2009 september side 1-12 - Christianshavneren

More documents

Recommendations

Info

6 Christianshavneren nr. 6 / september 2009 Broer eller ej Broer eller ej Tekster af Knud Josefsen Fotos: Jens Frederiksen Havnen kort Diskussionen om en ny bro over havnen skyldes placeringen af Operaen på Holmen, hvor trafikforholdene var utilfredsstillende. En bro fra Nyhavn skulle afhjælpe problemet. I 2004 afholdt Københavns Kommune den første arkitektkonkurrence for en bro, men alle forslag blev forkastet. Siden er trafikken til Operaen forbedret med både metroen og en ny havnebus, og Københavns Kommune mener at trafikforsyningen i dag er tilstrækkelig. Teknik- og miljøborgmester Klavs Bondam begrunder nu fire broer på Christianshavn med et ønske om at forbedre forholdene for cyklisterne. Besparelsen for cyklister til og fra Holmen vil dog højst være nogle få minutter, mens broen vil være en omvej for cyklister fra Amager. Den planlagte placering af 4 broer på Christianshavn Københavns Kommune har i sommer afviklet en ny konkurrence med ti inviterede arkitektfirmaer. Projektet koster i omegnen af 150 mio. kr., som i givet fald finansieres af A.P. Møllers fond. Samtidig forsøger kommunen via nye fredningsbestemmelser at overtage alle fremtidige beslutninger vedrørende fredning for Nyhavn og Frederiksholms og Christianshavns Kanal fra det nuværende Fredningsnævn for København. Den nuværende fredning tillader således ikke broernes opførelse. Den sydlige del af Christianshavns Kanal er lagt øde på grund af Knippelsbro, som ikke tillader masteskibe at passere. Selv om broen ved Halvtolv på Holmen kan åbnes af de lokale, er det så omstændeligt, at der i praksis ikke er masteskibe i kanalen. Hvor tit skal en bro åbnes for ikke at genere sejlerne? Svaret er simpelt: hver gang der er en båd der skal igennem. Det vil kræve fast bemanding på broen døgnet rundt, og dermed en mindre arbejdsstyrke, der kan indgå i treholdsskift og dække hinanden med afløsning under ferier og fridage. Umiddelbart bliver det til 6 fuldtidsstillinger, men hertil skal lægges dækning af uforudset fravær, så det reelle antal er nok snarere 7 eller 8. I kroner bliver det omkring 4 mio. på årsbasis. Er Københavns kommune parat til at betale dette beløb årligt efter broens færdiggørelse? Kan man leve med gennemsejling nogle gange i døgnet? Næppe. Behovet for passage vil variere meget. En sejler, der tager en fridag fra jobbet, vil gerne af sted tidligt om morgenen og hjem midt på eftermiddagen. En aftentur begynder sidst på eftermiddagen og slutter midt på aftenen. Og en turbåd fra en anden havn, der gerne vil lægge til i Christianshavns Kanal, kan ankomme på et hvilket som helst tidspunkt i døgnet, afhængigt af vind og vejr. Københavns Havns aktuelle broåbningspolitik står i grel modsætning til de reelle behov. Af ”Status for broer i Københavns Havn” som er udgivet af Københavns Kommune i oktober 2008, fremgår det, at Knippelsbro er den bro, som har haft flest åbninger i 2007, gennemsnitligt 23 gange pr. måned. Det kan ingen af sejlerne i de nævnte eksempler leve med, og derfor er der heller ikke både med master i den sydlige del af Christianshavns Kanal. Dertil kommer at åbning af Knippelsbro eller Langebro koster 1.675 kr. mellem 9-14 og 2.950 kr. på andre tidspunkter. Plus besværet med i ventetiden at holde sin båd fri af andre både i en havn med skiftende vindog strømforhold. Så selv hvis broerne blev åbnet en gang i timen – hvilket i øvrigt ville få trafikken på land til at bryde sammen - ville sejlerne efter al sandsynlighed finde andre steder at lægge deres både. Sejlere har deres både for at sejle, ikke for at ligge. Skal broen bygges oven på tunnellen, eller hvordan? I flere år har en initiativgruppe søgt at fremme en langsgående havnetunnel gennem Københavns Havn, hele vejen fra Nordhavn til Sluseholmen. Det er et meget omfattende projekt med frakørsler til City, Holmen, Operaen osv. Detaljer kan ses på www.københavnertu nellen.dk. Trafikministeren har for nylig udtalt, at projektet skal nyde fremme, og der lægges op til en principafgørelse allerede i 2010. Hvis projektet gennemføres, vil det overflødiggøre nye broer over havnen. Og skulle en ny bro til den tid allerede være bygget, må den forment lig fjernes igen for at give plads for byggeriet. I havnetunnelprojektet indgår nemlig et større trafikcenter under havnen mellem Opera en og Amaliehaven ned mod Knippelsbro. Her vil være både busholdepladser og almindeligeparkeringspladser og som adgang til disse, anlægges rullende fortove fra begge sider samt cykelstier. Det er sidstnævnte, der over- flødiggør en havnebro. Det er derfor uden mening at tale om en havnebro, før der foreligger en beslutning om havnetunnellen. Københavns Havn: ”Enhver bro i havnen vil forringe vilkårene for sejlerne” Københavns Havn, det nuværende By og Havn, analyserede i 2004 kravene til eventuelle fremtidige broer i havnen i en rapport til Københavns Kommune. Heraf fremgår, at en bro over havneløbet i Inderhavnen, som netop er hvor havnebroen planlægges, er det sted hvor havnen påvirkes mest, eller, som udtrykt i rapporten: ”En ny bro mellem Kvæsthusbroen og Holmen vil sætte ny dagsorden for vandarealet op til Knippelsbro”. Det beskrives, hvorledes den vil berøre turbådene til Havnegade, masteførende sejlskibe samt al sejlads gennem Knippelsbro. Det må forstås således, at Københavns Havn beklager en sådan udvikling, eftersom det næsten længselsfuldt konstateres at ”Det bredere vandområde mellem Kalvebod Brygge og Islands Brygge giver mange muligheder for en ny anvendelse allerede i dag”. Mest præcist udtrykker Københavns Havn dog sin holdning i følgebrevet til kommunen, hvor det kort og godt konstateres, at ”Set ud fra et besejlingsmæssigt synspunkt skal der ikke herske tvivl om at en hvilken som helst ny broforbindelse i Københavns Havn vil lægge begrænsninger for anvendelsen af vandarealerne og dermed for nuværende og fremtidige aktivitetsmuligheder i havnen.” Hvis By og Havn ikke kan se ideen med en havnebro, hvis en havnebro betyder et farvel til det 400-årige historiske miljø på Christianshavn, hvis Operaen ikke længere har et trafikbetjeningsproblem, og hvis der kommer en underjordisk cykelsti mellem Christianshavn og Nyhavn, så savner christianshavnerne virkelig et svar på spørgsmålet: Hvilket problem er det at broen skal løse?
Christianshavneren nr. 6 / september 2009 7 Broer eller ej Broer eller ej Dør havnen af en bro? Et af Københavns kommunes argumenter for broerne er at ”de jo er oplukkelige”. Dermed mener kommunen åbenbart, at al tale om havnedød bør forstumme. Men erfaringsmæssigt går det desværre ikke sådan. De to velkendte eksempler på Christianshavn er Knippelsbro, som forhindrer masteskibe i at komme ind i den sydlige del af Christianshavns Kanal og broen på Holmen ved Danneskiold Samsøes Allé, som forhindrer bådene i Halvtolv i at komme ud. Men ude i landet dukker der stadig flere nye eksempler op. Et af de seneste er fra Nykøbing Falster, hvor et nyt byggeri på havnen ved navn ”Slotsbryggen” er forsynet med en bro. Intentionerne var gode fra begyndelsen. Broen skulle kunne betjenes lokalt, så både, der lå i Inderhavnen kunne komme ud i Guldborgsund, men hurtigt viste det sig, at det ikke var helt så enkelt. ”Beslutningen om hvem der skulle kunne åbne/ lukke broen med div. sikkerhedsforanstaltninger, er så omfattende, at det vælges ikke at åbne broen mere. Det betyder, at kun motorbåde og absolut ingen både med mast ses i inderhavnen. „Trist.”, siger havnefoged Tom Larsen fra Gåbense Bådelaug. Af samme årsag bliver broen ved Danneskiold Samsøes Allé ikke åbnet. !Fredriksholmbroen mod Halvtolv på Holmen Når man taler med de lokale folk derude, forlyder det at broen kan åbnes på en halv time og med tre mand. To til at spærre trafikken af, og en til at sejle båden. Men det er under forudsætning af, at alting er velforberedt, og at det sker udenfor spærretiderne. Selv for de sejlere, der er villige til at bruge kræfter på at planlægge en gennemsejling og indkalde det fornødne mandskab, er det på grænsen af det acceptable. ”En bro til og jeg lig- ger et andet sted”, siger en af sejlerne. Det er forståeligt at man ikke kan bruge flere timer på at komme ud og ind af havnen blot for at sejle en aftentur. På den baggrund er det helt uden hold i realiteterne at forestille sig, at en kommende bro over kanaler eller havn vil kunne betjenes pr. sms, sådan som det har forlydt. Det er hverken lovmæssigt eller praktisk muligt. Ved et møde med Center for Anlæg og Udbud under Teknik- og miljøforvaltningen i Københavns Kommune mente kommunens repræsentanter at ”det jo er så attraktivt at ligge i Christianshavns Kanal”, at sejlerne stadig vil ligge der, også selv om der kommer en bro. Det argument blev imidlertid hurtigt fejet at bordet af repræsentanter for Dansk Sejlunion, som kort og godt meddelte, at ”sejlerne i Christianshavns Kanal har båd for at sejle, ikke for at ligge ved kaj”. Både lokale og nationale erfaringer peger derfor på, at det er slut med det aktive sejlermiljø i Christianshavns Kanal, hvis der bygges broer, der begrænser den frie sejlads ind og ud. Lad havnen leve Frank Jensen: Lad os finde en løsning, så kanalens sejlskibsmiljø bevares Foreningen, Lad Havnen Leve, som er etableret omkring det truede sejlermiljø i Christianshavns Kanal, afholdt endnu et særdeles velbesøgt møde tirsdag 25. august, denne gang med overborgmesterkandidat Frank Jensen og hans kampagnemedarbejder Trine Kamp Larsen som indbudte gæster. Efter at have set det rige Brug din stemme og skriv under Her kan du se hvordan Protesterne runder de første tusind underskrifter Her i sensommeren har foreningen ”Lad Havnen Leve” på nettet startet en underskriftsindsamling mod havnebroerne. Der er et link til indsamlingen fra foreningens hjemmeside (www.LadHavnenLeve.dk). Lige omkring avisens udgivelse forventes antallet af underskrifter at runde det første tusinde. ”Men det er kun en spæd begyndelse”, siger Birte Pedersen, som følger den tæt. Og hun ved, hvad hun taler om, for hun var også involveret i underskriftsindsamlingen mod højhusbyggeri på Krøyers Plads, hvor antallet sluttede omkring de 14.000. ”Så vi regner med at komme meget højere op”, siger hun. Underskiftsindsamlingen har ikke kun til formål at vise, hvor mange der rent faktisk holder af det smukke kanalmiljø, men først og fremmest at gøre opmærksom på problemet. For at udbrede kendskabet til det, har Birte Pedersen været i kontakt med en række havne over hele Danmark. Interessant nok viser det sig at der mange andre steder er lignende problemer. Derfor er der også mange fra det øvrige Danmark, der giver deres underskrift på hjemmesiden. Ved passende lejlighed vil underskrifterne blive overbragt til teknik- og miljøborgmesteren. kanalmiljø med egne øjne og være blevet introduceret til de problemer, som de planlagte broer kan forårsage, udtalte Frank Jensen, at han ville gøre sit til at finde en løsning, så sejlskibsmiljøet i kanalen ikke forsvinder. Som beboer ved og aktiv kajakroer i havnen er Frank Jensen nemlig udmærket klar over de kvaliteter, som miljøet besidder. Diskussionen kunne herefter fokuseres på, hvordan man finder en sådan løsning. Frank Jensen synes generelt, broer er en god ide fordi de forbinder bydelene, og han bruger selv broen ved Fisketorvet dagligt. Frank Jensen mente således, at der kunne findes en løsning med en rød og en grøn knap, så bådene selv kunne åbne broerne. Det kunne flere af de fremmødte sejlere desværre ikke bekræfte. Flere havde undersøgt reglerne til bunds, og en sådan løsning er der ikke lovhjemmel for i Danmark. Hvor broer skal åbnes, skal der være uddannet personale til stede! Heldigvis er der flere andre alternativer til broerne. Tidligere har en tværgående tunnelværet præsenteret, eller pendulfærger (Hønen og Hanen) og i øjeblikket er en længdegående havnetunnel, som også vil omfatte cykelstier under havnen, i spil. Alle disse muligheder vil tillade tværgående trafik uden at berøre sejlskibene. Det er derfor disse alternativer, der bør fokuseres på, hvis politikernes ønske om at ”vi jo alle sammen skal være her” skal opfyldes. Broløsninger, der kan bevare havnemiljøet, mangler endnu at blive præsenteret.
Page 1 and 2: Bydelsavis nr. 6 / September 2009 /
Page 3 and 4: Foreningen er med på aktivitetsdag
Page 5: Læserbrev Svar på Jane Lytthans´
Page 9 and 10: Christianshavnerprisen Prisen, som
Page 11 and 12: Kineseriet Spændende ny forretning

2009 september side 1-12 - Christianshavneren

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?