Download - Organistforeningen

A N M E L D E L S E R
simon grotrian: evahave. salmer
Borgen. 112 sider, kr. 225,-
Tekst: Bo Nygaard Larsen
Egentlig ved vi det allerede. Tilværelsen
har mange indgange, og de fleste har
prøvet at skifte humør på et udefinérbart
øjeblik, hvor sorte skyer kan fylde sindet
på bekostning af den sommerdag, vi netop
befandt os i. Det er livets konsekvens, og
for bedre at kunne forstå disse modsætninger,
har vi ofte brug for at beskue det
gennem kunsten. Derfor skal den kunst,
vi tyer til, være troværdig, og det er netop,
hvad Simon Grotrian er i sin digtning. Hos
ham er der ingen distance til hverdagen,
hvad den så end byder på, og hans netop
udkomne salmesamling, Evahave, bevidner
den tilgang.
Når han for eksempel i en af samlingens
mest centrale salmer skriver, at Verden
har et gitter / nødvendigheden er
bitter, er det ikke kun sin egen, men vores
allesammens situation, han trækker frem.
Alle kan vi føle os sat bag lås og slå
uden mulighed for at klemme os ud på
den anden side, hvor det hele synes så
godt. Og mens vi så sidder og kukkelurer
derinde, bliver vi manet op i en krog af det
nødvendige onde, der hver dag bringer os
til vor gerning. Dette must er bittert, fordi
vi her erfarer, at det ikke er vores egen frie
vilje, der regerer, men nødvendighedens.
De grotianske problemstillinger er langt
henad vejen dennesidige, og når han i
salmens sidste strofe proklamerer, at han
står i Evahaven, er det et udtryk for, at
han har passeret gitteret og nu befinder
sig midt i det jordiske liv.
Gennem en del år har der været talt om,
hvem der kan forny den danske salmetradition
og komme efter digtere som Lars
Busk Sørensen, Hans Anker Jørgensen
og Lisbeth Smedegaard Andersen. Det
svar hedder Simon Grotrian, der med sine
mesterlige præciseringer og sproglige
mirakler fremtræder som en af de mest
nyskabende digtere i salmehistorien.
I Evahave får vi ikke færre end 100
salmer, der alle er blevet til på nødvendigheden
af, at Simon Grotrian ikke kan
lade være med at skrive. Hans gitter sidder
i computerens tastatur, men vi andre
befinder os ikke på den ande side. Vi står
ved hans skulder og i hans anskuelse, så
vi både føler med ham og os selv:
Gud, lad nattens skyer bære
tanker bort, der var for svære
månen knejser i sin skrue
jeg kan se din drømmebue
423