2009 september side 1-12 - Christianshavneren

Christianshavnerprisen
Prisen, som uddeles af Chri
stianshavns Beboerhus Forening,
altså den forening som
sammen med personalet leder
Beboerhuset, gives til en
christianshavner som har
gjort et eller andet særligt for
at gøre bydelen til et bedre
sted at bo. Det være sig sjovt,
smukt eller godt.
I år var foreningens valg faldet
på Julius Lund, formand
for foreningen ”Christi
anias Naboer”. Lone Jensen,
Beboerhusforeningsforkvinde
bød velkommen og
begrundede valget. Det er din
altid rolige, imødekommende
måde at gå ind i problemerne
på. Og m.h.t. Christiania
er der netop brug for
en rolig og saglig formidling
mellem CA, os og myndighederne.
Julius Lund takkede
mange gange:
Takketale ved modtagelsen
af Christianshavnerprisen
En kendt christianshavner
har sagt til mig, at man forventer,
at jeg holder en takketale,
der helst skal være
lidt morsom.
Øh! Jeg vil gerne holde takketalen,
men jeg er bange for,
at den ikke bliver særlig sjov.
Da jeg flyttede ind i bydelen,
fik jeg at vide, at det ville
vare mindst 30 år, før jeg blev
accepteret af de rigtige christianshavnere.
Så det var jo
fedt at blive ringet op af Lone
om, at jeg får Christianshavnerprisen,
netop i år, hvor
jeg har boet her i 30 år.
Jeg er både glad og beæret,
men kan ikke lade være at
tænke: ’Jamen hvorfor kun
mig? Hvorfor ikke CA’s Naboer?’
Lad det stå helt klart: Jeg
modtager prisen med tak,
når blot jeg får understreget,
at jeg aldrig som individ ville
have kunnet udrette noget
som helst, hvis jeg ikke havde
været omgivet af en gruppe
mennesker, som jeg har kunnet
udveksle synspunkter
med.
En væsentlig grund til, at jeg
er talsmand for CA’s Naboer,
er, at jeg som pensionist har
bedre tid end de andre medlemmer,
der næsten alle arbejder
på fuldtid. Dernæst
må jeg indrømme, at jeg også
godt kan lide at stå frem og
udtale mig offentligt om noget,
der ligger mig på sinde.
Og vores bydels trivsel ligger
mig på sinde.
Dengang for 30 år siden flyttede
jeg ind i en lille lejlighed
lige over for Christiania,
og det var i de glade hippiedage,
hvor jeg ganske naivt
opfattede Pusher Street
som et harmløst sted, hvor
jeg kunne hente mit brød,
når det passede mig, fordi
bageren havde åbent døgnet
rundt. Pusherne råbte som
regel efter mig: ’Hallo mester,
skal du have noget galar?’
Det skulle jeg ikke. Men jeg
syntes alligevel, at det hele
var vældig hyggeligt.
Efterhånden ændrede atmosfæren
sig. Det hele blev med
årene mere og mere råt. Ind-
til en gruppe af CA’s naboer
blev enige om, at nu havde vi
fået nok: Vi dannede en forening,
der repræsenterer en
række beboerforeninger og
kirken, gymnasiet og
idrætsklubben, som siden
2003 har givet stemme til
naboernes bekymringer:
1. Det er bekymringer om den
organiserede kriminalitet
omkring hashmarkedet,
2. Det er bekymringer for den
stigende forråelse af trafikken
til og fra hashmarkedet,
3. Det er bekymringer omkring
Christianias såkaldte
venners hærgen i vores kvarter,
når politiet har grebet
Julius Lund, Lone Jensen og repræsentant fra Kirkeasylgruppen
foto: Maria Markus
fysisk ind på Christiania.
4. Det er bekymringer ang.
Christianias fællesmødes
mangel på evne til at træffe
beslutninger om de mest
kontroversielle spørgsmål og
til at føre beslutninger ud i
livet,
5. Det er bekymringer for
Statens planer om et massivt
boligbyggeri på Christiania
og den stærkt øgede biltrafik,
der følger med.
6. Og det er bekymringer ang.
Statens såkaldte plejeplan
for CA’s voldanlæg, hvor
Slots og Ejendomsstyrelsen
vil ødelægge den nuværende
blanding af en halvvild natur
og en halvvild arkitektur.
Vi Naboer siger ja til natur
på volden, men nej til vold
mod naturen
Vi hører hverken til dem,
der ’ælsker’ Christiania eller
til dem der hader Christiania.
Vi har ikke ondt i røven
over, at der bor en masse
skæve eksistenser til en billig
husleje. Men vi vil gerne
have, at Christiania optræder
ansvarligt over for os
christianshavnere. Og det
gør Christiania ikke altid, så
vi lægger pres på dem.
Og det er lige så vigtigt, at
vi lægger pres på Staten,
som ejer området, for at vi
får lov at bevare CA’s rekreative,
grønne præg. Området
skal ikke plastres til med
massivt byggeri.
Lige siden 70’erne har der
været stor opmærksomhed
omkring Fristaden, mens
meget få politikere har bekymret
sig om nabolaget, der
Christianshavneren nr. 6 / september 2009 9
jo ser så idyllisk ud med de
smukke gamle huse og gadelygter
og træerne og kanalerne
med skibene. Den
mangel på opmærksomhed
har vi forsøgt at ændre ved.
Det misforhold skal vi have
rettet op på.
Vi vil have, at Staten og
Kommunen lytter til os,
eventuelt gennem vores repræsentanter
i Lokaludvalget
og Lokalrådet.
Magthaverne skal ikke
skalte og valte med vores
nærområde, uden at vi blander
os og presser dem til at
ændre eller justere deres
planer.
Hvor meget eller lidt vi har
opnået er så en anden sag.
Foreløbig ser det ud til, at vores
eneste kontante resultat
er, at Peter Skaarup fra DF
har fået sat sikring af gadebelysningen
i vores kvarter
på finansloven. Og Slots- og
Ejendomsstyrelsen har
netop foreløbig bevilget
250.000 kr. til det formål,
hvilket vil hjælpe os i de
nætter, hvor banditterne
hærger kvarteret. Som I kan
høre, er vi parate til at forhandle
med fanden selv for
at opnå resultater. Selv pusherne
vil vi gerne forhandle
med, hvis de vil.
Sjovt nok er det også en DF
politiker, nemlig Finn
Rudaizky, der har sørget for,
at vores krav om flere klubog
idrætsfaciliteter til de
store børn og unge er kommet
på dagsordenen i BR. Vi
bruger og presser alle de politikere,
vi kan få i tale. Men
vi ved, at vi har langt igen.
Nu kommer jeg frem til næste
kapitel i takketalen:
Hvad skal de 5.000 kr. bruges
til? Jeg ved jo ikke, hvad
bestyrelsen for Beboerhuset
har forestillet sig. Jeg overvejede
først at fyre pengene
af på en megafest for CA’s
Naboer med champagne og
lækker mad. Men så fandt
jeg ud af, at jeg hellere ville
bruge pengene på noget med
et stærkt politisk budskab.
Og hvad skulle det så være?
I mit sind gennemgik jeg
flere sympatiske formål.
Men den aktuelle situation
for de 282 afviste irakiske
asylansøgere, der har søgt
tilflugt i Brorsonkirken, af-
gjorde spørgsmålet for mig.
Jeg har ofte tænkt på, at
Danmark i 1930’erne udviste
en masse tyske jøder, der
havde søgt om asyl i Danmark,
til Nazityskland. Vi
ved nu, at de endte i gaskamrene.
Og efter krigen var
mange danskere forfærdede
over, hvad vi havde været
medskyldige i.
Nu er vi i gang med at begå
den samme forbrydelse, på
trods af at FNs Flygtningehøj-kommissariat
og endog
det amerikanske militær
påpeger, at der hersker ekstremt
farlige forhold i en del
af de provinser, som Dan-
mark vil
sende flygtningenetilbage
til. Og
det er oven i
købet i et
land, som vi
har ført en
angrebskrig
imod, og på
et løgnagtigtgrundlag.
Albert
Einstein,
der jo selv
var tysk
jøde, har engang
sagt:
’Verden er
ikke et farligt
sted
pga. dem,
der volder
skade, men
pga. dem,
der ser på
uden at gøre
noget’.
De danskere, der for tiden gør
en kæmpe indsats for at
hjælpe og beskytte de
udvisnings-truede irakere,
ser ikke passivt til, at vores
regering og Folketingets flertal
er i gang med at begå en
forbrydelse. Kirkeasylgruppen
gør noget for at forhindre
forbrydelsen. Derfor skal de
have de 5.000 kr.
Jeg har spurgt mig selv, om
det er taktløst over for jer,
der har besluttet at give mig
de 5.000 kr., at jeg her på stedet
giver pengene videre til
en repræsentant for Kirkeasylgruppen.
Det er det måske,
men jeg føler ikke, at jeg
kan bruge pengene på en
bedre måde, og så må jeg bede
jer undskylde mig.
Hele forsamlingen bryder nu
ud i jubel og råber: nej, nej Julius
det er bare så flot.
Her i salen er der en
repræsentant for Kirkeasylgruppen.
Jakob. Vil du
komme herop og modtage
pengene?
Tak for jeres opmærksomhed.
Jakob modtager pengene og
takker inderligt. Fru Formanden
udbryder det var dog
en fantastisk fin ide – tak for
det Julius.
Siden har politiet jo ryddet
kirken, med uhørt brutalitet.
Og den 18. august var der
Støtte- og Protestkoncert på
Rådhuspladsen, hvor tusindvis
af mennesker viste deres
sympati for de udvisningstruede
irakere.
mm og Julius Lund
Udstillinger/ gallerier
september 2009
Arkitektskolen, Meldahls Smedie, Holmen
Danneskiold-Samsøes allé 51, gratis adgang.
Foyer & Café.
Udstillingen, Land Architecture (1/9-1/11),
alle dage 12-18.
Permanent udstilling: ”studiesamling af stole”,
Kunstakademiets Arkitektskoles historiske stolesamling.
www.karch.dk
Bank- og Sparekassemuseet, Heerings Gaard
Overgaden Neden Vandet 11, gratis adgang til permanente
udstilling og fontænen i gården onsdage 13.30 - 16.30 el.
evt. aftale på 33332033.
Beboerhuset
Dronningensgade 34, gratis adgang. Café. ma-o 13-23, to-lø 13-
24, sø. lukket. Se avisens midtersider.
Dansk Arkitekturcenter, Dac
Strandgade 27 B, entré. Restaurant.
Foster + Partners - working vith history (til 31/8). Åben fra
10-17. it’s a small word (28/8-31/1 2010), denne udstilling
vises kun “udenøs”, i Dansk Design Center,
H.C.Andersens Boulevard 27.www.dac.dk
Deve
Dronningensgade 49, gratis adgang
o-to-fr 12-17. www.deve.dk
Edition Copenhagen
Strandgade 66, gratis adgang.
Husets kunstnere
ma-fr 9-17. www.editioncopenhagen.com
Galerie Helth
Sofiegade 4
Kamilla Lynggaard, oliemalerier, fernisering 12. september,
vises til 26. september
Galleri Traumgarten
Strandgade 22A, gratis adgang,
Permanent udstilling, bl.a. William Skotte Olsen, Tom
Krøjer m.fl.
to-fr 15-19, lø-sø 13-17
Gallopperiet, Stadens Museum for Kunst
Christiania, gratis adgang. Café
ti-sø14-19. www.gallopperiet.dk
„Skagensmalere“, ved Finn Ulf Grabowski og Ole Otto Ernst
Nordatlantens Brygge
Strandgade 91, entré. Restaurant NOMA, dagl. 10-17, lø-sø
12-17
færøsk samtidskunst (til 2/9).
havfiskeri - seks ture på nordatlanten, færøsk-svenske
fotograf Maria Olsen (til 20/9).
isen brænder, om klimaforandringerne (5/9-28/2 2010)
eggert pétursson, blomstermalerier (17/9-11/1 2010)
ma-fr 10-17, lø-sø 12-17. www.bryggen.dk
Orlogsmuseet
Overgaden Oven Vandet 58, entré (dog gratis onsdage,
samt for børn fra 0-17 år)
Medbragt mad kan indtages i Kanonkælderen, drikkevarer
fås i kiosken. Der forefindes handicap-faciliteter.
Særudstilling:TORBEN BOCK, modeller i skala 1:1000, een
til tusinde...
Permanent udstilling samt BØRNEMUSEUM. ti-sø 12-16.
www.orlogsmuseet.dk
Overgaden, Institut for Samtidskunst
Overgaden Neden Vandet 17, gratis adgang
Drømme, løgne og andre arbejder, Lars Bent Petersen.
Building Democracy-Mapping the Real, Lasse Lau, Lise
Skou, Khaled Barakeh, Jamal Amin Alhassani, Siad
Mohamoud Ali, Sutio Marnas, Alexander du Prel og Max
Schneider. Arrangeret af 3 førstnævnte.(29/8-25/10).
Fernisering 28/8 kl. 17-20.
ti-sø 13-17, to 13-20. www.overgaden.org
RadioOXA
Danmarks ældste radiostation. Nyholm, entré
Permanent udstilling (aftale m. formanden 32559708)
Skibe på Holmen
Peder Skram.www.pederskram.dk samt Sælen og
Sehested, museumsubåd og museumsskib.
www.skibepaaholmen.dk. Alle 3 kan besøges på kulturnatten
9. oktober og i skolernes efterårsferie 10.-18. okt. 11-
17, og de ligger ved mastekranen på Nyholm.
Spejdermuseet
Arsenalvej 10, gratis adgang
Særudstilling: Spejderhjælpen i 50 år. Aktuelt i år gælder
det unge flygtninge fra Sudan.
o. 17-20, to. 14-17, sø 11-15.