2009 september side 1-12 - Christianshavneren

10 Christianshavneren nr. 6 / september 2009
Den Islandske Systue havde valgt at lave „De skønne kunsters“
muser i stdet for en heks, flot, flot.
Sankt Hans 2009
Velkommen til vort Skt.
Hansbål her på Christianshavn
– og tak fordi jeg må
tage jeres tid med mine betragtninger.
Da jeg gik over festpladsen,
mødte jeg dejlig mange
kendte ansigter – men også
en del ansigter, jeg ikke erindrer
at have set før. Det er jo
nok så mennesker, der er flyttet
til Christianshavn for
ikke ret længe siden. Og til
jer vil jeg gerne sige et særligt
velkommen til en af de
traditionelle Christianshavnerbegivenheder.
Festen er igen i år arrangeret
af Beboerhuset, der har
sin særlige historie: i begyndelsen
af ´70-erne var der
planer om at indrette p-hus
i den tidl. Koefoeds Skole i
Dronningensgade. Det syntes
en række christianshavnere
IKKE var en god idé, så
man besatte huset – og efter
et halvt års tid gav kommunen
op, kom med en pose
penge og sagde ”I må selv
finde ud af at drive huset”.
Og sådan er det stadig. Beboerhuset
har ingen kommunal
ledelse, ingen ansat bestyrer,
men er alle
christianshavneres hus, der
drives af brugere og personale
sammen. Brugerne repræsenteres
i det daglige
gennem beboerhusforeningen,
hvis bestyrelse
sætter sig ned sammen med
personalet og løser de mange
små og store spørgsmål, der
melder sig.
Denne solidaritet og keren
sig om andre gennemsyrer
Christianshavn, For godt en
uge siden holdt BIEN fest
her på pladsen for at tjene
penge til konfirmations- og
pensionisthjælp. Og det har
de såmænd gjort i henved et
århundrede.
Christianshavn har i over
40 år haft et velfungerende
og aktivt Lokalråd, der i
mangt og meget har bedret
de lokale vilkår. I Lokalrådet
– der i øvrigt mødes i morgen
– kan alle være med og give
deres besyv til kende.
Lokaludvalg
Sidste år fik Christianshavn
også et Lokaludvalg, der er
borgernes direkte forbindelsesled
til myndighederne.
Lokaludvalget er sagsbehandler
på kommunale indstillinger
og skal til næste år
i gang med en kommuneplan,
der vil være afgørende for,
hvordan vor bydel skal udvikle
sig i de kommende år.
Også her kan enhver give sit
besyv til kende – dels gennem
de faste borgermøder,
der kommer til efteråret,
dels ved at deltage i arbejdsgrupperne,
der forbereder
høringssvarene.
Så det er en bydel med et
stærkt engagement i lokalområdet
og den fælles trivsel,
I har valgt at slå jer ned
i. Engagér jer, vær med, tag
del i beslutningerne – og I vil
opdage, at I er velkomne i fællesskabet!
Men nu til bålet, som er
arrangeret af den islandske
syklub i Beboerhuset med
Rozy som tovholder. I vil se,
at den traditionelle heks
ikke er der. Det er der gode
grunde til: dels synes vi ikke,
at der er grund til at idyllisere
en periode i vor historie,
hvor man i religiøst vanvid
mente at have ret til at tilføje
andre den forfærdeligste
vold fordi de ikke ”passede”
ind i billedet – dels er det
med heksen kun en meget
lille del af midsommerbålets
historie. De gamle har
tændt glædesbål ved midsommer
længere end vi kan
spore for at fejre den bedste
årstids komme, hvor markerne
bugnede af mad, naturen
viste sig fra sin skønneste
side og lyset – de lyse
nætter – gav kraft, styrke og
energi til at gennemføre ting,
der ellers forekom umulige.
Skt. Hans og nyudsprungne
studenter hører
sammen. De minder os om
ungdommens vår, hvor alle
veje syntes åbne og alle muligheder
lå for vore fødder. Og
i den lyse sommernat har vi
det jo alle stadig sådan –
uanset alder. Som en amerikaner
har sagt ”Yes We
Can!”.
Muserne brændes af... Foto: Jette R
Ingen heks
Tilbage til bålet igen. I stedet
for heksen, har islændingene
laver billeder af de
ni muser fra den græske mytologi.
Muserne symboliserer
de ”skønne kunster” –
Thalia for teatret, Klio for
historien, Terpsichore for
dansen og så fremdeles. Alle
de skønne kunster, der beskæftiger
sig med det, som
giver livet indhold, fylde og
mening – men som ikke kan
omsættes til ”fra tanke til
faktura”.
Men når nu vi er så glade
for at dette, hvorfor brænder
vi så de ”skønne kunster”
af”? Dels som en stille protest
mod tanken om, at alt
kan kvantificeres ud fra økonomiske
parametre. Den
tankegang vil efterlade et
samfund, der er lige så formørket
og goldt som pladsen
under bålet vil være i morgen,
når bålet er brændt ned.
Vi tænder også bålet i en
skøn sommerdrøm om, at de
skønne kunster vil genopstå
fra denne mørke periode
som en anden Fugl Føniks –
stærkere, kraftigere og mere
ægte end nogensinde.
Jeg ønsker jer alle en RIG-
TIG GOD SOMMER – og pas
nu godt på hinanden!
Poul Cohrt
Farvandene styres fra
Christianshavn
ISøkvæsthusetmed
Orlogsmuseet arbejder
Farvandsvæsenet. Idyllisk
beliggende bl.a. i Heibergs og
Johanne Louise Heibergs
fredede lejlighed og med romantisk
have neden for vinduerne
virker stedet vel i læ
for det barske hav, som væsenet
arbejder med at sikre
bedst muligt for skibe og
mandskaber.
At Farvandsvæsenet bor i
disse gamle lokaler passer
godt med væsenets dybe
rødder,der går tilbage til
1560, da det Kgl. Danske
Fyrvæsen blev oprettet under
Frederik II. Farvandsvæsenet
blev dannet i 1973,
da Fyr- og Vagervæsen,
Dansk Søkort Arkiv, Dansk
Lodsvæsen og Redningsvæsenet
blev samlet. Man er
nu omkring 830 medarbejdere
i en højt automatiseret
virksomhed.
Det er herfra, afmærkningen
af de danske farvande
styres og vedligeholdes. Ikke
blot den synlige fysiske afmærkning
af farvandene
Ny bagerforretning på
Imercohjørnet
Den 4. august åbnede ”Illumbageren”,
Morten Holm Knudsen
butik på Imerco-hjørnet.
Dronningegården som bygningen
hedder, har lige fået en
facaderenoveringog
bagerbutikken er blevet rigtig
fin. Vi ønsker til lykke med den
nye butik.
Red.
men også af den virtuelle afmærkning,
som er kun er
synlig for skibenes AIS system.
Med AIS systemet (Automatisk
Identifikations System),
som er obligatorisk for
skibe over en vis størrelse,
udsender skibene løbende
oplysninger om bl.a. deres
identitet, kurs og fart til
skibe og landstationer i området.
Det giver overblik over
hvilke ruter, skibe følger og
giver dels mulighed for at
vurdere eventuelle ændringer
af afmærkninger, dels
overblik over hvilke skibe der
befinder sig i et bestemt
område og kan dirigeres til
hjælp i en nødsituation.
I sådanne situationer kan
Farvandsvæsenets Kystredningstjeneste,
som tæller
cirka 200 redningsmænd
fordelt på 21 redningsstationer,
være ude af havn i
løbet af gennemsnitligt ni
minutter. Langt over halvdelen
af redningsmændene er
frivillige.
Oceanografien
På 2. sal i Heibergernes
gamle lejlighed laver oceanografer
prognoser for strøm og
vandstand, bølger m.v og
modtager bl.a. fra Farvandsvæsenets
inspektionsfartøj
„Jens Sørensen“ søopmålingsdata
til brug for vedligehold
og modernisering af
farvandsafmærkning og for
at holde søkortene i overensstemmelse
med skift i vanddybder.
De konstant opdaterede
data bruges også som grundlag
for planlægning af havmølleparker
og broer, hvor
Farvandsvæsenet skal høres.
Denne moderne institution,
der fungerer bag gamle
søhistoriske mure og i blok
med Orlogsmuseet er med
til at vedligeholde Christianshavns
plads som en maritim
bydel i søfartens København.
Man kan besøge
Farvandsvæsenets hjemmeside:
www.frv.dk
owu
Fotos: Marie M
Bagermester,
Morten Holm Knudsen
tager mod de første
kunder i butikken.