Eksarticulerede primære tænder – skader på de permanente tænder

Exarticulerede primære tænder
– skader i de permanente tænder.
Det er som regel en voldsom oplevelse for forældrene, når deres barn
exartikulerer en primær incisiv. Forældrenes bekymring drejer sig især om,
hvorvidt der ved traumet er opstået en skade på den efterfølgende permanente
tand.
Det er denne undersøgelses formål at forsøge at vurdere risikoen for skade på
den permanente tand efter exartikulation af en primær tand samt at vurdere
hvilke forhold der er af betydning for om der sker skade på den permanente
tand.
Der er kun foretaget få epidemiologiske undersøgelser over traumer på de
primære tænder. Der foretages kun få steder en systematisk registrering af
traumerne og der er en uens klassifikation af traumetyperne.
Andreasen og Ravn ( 1 ) offentliggjorde i 1972 en undersøgelse over 482
skolebørn. Ved gennemgang af børnenes journaler samt ved brug af et
spørgeskema til forældrene fandt forfatterne en traumefrekvens på 30 % i det
primære tandsæt.
I det primære tandsæt er det hyppigst incisiverne i overkæben der bliver
traumatiseret. Ravn ( 2 ) mener, at det er barnets placering af sutten der er af
betydning for om det er venstre eller højre incisiv der traumatiseres.
- 1 -

Der er i litteraturen ikke enighed om hvilken traumetype der hyppigst
forekommende. Nogle forfattere opgiver luxationer som hyppigst mens andre
mener kronefrakturer er den dominerende skade.
Da det ikke altid er muligt at foretage en røntgenoptagelse ved tandtraumer hos
småbørn må det forventes at en del luxationer ikke registreres.
Mette Borum ( 3 ) gennemførte i 1994 en analyse af journalmateriale fra
Traumeklinikken, Rigshospitalet. Materialet omfattede børn der havde været
udsat for et traume på de primære tænder i perioden 1970 til 1985. I Mette
Borums opgørelse udgør exartikulerede primære tænder 12,6 % af det samlede
antal traumer på primære tænder .
Det er af stor interesse at kunne vurdere om et traume på en primær tand
medfører en skade på den efterfølgende tand. Andreasen og Ravn ( 4 ) fandt i
en analyse i 1974 en forekomst på 10 % emaljeforandringer i de permanente
tænder efter et mælketandstraume. I analysen er der ikke beskrevet hvilke typer
af traume på den primære tand, der gav anledning til emaljeforandringer på den
permanente tand.
Både tidspunktet for traumet på den primære tand og slagets retning er af
betydning for risikoen for skade på det permanente tandanlæg.
I barneårene er kæberne helt udfyldt af rødderne på mælketænderne og
tandanlæggene til de permanente tænder. Den tætte relation mellem
- 2 -

mælketandsroden og anlægget til den efterfølgende permanente tand er af
betydning for opståen af skade på den permanente tand ved traumatisering af
mælketanden.
I barnets et års alder er mælketandroden 2/3 færdigdannet og cirka ¼ del af
kronen på de centrale permanente incisiver er mineraliseret.
I to-års alderen er rødderne færdigdannet på de primære incisiver mens 2/3 del
af kronen på de centrale permanente incisiver og 1/2 delen af kronen på de
laterale permanente incisiver er mineraliseret.
I 4 års alderen er kronerne på de permanente incisiver færdigdannet.
Jo mindre mineraliseret det permanente tandanlæg er på traumetidspunktet jo
større er risikoen for udviklingsforstyrrelser på den permanente tand.
Andreasen og Ravn viste ( 4 ) at der ved traumer i 0 til 2 års alderen kom
næsten dobbelt så mange udviklingsforstyrrelser i den permanente tand som
ved traumer i 5 til 6 års alderen.
- 3 -

(Efter Andreasen og Ravn)
På grund af den tætte relation mellem roden af den primære tand og anlægget
til den permanente tand har traumets retning stor betydning for risikoen for
skade på det permanente tandanlæg.
Ved de fleste exartikulationer af primære tænder er traumets retning ind i
munden og derved bevæges mælketandsroden væk fra det permanente
tandanlæg og der kunne forventes en lav forekomst af skader på den
permanente tand.
Denne undersøgelses formål er at vurdere forekomsten og typen af skader på
den permanente tand efter exartikulation af en primær tand.
Materialet er indsamlet i Middelfart kommunale tandpleje ved gennemgang af
1327 journaler. Der er i alt registreret 33 tilfælde hvor en primær tand er
exartikuleret
- 4 -

antal
25
20
15
10
5
0
antal exartikulerede tænder fordelt på tandgrupper
01+01 02+02 01-01 02-02 03+03
Der er en ganske skæv kønsfordeling i materialet, idet 17 drenge og 7 piger
bidrager med de 33 exartikulerede primære tænder.
Tidspunktet for exartikulationen af den primære tand fordeler sig således:
8
6
4
2
0
Fordeling efter alder ved exartikulation
1-2 år 2-3 år 3-4 år 4-5 år 5-6 år
På nuværende tidspunkt er den permanente tand svarende til den
exartikulerede primære tand frembrudt i 25 tilfælde.
Ud af disse 25 permanente tænder ses emaljeforandringer i seks tilfælde
svarende til en forekomst på 24 %.
- 5 -

De seks tilfælde er her beskrevet nærmere:
Christian
alder ved traume 16 måneder
exartikuleret tand 01 +
årsag Faldt ned fra høj stol
beskrivelse af
efterfølgende
permanente tand
Helt incisalt på facialfladen ses en lille hvid plet med glat
overflade. Midt på facialfladen ses en fordybning ,hvor
bunden er gullig misfarvet
- 6 -

Merjan
alder ved traume 2 år og fem måneder
exartikuleret tand 02 +
årsag Faldt ned fra stol
beskrivelse af
efterfølgende
permanente tand
Signe
På 2+ ses en fure i den gingivale 1/3 af facialfladen uden
farveforandringer. Desuden ses på 1+ en fure i den
gingivale 1/4 af facialfladen. På +1 ses en hvid plet i den
incisale del af facialfladen
alder ved traume 2 år 9 måneder
exartikuleret tand 01 +
årsag Ukendt. NB. Fader reimplanterede tanden der senere
måtte ekstraheres på grund af udvikling af absces.
- 7 -

eskrivelse af
efterfølgende
permanente tand
Niclas
På den incisale del af facialfladen af 1+ ses en hvid plet
med glat overflade
alder ved traume 3 år og 9 måneder
exartikuleret tand 01+01
årsag Der er tale om to traumer. Ved første traume blev +01
beskrivelse af
efterfølgende
permanente tand
exartikuleret mens 01+ blev subluxeret. Ved andet
traume 9 dage senere blev 01+ også exartikuleret
+1 ses normal mens der på 1+ er en hvid plet med
normal overflade midt på facialfladen
- 8 -

Anne
alder ved traume 3 år og 11 måneder
exartikuleret tand 01+01
Årsag I en alder af tre år blev 01+01 luxeret. Ved 3 år og 11
beskrivelse af
efterfølgende
permanente tand
måneder blev 01+ exartikuleret. Ved nyt traume i alder 4
år og 10 måneder blev +01 exartikuleret. Der var fuld
rodlængde på mælkeincisiver på traumetidspunkt.
På 1+1 ses en ringformet fure om tænderne. Bunden af
furen er gullig misfarvet
- 9 -

Mathilde
alder ved traume 1 år og 10 måneder
exartikuleret tand +01
årsag Fald fra legeredskab
beskrivelse af
efterfølgende
permanente tand
Konklusion
+1 erupterer ikke til forventet tidspunkt . Tanden
denuderes og erupterer derefter spontant. Ingen
overfladeforandringer ses på tanden
Undersøgelsens materiale består af 33 tilfælde af exartikulerede primære
tænder. I 20 tilfælde er det 01+01 der er exartikuleret, i 6 tilfælde 02+02 mens 7
tilfælde er andre primære tænder i frontområdet.
I 25 tilfælde er den efterfølgende permanente tand erupteret og det kan
vurderes om der er sket skade på denne tand efter mælketandstraumet.
I materialet ses at 6 permanente tænder udviser udviklingsforstyrrelser.
I to tilfælde ses en cirkulær hvid farveændring på facialfladen. Disse ændringer
kan ikke med sikkerhed tilskrives exartikulationen , da faderen i det ene tilfælde
foretog en reimplantation af den exartikulerede primære incisiv.
- 10 -

Emaljeændringen på den permanente tand kan derfor lige så godt skyldes
reimplantationen som exartikulationen. I det andet tilfælde foreligger der et
tidligere traume hvor den primære tand blev subluxeret.
I et tilfælde ses en dilaceration af facialfladen på begge de centrale permanente
incisiver. Det er også her usikkert om skaden skyldes exartikulation af de
primære incisiver, da der foreligger oplysninger om et tidligere traume med
luxation af de primære centrale incisiver.
Tilbage er to tilfælde med udviklingsforstyrrelser på den permanente tand, der
næppe kan forklares på anden måde end som en følgeskade til exartikulation af
den primære tand. Begge udviklingsforstyrrelser er identiske – en fure eller
fordybning i facialfladen. I begge tilfælde var børnene meget unge på
traumetidspunktet – henholdsvis 16 og 29 måneder. Endvidere er der i begge
tilfælde tale om fald fra et højt leje og derved en relativ voldsom kraft i traumet.
Denne undersøgelse viser således at risikoen for udviklingsforstyrrelse af den
permanente efterfølger efter exartikulation af en primær tand er mellem 8 og 24
%. Desuden viser undersøgelsen at der er størst risiko for skade på den
permanente tand når barnet er meget ung – under 2 ½ år – ved
traumetidspunktet.
- 11 -

REFERENCER:
1. Andreasen J O , Ravn J J : Epidemiologi of traumatic injuries to primary
and permanent teeth in a Danish population sample. Int. J. Oral Surg.
1972; 1: 235-237.
2. Ravn,J.J.: Developmental disturbances in permanent teeth after
exarticulation of their primary predecessor. Scand.J.Dent.Res. 1975;83:
131-134.
3. Mette Kit Borum: Traumer I det primære tandsæt. Licentiatafhandling.
København 1994.
4. Andreasen J. O.,Sundström, B. and Ravn, J.J.: The effect of traumatic
injuries to primary teeth on their permanent successors.I. A clinical and
histologic study of 117 injuried permanent teeth. Scand. J. dent. Res.
1971;79;219-283.
5. Ravn J J : Sequelae of acute mechanical trauma in the primary dentition.
J. Dent Child 1968 ; 35: 281-289
6. Selisteh N-E: The significance of traumatised primary incisors on the
development and eruption of permanent teeth. Eur. Orthod. Soc. Trans.
1970;46:443-459
7. Ben Bassat Y, Brin I, Fuks A, Zilberman Y.: Effect of trauma to the
primary incisors on permanent successors in different developmental
stages. Pediatric Dentistry 1985;7:37-40
8. Andreasen, J.O. and Ravn,J.J: The effect of traumatic injuries to primary
teeth on their permanent successors. II. A clinic and radiografic follow-up
studie of 213 teeth. Scand.J.Dent.Res. 1971;79;284-294.
- 12 -

9. Andreasen, J.O. and Ravn,J.J: Enamel changes in permanent teeth after
trauma to their primary predecessor. Scand.J.Dent.Res. 1973; 203-209.
10. Brin, I., Ben-Bassat, Y., Fuks, A., Zilberman, Y.: Trauma to the primary
incisors and its effect on the permanent successors. Pediatr.Dent. 1984;
6; 78-82.
11. Andreasen,J.O., Andreasen, F.M.: Textbook and color atlas of traumatic
injuries to the teeth. 3.ed. Copenhagen: Munksgaard ; 1994.
- 13 -