræver en erfaren medarbejder med kompetencer og personlige
egenskaber til at håndtere kandidaterne

22 23
vIRksOmHedsledelsen tages I ed
zzopfordrer
ledelsen til evt. at udpege flere mentorer. virk-
somhedscenterforsøget viser, at det er nødvendigt at
udpege én mentor med det overordnede ansvar for virksomhedscentret
og kontakten til jobcentret, men det
kan være en fordel at have to mentorer, der kan supplere
hinanden. derudover kan det være nødvendigt at udpege
sidemænd/daglige mentorer, der tager sig af en enkelt
kandidat og løser opgaver sammen med denne. det kan
især være en god idé i de virksomheder, hvor kandidaterne
er spredt i hver sin afdeling
zzgør
virksomhedens ledelse opmærksom på, at mentor har
brug for løbende opbakning fra ledelsen. det er vigtigt, at
mentor har den fornødne tid og beslutningskompetence
til at løse sine mentoropgaver
zzunderstreger,
at en løbende forventningsafstemning mel-
lem ledelsen, mentor, tillidsrepræsentanter og kolleger er
nødvendig. man kan ikke på forhånd løse alle problemer –
det kan blive nødvendigt at finde nye løsninger undervejs.
læs mere på www.virksomhedscenter.dk/drejebog
zzfind
vejledning til at lave centerkontrakter
zzhent
et eksempel på en infopjece til virksomheder om virksomhedscentre
zzhent
mini-videofilm med kandidater, mentorer og jobkonsulenter
zzfind
artikel om virksomhedsledelse i et virksomhedscenter (i magasin nr.1)
zzfind
artikel om at være kollega til kandidaterne i et virksomhedscenter (i magasin nr.1).
zzfind
mere information om mentorfunktionen.
MENTorEN KLÆdES PÅ TIL oPGAVEN
den hovedansvarlige mentor i virksomhedscentret bliver
jobcentrets vigtigste samarbejdspartner, når virksomhedscentret
er en realitet. mentoren bliver også omdrejningspunkt
internt i virksomheden for det daglige samarbejde
omkring virksomhedscentret, ligesom mentoren bliver kandidaternes
holdepunkt i en ny og anderledes hverdag.
i virksomhedscenterforsøget har nogle virksomheder udpeget
to hovedansvarlige mentorer, fx en personaleleder og en
værkfører, så der er bedre mulighed for sparring og aflastning
fx ved ferie.
Jobcentret - og her navnlig jobkonsulenten med ansvar for
det pågældende virksomhedscenter – har ansvar for at klæde
mentoren på til at kunne håndtere opgaverne.
vær opmærksom på, at mentorfunktionen i et virksomhedscenter
ikke er den samme som mentorfunktionen i individuelle
praktikforløb. mentoren har i et virksomhedscenter
ansvar for flere kandidater samtidigt.
OPgaveRne FOR mentOR I et
vIRksOmHedscenteR
zzansvar
for den daglige drift af virksomhedscentret
zzansvar
for alle kandidaternes daglige forløb, både
for kandidaternes løsning af arbejdsopgaver og
for deres motivation og trivsel i virksomheden
zzansvar
for koordinering af det interne samarbejde
om virksomhedscentret med virksomhedens
ledelse, tillidsvalgte og øvrige kolleger
ansvar for løbende samarbejde med jobcentret
z
z
og den faste jobkonsulent ved etablering af et
forløb, undervejs i forløbet og ved udslusning af
kandidaten.
mentORen klædes På tIl OPgaven
Kandidater
Mentor i
virksomhedscenter
Jobcenter Virksomhed
mentorens samarbejde med kandidaterne
vær opmærksom på
mentoren har ansvar for alle kandidaternes daglige forløb
– både for kandidaternes løsning af arbejdsopgaver og for
deres motivation og trivsel i virksomheden. mentoren bliver
kandidaternes holdepunkt i en ny og anderledes hverdag.
Jobcentret/jobkonsulenten har derfor en vigtig opgave i at
sikre, at mentorerne har viden og redskaber hertil.
vi anbefaler, at jobcentret/jobkonsulenten …
zzinformerer
mentor om de særlige forhold – kompetence-
mæssigt, socialt, helbredsmæssigt mv. – som gælder for
den enkelte kandidat. en sådan viden er vigtig, hvis mentoren
skal kunne støtte kandidaten i dagligdagen, men
det er ikke en viden, der nødvendigvis skal deles med de
øvrige kolleger. det skal altid først aftales med den enkelte
kandidat
zzgør
mentoren opmærksom på, at kandidaten i videst mu-
ligt omfang skal fungere på lige fod med de øvrige kolleger.
dvs. løser reelle arbejdsopgaver, får udleveret arbejdstøj,
deltager i frokostpauser, sociale arrangementer o.l.
zzunderstreger
over for mentor, at hyppig, opsøgende kon-
takt til den enkelte kandidat er særligt nødvendigt i begyndelsen
af et forløb, hvor arbejdsopgaver og skånehensyn
måske skal justeres. hvis kandidaten er tilknyttet en
daglig mentor, vil der være en tæt kontakt via samarbejdet
omkring arbejdsopgaverne
zzinformerer
mentoren om, at der kan opstå situationer, hvor
han/hun også må forholde sig til problemstillinger i kandidatens
privatliv. virksomhedscenterforsøget har vist, at
hvis mentoren anvender metoder som ’den anerkendende
samtale’ (ros og fremhævelse af den enkeltes styrker) og i
begyndelsen tilbyder hjælp i form af morgenvækning og måske
også transport til arbejde, kan det have en positiv effekt

24 25
mentORen klædes På tIl OPgaven
zzforeslår,
at der anvendes en kandidatkontrakt, da en så-
dan kan bidrage til forventningsafstemning mellem kandidat,
mentor og jobkonsulent. kontrakten udfyldes af
de tre parter i fællesskab og kan indeholde aftaler vedr.
kandidatens arbejdstid, arbejdsopgaver, mål for personlig
og faglig udvikling, særlige hensyn og støtteforanstaltninger.
forslag til kontrakt kan hentes på virksomhedscenterkampagnens
website
zzminde
mentoren om, at han/hun skal være opmærksom
på grænserne i forhold til sit eget privatliv. det er fx sjældent
en god ide at udlevere private telefonnumre. det skal
være muligt – også som mentor – at holde fri, når man
forlader arbejdspladsen.
mentorens samarbejde med virksomhedsledelse
og kolleger
vær opmærksom på
mentor har ansvar for den daglige drift af virksomhedscentret
og koordinering af det interne samarbejde om virksomhedscentret
med virksomhedens ledelse, tillidsvalgte og
øvrige kolleger.
vi anbefaler, at jobcentret/jobkonsulenten …
zzgør
virksomhedens mentor opmærksom på, at mentoren
skal bidrage til, at det daglige samarbejde mellem kandidater,
kolleger og ledelse fungerer bedst muligt. herved
kan konflikter forebygges
zzoplyser
mentoren om, at jobcentret har fortalt virksom-
hedens ledelse, at det kræver tid og støtte, hvis mentorfunktionen
i dagligdagen skal kunne varetages på tilfredsstillende
vis
zzunderstreger
over for mentoren (som det også er sket over
for virksomhedsledelsen), at der kan udpeges sidemænd/
daglige mentorer, som i et vist omfang kan aflaste den
hovedansvarlige mentor. derved bliver der også mulighed
for erfaringsudveksling omkring kandidatforløbene og
mentorrollen.
mentorens samarbejde med jobcentret
vær opmærksom på
mentor har ansvar for det løbende samarbejde med jobcentret
og med den faste jobkonsulent ved etablering af et forløb,
undervejs i forløbet og ved udslusning af kandidaten.
det er en god idé, at jobkonsulent og mentor sammen med
kandidaten løbende følger op på mål og delmål for kandidatens
udvikling i virksomhedscentret.
vi anbefaler, at jobkonsulenten/jobcentret …
zzgør
det klart for mentor, at samarbejdet med en fast job-
konsulent er omdrejningspunkt for virksomhedscentret.
samarbejdet mellem ganske få personer sikrer, at der kun
er én indgang til både virksomhed og jobcenter
zzunderstreger
over for mentor, at han/hun i sit samarbejde
med jobkonsulenten kan få sparring omkring de enkelte
kandidater
zzgør
mentor opmærksom på, at mentorerne også kan have
stort udbytte af at udveksle erfaringer med andre mentorer
zztilbyder
mentorkurser til alle mentorer i virksomheds-
centrene. kurserne kan have som mål at give indsigt i
mentor rollen og målgruppen, give redskaber til at håndtere
og følge op på kandidaterne (bl.a. ved fravær) og give
mentorerne redskaber til at give sparring til sidemænd/
de daglige mentorer. det er en stor fordel, hvis jobkonsulenterne
for virksomhedscentrene også deltager, så man
i det daglige samarbejde kan bygge videre på det, der er
sket på kurset
zztilbyder
mentornetværk. virksomhedscenter-forsøget har
vist, at sådanne netværk er meget populære hos mentorerne,
og at navnlig den indbyrdes erfaringsudveksling er
et hit. netværket kan fx også anvendes til at udveksle kandidater
mentorerne imellem. hvis fx en virksomhed ikke
har mulighed for selv at oprette job til en kandidat efter et
afsluttet forløb, men nabovirksomheden har. også her er
det en fordel, hvis jobkonsulenterne for virksomhedscentrene
deltager, så man i det daglige samarbejde kan bygge
videre på det, der drøftes på netværksmøderne.
læs mere på www.virksomhedscenter.dk/drejebog
zzfind
vejledning til at lave kandidatkontrakter
zzfå
mere information om det at være mentor i et
virksomhedscenter
zzlæs
mere om mentorkurser og mentornetværk
mentORen klædes På tIl OPgaven

del 3.
hVordAn
orgAniSerer
jobCenTreT
deT dAglige
SAMArbejde
det daglige samarbejde omkring virksomhedscentre og kandidatforløb
omfatter flere parter:
zzde
ledige – eller kandidaterne, som det hedder i virksom-
hedscentret
zzledelse
og mentor i de virksomheder, hvor virksomheds-
centrene oprettes
zzsagsbehandlere,
hvorfra visitation af ledige til virksom-
hedscentret foregår
zzde
ansvarlige jobkonsulenter, som er jobcentrets kontakt
til de forskellige virksomhedscentre og har ansvar for kandidatforløbene
der
zzsagsbehandlere
i det kommunale bagland, som inddrages
ved en evt. parallel, social eller sundhedsmæssig indsats.
Jobcentret planlægger og styrer samarbejdet omkring virksomhedscentrene.
det sker på to niveauer. dels hos ledelsen,
som i tæt samspil med tovholderen for virksomhedscenterindsatsen
er ansvarlig for den overordnede planlægning og
styring. dels hos teamet af jobkonsulenter for virksomhedscentrene,
hvor den enkelte jobkonsulent er ansvarlig for
planlægning og styring på enkeltsagsniveau.
tovholderens opgaver
vær opmærksom på
tovholderen har i samspil med jobcentrets ledelse til opgave
at afklare og beskrive virksomhedscentrenes rolle i den samlede
beskæftigelsesindsats for de svageste ledige. tovholderen
udpeges af ledelsen, og tovholderfunktionen kan godt kombineres
med at være jobkonsulent for et virksomhedscenter.
tovholderen indgår på jobcentrets vegne aftaler med kommunens
øvrige forvaltninger. aftalerne skal lette samarbejdet
omkring parallelindsatser på enkeltsagsniveau. det vil
typisk være med socialafdelingen, sundhedsafdelingen og/
eller familieafdelingen. det er også en god idé at indgå aftaler
med Ydelseskontoret, da det kan være vigtigt for et
vellykket kandidatforløb, at bevillinger går hurtigt igennem.
tovholderen samarbejder også med jobkonsulentteamet om
erfaringsopsamling fra virksomhedscentrene. det kan være
nødvendigt at involvere ledelsen, hvis der viser sig særlige
problemstillinger undervejs i det daglige samarbejde om
virksomhedscentrene.
vi anbefaler, at tovholderen …
zzindgår
aftaler med virksomheder om virksomhedscentre
og sikrer et godt samspil mellem de øvrige kommunale
aktiveringstilbud og virksomhedscentrene. bl.a. omkring
27
tOvHOldeRFUnktIOn sIkReR sammenHæng
ToVHoLdErFuNKTIoNEN SIKrEr SAMMENHÆNG
frem- og tilbagevisitationer er det vigtigt, at samarbejdet
med kommunale aktiveringsprojekter og/eller tilbud hos
andre aktører fungerer optimalt omkring den enkelte ledige
zzhar
overblik over de samlede virksomhedscentre. det er
nødvendigt for at kunne optimere visitationen og sikre
gode match mellem kandidater og virksomhedscentre
zzindgår
aftaler med de øvrige kommunale forvaltninger
omkring evt. parallelindsatser af social- eller sundhedsfaglig
karakter
zzstår
for erfaringsopsamling på tværs af de forskellige
virksomhedscentre og sørger for, at den indsamlede viden
udveksles i teamet af jobkonsulenter. erfaringsopsamlingen
kan bl.a. anvendes til at opfange gennemgående
problemstillinger, som skal diskuteres med mentorerne
– eller med jobcentrets ledelse eller sagsbehandlerne
zzarrangerer
mentorkurser. mentorkurser kan bl.a. fokusere på
mentorfunktion og målgruppe, give redskaber til at håndtere
og følge op på kandidaterne (bl.a. ved fravær) og give redskaber
til at supervisere de daglige mentorer. Undervisningen
kan varetages af tovholder og jobkonsulenter med oplæg fra
eksterne eksperter. den kan også købes i et jobcenter, der
har erfaring med virksomhedscentre og mentorkurser eller
af et firma. det er en stor fordel, hvis jobkonsulenterne for
virksomhedscentrene også deltager, så man i det daglige
samarbejde kan bygge videre på det, der er sket på kurset
zzinviterer
mentorerne til at deltage i mentornetværk – mento-
r erne kan meget let føle sig alene med deres problemstillinger.
også her er en fordel, hvis jobkonsulenterne for virksomhedscentrene
deltager, så man i det daglige samarbejde kan bygge
videre på det, der drøftes på netværksmøderne.
læs mere på www.virksomhedscenter.dk/drejebog
zzfå
mere information om tovholderens opgaver
zzfind
interview med tovholdere i jobcentrene
(i magasin nr.2)
zzfind
eksempler på organisering af samarbejdet
internt i jobcentret omkring virksomhedscentrene
zzfind
mere om mentorkurser og mentornetværk
zzfind
artikler om jobcentres erfaringer med sam-
arbejde på tværs i kommunen (i magasin nr.2)

28 29
jObkOnsUlenten HaR en ny ROlle jObkOnsUlenten HaR en ny ROlle
JoBKoNSuLENTEN HAr EN NY roLLE
jobkonsulenterne udpeges af jobcentrets
ledelse
vær opmærksom på
Jobkonsulentfunktionen for et virksomhedscenter kan løses
både med og uden myndighedsansvar. fordelen ved myndighedsansvar
kan være en hurtigere reaktionstid i enkeltsager,
fx ved etablering af støtteforanstaltninger og sanktionering.
Ulempen kan være en øget (administrativ) arbejdsbyrde hos
jobkonsulenten og mindre tid til opfølgning.
vi anbefaler, at jobcenterledelsen …
zzudpeger
et team af jobkonsulenter, der varetager opgaven
i virksomhedscentrene dog sådan, at hvert virksomhedscenter
har sin egen jobkonsulentkontakt. i virksomhedscenterforsøget
har jobcentre typisk udpeget et team på
2-5 jobkonsulenter, afhængigt af jobcentrets størrelse
zzvælger
den enkelte jobkonsulent ud fra dennes kompe-
tencer og erfaring med målgruppen. Jobkonsulenten skal
kunne begå sig både i jobcentret og i andre kommunale
afdelinger; skal kunne samarbejde med både ledelse,
mentor og øvrige kolleger i virksomheden; skal kunne
etablere tillidsforhold til mennesker i en særlig situation
og kunne forholde sig til andre barrierer end ledighed hos
kandidaterne
zzgiver
den enkelte jobkonsulent ansvar for 1-3 virksom-
hedscentre. Jobkonsulenten har ansvar for alle kandidatforløb
og vejleder og støtter kandidaterne – i samarbejde
med mentor – og sikrer udslusning af kandidaterne til job,
uddannelse eller andet forløb
zzsikrer,
at jobkonsulenterne har tid til løbende videndeling
i jobkonsulentteamet. deltagelse i evt. mentorkurser og
mentornetværk sammen med virksomhedsmentorer er
andre veje til opkvalificering af jobkonsulenterne. opkvalificeringen
sker dog først og fremmest i det daglige samarbejde
med virksomhedsmentorerne.
jobkonsulenten løser opgaver på 3 fronter
vær opmærksom på
Jobkonsulenten samarbejder både med virksomheden (især
mentor), med kandidaten og med ’systemet’ (både resten
af jobcentret og kommunen som helhed).
Kandidater
Jobkonsulent
for virksomhedscenter
System Virksomhed
Jobcentret har indgået en kontrakt med hver virksomhed
om fælles vilkår og rammer for alle forløb i virksomhedscentret.
Jobkonsulenten indgår derfor individuelle aftaler om
kandidatforløb inden for en bestemt rammeaftale, uden
forhandling af rammevilkår.
i hvert virksomhedscenter er der et antal faste pladser til
målgruppen. det betyder, at jobkonsulenten er ansvarlig for
mange forløb i den samme virksomhed henover et år (ved
fx 4 pladser er det 12-16 forløb på et år). Jobkonsulenten
samarbejder tæt med den ansvarlige mentor i virksomhedscentret
om mange kandidater ad gangen.
vi anbefaler, at jobkonsulenten …
zzfastlægger
mål og individuelle vilkår for hvert enkelt for-
løb i samarbejde med kandidat og mentor. mål, arbejdsopgaver
og arbejdstid kan tilpasses den enkelte kandidat
inden for rammen af den overordnede centerkontrakt
zzbenytter
en form for kandidatkontrakt, som underskrives
af alle parter, og som indeholder klare mål og delmål for
den enkelte kandidats fremskridt. forslag til en sådan
kandidatkontrakt kan hentes på kampagnens website
zzoverleverer
den enkelte kandidat til virksomhedens mentor
zzforetager
udredning og afklaring i samarbejde med mentor
og evt. sagsbehandler. overvejer at anvende opfølgningsskemaer
for at tydeliggøre kandidatens progression i forløbet
zzvejleder
og støtter kandidaterne i forløbet – som sup-
plement til mentor. da kandidaterne også har andre problemer
end ledighed, skal jobkonsulenten arbejde med
motivation, manglende selvtillid, manglende sociale kompetencer,
fravær o.a.
zzforetager
ugentlig opfølgning på alle kandidater i virk-
somhedscentret suppleret af telefonkontakt efter behov.
virksomhedscenterforsøget har vist, at erfarne jobkonsulenter
i perioder kan begrænse opfølgningen til hver anden
uge, men opfølgningen er altid langt tættere end den
lovpligtige (hver 3. måned)
zzer
tilgængelig for mentor og fungerer som en ’hotline’,
hvis der opstår problemer, hvor virksomheden har brug for
akut hjælp. virksomhedscenterforsøget har vist, at jobkonsulenten
med tiden vil kunne overlade flere opgaver til
mentorerne. fx afklaring, udredning og udslusning – efter
aftale og med skriftlige tilbagemeldinger til jobcentret
zzinvolverer
sagsbehandlere fra andre kommunale afdelin-
ger og forvaltninger, hvis der er behov for en understøttende
foranstaltning. Jobkonsulentens arbejde vil her
være væsentligt lettet, hvis der er indgået aftaler på ledelsesniveau,
som bidrager til, at alle involverede trækker
i samme retning
zzindgår
aftaler med mentor om håndtering af kandidater-
nes fravær. overvejer løsninger, hvor jobkonsulenten først
involveres, når fraværet strækker sig over flere dage. kandidatens
fravær kan i så fald tages op på det ugentlige
opfølgningsmøde. en sådan virksomhedsnær tilgang vil
bidrage til, at kandidaten føler sig som en del af virksomheden
– og ikke af systemet
zzsørger
for, at kandidaterne ikke ’knækker’ halsen i iveren
efter at kunne bestride et job. det vil ofte være nødvendigt
at starte ud med få ugentlige timer og så langsomt
bygge op. ligeledes vil kandidater helt uden arbejdserfaring
have behov for over tid at vænne sig til et liv med
faste arbejdstider, mindre fritid mv.
zzsikrer
udslusning af kandidaterne til job, uddannelse eller
andet forløb
zzopfordrer
virksomheder, som ikke selv er i stand til at op-
rette en læreplads eller ansætte en jobegnet kandidat,
til at lave en anbefaling/udtalelse, som kandidaten kan
anvende i den videre jobsøgning. Undersøger også, om
virksomheden evt. kan fungere som ’døråbner’ i forhold til
egne virksomhedskontakter
zzundersøger,
om virksomheden ved en kandidats udslus-
ning til uddannelse evt. vil kunne tilbyde en praktikplads.
Jobcentret mister kontakten til de kandidater, som udsluses
til uddannelse, så her vil virksomheden fortsat kunne
fungere som en slags ’livline’. det er dog op til uddannelsesinstitutionen
at etablere en mentor på uddannelsen,
hvis der er brug for det
zzhjælper
kandidater videre i relevante tilbud, hvis de efter
gentagne forsøg i virksomhedscentre mangler fx motivation
og mødedisciplin eller har store psykosociale problemer,
der blokerer for et forløb i et virksomhedscenter.
her er det dog vigtigt, at der fortsat står en lem åben for
kandidatens evt. tilbagevenden til et nyt virksomhedscenterforløb
zzsikrer,
at der klare aftaler med andre aktiveringstilbud
vedr. evt. tilbagevisitering af kandidater.
læs mere på www.virksomhedscenter.dk/drejebog
zzfind
eksempler på kandidatkontrakt
zzfind
redskaber til at måle kandidaternes progression
find artikler om jobkonsulenters erfaringer med
z
z
virksomhedscentre (i magasin nr.2)

30 31
UdslUsnIng FRa vIRksOmHedscenteRFORsøget
udSLuSNING FrA VIrKSoMHEdSCENTErForSøGET
1.480 af de svageste ledige har været i forløb i
virksomhederne
det er lykkedes at få 1.480 kontanthjælpsmodtagere med
ringe jobforudsætninger ud i forløb i virksomhederne. 68%
af kandidaterne fra virksomhedscenterforsøget er fra
matchgruppe 4.
26 % kom i job eller uddannelse
26 % af kandidaterne kom i job eller uddannelse (ordinært,
job med løntilskud, fleksjob eller uddannelse). det gælder
for hele 35 % af ungegruppen alene, jf. tabellen nedenfor.
Udslusningsresultater for kandidater
totalt Unge u/25 år
Uddannelse 4 % 10 %
ordinært job 12,5 % 17 %
løntilskudsjob 7 % 7 %
fleksjob 2,5 % 1 %
førtidspension 1 % 0 %
individuel praktik 7 % 7 %
andet kommunalt tilbud 26 % 20 %
behandling 4 % 2 %
kontanthjælpen er stoppet 5 % 4 %
langtidssygemelding 13 % 8 %
anden årsag, vides ikke 19 % 23 %
Kilde: Slutevaluering af hovedforsøg med virksomhedscentre,
september 2009.
Det samlede antal kandidater, der har afsluttet et forløb i et
virksomhedscenter er 1.216, heraf udgør de unge 249.
de øvrige har fået en vigtig erfaring.
Og der er kommet retning i sagerne
opgørelser viser, at 26 % af kandidaterne er blevet afmeldt
til andet kommunalt tilbud og 4 % til behandling. fra interview
med jobcenterchefer og jobkonsulenter fremgår det, at
der ofte er et positivt resultat af virksomhedscenterforløbene,
selvom kandidaten ikke umiddelbart kommer videre i
job eller uddannelse. gennem et målrettet virksomhedscenterforløb
sker der således også andre former for bevægelse
hen mod arbejdsmarkedet. det kan være
zzat
kandidaten er blevet afklaret, så der fortsat arbejdes
hen mod beskæftigelse, i samme branche som virksomhedscentret
eller en anden branche. der er kommet retning
i sagen
zzat
der er udredt barrierer og problemer (fx manglende
motivation, kompetencer eller behov for behandling) hos
kandidaten og afklaring til andre mere sociale tiltag. der
kan sættes en målrettet indsats i gang
zzat
kandidaten er blevet arbejdsmarkedstrænet i mødet
med autentiske krav, muligheder og forventninger på arbejdspladsen.
kandidaten har fået et mere realistisk billede
af arbejdsmarkedet
zzat
kandidaten har fået andre erfaringer end fra de kommu-
nale aktiveringsprojekter, nemlig de første arbejdspladserfaringer.
kandidaten er blevet mere motiveret for at komme
videre i retning mod job eller uddannelse.
bedre effekt end anden aktivering for målgruppen
efter udslusning fra et virksomhedscenter er selvforsørgelsesgraden
højere end fra al anden aktivering for matchgruppe
4. efter et virksomhedscenterforløb er ca. 20 % selvforsørgende*.
dette gælder for ca. 13 % af de personer, som er
udsluset fra anden aktivering på landsplan. selvforsørgelsesgraden
er højere end fra alle andre aktiveringsformer, set
hver for sig.
derudover er andelen af løntilskudsjob højere og passivitetsgraden
lavere efter et virksomhedscenterforløb end efter
anden aktivering.
(* Selvforsørgende omfatter personer, der er i job, herunder fleksjob, i SU
berettigende uddannelse og øvrige selvforsørgende.
Kilde: Slutevaluering af hovedforsøg med virksomhedscentre, sept. 2009.)
kolofon
titel:
drejebog til etablering og drift af virksomhedscentre
Udgivet af:
dISCuS A/S, september 2009
tekst og idé:
dISCuS A/S
layout: STÆrK reklamebureau A/S
Oplag: 1.200 stk.
der er også udarbejdet en udvidet webudgave af drejebogen.
den kan ses på kampagnens website
www. virksomhedscenter.dk/drejebog
Herfra kan denne trykte drejebog også downloades.
I Virksomhedscenterforsøget er der udarbejdet en del materiale
om virksomhedscentre. det vigtigste i denne sammenhæng er:
• Virksomhedscentre
– Magasin nr. 1 om virksomhedernes indsats
• Virksomhedscenter
– Magasin nr. 2 om jobcentrenes indsats
• Slutevaluering af hovedforsøg
med virksomhedscentre
• opstartsevaluering af hovedforsøg
med virksomhedscentre