Blad nr. 3 2012.indd - Sønderbro Horsens

UDGIVER: Sønderbrogruppen 

i samarbejde med Sønderbro Kulturhus, 

Sønderbro Kirke og boligforeningerne. 

REDAKTION: 

Ulla Herløv, redaktør, ansvarsh. 

Aase Dammand, annoncer 

Lotte Rasmussen 

Mette Børgesen 

Flemming Holm 

Orla Kristensen 

Pia Leed 

Kulturhuset 

Sønderbro Kirke 

Side 2 

INDHOLD 

LEDER 

SATS og LAYOUT: 

OK Grafisk Produktion. Tlf 75 628 622 

E-mail: okgrafisk@gmail.com 

TRYK: OK Grafisk Produktion 

Oplag 5.200 stk 

Leder Side 2 

Louisenlund sommercamp Side 3 

Sponsorer til Sommerfesten Side 5 

Tradition og fornyelse - Folkekirkens struktur til debat Side 6 

Det er så yndigt at følges ad... Side 8 

Menighedsrådsvalg - Orienteringsmøde Side 9 

Gudstjenester i Sønderbro Kirke, Gudstjenester på plejehjem Side 9 

Åbningen af kastegård i Axelborg Side 10 

Børnetøjssalg Side 11 

Portræt af en ukuelig ildsjæl Side 12 

Kulturhuset har fået en hjertestarter Side 13 

Lektiecafé på Sønderbro Side 14 

Fødselsdags Expressen Side 15 

Socialministeriet undrer sig - men Sønderbro vil ikke være klient Side 16 

Det sker på Sønderbro Side 19 

Frivillighedsåret er for længst forbi, 

men heldigvis dukker der stadig gode 

historier op om ildsjæle, som er værd 

at fortælle videre. Sønderbro Nyt 

beretter i dette nummer om hele to af 

slagsen: Bjarne, der trods eget handicap 

har haft overskud til bl. a. at starte 

en golfklub for handicappede, Golf 

for Alle, og Lene Marie fra butikken 

Heart and Soul i Thonbogade, der på 

frivillig basis arrangerer fødselsdagsfester 

for børn, hvis forældre ikke selv 

magter det. 

Det store boligsociale projekt ”Imagine 

Horsens” kører ufortrødent 

videre, men rundt omkring i de forskellige 

boligforeninger er der også 

beboere, der på eget initiativ får forskellige 

aktiviteter op at stå til glæde 

for andre beboere. Vi har tidligere haft 

en artikel om Odinsklubben i boligforeningen 

Odinsgaard, og i Andelsboligforeningen 

”Beringsgaard” er der 

en gruppe beboere, der hver måned 

arrangerer et velbesøgt bankospil, og 

her går overskuddet til et par hygge- 

Noget om ildsjæle 

Forsiden: Fra Ungdomsskolens forestilling “Grease“ 

Foto: Horsens Ungdomsskole 

aftener for beboerne i årets løb. På et 

nyligt aktivitetsmøde kom der masser 

af andre forslag frem om aktiviteter 

til gavn for boligforeningens beboere, 

som man gerne ville sætte i værk. 

Det er klart, at bestyrelsen bakker 

op omkring disse netværksskabende 

tiltag, og det samme gør sig gældende 

i de øvrige boligforeninger. Der er 

masser af solstrålehistorier om sådanne 

initiativer, og disse små historier vil vi 

fortælle om løbende i bladet. 

Sommeren kom og gik, og vi bemærkede 

den næppe. Var det på en torsdag, 

sommeren faldt? TV2 News har lige 

meddelt, at juli 2012 var den koldeste 

i otte år. Den var koldere, vådere og 

med færre solskinstimer end normalt. 

Så forhåbentlig kan vi nu glæde os til, 

at septembers himmel stadig er så blå 

og håbe på en rigtig Indian summer, 

hvor vi kan nyde alle de mange smukke 

efterårsfarver, der følger. 

På vegne af redaktionen 

Ulla Herløv 

Deadline til næste nr. er den 21. oktober 2012 

Udebliver bladet ring til Aase Dammand på tlf. 40 85 87 50 

Sønderbro Nyt kan også hentes i Sønderbro Kirke og i Søndergien.

Nyt fra Det boligsociale sekretariat, Imagine Horsens 

Louisenlund sommercamp 

Tekst: projektleder Mette Børgesen 

Midt i Danmark ligger øen Endelave. 

Der bor 186 fastboende endelavitter. 

Øboerne har egen læge, en skole med 

syv elever til fire lærere, og i 2011 fik 

Endelave prisen som årets landsby. 

I uge 26 fik Endelave besøg af en delegation 

på 45 borgere fra Sønderbroområdet 

og Østbyen i Horsens. Turen 

var led i det boligsociale arbejde i Horsens, 

hvor deltagerne på turen havde 

sagt ja til fire dages program med 

workshops, samvær og et fælles mål 

om at bidrage med perspektiver på 

udviklingen af ”Det gode liv i dit 

boligområde”. Alt sammen input, som 

skal styrke udviklingen i Østbyen og 

Sønderbro i Horsens - vel at mærke 

en udvikling, der bygger på borgernes 

egne idéer, viden om områderne og 

lyst til at engagere sig. 

Et ophold på Louisenlund – så 

kommer du samme sted som regentparret 

Rammen om opholdet var godset Louisenlund, 

der ligger på sydkysten af 

Endelave, midt i smuk natur og i gåafstand 

til badestrand. Louisenlund er 

i dag drevet som et I/S selskab, og 

kan lejes af alle. Der er 56 sovepladser, 

stor park med bålplads og diverse 

udendørs faciliteter. Louisenlund er 

både egnet til sommerlejr, konferen- 

cer og store private fester. I forsommeren 

2012 spiste Dronning Margrethe 

og Prins Henrik frokost på Louisenlund 

som led i deres sommerkrydstogt 

rundt i Danmark med Kongeskibet 

Dannebrog, hvor de besøgte Endelave. 

Det gode liv i dit boligområde 

Opholdet på Louisenlund var tilret- 

Male- workshop: I male- workshoppen var 

stor produktivitet, og der blev produceret 

mange sigende billeder af borgernes syn 

på boligområderne. Foto: Det boligsociale 

sekretariat, Imagine Horsens. 

Gruppebillede taget på fortrappen på godset Louisenlund. Deltagerne på turen havde 

det til fælles, at alle bor alment i et af de seks boligselskaber i Horsens. Foto: Det 

boligsociale sekretariat, Imagine Horsens. 

telagt af Det boligsociale sekretariat, 

Imagine Horsens, der er et koordineret 

samarbejde mellem de seks boligselskaber 

i Horsens og Horsens Kommune. 

Temaet for turen var ”Det gode 

liv i dit boligområde”. Deltagerne 

indgik i forskellige workshops, hvor 

de arbejdede med positive fortællinger, 

der koblede sig op på deres egne 

boligområder hjemme i Horsens. 

Maleriet ”Der hvor regnbuen ender” er 

malet af Michael. Han forklarede under 

ferniseringen, at for enden af regnbuen 

ligger der altid en skat. På maleriet går 

regnbuen ned i Mimersgade i Horsens, 

så der ligger skatten for ham. Foto: Det 

boligsociale sekretariat, Imagine Horsens. 

Foruden en male- workshop havde 

deltagerne mulighed for at arbejde i et 

skriveværksted. En smagsprøve på en 

af de historier, der blev produceret i 

skriveværkstedet kommer her: 

”Jeg elsker de forskellige maddufte fra 

lejlighederne. I min opgang er syv ud 

af otte fra andre kulturer. Vi hilser på 

Side 3

Side 4 

Nyt fra Det boligsociale sekretariat, Imagine Horsens 

hinanden, men har svært ved at tale 

med hinanden p.g.a. sprogvanskeligheder. 

Det forhindrer, at vi kommer helt tæt 

på hinanden, men mindre kan også 

gøre det. Vi har det bare godt med hinanden. 

Det er heller ikke så tosset” 

(beboer på Sønderbro). 

Lene Sørensen og Inger Christensen deltog 

i skriveværkstedet, hvor de bl.a. skulle 

interviewe hinanden og efterfølgende 

arbejde med en fortælling fra deres boligområde. 

”Vi blev ikke færdige”, siger Lene 

og Inger og griner. ”Vi vil arbejde videre 

med det, når vi kommer hjem og efter sommerferien”. 

Foto: Det boligsociale sekretariat, 

Imagine Horsens. 

Snobrød, bål og hygge 

Mellem de planlagte workshops var 

der tid til socialt samvær, afslapning 

og til at opleve Endelave på egen 

hånd. Der blev udvekslet erfaringer og 

knyttet nye bånd mellem deltagerne 

og mellem de to bydele, Østbyen og 

Sønderbro-området. 

At løfte i flok 

En aften kom formand for beboerforeningen 

på Endelave, Bent Hindrup, 

og fortalte om beboerforeningens aktiviteter 

og tiltag på Endelave. Endelave 

fik i 2011 prisen som årets landsby, 

og det skete på baggrund af flere års 

intenst arbejde, hvor beboerne på øen 

havde kæmpet sammen for at vende 

en negativ udvikling med affolkning 

til en positiv udvikling med en lille 

stigning i antallet af tilflyttere til øen. 

Tidligere samme dag havde deltagerne 

på turen selv prøvet kræfter med at 

løse opgaver ved at samarbejde og 

hjælpe hinanden. Gennem opgaverne 

Bål og forberedelser til snobrød. Foto: Det boligsociale sekretariat, Imagine Horsens. 

Der blev lyttet, da Bent Hindrup talte om 

beboerforeningens engagement og sammenholdet 

på øen. Foto: Det boligsociale 

sekretariat, Imagine Horsens. 

fandt deltagerne ud af, at det gælder 

om at bruge hinandens stærke sider 

bedst muligt. 

Øvelse i samarbejde. Deltagerne deles i hold, bindes sammen og skal løse en række 

opgaver sammen. 

Fakta om det boligsociale arbejde i 

Horsens: 

Louisenlund sommercamp var arrangeret 

af Det boligsociale sekretariat, 


Det boligsociale sekretariat startede 1. 

januar 2011 og skal i de følgende 5 

år arbejde med udvikling af lokalsamfund 

i Horsens. Det overordnede mål 

er at gøre Horsens til - et godt sted 

at leve og bo. Det sker ved at arbejde 

forebyggende og fremadrettet i samarbejde 

med borgerne. 

Imagine Horsens, Det boligsociale 

sekretariat, er et resultat af et forpligtende 

og koordineret samarbejde 

mellem de seks boligselskaber i Horsens 

og Horsens Kommune. 

Formålet med turen var at inddrage 

borgernes viden og perspektiver på 

lokalområderne. Dette til brug i den 

videre formidling af lokalområderne 

som gode og attraktive steder at bo og 

leve.

Sponsorer til 

sommerfesten 

Sankt Hans 2012 

Bil Nyt, Sønderbrogade 

Bog og Idé, Søndergade 

Bowl’n Fun, Strandkærvej 

Byens Blomster, Kongensgade 

Caféen 

Dagnæs Glaslager, Sognegårdsvej 

Dolly, Havnen 

Falck 

Friis Optik, Hospitalsgade 

Fotograf Strandløv Krause, Hospitalsgade 

Føtex, Hospitalsgade 

Guldbageren, Sønderbro 

Guldsmed Lind, Søndergade 

Hansen og Nissen, Søndergade 

Helsam, Jessensgade 

Holst Sko, Søndergade 

100 % 

sort/hvid 

Høst Blomster, Hestedamsgade 

Hyndesnedkeren Kirsten Østergård, 

Korning 

Imerco, Søndergade 

Inspiration, Hestedamsgade 

Italiensk vin, Spedalsø 

Jonsson Rolf, frisør Hospitalsgade 

Jysk, Lars Larsen, Uldum 

Kleid, Søndergade 

Kina Grill, Hestedamsgade 

Kop og Kande, Centret 

K.M.Garn, Ove Jensens Alle 

Læderhuset, Hestedamsgade 

Teknodan, Ørnstrupvej 

Thiele, Hospitalsgade 

Mr., Søndergade 

Mandags Banko 

Nykredit, GI Jernbanegade 

J.H. Mortensen El aps, Bjerrevej 

Knud Nielsen Orkidéer 

Nordea, Rådhustorvet 

Omni Clean, Sønderbro 

Papyrus, Søndergade 

Pølsevognen, Beringsplads 

Some, frisør, Kongensgade 

Stanley, Søndergade 

Sadolin Farveland 

Stengalleriet 

Seeds, Søndergade 

Søndergien, Sønderbrogade 

Bent Thykjær 

Aalbæk, Slagter, Farre/Billund 

TAK 

til alle sponsorerne for alle de fine 

præmier. Tak for jeres velvilje og for 

opbakningen til vores bankospil, hvilket 

igen i år gjorde det til en meget 

stor succes 

100 % 

farve 

Det Boligsociale Sekretariat Det Boligsociale Sekretariat 

Imagine Horsens Det boligsociale sekretariat startede 1. januar 2011 

og skal i de følgende 5 år arbejde med udvikling af lokalsamfund i 

Horsens. 

Vores overordnede mål er at gøre Horsens til - et godt sted at leve og 

bo. Det vil vi gøre ved at arbejde forebyggende og fremadrettet og i 

samarbejde med borgerne. 

Imagine Horsens, Det boligsociale sekretariat, er et resultat af et 

forpligtende og koordineret samarbejde mellem de seks bolig- 

organisationer i Horsens og Horsens kommune. 

www.imaginehorsens.dk 

bliv PROJEKTSPIRE 

projektspire 

Side 5

Navne og adresser, Sønderbro Sogn 

Sønderbro kirkekontor 

kordegn Irena Kristensen 

Bygholm Parkvej 1, 8700 Horsens 

Tlf.: 75 62 02 48 

Åbent tirsdag - fredag 9 - 12 

e-mail: ink@km.dk 

www.sogn.dk/soenderbro 

Sognepræst Ebbe Elm 

Nattergalevej 1, 8700 Horsens 

Tlf.: 75 62 40 57 

e-mail: eel@km.dk 

Træffes ikke mandag 

Sognepræst Anne Marie Kristensen 

Vadstedvej 249, 8450 Hammel 

Tlf.: 86 96 36 12 / 40 47 48 33 

e-mail: anmk@km.dk 


Organist Michael Rauff 

Tlf.: 20 64 86 01 

e-mail: michael.rau8@gmail.com 


Kirketjener 

Torben Bøgballe 

Træffes ved henvendelse til Sønderbro 

Kirke på tlf.: 75 62 94 48. 


Menighedsrådsformand 

Per Karlsson 

Østergårdsvej 8, Sejet, 8700 Horsens 

Tlf.: 75 62 11 32 

Redaktion for kirkesiderne: 

Anne Marie Kristensen, 

Ebbe Elm 

Side 6 

Tradition og fornyelse - Folkekirkens struktur til debat. 

Tekst: Sognepræst Ebbe Elm 

To af folkekirkens bærende grundpiller 

er tradition og fornyelse. Begge er 

afgørende for folkekirkens troværdighed 

og for, at kirken er i kontakt med 

sin samtid. I regeringsgrundlaget for 

S-SF-R regeringen fra oktober 2011 

blev der varslet en fornyelse af den 

folkekirkelige ordning, og kirkeminister 

Manu Sareen (R) skabte i foråret 

bestyrtelse med udtalelser om, at han 

vil lægge op til de største strukturændringer 

af folkekirken, der hidtil er 

set. Den ophidsede debat om vielse 

af homoseksuelle satte yderligere sindene 

i kog både blandt ”traditionalister” 

og ”fornyere”, og den megen uro 

har fået den uventede konsekvens, at 

kirkens forskellige kirkepolitiske fløje 

både grundtvigske, missionske, centrum-orienterede 

samt mange af de 

kirkelige organisationer er enige om 

nødvendigheden af, at der bliver 

udarbejdet en egentlig forfatning for 

folkekirken. Det har overrasket, at 

regeringen og folketinget har vist vilje 

og mod til at blande sig i folkekirkens 

indre anliggender, som den gjorde ved 

lov i 1947, da den gav de første kvindelige 

teologer mulighed for at iføre 

sig præstekjole. 

Hvem bør bestemme over folkekirken? 

Et stigende flertal i kirkelige kredse 

ser det nu som hovedproblemet, at 

folkekirken ikke kan bestemme over 

dens indre anliggender, og de ønsker 

derfor magtbalance mellem stat og 

kirke ændret i retning af en friere 

og mere selvstændig folkekirke, eller 

ligefrem en løsrivelse fra staten, som 

det er sket i Norge og Sverige. Som 

noget nyt foreslås det derfor, at folkekirken 

skal have et kirkemøde og 

et kirkeråd. Kirkemødet skal fungere 

som referencegruppe for kirkerådet 

og være et debatforum, hvor de store 

linjer lægges, og kirkerådet skal være 

det egentligt styrende centrale organ. 

Tilhængere af fornyelse siger, at det 

haster med at folkekirken bliver herre i 

eget hus, mens traditionalister frygter, 

at en ændring af den styreform, der har 

vist sig levedygtig i de sidste halvandet 

hundrede år, kan få folkekirken til 

at kollapse. 

Folkekirken savner ledelse og selvstyre 

Det blev skrevet i Grundloven første 

gang i 1849 (i den såkaldte løfteparagraf), 

at ”Den evangelisk-lutherske 

kirke er den danske folkekirke og 

understøttes som sådan af staten«; og 

siden har det været praksis, at det 

er kirkeministeren og Folketinget der 

sætter de lovgivningsmæssige rammer 

for folkekirken. Spørgsmålet om folkekirkens 

selvstyre har været behandlet 

utallige gange, uden at det har ført 

til et egentligt lovforslag. Det skyldes 

ikke mindst et sammenfald af meget 

forskellige politiske og kirkelige gruppers 

interesser i at undgå en samlet kirkeforfatning 

med et kirkeråd i spidsen. 

Derfor savner folkekirken fortsat (det 

i grundloven forudsatte) selvstyre med 

egne organer. 

Den 16. april i år tog Ligestillings- 

og Kirkeminister, Manu Sareen, derfor 

initiativ til en konference om folkekirkens 

fremtidige styrelse, der samlede 

godt 150 repræsentanter fra folkekirkens 

mange lag og organisationer - 

heriblandt Landsforeningen af Menighedsråd. 

Det er kirkeministeren og Folketinget der sætter de lovgivningsmæssige rammer for folkekirken.

Tradition og fornyelse - Folkekirkens struktur til debat. 

At dømme efter debatten i medierne 

haster det med en modernisering af 

folkekirken. Den mangler struktur 

og ledelse, og det skaber et dårligt 

arbejdsklima og udgør et uoverskueligt 

konfliktpotentiale, lyder kritikken. 

Folkekirken beskyldes for at være ineffektiv, 

gammeldags og uden fornøden 

ledelse. Uden struktur får følelserne frit 

spil, og så er der åbnet for alskens stridigheder, 

også mellem de forskellige 

fløje i de enkelte sogne og provstier. 

Men også nationalt bliver folkekirken 

beskyldt for at være ude af stand til at 

tage overordnede beslutninger. 

Faldende medlemstal og besparelser 

har sat fokus på folkekirkens evne til at 

drive sognekirkerne på en mere rationel 

og økonomisk måde. Det er blevet 

kaldt: ”Mere kirke for pengene” og 

handler om bedre udnyttelse af ressourcerne 

i større enheder gennem øget 

samarbejde på tværs af sognene. Også i 

den sammenhæng efterlyses der synlig 

ledelse. Traditionalister og tilhængere 

af den bestående folkekirkelige ordning 

frygter, at den styringsfilosofi, 

der bliver kaldt ”New public management”, 

og som har vundet indpas i 

folkeskolen og andre offentlige institutioner, 

også er på vej ind i folkekirken 

og vil ødelægge den. 

Omvendt siger fornyerfløjen, at hvis 

folkekirken skal kunne løse de udfordringer, 

den står overfor, bør den kunne 

lede og fordele ansatte og resurser ud 

fra en fælles overordnet målretning og 

vision. Folkekirken skal være i stand 

til at navigere og bevæge sig i samme 

retning, selvom det sker på forskellige 

områder og i forskellige hastigheder. 

Det samme gælder for den rummelighed 

og de frihedsrettigheder, som 

er så karakteristiske for den danske 

folkekirke. Hvis den skal sikres, må 

folkekirken have ledelsesmæssige redskaber 

til at håndtere uenighed og 

kunne afgøre kirkestridighed internt. 

Det gælder både i forhold til de spændinger, 

der opstår, når sogne bliver lagt 

sammen, og den kirkelige ligning skal 

fordeles mellem land og by, samt de 

spændinger, der måtte opstå mellem 

menigheder af meget forskellig kirkelig 

og teologisk observans. 

På høringen på Christiansborg den 16. 

april 2012 sagde formand for Landsforeningen 

af Menighedsråd, Inge Lise 

Pedersen: ”For nu straks at gøre det 

klart: Når der i regeringsgrundlaget 

og i indbydelsen til denne høring 

tales om henholdsvis en mere tidssvarende 

og klar styringsstruktur for den 

danske folkekirke, så handler det om, at 

finde frem til en styringsform, der kan 

understøtte folkekirkens løsning af sine 

opgaver i nutiden, både i menighedsrådene, 

i provstier og stifter og nationalt. 

Folkekirken har absolut tyngdepunktet 

i sognene. Det er dér, langt de fleste 

både ansatte og frivillige lægger deres 

arbejde, og det er også dér, de fleste 

penge ligger. Men mange nye udfordringer 

kan ikke klares lokalt, nogle 

ikke engang regionalt, men løses bedst 

på landsplan. Derfor bør Folkekirken 

have et fælles organ, som kan slibe 

en ny ide til og videreudvikle og 

operationalisere den”, understreger 

menighedsrådenes formand, Inge Lise 

Pedersen. 

Formanden for Landsforeningen for Menighedsråd: 

Inge Lise Pedersen. 

Folkekirken står altså over for en af de 

største udfordringer i de sidste halvandet 

hundrede år, så menighedsrådsvalget 

til november får stor betydning for 

folkekirkens fremtid, også her i Sønderbro-området. 

Derfor, kom til offentligt 

møde i Sønderbro Kirke onsdag 

d. 5. september kl. 18.00 og få gratis 

valgflæsk med kartofler og persillesovs 

og hør om arbejdet i menighedsrådet 

og om menighedsrådsvalget den 13. 

november 2012. Kom, og vær med til at 

gøre din indflydelse gældende. 

Side 7

Tekst: Sognepræst Anne Marie Kristensen 

”I alt for lang tid har vi i kirken 

været henvist til at måle Guds kærlighed 

med vores menneskelige og meget 

smålige mål, men nu får vi endelig 

lov til at øse ud af Guds generøse 

kærlighed - det skal fejres” udtaler 

sognepræst Birgitte Kragh Engholm, 

København.(www.kirkenikoebenhavn.dk) 

Den 15. juni blev der vedtaget en lov, 

der har skabt en del røre, men som der 

er grund til at glæde sig over. Nemlig 

loven om at to af samme køn kan blive 

gift i kirken. Den ret, der hidtil har 

været forbeholdt par af forskelligt køn, 

er nu udvidet til at gælde alle medlemmer 

af folkekirken. 

Et ægteskab er grundlæggende en juridisk 

bindende aftale mellem to mennesker. 

En aftale, der kan indgås på 

rådhuset og besegles af en tjenestemand. 

Ægteskabet er ikke en guddommelig 

anordning, men en verdslig, der 

skal sikre ro og stabilitet i samfundet. 

Vi har en lang tradition for at præsten 

kan få uddelegeret vielsesretten og 

foretage den juridiske del af et ægteskab 

i kirken og samtidig bede om 

Guds velsignelse over parret og deres 

liv med hinanden. Er man allerede borgerligt 

viet, kan man komme i kirken 

og bede om Guds velsignelse. 

Registreret partnerskab 

I 1989 kom loven om registreret partnerskab, 

der betød at par af samme 

køn kunne indgå en bindende aftale 

i lighed med et ægteskab. Men det 

kunne kun ske på rådhuset. Der blev 

senere åbnet en mulighed for at lave 

en gudstjenstlig markering af forholdet. 

Der var dog ikke noget officielt 

ritual og i hvert enkelt tilfælde skulle 

man søge om biskoppens tilladelse. 

Jeg har en enkelt gang i mine mange 

år som præst haft den glæde at holde 

en sådan markering for to kvinder, 

der om formiddagen havde været på 

rådhuset og om eftermiddagen kom i 

kirken. Vi sang blandt andet: ”I al sin 

glans”, for det var pinselørdag. Talen, 

Side 8 

Det er så yndigt at følges ad... 

Eva Riemann og Jette Søbjerg sammen med Anne Marie Kristensen, juni 2000 foran 

Vejlby kirke. 

jeg holdt, var ikke meget anderledes 

end en tale for kvinde og mand, for det 

er jo ikke kønnet, det drejer sig om, 

men kærligheden og det livslange fællesskab. 

Det drejer sig om to mennesker, 

der elsker hinanden og gerne vil 

leve sammen i medgang og modgang, 

resten af livet. Og gerne vil bede om 

Guds velsignelse over deres forhold. 

Og for os alle gælder det, at vi kun kan 

elske, fordi Gud elskede os først. 

Det nye ritual 

I forbindelse med den nye lov har otte 

ud af landets ti biskopper udarbejdet 

et ritual, der nu er autoriseret og allerede 

er i brug. Det ligner på mange 

måder det vielsesritual, vi kender, men 

det er lidt kortere, og i stedet for faste 

læsninger er der en række tekster, som 

man kan vælge imellem. Der tales nu 

ikke længere om registrerede partnere, 

men om ægtefæller. Det er et godt ord, 

som alle kan bruge, uden at der går 

noget fra nogen. 

Der er to af landets biskopper, der 

ikke syntes, de kunne være med til 

at udforme det nye ritual. Det afspejler 

den situation, der er i folkekirken, 

nemlig at langt de fleste synes, det 

er godt, at der endelig bliver plads til 

alle, og alle får adgang til at blive viet 

i kirken. Men der er også et mindretal, 

der slet ikke synes, det er en god idé. 

Det har i overvejende grad noget at 

gøre med den måde man læser Bibelen 

på. Bibelen kan læses og udlægges på 

mange måder, men det må altid være 

med Jesus Kristus som centrum. Jesus 

Kristus kom til verden som Guds søn 

for gennem sit liv og gerning at forkynde, 

hvem Gud er. Han omgikkes 

toldere og syndere, til stor forargelse 

for farisæerne. Men netop hans accept 

af alle, hans kærlighed til alle, budskabet 

om tilgivelse og nåde, er det afgørende 

i evangelierne. Han skrev ikke 

en lærebog, men han satte en bevægelse 

i gang; en livgivende og nyskabende 

bevægelse, som vi som kristne 

er en del af. 

Jesus siger: I skal ikke dømme 

Det er beskæmmende, at så mange har 

ment at være i deres gode ret til at 

fordømme andre mennesker, blot fordi 

de elsker et menneske af samme køn. 

Mon man har tænkt over, hvor stor 

smerte, man har forvoldt med det? Det 

er rigtigt, at man i Det gamle Testamente 

og et par steder hos Paulus kan 

finde skriftsteder, der kan tolkes imod

Det er så yndigt 

at følges ad... 

homoseksualitet. Men Jesus har aldrig 

udtalt sig i den retning. Derimod har 

han sagt, at man ikke skal dømme, og 

at man ikke må bringe de små til fald. 

Mange lesbiske og bøsser har det svært 

med kirken, netop på grund af den 

fordømmelse, som nogle har følt sig 

kaldet til at give udtryk for. Der er 

mennesker, der melder sig ud af folkekirken 

på grund af den nye lov. Der 

er andre, der for længst har meldt sig 

ud, fordi de ikke kunne klare altid at 

skulle være dømt ude. Ikke af Gud, 

men af andre mennesker. 

Lad os feste og være glade 

Kristendommen er ikke en lære med 

faste læresætninger, men netop en 

bevægelse, en frisættelse. Det er det 

budskab, som Jesu opstandelse fra de 

døde giver os. Guds kærlighed er stor 

nok til os alle. Der er ingen grund til, 

at vi som mennesker skal forsøge at 

sætte skel. For der går jo ikke noget 

fra nogen, selv om der er andre, der 

får del i velsignelsen. Det er som i fortællingen 

om den fortabte søn. Den 

ældste søn er sur over faderens velkomstfest 

for den hjemvendte søn, der 

har ødet det hele væk. Men faderen 

siger: ”Min søn, alt mit er dit. Kom, 

lad os feste og være glade.” 

Der er også grund til glæde over, at 

der nu er mulighed for at to af samme 

køn kan komme i kirken og blive gift. 

Det er et godt vidnesbyrd om Guds 

grænsesprængende kærlighed, om det 

liv og overskud, der kommer ud af 

troen på Jesu Kristi opstandelse. Kom, 

lad os feste og være glade! 

Gudstjenester på plejehjem 

Åparkcentret, onsdage kl. 13.30 

26. september: Ebbe Elm 

31. oktober: A. M. Kristensen 

28. november: Ebbe Elm 

Menighedsrådsvalg 

2012 

i Sønderbro Sogn 

Horsens Provsti 

Der skal vælges nyt menighedsråd 

for Sønderbro Sogn: min. 9 rådsmedlemmer 

+ 2 stedfortrædere. 

Valgdato er d. 13. november 

2012. 

Det er nu forberedelserne sættes 

i gang, derfor indkaldes alle interesserede 

til: 

Orienteringsmøde. 

Onsdag d. 5. september kl. 19.00 

i kirkens mødelokaler, Bygholm 

Parkvej 1, Horsens 

Dagsorden 

1. Velkomst 

2. Rådets arbejde siden sidste 

valg 

3. Kompetence og opgaver 

4. Regler for opstilling af kandidater 

5. Eventuelt 

Ved forlængelse af orienteringsmødet 

vil der, såfremt de fremmødte 

ønsker det, være mulighed 

for opstilling af en eller flere 

kandidatlister. 

Opmærksomheden henledes på, at 

valget d. 13. november aflyses, når 

der ved indleveringsfristens udløb 

d. 2. oktober 2012 kl. 19.00 kun er 

indleveret en gyldig kandidatliste 

til valgbestyrelsen. 

Venlig hilsen Valgbestyrelsen 

Gefions Have, torsdage kl. 14.15 

27. september: Ebbe Elm 

25. oktober: A. M. Kristensen 

29. november: Ebbe Elm 

Gudstjenester i 


September 

Søndag den 2. 13. s. e. Trinitatis 

kl. 10.00, Ebbe Elm 


kl. 10.00, Hans Jørgen Kaltoft 


kl. 10.00, Anne Marie Kristensen 





Høstgudstjeneste 

Oktober 









November 

Søndag den 4. Alle Helgens Dag 

kl. 10.00, Ebbe Elm, frokost 





Søndag den 25. s. s. i kirkeåret 


Der er kirkekaffe hver søndag 

efter gudstjenesten. 

Kirkebil 

Ældre og gangbesværede kan 

blive kørt til og fra gudstjeneste. 

Ring senest fredag kl. 11.00 til 

kordegnen, tlf.: 75 62 02 48. 

Side 9

Tekst: Steen Søgaard 

Torsdag den 7. juni 2012 vil fremover 

være én af de dage, hvor borgerne på 

Sønderbro kan se tilbage og tænke: 

”dén dag så vi resultatet af lokalt engagement, 

samarbejde, ejerskab og netværk.” 

Baggrunden for disse flotte ord er den, 

at denne torsdag i juni åbnede kastegården 

i Axelborg officielt med taler, 

fest og klipning af det røde bånd. 

Forud for åbningen ligger en proces, 

der startede helt tilbage i september 

2011, hvor Imagine Horsens afholdt 

borgermøde i Kulturhuset på Sønderbro. 

Her deltog blandt andet Paul 

Thambirajah, der bor i Axelborg, og 

for hvem børn og unges udfoldelsesmuligheder 

har høj prioritet. Det var 

Pauls drøm at få en kastegård til træning 

af cricketkast – vel at mærke 

uden at genere naboerne med vildtfarende 

bolde. 

Resultatet blev en projektansøgning 

til Imagine Horsens og Boligselskabet 

AAB af 1938. En ansøgning, der 

blev imødekommet, og udviklingen af 

kastegården kunne dernæst påbegyndes. 

Op gennem vinteren 2012 udviklede 

en arbejdsgruppe bestående af 

Horsens Cricket Club, Dansk Cricket 

Forbund, AAB af 1938 og Imagine 

Horsens den kastegård, der nu er blevet 

indviet i Axelborg. 

Til åbningen deltog mange ungdomsspillere 

fra Horsens Cricket Club. 

Side 10 

Åbningen af kastegården i Axelborg 

Over 100 mennesker var mødt op for at deltage i åbningen af kastegården, hvor Paul 

Thambirajah holdt åbningstalen 

Indvielsen af kastegården foregik efter 

alle spillets regler. Solen skinnede, 

der var taler af Paul Thambirajah, og 

Mette Børgesen fra Imagine Horsens 

(der også fik lov at klippe snoren). Der 

var blomster til projektets samarbejdsparter, 

og så var der ellers opvisning 

af cricketkast og -slag. Lokale børn 

og unge gav prøver på deres kunnen, 

inden tre voksne cricketlandsholdsspillere 

fik overladt banen, så de kunne 

vise, hvor hårdt man egentlig kan kaste 

en bold, og hvor svært det kan være at 

ramme den. 

Skift til en bank, 

der bygger 

på sunde værdier 

Der var rigtig mange fremmødte til 

indvielsen, og efter opvisningen fra 

cricketspillerne var der lidt godt til 

maven i form af tamilske specialiteter, 

frugt og drikkevarer. 

Historien bag kastegården rummer 

mange positive elementer. Der er tale 

om en indsats, der tog sit udspring 

hos en helt almindelig borger på Sønderbro. 

Idéen fik lov at udvikle sig, 

inden den blev så konkret, at der kunne 

udarbejdes en projektbeskrivelse og 

en ansøgning til AAB af 1938 og Imagine 

Horsens. 

Søndergade 48 | 8700 Horsens | 38 48 30 43

Herefter tog et unikt samarbejde fart. 

Der er afholdt møder med en række 

samarbejdsparter, der alle har bakket 

100 % op om ideen med kastegården. 

Selve opførelsen af kastegården foregik 

i stort omfang med hjælp fra rigtig 

mange frivillige borgere fra Sønderbro-området. 

Kastegården står derfor i dag, ikke 

blot som en ny aktivitetsmulighed på 

Sønderbro, men også som et eksempel 

på tværgående samarbejde, borgerinvolvering 

og frivilligt engagement 

i lokalområdet. Dét er blandt andet 

det, som Imagine Horsens støtter op 

omkring! 

Se flere billeder fra åbningen på Imagine 

Horsens på facebook: 

http://www.facebook.com/groups/ 

216554235069970/385598258165566/ 

Side 11

Tekst: Ulla Herløv 

Foto: Orla Kristensen 

Bjarne Skovgård Pedersen er en kendt 

skikkelse i Sønderbro-området, når 

han kommer kørende på sin trehjulede 

el-scooter på vej til eller fra sit arbejde 

i Sønderbro Kulturhus. På trods af 

en hård skæbne er Bjarne ikke til at 

standse. Med et ukueligt livsmod har 

han gennem de seneste fem år fået 

flere store projekter sat i værk, og han 

er således et forrygende eksempel på 

Sønderbro-begrebet empowerment. 

Side 12 

Portræt af en ukuelig ildsjæl 

En lille forhistorie om en skelsættende 

dato 

Den 8. august 2001 ændrede en voldsom 

hjerneblødning den dengang 43 

årige Bjarnes liv for altid. En efterfølgende 

halvsidig lammelse gjorde, 

at han måtte tilbringe de følgende tre 

år i kørestol. En læges ord om, at 

man også kunne få et godt liv i en 

sådan, var han bestemt ikke tilfreds 

med. Med Bjarnes egne ord kan man 

da ikke tillade sig at give op, når man 

har kone og en 12 årig datter. Han 

gik derfor i gang med en hård genoptræning 

på det daværende genoptræningscenter 

Fogedgården i Hedensted, 

og en udflugt i genoptræningsforløbet 

til Jelling Golfklub blev en øjenåbner 

for midlet, der skulle få Bjarne op af 

kørestolen. 

Hvorfor blev det netop golf, der var 

med til at få dig på benene igen? 

Jeg havde tidligere dyrket megen sport, 

både løb og judo, og jeg oplevede, at 

jeg sagtens kunne spille golf med kun 

en rask hånd. I maj 2004 tog min kone 

og jeg derfor ud på Horsens Golfklubs 

baner, og så gik jeg i gang, og det 

var en træning, der virkelig styrkede 

kroppen. Jeg måtte jo op af kørestolen 

og gå, hver gang jeg skulle slå til 

bolden, og derfor kom der også gang i 

det ellers lammede ben, således at jeg 

samme år Grundlovsdag deltog i Horsens-løbet 

og gik 5 kilometer rundt 

om Bygholm sø. Det var mit livs største 

sejr. 

Hvad fik dig til at starte Golf for 

Alle? 

Jeg stod en dejlig lørdag morgen på 

golfbanen og tænkte: ”Hvorfor er det 

kun mig, der står her?” Og hos mig er 

der ikke langt fra tanke til handling, 

så da jeg kom på arbejde i kulturhuset 

mandag morgen, sagde jeg til Flemming 

Holm: ”Jeg starter en golfklub 

for handicappede!” Så kom der ellers 

gang også i hjernevirksomheden, for 

det er ikke nogen let sag at få en ny 

forening op at stå. Den 7. september 

2007 kunne vi holde stiftende generalforsamling 

i klubben, og vi får flere 

og flere medlemmer. Ved at gå i gang 

hjælper man sig selv, og mit virke er 

at hjælpe andre i gang. Horsens Golfklubs 

Club Manager, Carsten Sørensen, 

og en meget forstående bestyrelse 

har været utroligt hjælpsomme og skal 

have stor tak. Derfor indstillede jeg 

dem i 2008 til Tilgængelighedsprisen, 

som hvert år uddeles af Horsens Kommunes 

handicapråd, og den blev efterfølgende 

overrakt klubben. Samme år 

blev der også afviklet DM i handicapgolf 

og i 2010 Danish Open i handicapgolf 

i samme regi. I det hele taget

Portræt af en ukuelig ildsjæl 

har vi på alle fronter mødt en meget 

stor samarbejdsvilje fra alle i Horsens 

Golfklub, og uden den ville Golf for 

Alle slet ikke eksistere. 

Golf for Alle er ikke dit eneste igangværende 

projekt? 

Nej, jeg kom en dag til at tale med 

Harald Jensen, der er krigsveteran. 

Han fortalte, at han sammen med 

Søren Johansen, der også er krigsveteran, 

havde startet en lokalafdeling af 

den landsdækkende forening ”Krigsveteraner 

og pårørende”. Jeg blev inviteret 

med til et møde, hvor foreningen 

”Ude og Hjemme” blev stiftet. Det 

er vigtigt for veteranerne fortsat at 

have mulighed for at mødes med andre 

veteraner, og det et også vigtigt at 

kunne deltage i aktiviteter, der involverer 

hele familien. Den nye forening 

kom Marianne Kristensen for øre. Hun 

er leder af sundhedsteamet i Horsens 

Sundhedshus og er blevet en meget 

vigtig aktør i foreningen, hvor hun 

gør et stort arbejde. Veteranerne har 

på flere møder givet udtryk for deres 

ønsker om aktiviteter, og vi fik derfor 

lavet et program med 25 forskellige 

arrangementer på et halvt år, men det 

viste sig at være alt for mange og 

for stressende, idet mange af veteranerne 

jo er traumatiserede. En form 

for arrangement, som vi derimod har 

haft stor succes med, er fællesspisning. 

Mange af veteranerne er underernærede, 

og der er ikke den store lyst 

og energi til at lave mad. Deres ønske 

gik derfor på at lave nem, hurtig og 

sund mad sammen med deres familier, 

og det har vi så arrangeret. Vi har også 

søgt og fået bevilget fondsmidler, som 

kommer familierne til gavn. Bl.a. har 

Broen betalt for, at flere af veteranernes 

børn kan gå til f. eks. golf. Det er 

en meget stor hjælp. 

Vi vender hele tiden tilbage til golfen, 

som jo startede det hele? 

Jeg har jo oplevet på hvor mange fronter, 

den sport kan være med til at gøre 

en forskel. På det seneste har jeg taget 

nogle elever, som har det lidt svært i 

skolen, med ud på golfbanen, hvor jeg 

i løbet af kort tid har set dem opleve 

nogle af deres livs første sejre. Golf 

for Alle er ikke kun en sygdomsbekæmpende 

forening, men den forsøger 

også at give mennesker med forskellige 

problemer i hverdagen værktøjer 

til at komme videre. Så ja, det er en 

fantastisk sport! Jeg sørger selvfølgelig 

hele tiden for, at de aktiviteter, der 

er iværksat, ikke bliver glemt, men 

hen ad vejen kommer der nye til, som 

også involverer golf. Det seneste tiltag 

er et samarbejde med en forsker ved 

RUC, som arbejder på en afhandling 

om krigstraumer. Hun følger med i, 

hvorvidt det at spille golf har en positiv 

virkning på en person med krigstraumer. 

Det er et spændende projekt, som 

vi venter os meget af. 

Selv om det i tre år var op ad bakke 

for Bjarne, så har der i de senere år 

været fuld fart på, og Bjarne er nået 

beundringsværdigt langt efter at have 

rejst sig fra kørestolen. Men nu slutter 

interviewet, og der er ikke tid til mere 

snak, for nu skal Bjarne ud at spille 

golf! 

Kulturhuset har 

fået hjertestarter 

Artikel fra Horsens Posten d. 11. juni 

2012 

Sønderbro Kulturhus har fået en hjertestarter 

fra TrygFonden. 

Hjertestarteren placeres i Kulturhuset, 

på gangen ved caféen, hvor den er tilgængelig 

i Kulturhusets åbningstid. 

Hvert år bliver 3.500 mennesker i Danmark 

ramt af hjertestop uden for hospitalerne. 

Kun ca. 10 procent overlever. 

De minutter, der går, fra et menneske 

falder om med hjertestop, til ambulancen 

kommer, er de mest kritiske, 

og den mest effektive behandling mod 

hjertestop er et elektrisk stød til hjertet. 

Derfor har Sønderbro Kulturhus søgt 

og modtaget en hjertestarter. 

Med hjertestarteren fulgte et kursus, 

hvor personalet i kulturhuset samt 

lærerpersonalet er blevet uddannet i 

hjertelungeredning og i, hvordan man 

bruger hjertestarteren. 

Side 13

Side 14 

Sønderbro Kulturhus 

Lindvigsvej 4 

Telf.: 40 84 11 69 

www.soenderbro-horsens.dk 

Beboerhuset 

Axelborg 4c 

Tlf. 75 61 84 71 

E-mail:mb@aab-af-1938-horsens.dk 

Flere kunder? 

Så kontakt Aase Dammand 

på tlf. 40 85 87 50 

for en annonce i Sønderbro Nyt 

Lektiecafé på Sønderbro 

Tekst: Mette Børgesen 

Foto: Bilal Yücelbas 

Spørger man børn og unge på Sønderbro, 

hvad de vil være, når de bliver 

voksne, er svarene mange og lovende: 

elektriker, læge, arkitekt, håndværker, 

bankdame, tandlæge og politi lyder 

det i den evaluering, der er foretaget 

op til sommerferien i Lektiecaféen i 

beboerhuset i Axelborg. Lektiecaféen 

fungerer i et samarbejde mellem Ungdommens 

Røde Kors, Søndermarkskolen 

og Det boligsociale sekretariat, 


Det er unge fra byens gymnasier og 

uddannelsesinstitutioner, der møder op 

som frivillige hjælpere i Ungdommens 

Røde Kors afdeling i Horsens, for at 

hjælpe børn og unge fra lokalområdet 

med deres skolearbejde. Atmosfæren 

er præget af hygge, samvær og fokus 

på at ville dygtiggøre sig. I lektiecaféen 

kommer elever fra 0. – 10. klasse. 

Aldersspredningen er ikke et problem. 

Tværtimod. Nogle gange hjælper de 

største elever de mindste. Det aflaster 

de frivillige fra Ungdommens Røde 

Kors, der ofte har nok at se til, når 

mere end 40 børn og unge ugentligt 

møder op for at komme videre med 

skolearbejdet. Eleverne peger selv på, 

at de får noget ud af at komme; ”man 

lærer nye ord”, ”får nye venner”, ”man 

lever mere”, ”får god hjælp” og fremhæver 

også den frugt og saft ordning, 

som forældre står for, som nogle af de 

gode ting, der er, ved at komme. 

Afgang med dobbeltdækkerbus fra Horsens til Legoland. 

Samler kryds til Legoland 

Man får et kryds, når man kommer 

og tjekker-ind i lektiecaféen. Kommer 

man 2/3 af de samlede antal gange, 

udløser det en gratis billet til den 

fælles afslutningstur, hvor også de frivillige 

fra Ungdommens Røde Kors 

samt forældre, der har hjulpet i løbet 

af året kommer med. I år gik turen til 

Legoland i Billund. ”Der er et hype 

omkring turen i ugerne op til. Både de 

små og store kommer hen og spørger 

- hvor mange kryds har jeg - kan jeg 

nå at komme med? - Nogle kan nå det, 

hvis de sætter ind med en slutspurt, 

andre har været for meget væk, og så 

er det altid spændende at se hvem, der 

er den første, der sikrer sig en plads. 

Der er nogle, der flere uger i forvejen 

har samlet nok krydser. Det har vi 

meget sjov ud af”, fortæller Kathia 

Mifsud, der er pædagog og frivillig 

hjælper i lektiecaféen. 

Man skal meldes ind i lektiecaféen 

for at gå der. Det er gratis at blive 

medlem. Så får man et medlemskort 

med billede på, og ens forældre har 

skrevet under på, man går der. ”Det 

sikrer et positivt engagement”, siger 

projektleder ved det boligsociale sekretariat, 

Mette Børgesen, der ser med fra 

sidelinjen, når de frivillige fra Ungdommens 

Røde Kors mødes med de 

unge i lektiecaféen. Hun fortsætter 

”Vi kan også se i vores evaluering, at 

dem der kommer, får noget ud af det. 

Samlet set mener 83 % at de har lært

Lektiecafé på Sønderbro 

Legoland har masser at byde på for både små og store. 

noget nyt, og at de er blevet bedre 

til deres skolearbejde ved at komme. 

Og 100 % svarer, at de frivillige fra 

Ungdommens Røde Kors altid eller 

næsten altid giver dem god hjælp. Så 

de frivillige er uden tvivl forbilleder 

for mange af de unge”. 

Nyt input i lektiecaféen i skoleåret 

2012/13 

Lektiecaféen på Sønderbro har fået en 

venskabs-café i Beringsvængets beboerhus, 

der ligger i Østbyen. Den nye 

lektiecafé i Østbyen kører efter samme 

model som den på Sønderbro. ”Vi 

bruger vores evalueringer fremadrettet”, 

siger Mette Børgesen og fortsætter: 

”vi kan konstatere, at der kommer 

mange børn og unge, som ikke har 

nok lektier for til at fylde tiden ud - 

men de har lyst til at lære noget. Bl.a. 

derfor laver vi om på navnet og justerer 

lidt i indholdet i det nye skoleår 

for 2012/13. Man kan sagtens komme 

selv om man ikke har lektier for. Det 

vigtigste er, at man har lyst til at blive 

bedre”. 

Ungdommens Røde Kors har i samarbejde 

med skolerne i Østbyen og i 

Sønderbro-området et par spændende 

ting i udsigt, som de vil introducere 

i det nye skoleår. På Langmarkskolen 

i Østbyen går man væk fra at give 

eleverne lektier for. Erfaringer er, at 

mange elever ikke får lavet lektier, og 

det giver et negativt forhold til skolen, 

når hjemmearbejdet ikke er i orden. I 

stedet sætter skolen timeantallet op, så 

eleverne får flere lektioner. Lektiecaféerne 

i Østbyen og på Sønderbro støtter 

op om den lektiefri hverdag og 

arbejder derfor med læring i en bredere 

forstand end lektier. 

På Sønderbro er opstart efter sommerferien 

onsdag den 5. september fra 

15-17 i beboerhuset, Axelborg og i 

Østbyen er første gang torsdag den 6. 

september fra kl. 15-17 i beboerhuset, 

Beringsvænget. Alle børn og unge er 

velkomne. 

Fødselsdags Expressen 

Fødselsdagshjælp med hjerte og sjæl 

Alle børn burde have ret til at kunne 

holde deres fødselsdag med alt, hvad 

der hører sig til som gaver, leg, kage 

samt hygge med kammeraterne. 

Det kan som mor eller far være svært 

at finde overskud til at stable en fødselsdagsfest 

på benene, hvis man ikke 

har resurser til det. Heart & Soul er en 

butik/forening hvor alt overskud går 

til socialt udsatte børn. Vi vil gerne 

hjælpe disse børn og deres familier. 

Hvad er det barnet/familien får? 

Vi tager ud til familien og tager en 

snak om, hvad der er brug for. Vi hjælper 

evt. barnet med at skrive fødselsdagskort 

og finder sammen lege efter 

barnets ønske. Aftaler hvad der skal 

drikkes og spises til fødselsdagsfesten. 

Ved selve fødselsdagsfesten stiller vi 

med 2 voksne som dækker bord og 

pynter festligt op. Barnet får en fødselsdagsgave, 

og der leges sjove lege 

med børnene. 

Hvis det er nødvendigt, sørger vi også 

for at finde passende lokaler i barnets 

lokalområde. 

Mor og far er selvfølgelig meget velkomne 

til at deltage så meget, de kan 

og ønsker. 

Kender du en familie, som kunne 

bruge dette tilbud, eller vil du vide 

mere så kontakt Heart & Soul på telefon 

4043 2114 og spørg efter Lene 

Marie Kristensen. 

Side 15

Socialministeriet undrer sig - men Sønderbro vil ikke være klient 

3. afsnit af Sønderbrogruppens 

historie 

Tekst: Flemming Holm. 

Johannes Møllehave var den første 

indholdsmæssige/åndelige gave til 

vores nye Kulturhus. Han stillede sig 

gratis til rådighed under forudsætning 

af, at overskuddet fra aftenens samvær 

kunne gå ubeskåret til selvhjælpsgruppen, 

”Forældre, der har mistet et barn”, 

under Sund By Horsens. Personligt 

havde jeg den glæde at være bindeled 

mellem selvhjælpsgruppen, Kulturhus 

og Johannes Møllehave. 

Digterpræsten kom kørende gennem 

landskabet i sin gule sportsvogn med 

de krøllede og forblæste rester af en 

betydelig hårpragt. Jeg mødte ham på 

parkeringspladsen og fik ham fortalt, 

at vi håbede dette kulturhus kunne 

udvikle sig til at blive ”alle kulturernes 

hus”. Jeg aner ikke, hvor ideen 

kom fra, men hørte mig selv spørge, 

om han kunne hjælpe os med at få det 

til at ske? Han så på mig med øjne, der 

lyste af noget tvetydigt. Jeg tolkede 

det som et kilo kærlighed og enkelte 

gram medlidenhed. 

- I pausen vil jeg bede for Jeres hus, 

og for at ønsket kan blive til virkelighed, 

lød hans venlige svar. 

Praktiske problemer med afviklingen 

af dette første, store arrangement tvang 

mig til at løbe rundt på gangene 

og hjælpe haste-tilkaldte håndværkere 

med at løse problemer med dørenes 

ny-installerede elektroniske åbning/ 

lukning. Det er ikke altid sjovt at være 

arrangør! Fra salen kunne vi høre, at 

Johannes gav sig selv fuldt ud over for 

en ”jomfruelig” sal, der var propfuld 

Side 16 

BAR & RESTAURANT 

CLASSIC DANISH CUISINE SINCE 1993 

Havnen 15, 8700 Horsens • www.cafedolly.dk 

BoRdBESTiliNg: TlF 75623481 

58x62_sønderbrokulturhus 1 10/04/12 12.49 

af betalende beboere. Entré: 50 kr. 

Jeg nåede dog at opleve afslutningen, 

hvor mange beboere med tårer i øjnene 

hørte Johannes M. binde smerten til 

noget forståeligt ved at forbinde de 

samlede smerter hos H.C. Andersen, 

Dostojevskij og Vor Herre/Allah til de 

forældre, der netop nu mister det, de 

elsker mest.. 

Da det hele var slut, kiggede han 

mig ind i min stressede sjæl med det 

samme tvetydige blik fra parkeringspladsen 

og sagde: 

- Nyd tiden, der kommer. Jeg gjorde 

som du bad mig om. Det er et fint 

ønske. Gør selv hvad du kan! 

Så var han væk i mængden, og den 

gule sportsvogn for altid forsvundet 

fra Lindvigsvej. 

En henvendelse fra Socialministeren 

resulterede i udgivelsen af ”Et 

indre kvarterløft” 

Kort tid før var der sket to vigtige 

ting: Socialminister Eva Kjer Hansens 

sekretær ringede fra Slotsholmen for 

at spørge fra ministeren, hvordan det 

kunne lade sig gøre, at Sønderbro, 

Horsens, så ofte blev omtalt i mas- 

Arkivfoto fra udgivelsen af »Et indre kvarterløft« 

semedier og på møder rundt omkring 

i Danmark for markante ændringer 

til det bedre? Ministeren undrede sig 

over ikke at kunne finde Sønderbro 

på listen over de boligområder, der 

modtog økonomisk støtte fra Socialministeriet. 

Hvordan kunne man så 

lave fremskridt?? 

Jeg prøvede at besvare spørgsmålet 

med grundindstillingen, at vi ikke 

ønsker at ligge nogen til byrde, hvis vi 

kan finde resurserne hos os selv/i nærområdet, 

og at afhængighed af offentlige 

myndigheder ikke var noget at 

sigte efter for os. Vi følger nogle 

andre veje for at bevare værdigheden 

og undgå at blive klientgjort. Sønderbrogruppen 

er garanten for, at vi 

først finder resurserne lokalt og bruger 

dem optimalt, før vi strækker armene i 

vejret og beder om hjælp udefra. 

Jeg lod mig overtale af ministersekretæren 

til at beskrive tankegangen på et 

A4-ark, som ministeren kunne bruge 

på sin kommende turné i landet. Ugen 

efter kom der et tilbud fra ministeriet 

om, at de ville betale en tryksag om 

15 års erfaringer på Sønderbro, hvis 

undertegnede journalist ville skrive 

den?

Socialministeriet undrer sig - men Sønderbro vil ikke være klient 

Det var perfekt for mig, idet jeg på det 

tidspunkt arbejdede frivilligt, og ledte 

efter arbejde. Det førte til udgivelsen 

”Et indre kvarterløft”, som jeg var 

så heldig, at bladtegneren Jens Julius 

sagde ja til at illustrere. Vore erfaringer 

blev sendt fra Socialministeriet til 

samtlige danske kommuner i 2007. 

Frivillige beboere fra Sønderbrogruppen 

bemandede køkkengruppen, der 

arbejdede dag og nat, når det var nødvendigt 

og ”Sønderbro Aktivitet”, der 

bl.a. sørgede for at ”Idræt for Sjov” og 

”Banko” blev en fast bestanddel hver 

uge i Kulturhuset. 

Vores indhøstede erfaringer nåede 

via EU helt til Kazakhstan 

Nøjagtig samtidig var vi på Sønderbro 

i gang med et internationalt samarbejde. 

En delegation fra Kazakhstan 

(Central-Asien) var på besøg i Europa 

for at finde en samarbejdspartner til en 

fattig og forsømt bydel i en Kazakhisk 

provinsby ved navn Taldy Korgan. 

WHO viste delegationen til Horsens. 

Her fik de øje på livet omkring Axelborg, 

og de blev begejstrede for ”samarbejdstonen” 

i Beboerhuset. 

Sammen med Kazakherne lavede vi 

en ansøgning til EU om ”erfaringsoverførsel 

fra Sønderbro”. Arbejdernes 

Andelsboligforening af 1936 stod for 

projektet. Beboere og ansatte herfra 

besøgte Kazakhstan seks gange á 10 

arbejdsdage på to år i 2006-2008, og 

undervisningen viste sig betydningsfuld 

for begge parter. Vi fandt ud af 

at metoderne, der havde bragt Sønderbro 

ud af stor-kriminalitet, hærværk 

og intensivt misbrug, også var effektive 

200 kilometer fra den kinesiske 

grænse! Og vi fik et signal fra vore 

nye kazakhiske venner om, at de gerne 

ville lave samarbejdsprojekt nr. 2 med 

os, hvis vi kunne hjælpe dem videre 

med at udvikle på visionen fra Sønderbrogruppen 

om ”Sundhed For Alle” i 

Sønderbro-området og i Taldy Korgan. 

Det følte vi os ikke 100 % klædt på 

til. 

EU evaluerede vores anstrengelser og 

gav resultatet i Taldy Korgan topkarakter, 

og opfordrede os til at søge 

midler til et udvidet samarbejde. Vi 

valgte i stedet at sætte endnu mere blus 

på det lokale arbejde med at udvikle 

”sundhed” for alle. 

Landsbyggefonden støttede projekt 

”Sundhed for alle” 

Beslutningen om dette blev forberedt i 

et lille forum, som vi havde opfundet 

undervejs, og senere diskuteret færdigt 

i Sønderbrogruppen. Dette forum 

bestod af aktive fra Sønderbrogruppen, 

og mødtes nogle år én gang om 

måneden for at diskutere nogle af de 

akutte emner, som den store gruppe 

ikke kunne tage stilling til, når man 

- som tiden gik - nøjedes med stormøder 

hver anden eller hver tredje 

måned. Det var en slags forretningsudvalg, 

som sikrede at der jævnligt blev 

koordineret mellem Kulturhus, AAB, 

Axelborg Beboerhus og Søndermarkskolen 

- som på det tidspunkt var de 

mest dynamiske kræfter i gruppen. 

Gruppen spillede en rolle fra 

2004-2009. Personlige forhold endte 

med at tage livet af denne vigtige 

koordinering af de mange initiativer 

fra Sønderbrogruppens mange udløbere… 

Sønderbrogruppen - igen med AAB 

som administrator - søgte Landsbyggefonden 

om midler til at oprette et Sønderbro 

Sekretariat, der skulle hjælpe 

arbejdsløse beboere med arbejde eller 

uddannelse - evt. frivilligt arbejde. Vi 

fik penge til en 5-årig indsats og oprettede 

bl.a. Sønderbro Jobklub og to 

sundhedsgrupper: En gruppe af beboere, 

og en gruppe af sundhedsprofes- 

sionelle. I den sidste befandt sig læge 

Gunner Nielsen, som i sin tid var med 

til at sætte Horsens Sund By i gang. 

Inden længe havde vi opfundet Aftenkonsultationen 

”Fælles Hjælp”, hvor 

frivillige professionelle siden 2009 har 

hjulpet beboere hver uge med tyngende 

problemer. Lægen er den første 

de kan møde, men vi råder også over 

den tamilske psykolog med ”posttraumatisk 

stress” som sin ypperste 

kompetence. Misbrugsrådgivning, familierådgivning, 

åndelig- og økonomisk 

rådgivning er også hele tiden i 

spil på førstesalen i Kulturhuset. 

Beboergruppen organiserer et årligt 

sundheds-tjek, hvor man får målt blodtryk, 

blodsukker, kondital og kroppens 

aldring. Det foregår i en hyggelig, 

lokal ramme, hvor lokale musikere 

spiller og man får et sundt måltid mad 

til billige penge. 

En donation fra Nordea-fonden 

muliggjorde oprettelsen af et 

Folkesundhedskøkken 

Maden stammer fra endnu et sundhedsprojekt: 

Folkesundhedskøkkenet, 

der blev sat i verden i maj 2011 af Sønderbrogruppens 

knopskydning: Sønderbro 

Kulturhus Fond, takket være en 

donation fra Nordea-fonden. 

Køkkenprojektet sikrer at skoleeleverne 

får et billigt tilbud om sund 

mad hver dag, så de også kan lære 

Side 17

Side 18 

Socialministeriet undrer sig 

- men Sønderbro vil ikke være klient 

noget. Lige som beboere kan hente god 

frokost/aftensmad i Kulturhuset. Køkkenet 

skal i 2013 kunne bære sig selv 

økonomisk, og bliver det næste eksempel 

på en social-økonomisk virksomhed, 

hvor overskuddet bliver investeret 

i lokalområdets sociale bæredygtighed. 

Første eksempel er Kulturhus 

Fonden selv. Næste eksempel bliver 

Sønderbro Sekretariatet, der i dag 

hedder ”Søndergien” - med nogle 

af de spændende værksteder, hvor 

lokale beboere bliver opkvalificerede 

til arbejdsmarkedet. 

I december 2009 vedtog Sønderbrogruppen 

en fælles informationsstrategi, 

efter indstilling fra gruppens ældste 

arbejdsgruppe, Sønderbro Information. 

I strategien påpeges det, at det 

moderne Danmark er plaget af en 

informationskløft mellem de mange 

veluddannede og de endnu flere kortuddannede. 

En kløft, der ikke kan 

lukkes med fakta alene - men lige så 

relevant med følelsesmæssige og kulturelle 

virkemidler, heriblandt teater, 

billedkunst og sange. 

Alle Sønderbro-borgere fik mulighed 

for at deltage i et IT-løft 

Sønderbrogruppens strategi omfatter 

endvidere et IT-løft, som består i at 

levere computer-viden og muligheder 

til alle de beboere, som ikke af sig 

selv er stået på IT-revolutionen. Vi kan 

tilbyde dette IT-løft, fordi Sønderbro- 

gruppen har lavet en varig alliance 

med Microsoft Danmark og BRF-kredit. 

Microsoft har doneret os 1000 

licenser til alle deres softwareprodukter. 

BRF leverer deres brugte computere, 

som vi stiller til rådighed - som 

et lån - til vores samarbejdspartnere 

i Sønderbrogruppen. Vi har på nuværende 

tidspunkt ca. 100 computere 

ude at arbejde. Det gælder f. eks. hos 

vore kommunale venner i Ældrecentret 

”Åparken” og Horsens Kommunale 

Ungdomsskole, eller Tyrkisk-Islamisk 

Kulturforening, Andelsboligforeningen 

”Beringsgaard” og Axelborg 

Beboerhus. 

De første sange er blevet skrevet, og 

skal præsenteres ved en Nytårskoncert 

i januar 2013. Efter planen i et samarbejde 

mellem Sønderbro og Østbyen i 

Horsens, der er byens eneste officielle 

”ghetto”, efterhånden som Sønderbro 

ikke længere er på Socialministeriets 

ghettoliste, fordi vores kriminalitet 

”ikke er høj nok”… 

TAK til Sønderbrogruppen, som sørgede 

for at holde kikkerten for det rigtige 

øje: Vi kiggede efter det gode liv, i 

stedet for at drukne alle gode kræfter i 

problemerne, som enhver kunne få øje 

på. 

I den afsluttende artikel om Sønderbrogruppens 

20 år kigger jeg på svaghederne 

i gruppens arbejde, og jeg 

stiller spørgsmålet: ”Er festen forbi?” 

Sønderbrogruppens 

medlemmer, marts 2012 

Aase Dammand Beboer i Sønderbroområdet 

Alice Teckemeier Konsulent, Horsens kommune 

Anne Marie Kristensen Præst, Sønderbro Kirke 

Asta Jørgensen Formand, afdelingsbestyrelsen 

Lejerbo, Frejasgade 

Barbara S. Pedersen Projekt Alle Kulturers Køkken, 

ansat i Sønderbro Kulturhus 

Fond 

Bilal Yücelbas Skolebestyrelsen Søndermark- 

skolen, Søndergien 

Birgit Andersen Fodboldklubben Horsens Freja 

Bjarne Johansen Form. afd.bestyrelsen i Mimersgade, 

Odinsgaard 

Bjarne Skovgård Pedersen Foreningen Golf for alle 

Doris Bisgaard Beboer i Axelborg 

Dorthe Bartholomæussen Ergoterapeut Åparkcentret 

Ebbe Elm Præst, Sønderbro Kirke 

Eigil Hauge Aktivitetsmedarb. Præsthøjgård, 

tovholder på Onsdagsklubben 

Erik Krogh Forretningsfører, AAB 

Erik Bebe Knudsen Konstitueret skoleder på Søndermarkskolen 

Evy Nielsen Souschef Gefionsgården 

Flemming Holm Journalist, Søndergien 

Gunner Nielsen Læge, frivillig indenfor sundhedsfremme 

på Sønderbro 

Gunnar Sørensen Forretningsfører Andelsboligforeningen 

Beringsgaard 

Harun Güler Lærer Phønix efterskole og med 

i dialoggruppen 

Henrik Meldgaard Ungdomsskoleinspektør Horsens 

Ungdomsskole 

Jette Bjerre Skolefritidsordningen ”Søndenvinden” 

Jesper Nielsen Horsens Sund By, Horsens kommune 

Jørgen Egholm Sydbyens aktivitets klub og Sønderbro 

aktivitet Horsens 

Kiruba Siva Erhvervsdrivende, Omni Clean 

Kirsten Buhl Sundhedspl. børnefam.center Vest 

Kirsten Fynbo Frivillig i Sønderbro Kirke. Beboer 

på Sønderbro 

Kurt Lund Frivillig indenfor IT-løft, Søndergien 

Leslie Bak Leder af daginstitution Søndermark 

(børnehaven Åkanden og 

vuggestuen Sct. Georgshjemmet ) 

Lilian Andersen Formand for boligforeningen 

Odinsgården, koordinator for 

frivilliggruppen i Horsens 

Lis Helbo Familierådgiver, Børnefam.center 

Fuglevang, medlem af menighedsrådet 

i Sønderbro Kirke 

Lotte Rasmussen Husmedarb., beboerhuset Axelborg 

Martin Düring SSP-lærer, Søndermarkskolen 

Mette Børgesen Boligsocial projektleder, Imagine 

Horsens, Axelborg 

Mette Hvidberg Center for Socialt Udsatte 

Michael Meldgaard Forretningsfører Odinsgaarden 

Nathan Srikathirgamanathan Psykolog, frivillig og 

beboer på Sønderbro 

Orla Kristensen Selvstændig erhvervsdrivende på 

Sønderbro 

Ove Dam Lauritsen Lokalinspektør AAB, Axelborg 

Per Næss-Schmidt Formand for afd.best i Axelborg 

Poul Thambirajah Repræsentant for tamilerne og 

beboer på Sønderbro 

Saliha Arikan Projektkoordinator Søndergien 

Susi Lindahl Centerleder, Gefionsgården 

Torben Krogh Forretningsfører Lejerbo. Kolding 

Tom Pinstrup Sønderbro Aktivitet Horsens SAH 

Ulla Herløv Andelsboligforeningen Beringsgaard, 

redaktør Sønderbro Nyt 

Sønderbrogruppens ambassadører 

Eva Ladekjær Larsen Region Midtjylland, Center for 

folkesundhed, har lavet ph.d. feltarbejde 

i Axelborg, Sønderbro 

Mogens Falk Konsulent for Sønderbro Kulturhus 

Fond

Åpark Centret 

I september er der mulighed for at prøve 

vores aktiviteter UDEN at være medlem. 

Den 1. oktober starter den nye sæson. Du 

er meget velkommen til at kigge forbi og 

se, om vi tilbyder noget, der kan friste. 

Savner du et tilbud, så fortæl os om det. 

Måske bliver det vores næste træk. Vi 

starter bl.a. et nyt projekt med en meget 

ældrevenlig Duka-computer. Den giver 

mulighed for i en periode at stifte bekendtskab 

med computere på en let og overskuelig 

måde og gennem én vejledning. Er du 

interesseret, så kontakt aktivitetspersonalet 

i centeret eller på tlf. 76 29 70 45. 

Søndag d. 2. sept. kl.14 

Cafésøndag med Træforkestret. 45 kr. 

Tirsdag d. 4. sept. kl.10.30 

Billetsalg til høstfesten d. 18. sept. 

Torsdag d. 6. sept. kl.15 

Linedance starter op igen. Prøvegang 

for nye dansere. Pris 35 kr. 


Banko m. amerikansk lotteri 

Tirsdag d. 18. sept. kl.17 

Høstfest. Lorentz underholder på klaveret, 

mens vi spiser en lækker middag. 

Herefter kommer countrybandet Bibi 

og Snif og spiller op til dans. Husk tilmelding. 

Pris: 125 kr. / 150 kr. 


Linedance starter op igen. Prøvegang 

for nye dansere. Pris 35 kr. 



Fredag d. 28. sept. kl.13.30 

Kaffeslabberas. Pris: 20 kr. 

Tirsdag d. 2. oktober kl.13.30-16.30 

Mulighed for at få influenzavaccine. 

Søndag d. 7. oktober kl.14 

Cafésøndag m. Sanglærkerne. 45/55 kr. 

Torsdag d. 11. oktober kl.14 


Onsdag d. 17. oktober 

Jysk tøjsalg 

Det sker på Sønderbro 

Torsdag d. 25. oktober kl.14 


Fredag d. 26. oktober kl.13.30 

Kaffeslabberas 


Onsdag d. 5. september 

Kl. 18.00 Valgflæsk med kartofler og 

persillesovs 

Kl. 19.00 Orienteringsmøde vedr. 

menighedsrådsvalget 

Torsdag d. 6. september kl. 14.30 

Nørrevangs mandskor indleder sæsonen 

Torsdag d. 20. september kl. 14.30 

“Vidne til det arabiske forår“ 

Søndag d. 7. oktober kl. 16.00 

Guitarkvartetten Corona 

Torsdag d. 11. oktober kl. 14.30 

Livet længe leve - også i den 3. alder 

Torsdag d. 25. oktober kl. 18.30 

Syng sammen aften 

Søndag d. 4. november kl. 10.00 

Fælles kirkefrokost 

Torsdag d. 8. november kl. 14.30 

Det sårbare sind med den følsomme 

pen 

Søndag d. 11. november kl. 16.00 

Efterårskoncert med Århus Kammerkor 

Tirsdag d. 13. november 

Menighedsrådsvalg 

Bankospil 

i Beboerhuset Axelborg starter igen 

d. 4. september. Herefter hver tirsdag 

kl. 19.00. Sidste gang inden jul er d. 

11. december. 

Caféen 

i Sønderbro Kulturhus har åbent kl. 

11-14 samt kl. 17-19 alle hverdage. 

Lukket i weekender og skoleferier. 

Se ugeplanen på www.soenderbrohorsens.dk 

Elektronisk aktivitetskalender: 

www.imaginehorsens.dk/ 

aktivitetskalender 

Side 19

Blad nr. 3 2012.indd - Sønderbro Horsens

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?