Billeder på trivsel - Aalborg Kommunale Skolevæsen

Den narrative tilgang
Stille piger på Nibe Skole får styrket identiteten
og modet på fællesskabet, når de taler med
trivselspersonen og hinanden i deres lille pigegruppe.
I skoleåret 2009/2010 indhøstede Nibe Skole gode erfaringer
med et projekt, hvor trivselsperson Charlotte Korsholm en
gang om ugen i fem måneder samlede en gruppe marginaliserede
piger i alderen 12-16 år til tre timers samtale om alt dét,
der kan være svært, når man føler sig udenfor og har problemer
med selvværdet og identiteten.
Nu arbejder hun med en ny gruppe piger, der er mindst lige
så glade for tilbuddet, som deres forgængere var.
– Sidste år var pigerne 12-16 år. I år har vi sammen med
klasselærerne været opmærksomme på at spotte pigerne tidligere,
så vi kan arbejde mere forebyggende. Hvis du gennem
flere år er blevet bekræftet i rollen som marginaliseret, kan det
være svært at finde ind i fælleskabet igen. Derfor består vores
nye ”Girl team” af fem piger i alderen 10-14 år, forklarer
Charlotte Korsholm.
Effekten af det problematiske
Charlotte Korsholm har i flere år arbejdet i skolens AKT-klasser.
Hun har en PD i psykologi og er netop blevet færdig med
en treårig efteruddannelse i samtalepraksis ud fra en systemisk
og narrativ tilgang.
– Den narrative tilgang er god, både ved individuelle samtaler
og i gruppesammenhæng, fordi der bl.a. fokuseres på
effekten af det problematiske i forhold til klassekammerater,
lærere, forældre osv. Det er lettere for en elev at tale om vanskelighederne,
når det ikke er eleven selv, men selve problemet,
der er problemet. Identiteter er ikke stationære, og der er
ingen, der bevidst ønsker at være marginaliserede. I pigegruppen
taler vi meget om, hvordan pigerne gerne vil ses, og hvad
de gerne vil anerkendes for.
– Pigerne skiftes til at tage et tema op, f.eks. perfektionisme.
Mens den ene fortæller, lytter de andre. Bagefter spørger jeg
tilhørerne, hvad de hæftede sig ved – hvilke færdigheder de
synes, fortælleren har, og hvilken genklang fortællingen giver
til deres egne liv. Jeg spørger fortælleren, hvordan det var at
høre vidnerne fortælle. På den måde skabes der en god dynamik
i samtalen. Pigerne er rigtig glade for at høre på hinanden.
De påvirker, bekræfter og inspirerer hinanden. De føler sig
16
Det kan være godt at få sat ord på en problematik. Derfor tager Charlotte
Korsholm ofte papiret til hjælp, når hun beder eleverne fortælle om den
effekt, som handlinger og væremåder kan have på omgivelserne.
som del af en gruppe, hvor de oplever, at dét, de tumler med,
er meget almindeligt, siger Charlotte Korsholm.
Hører under kompetencecentret
Nibe Skole har valgt en model, hvor trivselsarbejdet ligger
under kompetencecentret. Charlotte Korsholm er ansat i en 80
procent stilling og har 12 faste undervisningstimer i kompetencecentret
med elever med diagnoser og AKT-problematikker.
Den øvrige tid anvendes på trivselsopgaver, som koordineres
af afdelingsleder Ann Christina Raunsbæk på basis af henvendelser
fra skolens lærere.
– Jeg har mange individuelle samtaler med elever, som har
det svært. Vi har flere skilsmissebørn, hvor problemerne i
hjemmet fylder så meget, at det påvirker skoledagen. Jeg plejer
at sige, at det er i orden at græde hos mig. De skal opleve,
at de kan sige alt til mig uden at tage hensyn til far og mor. Vi
har også etableret en sorggruppe, da jeg har oplevet et behov
for samtaler med flere elever, der har mistet en forælder.
– Eleverne skal føle, at jeg er der for at hjælpe dem videre.
Hvis det f.eks. viser sig, at en elevs provokationer skyldes
usikkerhed, kan jeg spørge, om jeg må tale med klasselæreren
om det. Vi aftaler altid, hvad der må fortælles videre til