Drejebog - Arbejdsmarkedsstyrelsen

10 11
jObcenteRledelsen gåR I sPIdsen jObcenteRledelsen gåR I sPIdsen
zzfastsætter
mål for den samlede målgruppe, hvad angår
procentdelen, som man forventer vil komme direkte i job
eller uddannelse. og opstiller delmål for restgruppen,
som ikke forventes at kunne opnå beskæftigelse i første
omgang. delmål kan fx være, at en vis procentdel bliver
afklaret til videre beskæftigelsesindsats eller får udredt
barrierer og afklares til andre mere sociale tiltag/behandlinger
zzsørger
for, at effekten af virksomhedscentrene løbende
dokumenteres – og præsenteres internt i jobcentret, i
lbr o.a. Jobcenterledelsen kan også gøre brug af virksomhedscenterkampagnens
website, hvor resultater fra alle
landets jobcentre bliver sammenholdt.
mentORORdnIng
Pr. 07.07.09 er der lovmæssig hjemmel for, at jobcentret
kan bevilge støtte til mentorfunktionen i et
virksomhedscenter.
virksomheden kan modtage støtte til at varetage
en mentorfunktion, såfremt indsatsen ligger ud
over, hvad arbejdsgiveren sædvanligvis forventes at
varetage, og mentorfunktionen skal være afgørende
for aktiviteten, tilbuddet eller ansættelsen. støtten
kan bevilges til dækning af lønomkostninger ved
frikøb af den eller de medarbejdere, der varetager
mentorfunktionen eller til honorar til en ekstern
konsulent. desuden kan der bevilges tilskud til køb
af uddannelse for mentoren/mentorerne.
Ud fra en konkret vurdering af behov og forudsætninger
hos den enkelte kandidat, fastsætter jobcentret
i samarbejde med virksomheden et timetal for
mentorfunktionen. hvis mentorfunktionen omfatter
flere personer, kan der fastsættes et timetal for
mentorfunktionen pr. plads i stedet for til den enkelte
person.
i kontrakten mellem jobcentret og virksomhedscentret
aftales mentorens samlede timetal.
Lovgrundlaget for mentorordningen findes i Lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, kapitel 14.
bRUg aF vIRksOmHedscentRe
I UngeIndsatsen
virksomhedscenterforsøget har vist, at de svageste
unge kan profitere af et forløb i et virksomhedscenter.
243 unge under 25 år har afsluttet et forløb i et
virksomhedscenter. af dem er 17 % kommet direkte
i ordinært job, 10 % direkte i uddannelse og 7 % i
løntilskudsjob umiddelbart efter et forløb i et virksomhedscenter.
derudover er 7 % kommet videre i
individuel praktik.
for de unge, der ikke umiddelbart kan håndtere et
job eller en uddannelse, kan et virksomhedscenter
være et vigtigt skridt på vejen. i virksomhedscentret
får den unge:
zzfaste
rammer og stabilitet i hverdagen
zztæt,
daglig kontakt til en mentor, som kan blive
en vigtig voksen rollemodel
zzopbygget
selvværd gennem løsning af arbejds-
opgaver og deltagelse i arbejdsfællesskaber med
voksne kolleger
zzmotivation
for fremtidigt job eller uddannelse ved
at møde voksne kolleger i job
zzudredt
de personlige og sociale barrierer, så ind-
satsen kan målrettes.
når det gælder de svageste unge, skal jobcentret
være særlig opmærksom på:
zzmentor
har stor betydning for de unges forløb i
virksomhedscentret, derfor er matchet mellem en
ung og en mentor meget afgørende
zzdet
er nødvendigt med opbakning og tæt op-
følgning fra både jobcenter og mentor – især i
opstartsfasen – omkring motivation, fremmøde,
regler på arbejdspladsen o.l.
zzdet
kan være nødvendigt med en parallel indsats
samtidig med forløb i virksomhedscentret (fx psykolog,
social mentor, støttekontaktperson, kontakt
til UU vejledning etc.).
sikring af medarbejderopbakning
vær opmærksom på
det er jobcentret, der konkretiserer og operationaliserer visioner
om virksomhedscentre. det kræver en generel forståelse
af, at beskæftigelsesindsatsen – også for de svageste
ledige – kan ske i virksomheder. og det kræver opbakning
til virksomhedscentrene fra alle niveauer i jobcenterorganisationen
– fra sagsbehandlere, jobkonsulenter, teamledere,
afdelingsledere mv. også her må jobcenterchefen gå i spidsen.
vi anbefaler, at jobcenterledelsen …
zzmedvirker
til at aflive myter om, at de svageste ledige ikke
er virksomhedsegnede, og at ’det er synd for de ledige’ at
være i en virksomhed. forsøget med virksomhedscentre
viser, at et virksomhedscenter giver gode muligheder for
at kombinere arbejdsopgaver med både skånehensyn (fx
lavere timetal eller arbejdstempo) og en parallel helbredsmæssig
eller social indsats. interviews med kandidater fra
virksomhedscenterforsøget viser, at de langt foretrækker
et virksomhedscenter frem for andre aktiveringstilbud
zzmedvirker
til at aflive myten om, at virksomhederne er
skeptiske, og at ’det er synd for virksomhederne’, at de
skal åbne dørene for de svageste ledige. virksomhedscenterforsøget
viser, at mange virksomheder gerne vil etablere
et virksomhedscenter til de svageste ledige, hvis de
får den nødvendige støtte fra jobcentret. virksomhederne
fortæller, at deres forbindelse til jobcentret styrkes i samarbejdet
om virksomhedscentrene, idet samarbejdet bygger
på klare aftaler og virksomhederne har én indgang til
kommunen
zzgør
virksomhedscentre til et tilbud i den samlede aktive-
ringsindsats og sørger for, at visitation til virksomhedscentrene
kan ske enkelt og hurtigt. en god visitation er
afgørende for succes
zzmelder
klart ud, at virksomhedscentre skal gå forud for
andre aktiveringstilbud til ledige fra matchgruppe 4, men
også at virksomhedscentrene bør spille sammen med de
øvrige tilbud. fx hvis en kandidat må ophøre i et forløb på
et virksomhedscenter
zzsørger
for, at der sker en løbende formidling af de gode
historier og resultater fra virksomhedscentrene på interne
informationsmøder, på intranet o.l. det kan medvirke til
at flytte holdninger og sikre ’fælles fodslaw’ blandt medarbejderne.
samarbejde internt i systemet
vær opmærksom på
Jobcentret planlægger og styrer indsatsen med virksomhedscentrene.
også det bør ske med jobcenterledelsen i
front. det interne samarbejde i jobcentret er afgørende for,
om det lykkes at etablere og drive virksomhedscentre. men
der bliver også brug for at samarbejde med andre dele af
kommunen. i mange af sagerne vil der være behov for en
parallelindsats, hvor jobcentret skal koordinere samarbejdet
med kommunens sociale, økonomiske og/eller sundhedsfaglige
afdelinger.
slutevaluering af hovedforsøg med virksomhedscentre,
september 2009.
vi anbefaler, at jobcenterledelsen …
zzgiver
det interne samarbejde i jobcentret særlig ledelses-
bevågenhed i opstarten, så virksomhedscentrene kommer
godt fra start – og er parat til løbende at justere organiseringen,
fx hvis visitationen viser sig ikke at fungere
zzbeslutter,
hvor indsatsen skal placeres i jobcentret, og
hvem der skal tage sig af de forskellige opgaver i tilknytning
til virksomhedscentrene
zzudpeger
en medarbejder/teamleder, der skal være
jobcentrets tovholder omkring virksomhedscentrene.
tovholderen skal bl.a. indgå aftaler med virksomheder om
virksomhedscentre, sikre et godt samspil med øvrige aktiveringstilbud
for ledige fra matchgruppe 4 og koordinere
opkvalificering af mentorer (se del 3 i drejebogen om tovholderfunktionen)
zzudvælger
et team af jobkonsulenter, der skal stå for det
daglige samarbejde omkring virksomhedscentrene (se del
3 om jobkonsulentfunktionen)
zzudarbejder
en visitationsstrategi og en brugsanvisning
til visitationen – eller uddelegerer opgaven til de nøglemedarbejdere,
som forestår indsatsen med virksomhedscentre.
formålet er at sikre et konstant flow af ledige til
virksomhedscentrene, så man undgår tomme pladser
zzbeslutter,
hvem der skal visiteres, og hvorfra der skal visi-
teres til virksomhedscentrene. skal det fx ske fra straksaktivering,
fra jobcentrets sagsbehandlere, fra et evt. nyt
afklaringstilbud for fx ungegruppen og/eller fra andre
aktører? virksomhedscenterforsøget har vist, at de fleste
jobcentre i begyndelsen visiterer en større gruppe samlet
for derefter at overgå til enkeltvisitationer, så pladserne
hele tiden er fyldt op. målet er at sikre et konstant flow af
ledige til virksomhedscentrene