Blad nr. 2 2012.indd - Sønderbro Horsens

UDGIVER: Sønderbrogruppen 

i samarbejde med Sønderbro Kulturhus, 

Sønderbro Kirke, Søndermarkskolen og 

boligforeningerne. 

REDAKTION: 

Ulla Herløv, redaktør, ansvarsh. 

Aase Dammand, annoncer 

Lotte Rasmussen 

Mette Børgesen 

Flemming Holm 

Orla Kristensen 

Pia Leed 

Kulturhuset 

Sønderbro Kirke 

Søndermarkskolen 

Side 2 

INDHOLD 

LEDER 

SATS og LAYOUT: 

OK Grafisk Produktion. Tlf 75 628 622 

E-mail: okgrafisk@gmail.com 

TRYK: OK Grafisk Produktion 

Oplag 5.200 stk 

Leder Side 2 

Sønderbrogruppen i midten af 90’erne Side 3 

Gourmetaften med veteraner og deres familier Side 5 

Menighedsrådsvalg 2012, Sønderbro sogn Side 6 

Hvordan er det at sidde i menighedsråd? Side 7 

At være kirke i Tanzania Side 9 

Gudstjenester i Sønderbro Kirke, Gudstjenester på plejehjem Side 9 

Hvor ender Søndermarkskolens brugte møbler? Side 10 

0-13 i 2013 Side 12 

Sønderbro Aktivitet Horsens - din forening i dit nærmiljø Side 13 

Guldpiger og sølvdrenge Side 13 

Babytræf i beboerhuset i Axelborg Side 14 

Opførelse af kastegård til cricket i Axelborg Side 15 

Virksomhedsportræt Side 16 

Socialkompagniet - en ny arbejdsplads på Sønderbro Side 17 

Det sker på Sønderbro Side 19 

Forandringens tid er inde 

Dagens avis bragte en artikel om, at der er 

sat turbo på skolebyggeriet på Fussingsvej, 

hvor en tilbygning til Slotsskolen 

fremover skal rumme overbygningselever 

fra tre skoler. Det betyder, at de hidtidige 

7. - 9. klasses elever fra Søndermarkskolen 

fremover skal tilbringe deres sidste 

skoleår i en helt anden bydel. Derfor er 

det vigtigt, at de i deres fritid får mulighed 

for at bevare tilknytningen til deres hjemområde. 

Emnet for Sønderbrogruppens 

seneste møde var derfor i samarbejde med 

det boligsociale projekt, Imagine Horsens, 

at sætte fokus på Børn og Unge i Sønderbro-området. 

Der blev udarbejdet en liste 

med fritidsaktiviteter, hvoraf det fremgår, 

at der er særdeles mange muligheder for 

fortsat at være en del af fællesskabet for 

de unge. Kun mangler der et sted, hvor 

man uden at være ”skemalagt” bare kan 

”hænge ud” og hygge sig med vennerne, 

og det vil der blive arbejdet videre med. 

I Flemming Holms artikelserie om 

Sønderbrogruppens arbejde gennem 20 år, 

er vi nu nået til tilblivelsen af områdets 

fælles forsamlingshus, Sønderbro Kulturhus. 

Husets fundats lægger op til et tæt 

samarbejde mellem skole og kulturhus, og 

da mange af aktiviteterne for de unge foregår 

i huset, vil det også her være muligt 

fortsat at være en del af det særlige Sønderbro-fællesskab, 

også selv om skolen nu 

skifter navn til ”Byskole Horsens.” Hvordan 

den fremtidige børnepolitik i øvrigt 

skal forme sig, er beskrevet i en artikel i 

dette nummer af Sønderbro Nyt. 

I den forrige leder i bladet lovede vi 

at sætte fokus på forretningslivet i Sønderbro-området. 

Det følger vi op på med 

en artikel om rengøringsfirmaet ”Omni 

Clean”, hvor de ansatte er meget glade for 

at være en del af Sønderbro. Redaktionen 

vil i løbet af året fortsat sætte fokus på 

andre firmaer og butikker. 

Sønderbro Nyt kommer vidt omkring, 

og i dette nummer er nogle af bladets 

reportere draget til Afrika. Glæd jer derfor 

til at læse de spændende og farverige artikler 

fra Ghana og fra Tanzania. 

Sommeren står for døren, og jeg skal 

på vegne af den samlede redaktion ønske 

alle vore læsere en varm og solskinsfyldt 

sommer. 

Ulla Herløv 

Forsiden: Søndermarkskolens gamle møbler vækker glæde i Akwamufie, Ghana. 

Fotograf: Kurt Frandsen 

Deadline til næste nr. er den 29. juli 2012 

Udebliver bladet ring til Aase Dammand på tlf. 40 85 87 50 

Sønderbro Nyt kan også hentes i Sønderbro Kirke og i Søndergien.

SØNDERBRO-ÅNDEN VISER SIG 

Lokalområdet afgrænses, vi sætter nye 

konkrete mål. 

Den fælles vision er ”Sundhed For 

Alle 8000 beboere”. 

Læs her anden del af Flemming Holms 

gennemgang af Sønderbrogruppens 

20-årige historie. 

Bla. taktik og kamp for at få skole og 

kirke med i arbejdet - og beboernes 

kamp for at rejse et fælles ”Kulturhus”. 

I længden blev det umuligt for kirke 

og skole at holde sig ude af Sønderbrogruppen. 

Lokalpressen reagerede 

yderst positivt på gruppens initiativer, 

og snart gik rygtet om nogle livlige 

og vigtige diskussioner på Sønderbrogruppens 

månedlige møder. 

Som journalist fik jeg i en årrække 

på Radio Horsens mulighed for at 

lave et ugentligt radiomagasin ved 

navn ”Sund By År 2000”. Vi sendte 

”live”onsdag formiddag med genudsendelse 

hver søndag fra 11.30-12.00. 

Der blev målt henved 30.000 lyttere 

på disse tidspunkter, og jeg benyttede 

jævnligt lejligheden til at opdatere lytterne 

på pionerarbejdet med at skabe 

sundhed for alle på Sønderbro. Problemer 

med kriminalitet, initiativer, 

sejre og nederlag. Bla. interviewede 

jeg provst Arne Thomsen, som nu i 

den direkte udsendelse erklærede sin 

støtte til Sønderbrogruppens arbejde. 

Opmuntret af dette inviterede jeg for 

åben mikrofon provsten til at deltage i 

gruppens næste møde. Arne Thomsen 

indvilgede i dette, hvis han måtte deltage 

”som observatør”… 

På mødet varede det mindre end en 

halv time, før han følte sig så godt 

tilpas iblandt os andre, at han lovede 

fremover at være fast medlem af gruppen. 

Det var et meget vigtigt øjeblik, 

fordi han kunne meget mere end sit 

Fader Vor. Med sit indgående kendskab 

til lokalområdet og beboerne blev 

Arne Thomsen en vigtig brik i gruppens 

videre udvikling. Arne Thomsen 

kunne ikke blot sætte ord på ”den 

særlige Sønderbro-ånd”, han havde 

lært at kende via sit arbejde i området. 

Sammen med ham kunne vi nu 

også indkredse et Sønderbro-område 

fra Dagnæs Bæk til Emil Møllersgade, 

og påbegynde en informationsindsats, 

Sønderbrogruppen i midten af 90-erne 

der skulle rette sig mod hen ved 8000 

beboere! 

Efter nogle møder enedes gruppen om 

at visionen, vi ville arbejde efter var 

denne: ”Sundhed For Alle på Sønderbro”. 

I stedet for at drukne i alle de 

synlige problemer, ville vi skabe rammerne 

for en glad, lystbetonet hverdag 

for beboere og ansatte i kvarteret. 

Søndermarkskolen bag en tjørnehæk 

- udenfor pædagogisk rækkevidde! 

Vi vidste, at det ville være lige så vigtigt 

at få Søndermarkskolen med. Men 

den befandt sig billedlig talt bag en 

kæmpe tjørnehæk, og helt uden for 

vores pædagogiske rækkevidde. Langt 

ind i 90-erne var indstillingen blandt 

lærere og skoleledelse, at man ”ikke 

havde tid til sådan noget arbejde uden 

for skolen”. 

Vi inviterede gang på gang den lærer, 

som sammen med Politi og kommunale 

socialrådgivere udgjorde det 

lokale SSP, der skal forebygge kriminalitet 

blandt områdets unge. Men 

lærerne vogtede over deres tid og fik 

skoleledelsens opbakning til dette. Så 

måtte vi jo tage dem med tang… 

Første samarbejde fik vi, da skoleledelsen 

sagde ja til at vi måtte holde 

områdets Sct. Hans Aften på skolens 

idrætsplads i 1995. Men på den betingelse, 

at skolen ikke skulle have noget 

arbejde ud af denne aftale! En ny tradition 

blev bygget op med dette initiativ 

fra Sønderbrogruppen. Med tændte 

fakler gik vi gade op og gade ned, 

inden vi mødtes på skolens sportsplads 

og tændte det store fællesskabs- 

bål. 

Som bekendt har Sønderbrogruppen 

ingen formand, og ingen kasserer. Det 

har vi aldrig haft. Vi var fra begyndelsen 

enige om, at hvis vi skulle gøre 

os håb om at nå frem til anderledes 

resultater, så var der formentlig også 

brug for at vi organiserede os anderledes…Vi 

ville gerne sikre, at alle 

medlemmer kunne tage initiativer på 

gruppens vegne og sikre kort afstand 

Skift til en bank, 

der bygger 

på sunde værdier 

fra ide til handling. Det talte for en flad 

organisation med så lidt bureaukrati 

som muligt. Alle årene har vi kunnet 

nøjes med en sekretær, som sørger for 

tre ting: At udsende mødeindkaldelse 

med dagsorden til medlemmerne, at 

lede mødet og at udsende et referat 

efter mødet. Sekretær for gruppen har 

nu i 20 år været den dagligt ansvarlige 

i Axelborg Beboerhus. De første år var 

det socialrådgiver Finn Holst. Derefter 

socialpædagog Jørgen Hiorth, og i 13 

år var det socialrådgiver Ruth Andreasen, 

som sad for enden af bordet. 

Siden 2009 har antropolog Mette Børgesen 

været gruppens anker. 

Sønderbrogruppen ved at blive kvalt 

af sin egen succes 

I 1996 var Sønderbrogruppen ved at 

blive kvalt af sin egen succes. Vi havde 

passeret de 30 medlemmer ved gruppemøderne. 

En uundgåelig tendens til 

at møderne blev mere orienterende, 

end aktivt handlende bredte sig. Noget 

måtte gøres for at tilbageerobre dynamikken! 

Forretningsfører Erik Krogh, AAB 

og borgerkonsulent Sven Jensen fra 

Horsens Kommunes socialforvaltning 

kaldte 5-6 nøglepersoner sammen til 

en frokost med øl og snaps på Lystbådehavnen. 

Dét hjalp…Under frokosten 

opstod ideen om at oprette en 

række lokale ”ministerier” med hver 

deres ansvarsområde. Det blev begyndelsen 

til Sønderbro Information, Sønderbro 

Kultur, Sønderbro Aktivitet, 

og senere: Sønderbro Uddannelse & 

Erhverv og Sønderbro Dialog. Samtlige 

”ministerier” har oplevet deres 

perioder med blomstring, afblomstring, 

frøsætning og knopskydning 

uventede steder. 

Nogle år ligger dynamikken ét sted i 

gruppen, næste år et andet sted. Det 

afhænger dels af hvilke opgaver medlemmerne 

finder vigtigst for tiden, 

dels af hvilke personligheder i den 

store gruppe, som arbejder lystbetonet 

sammen mellem møderne. 

Søndergade 48 | 8700 Horsens | 38 48 30 43 

Side 3

Netop i 1996 begyndte en del af beboerne 

i Sønderbrogruppen at drømme 

om ”et moderne forsamlingshus”, der 

skulle være langt større end Axelborg 

Beboerhus. Det nye hus skulle også 

ligge et andet sted end Axelborg. 

Skolens SSP- og idrætslærer Steen 

Lauridsen drømte samtidig om bedre 

rammer for idrætsundervisningen, og 

nu blev skolen virkelig en aktiv faktor 

i gruppen. I august 1998 blev Mogens 

Falk ny skoleleder på Søndermarkskolen. 

Med en hidtil uset energi vendte 

han op og ned på den gamle skole, og 

snart blev han også endnu en dynamo 

i Sønderbrogruppen. Det viste sig, at 

skolelederen var dygtig til ”fund-raising” 

- at skaffe penge til beboernes, 

skolens og områdets ønsker. 

Sønderbro-mottoet: ”Vi kan, vi vil - 

og vi gør det!” 

11. november 1998 inviterede Sønderbrogruppen 

til ”stort borgermøde” på 

Søndermarkskolen om det nye fælles 

hus. Borgmester Vagn Ry Nielsen var 

travlt optaget af budgetforhandlinger 

på Rådhuset, men tog sig alligevel tid 

til at besøge mødet 1⁄2 times tid. Horsens 

Folkeblad kunne derfor dagen 

efter citere ham for at ”Horsens Kommune 

vil hjælpe med driften af huset 

de næste 100 år, hvis I selv skaffer 

pengene til at bygge for.” Den udfordring 

tog forsamlingen på sig. Det 

er fra den periode, at Sønderbro-mottoet: 

”Vi kan, vi vil - og vi gør det!” 

opstod. 

En række travle og frugtbare år 

begyndte i Sønderbrogruppen og de 

små lokale ”ministerier”. Sønderbro 

Kultur blev nu rygraden i anstrengelserne. 

Husets funktioner skulle planlægges 

og tegnes. Den bedst mulige 

placering skulle findes. Arbejdet med 

at skaffe penge til byggeriet krævede 

indsats fra alle. Beboerne gik forrest, 

men blev dygtigt sekunderet af en 

fund-raisinggruppe med Mogens Falk 

som 24-timers ildsjæl. Efter en lang 

serie af fantasifulde beboerinitiativer, 

suppleret af systematisk fund-raising 

hos lokale, private fonde, stod Sønderbrogruppen 

i 2003 pludselig med 11 

mio. kr. på lommen. 

Behovet for at oprette en juridisk 

enhed, der kunne håndtere de mange 

penge var påkrævet, og gruppen fandt 

frem til at oprette ”Sønderbro Kultur- 

Side 4 

Sønderbrogruppen i midten af 90-erne 

Gennem 90-erne lykkedes det at få både kirke og skole aktivt med i arbejdet, der skal løfte 8000 

beboeres velbefindende. Sønderbrogruppen har opbygget en lokal tradition for hyggeligt samvær 

Sct. Hans aften. Siden 1995 på Søndermarkskolens grund. »Vi vil fred her til lands«, synger her 

sognepræst Ebbe Elm og beboerne Lotte Rasmussen og Aase Dammand. Alle aktive i Sønderbrogruppen. 

hus Fond” - en selvejende institution, 

ejet af beboerne på Sønderbro. Alle 

disse udviklinger blev løbende kommunikeret 

ud til byen gennem Sønderbro 

Information, Horsens Folkeblad 

og Radio Horsens. 

Johannes Møllehave velsignede Kulturhuset 

på åbningsaftenen 

Sønderbrogruppemøderne var ikke 

bare arbejde. Det var frivilligt arbejde 

for alle, og i den periode også lidt af 

en fest at deltage i. En aften fløj ordet 

”Søndergi” gennem luften, og alle 

smilede over denne sammentrækning 

af ”Sønderbro” og ”synergi”. Nogen 

mener, at jeg var ordets ophavsmand. 

Det må jeg dog afvise. Det kan være 

det kom ud gennem min mund, men 

som alt det bedste, jeg har oplevet i 

dette arbejde, så er dette underlige ord 

inspireret af det fællesskabende, ligeværdige 

samvær i gruppen. En varm 

og usædvanligt kollektiv indsats. 

Kulturhus Fonden blev en ny knopskydning 

i den frugtbare organisation. 

I 2004 stod Kulturhuset færdigbygget 

på skolens grund. Forfatterpræsten 

Johannes Møllehave indviede huset 

og tryllebandt beboerne i et propfyldt 

Kulturhus. I en pause - uden publikum 

- velsignede Møllehave vores nye forsamlingshus 

og bad for husets evne til 

at kunne blive ”alle kulturernes hus”. 

Mere om det i næste nummer af Sønderbro 

Nyt. 

Dette er artikel nr. 2 i en serie på 

4, hvor redaktionen fejrer Sønderbrogruppens 

20 års jubilæum. 

Den første artikel blev bragt i forrige 

nummer af Sønderbro Nyt.

Tekst: Barbara Staniul Pedersen 

Gourmetaften med veteraner og deres familier 

Jeg har haft fornøjelsen af at stå i køkkenet 

med over tyve mennesker i forskellige 

aldre og med forskelligt køn og lavet fin 

mad til alles nydelse. Det var både det færdige 

resultat, selve processen, men også 

i den grad hinandens selskab, som blev 

kilden til vores velvære. 

Vi har kreeret en to retters menu: 

Squash suppe 

1 kg squash (courgetter eller zucchini) 

1 ml. stort hakket løg, 1⁄2 dl olie, 1-2 fed 

hvidløg, 1 liter (grøntsags) bouillon, 21⁄2 dl 

piskefløde, salt og peber, 75-100 g strimlet 

røget skinke, 1 bundt fintklippet purløg 

Skyl squashen, og skær den i tommelfingerstore 

tern. 

Svits squash og hakket løg i olien i en 

gryde. 

Kom knuste hvidløgsfed i og hæld bouillonen 

ved. Læg låg på og lad det snurre i 

20 min. 

Kom hele blandingen i en blender eller 

purer gennem en sigte. 

Hæld den tilbage i gryden og tilsæt fløden. 

Kog den igennem endnu nogle minutter 

og smag til med salt og peber. Kom lidt 

finstrimlet skinke i hver portion (eller i 

suppen) og drys med klippet purløg. 

Bagt torsk med løgringe, bønner og hollandaise. 

Torsk: 

4 stk. torskefilet à ca. 180 gr. med skind, 

smør til fadet, salt og peber. 

Krydr torskestykkerne med salt og peber 

og læg dem i et ovnfast fad, der er smurt 

med smør. Bag fisken ved ca. 110 grader, 

til skindet let kan trækkes af. Det er tegn 

på, at den er færdig. 

Løgringe: 

4 stk. bananskalotteløg (de store aflange 

af slagsen), mel, æg og rasp til panering, 

salt og peber, vindruekerneolie til fritering. 

Skær løgene i tynde skiver og vend dem i 

mel, æg og rasp. Friter dem i hed olie, til 

de er sprøde og gyldne. Afdryp på fedtsugende 

papir, og krydr med salt og peber. 

Salat med haricots vertes : 

400 g bønner, bruger du friske, så fjern 

stilken, 100 g god bacon i tern, 1 hoved 

friseésalat, 3 spsk. vinaigrette (forholdet 

mellem eddike og olie er 4:1). 

Kog bønnerne i letsaltet vand. De skal 

stadig have bid og må ikke blive for bløde. 

Afkøl dem hurtigt under kold vand eller 

i en skål med isterninger. Pluk salaten. 

De gule blade i midten er de mest delikate 

og dekorative, så det er dem, der skal 

bruges til denne ret. Steg baconstykkerne 

på panden og lad dem dryppe af på fedtsugende 

papir. Vend bønner, salat og bacon 

sammen og mariner med vinaigrette. Pynt 

evt. med marinerede rødbede strimler. 

Hollandaise: 

450 gr. smør, 3 spsk. vand, 4 stk. æggeblommer, 

saft af en citron, salt og peber. 

Smelt smørret ved svag varme. Pisk i 

en anden tykbundet kasserolle æggeblommer, 

vand og halvdelen af citronsaften 

sammen ved svag varme, til du opnår en 

let og luftig konsistens. Pas på at varmen 

ikke bliver for hård, da du så ender med 

røræg i stedet for sauce. Når æggemassen 

er legeret (luftig), tilsættes det afklarede 

smør lidt ad gangen, mens du konstant 

pisker. Hæld meget langsomt det smeltede 

smør i og kasser vallen, som ligger i 

bunden af smørgryden. 

TIP 

Lav evt. saucen over vandbad eller med en 

blender. Skulle den alligevel skille, kan du 

redde den ved at tilsætte en smule isvand. 

Maden blev nydt i det gode selskab af både 

store og små. De unge kokke startede meget 

modigt en uofficiel konkurrence ved at lave 

en børne/unge gruppe, som konkurrerede 

på den bedste smagsoplevelse med deres 

forældre og bedsteforældre. Konkurrencens 

resultat blev uafgjort, for det viste sig, at de 

unge mennesker med deres ambitioner om 

at vinde kunne lave maden, der var rigtig 

god! Hvis jeg skal være ærlig, så smagte 

deres suppe bedst. 

Ekstra info til interesserede læsere: 

(Der var en stor artikel om arrangementet i 

Horsens Folkeblad fra tirsdag den 20. marts 

2012) 

Der er i øvrigt billeder fra det vellykkede 

møde på veteranernes hjemmeside: 

www.horsens.krigsveteran.dk 

Arrangementet er blevet til i samarbejde 

mellem Golf for Alle, Ude og Hjemme og 

Sønderbro Kulturhus. 

Side 5

Navne og adresser, Sønderbro Sogn 

Sønderbro kirkekontor 

kordegn Irena Kristensen 

Bygholm Parkvej 1, 8700 Horsens 

Tlf.: 75 62 02 48 

Åbent tirsdag - fredag 9 - 12 

e-mail: ink@km.dk 

www.sogn.dk/soenderbro 

Sognepræst Ebbe Elm 

Nattergalevej 1, 8700 Horsens 

Tlf.: 75 62 40 57 

e-mail: eel@km.dk 

Træffes ikke mandag 

Sognepræst Anne Marie Kristensen 

Vadstedvej 249, 8450 Hammel 

Tlf.: 86 96 36 12 / 40 47 48 33 

e-mail: anmk@km.dk 


Organist Michael Rauff 

Tlf.: 20 64 86 01 

e-mail: michael.rau8@gmail.com 


Kirketjener 

Torben Bøgballe 

Træffes ved henvendelse til Sønderbro 

Kirke på tlf.: 75 62 94 48. 


Menighedsrådsformand 

Per Karlsson 

Østergårdsvej 8, Sejet, 8700 Horsens 

Tlf.: 75 62 11 32 

Redaktion for kirkesiderne: 

Anne Marie Kristensen, 

Ebbe Elm 

Side 6 

Menighedsrådsvalg 2012, Sønderbro sogn 

Der er i år valg til menighedsrådene i 

hele landet, også her i Sønderbro sogn. 

Det sker hvert fjerde år. Det finder sted 

tirsdag den 13. november 2012. Hvis 

der kun er en liste, eller hvis flere lister 

er enige om de opstillede kandidater, 

kaldes det aftalevalg eller fredsvalg. 

Er der ikke enighed mellem listerne, 

skal der holdes afstemningsvalg eller 

kampvalg, som det også hedder. 

Formanden for rådet skriver: 

Kære Borgere i Sønderbro sogn! 

På nuværende tidspunkt ved vi, at vi 

skal finde 5 - 6 nye kandidater, der vil 

lade sig vælge ind i rådet. Vi vil derfor 

appellere til alle, der kunne tænke sig 

at være med til at gøre en forskel i 

lokalområdet Sønderbro og være med 

til at styrke det lokale demokrati. 

Vi afholder ca. 11 menighedsrådsmøder 

om året. Man kan beskæftige sig 

med økonomi, kirkelige anliggender, 

personaleforhold, bygningsvedligeholdelse, 

kirkegårdsanliggender, arrangementer 

for familier med børn i sognet 

samt kontakt til foreningslivet på Sønderbro 

m.m. 

Ved at være med i menighedsrådet er 

der mulighed for at bruge sine kræfter 

på en konstruktiv måde til gavn 

for hele lokalområdet. Rådet bør bestå 

af mange forskellige samfundsgrupper, 

så vi dækker bredt. 

Det nuværende menighedsråd har i en 

ramme af fællesskab og gensidig personlig 

respekt haft godt samarbejde, 

Der afholdes den 5. september et orienteringsmøde 

i Sønderbro Kirke for 

alle interesserede, hvor der gøres rede 

for rådets arbejde. I forbindelse med 

dette møde afholdes der et opstillingsmøde. 

I Sønderbro menighedsråd skal 

der være 9 medlemmer samt de to præster. 

Herudover er der brug for suppleanter. 

som det nye råd kan drage fordel af og 

bygge videre på. 

For at få mere at vide, så ring til kirkens 

kontor, tlf. 75 62 02 48, tirsdag - 

fredag mellem 9 og 12 og meld dig til 

arrangementet: 

”Valgflæsk” 

onsdag den 5. september 2012 kl. 

18.00, Sønderbro Kirke. 

Der serveres gratis: Stegt flæsk med 

hvide kartofler og persillesovs 

Vi har kun plads til 80 personer, hvorfor 

”Først-til-mølle-princippet” gælder. 

Program: Spisning, orientering om 

kirke og valg, underholdning ved en 

kendt Horsens-gruppe. 

Der kan naturligvis stilles spørgsmål. 

Efter mødet vil der være opstillingsmøde, 

hvor interesserede kandidater 

kan melde sig. 

På gensyn og vel mødt! 

Per Karlsson, formand for menighedsrådet

Præsterne ved kirken er fødte medlemmer 

af rådet. Vi har snakket med de 

valgte medlemmer for at høre lidt om 

deres erfaringer med rådsarbejdet i 

den forløbne periode. 

Per Karlsson har siddet 4 år i Vor Frelser 

og 4 år i Sønderbro sogns menighedsråd 

som formand, men holder nu 

pga. af alder. 

”Hvis jeg var yngre, ville jeg tage 8 år 

mere, for det har været spændende at 

tage del i kirkens liv. Der sker rigtig 

meget i og omkring Sønderbro Kirke. 

Det er en kirke i bevægelse”, og den 

har Per som formand været glad for at 

være med til at sætte sit præg på. 

Pers indgang til kirken har været et 

langt livs arbejde i og for FDF, og 

det har lært ham at holde benene på 

jorden. ”En gudstjeneste i Guds fri 

natur er lige så vigtig for mig som en 

søndagshøjmesse i kirken”, siger Per. 

Men den enkelthed og uhøjtidelighed, 

der er i arkitekturen i Sønderbro kirke, 

og som også præger livet ved kirken, 

holder Per dog også meget af: ”Kirkens 

arkitektur er en daglig inspiration 

for mig, Jeg er jo bygningsmand, 

og jeg bliver aldrig træt af at nyde den 

lethed, der er i betonkonstruktionerne 

og det særlige lys, der er i kirkerummet”. 

Økonomien har fyldt meget i menighedsrådets 

arbejde, og Per har som 

formand og bygningssagkyndig været 

optaget af, at få mere kirke for skatteborgernes 

penge. Han har således 

været særlig glad for at varmeanlægget 

i kirken er blevet skiftet fra el- 

til fjernvarme, så varmeudgifterne er 

blevet reduceret til under det halve. 

Men for Per handler menighedsarbejde 

ikke kun om varme, maling og tagpap 

men også om at være kirke i lokalsamfundet. 

Hvordan er det at sidde i menighedsråd? 

Der har fra kirkens begyndelse været 

en lav indgangstærskel og et folkeligt 

engagement fra mange frivillige der 

har præget Sønderbro menigheden. Et 

”mødested til hverdag og fest” som 

kirken forstod sig selv fra dens spæde 

begyndelse. Det sætter Per stor pris 

på: ”Man bliver set, og folk hilser 

på hinanden, så man føler sig anerkendt 

og godt tilpas, når man kommer 

i Sønderbro kirke. Det er vigtigt for 

mig, også at kunne forbinde Folkekirken 

med glæde og åbenhed, og den har 

jeg mødt på Sønderbro”. Sønderbro 

sogn er præget af folkelig mangfoldighed, 

og det glæder også Per, at de 

mange kulturer er repræsenteret som 

frivillige ved kirken og i gudstjenesten 

om søndagen. 

På spørgsmålet om hvilken vision Per 

har for Sønderbro Kirkes fremtid, siger 

han, at det er vigtigt for den folkelige 

tilknytning til kirken at have stor 

opmærksomhed på ungdomsarbejdet 

og børnefamilierne i sognet, så kirken 

fortsat kan være med til at inspirere det 

folkelige liv. 

Lis Helbo har været kontaktperson og 

kirkeværge i denne valgperiode: 

”Da jeg begyndte at komme i kirken 

for fem år siden, kom det bag på 

mig, så godt jeg blev taget imod. 

Folk kom hen og hilste på mig. Det var 

en god oplevelse, at blive set og blive 

en del af et lokalt fællesskab”. Kirkerummet 

har en særlig betydning for 

Lis. Hun nyder den ro og mulighed for 

fordybelse, som det inviterer til. Som 

kontaktperson har Lis haft kløgt og 

held til at skabe et anerkendende samarbejdsklima 

mellem præster og personale. 

”Det har været en stor udfordring 

at være med til at tage livtag med 

”plejer” og sætte nye mål for kirkens 

arbejde og få fokus på, hvad det er, vi 

bruger pengene til i Folkekirken. Mit 

hjerte ligger i den kirkelige diakoni. 

Der er tre gange så mange enlige forsørgere 

på Sønderbro som i resten af 

kommunen, så jeg har været glad for 

at vi i menighedsplejen har øget indsatsen 

i forhold til de mange udsatte 

familier i sognet”. For Lis er det 

vigtigt, at kirken bliver brugt af alle 

borgere i sognet, og at den er 

”i øjenhøjde” med befolkningen i lokalsamfundet. 

Lis er nødt til at forlade 

menighedsrådet efter denne periode 

pga. et stort arbejdspres, men glæder 

sig til at vende tilbage til menighedsarbejdet, 

når hun får mere tid. 

Inge Rytter har været kirkeværge, har 

siddet i udvalget for ”Kunst og forår” 

og i programudvalget. 

For Inge har det været menneskeligt 

udviklende at sidde i menighedsrådet 

og være en del af et fællesskab. ”Der 

har været en god kemi i rådet, og det 

er dejligt, når arbejdet lykkes, og vi får 

udrettet noget, som med varmeprojektet. 

Det har også været spændende at 

følge med i arbejdet bag det at drive en 

kirke”. 

Inge savner dog at kunne sidde på kirkebænke 

og nyde freden og stemningen 

i kirken, uden at skulle tænke på opgaverne 

i menighedsrådet. ”Jeg er glad 

for gudstjenesten og det, der foregår i 

den. Når jeg fordyber mig i stemningen 

i kirken, falder det hele til ro”, fortæller 

Inge. 

Per Næss-Schmidt er næstformand og 

bl.a. medlem af udvalget for ”Kunst og 

forår”. Per N-S har siddet i rådet i 

12 år. Per N-S synes, det er berigende 

at være med i menighedsrådsarbejde; 

det giver indblik i en helt anden verden 

end den almindelige hverdag. I rådet 

kommer man til at kende andre, som 

man ellers ikke ville have mødt. Det 

giver gode kontakter og også venskaber. 

Han sætter pris på, at man samles 

Side 7

inden rådsmøderne og spiser og snakker 

sammen. Også Per N-S finder det 

vigtigt med det sociale arbejde, som 

kirken står for. Han er meget glad for, 

at der fra kirkens side gøres så meget 

for Sønderbro-området. 

Per N-S understreger, at man ikke skal 

lade sig afskrække af, at der er meget 

nyt at sætte sig ind i, når man er ny 

i rådet. Man skal bare huske, at ting 

tager tid. For det er selvfølgelig vigtigt 

at sætte sig ind i, hvordan det hele fungerer, 

da man jo har ansvar for både 

personale og økonomi. Per N-S vil 

gerne fortsætte i rådet. 

Lene Isaksen er bl.a. formand for programudvalget. 

Lene har kendt kirken 

længe, da hun har sunget i kirkens 

kor siden 2002. Lene holder meget af 

Sønderbro Kirke og ville derfor gerne 

være med i rådsarbejdet. Hun forlader 

dog rådet til november, da hun er 

ved at færdiggøre sin uddannelse på 

Universitetet. 

Lene har været glad for at være med 

og lære de andre rådsmedlemmer at 

kende. Hun synes, det har været sjovt 

at være en af dem, der står bag de 

mange arrangementer, der foregår i 

kirken. På det personlige plan har det 

givet hende mange gode oplevelser. 

Det har givet styrke at skulle være 

den, der ringer og laver aftaler. Og så 

er det tilfredsstillende at se det blive til 

noget. 

Birthe Holme kom ind som suppleant 

i begyndelsen af perioden. Hun er 

blandt andet ansvarlig for de skiftende 

kunstudstillinger i kirkens forhal. Hun 

har tidligere siddet i Vor Frelsers 

Kirkes menighedsråd i 12 år. 

Birthe understreger, at menighedsråd 

har med fællesskab at gøre. Hun er 

med, fordi hun interesserer sig for 

mennesker. Hun er en ildsjæl, der 

Side 8 

Hvordan er det at sidde i menighedsråd? 

gerne vil gøre noget og være med 

i noget. Birthe, der også er frivillig 

i Folkekirkens Nødhjælp og frivillig 

ved gudstjenesterne på Åparkcentret, 

lægger stor vægt på det diakonale 

arbejde, altså at kirken gør noget for 

andre. 

Også Birthe peger på betydningen af 

at mødes med de andre i rådet til en 

bid mad og en snak om både det ene 

og det andet. Der er selvfølgelig både 

glæder og skuffelser ved menighedsrådsarbejdet, 

siger Birthe, men hun er 

glad for at være med og overvejer at 

stille op til endnu en periode. 

Hanne Line Larsen har været kasserer 

i rådet i denne periode samt 

medlem af valgbestyrelsen. 

Hanne Line synes, det er vigtigt at 

engagere sig i lokalsamfundet og være 

med der, hvor der er noget på spil. Hun 

vil gerne arbejde for de værdier, som 

kirken står for. På grund af travlhed 

på jobbet ser hun sig desværre nødsaget 

til at slippe rådsarbejdet, men vil 

gerne være med igen på et senere tidspunkt. 

Det kan være svært at nå alt det, man 

gerne vil, siger Hanne Line. 

At være kasserer er en post, der indebærer, 

at man holder øje med den 

daglige økonomi, men det er kassererkontoret 

på Horsens Kirkegårde, der 

står for betaling af regninger, og som 

laver regnskabet. Det er en stor hjælp, 

og der har været et godt samarbejde 

med personalet der. 

Hanne Line er glad for at komme 

til gudstjenesterne og for at få et indblik 

i den kirkelige verden. Hun er 

glad for den gode stemning, der har 

været i rådet og det gode samarbejde. 

Hun synes, der er opnået meget, ikke 

mindst på det sociale område. Hun 

glæder sig også over de tiltag, der 

bliver gjort for at gøre kirken til en 

god arbejdsplads for de ansatte. Hanne 

Line ser det som godt og givende 

at sidde i menighedsrådet og håber, 

der er nye kræfter, der vil tage fat til 

november. 

Ebbe Elm og Anne Marie Kristensen 

Sønderbro menighedsråd. Bageste række fra venstre: Birthe Holme, Ebbe Elm, Lis 

Helbo, Inge Rytter, Hanne Line Larsen, Anne Marie Kristensen. Forrest fra venstre: 

Lene Isaksen, Per Næss-Schmidt, Per Karlsson

Indtryk fra et gensyn med Tanzania. 

I efteråret 2011 havde jeg lejlighed til at 

besøge den Lutherske Kirke i det nordvestlige 

Tanzania i Østafrika. Jeg arbejdede 

for kirken i begyndelsen af 1980’erne, og 

der blev knyttet venskabsbånd, der har 

holdt over tid og afstand. Det var en stor 

oplevelse af få lov at bo hos mine gode 

tanzaniske venner og være med i deres liv 

et par uger. Familien bor i Bukoba, der 

ligger på vestbredden af Victoriasøen. 

Bukoba er områdets hovedby, og det 

er her den lutherske domkirke ligger - ja, 

der er også en katolsk domkirke, og der 

er en stor moské samt et hindutempel - 

mangfoldigheden er til at få øje på. Den 

lutherske kirke fejrede sit 100 års jubilæum 

sommeren 2010, så det er en ung 

kirke sammenlignet med vores. En dag 

besøgte jeg en af de gamle kirker - den 

var bygget i 1965! Der er bygget mange 

kirker siden da. Før var der også kirker, 

men de var bygget af mere forgængelige 

materialer, dvs. det var lerklinede bygninger 

med stråtag. 

Der er slet ikke præster nok, så tit er det 

en evangelist, der står for gudstjenesten. 

Evangelisterne har fået en kort uddannelse 

på en bibelskole og gør et meget stort 

stykke arbejde med forkyndelse og oplæring 

i kristendom. Den lutherske kirke i 

Tanzania lægger stor vægt på diakonien, 

det sociale arbejde, og gør et meget stort 

stykke arbejde for syge og fattige, ikke 

mindst bliver der ydet en stor indsats for 

børn, der har mistet deres forældre pga. 

aids. Kirken driver hospitaler, børnehjem, 

døveskole mm. Der lægges vægt på undervisning 

og kirken driver også en lang 

række skoler og gymnasier. 

Kirkens børnehjem i Ntoma 

At være kirke i Tanzania 

Kirke og stat er uafhængige af hinanden, 

og kirkeskatten opkræves ikke centralt. 

Kirken må selv sørge for at indsamle sine 

midler. Hver søndag er der indsamling, og 

hver familie er forpligtet på et vist beløb 

pr. år. Og har de ingen kontanter, kan de 

komme med naturalier, der sælges på auktion 

efter gudstjenesten. Tanzania er et 

fattigt land, så det er ikke de helt store 

penge, der kommer ind. Derfor er præster 

og andre ansatte meget lavt lønnede. Der 

kommer også tilskud fra missionsselskaberne 

i Tyskland, Sverige og Danmark, 

men det er til særlige projekter, ikke den 

daglige drift, og der kommer ikke nær så 

meget som før, da man går ind for, at 

kirken skal være selvstændig. 

Der holdes auktion efter gudstjenesten 

I Tanzania er ca. 40 % af befolkningen 

kristne og ca. 40 % er muslimer. De lever 

i det store og hele fredeligt sammen. Den 

lutherske kirke føler sig mere truet af pinsemenighederne, 

der blomstrer frem og 

bogstavelig talt tager deres medlemmer. 

Pinsemenighederne er i voldsom vækst, 

men de tager slet ikke de samme sociale 

og samfundsmæssige opgaver på sig, som 

de traditionelle kirker gør. 

Kirkegang er en naturlig del af mange 

familiers liv, så der er mange i kirke 

om søndagen, både børn og voksne, og 

man giver sig tid til at stå og snakke og 

udveksle nyheder efter kirketid. Det er 

festligt at være til gudstjeneste, hvor der 

altid er megen sang, tit er der flere kor, der 

medvirker. Da jeg var på besøg i Ntoma, 

hvor jeg har arbejdet, blev jeg bedt om 

at komme med en hilsen. Det var en stor 

glæde at stå foran en helt fyldt kirke og 

bringe en hilsen fra min menighed i Sønderbro, 

og det var dejligt at gense nogle af 

de mennesker, jeg kendte for 30 år siden. 

Det er almindeligt, at gæster bliver bedt 

om at stå frem og overbringe en hilsen fra 

deres menighed. Jeg blev bedt om at hilse 

igen - det være hermed gjort! 

I kan høre mere om Tanzania ved en af 

vinterens sogneeftermiddage. 

Anne Marie Kristensen 

Efter kirketid, Ntoma 

Gudstjenester i 


Juni 

Søndag den 3. Trinitatis 

kl. 10.00, Anne Marie Kristensen 

Søndag den 10. 1. s. e. Trinitatis 

kl. 10.00, Ebbe Elm 





Juli 











August 









Der er kirkekaffe hver søndag 

efter gudstjenesten. 

Kirkebil 

Ældre og gangbesværede kan 

blive kørt til og fra gudstjeneste. 

Ring senest fredag kl. 11.30 til 

kordegnen, tlf.: 75 62 02 48. 

Gudstjenester 

på plejehjem 

Åparkcentret, onsdage kl. 13.30 

27. juni: Ebbe Elm 

25. juli: Ebbe Elm 

29. august: A. M. Kristensen 

Gefions Have, torsdage kl. 14.15 

28. juni: Ebbe Elm 

26. juli: Ebbe Elm 

30. august: A. M. Kristensen 

Side 9

Tekst: Kurt Frandsen 

Ved Søndermarkskolen står der af og 

til en container, og nogle travle mennesker 

sætter skolemøbler, computere 

og andet ind i den. 

Hvorfor det? Hvor skal disse containere 

hen? Og hvem er det, der 

sender dem? 

Vi er en forening, der hedder Akwamufies 

Venner. Hvert år sender vi en 

container til et område, der hedder 

Akwamu i Ghana. 

Akwamu er på 600 km 2 og der bor 

ca. 50.000. Hovedbyen hedder Akwamufie 

(akwamuernes hjem), og den 

ligger ved Volta floden. En af de største 

floder i Vestafrika. 

Det startede med, at skolen i byen 

Akwamufie mistede taget og alt udstyr, 

da en orkan i marts 2008 fejede 

gennem byen. 

Skolen bad mig om hjælp, fordi jeg 

er høvding i denne by. Dette kan du 

læse mere om nederst. 

Opgaven med at hjælpe var større 

end en enkelt mand kunne klare, så 

vi startede foreningen Akwamufies 

Venner. 

Vi henter udstyret på skoler i Horsens 

og omegn, når de skifter til nyt. 

Der er brug for det, vi sender. I 

begyndelsen havde skolen i Akwamufie 

slet ingenting. Alt var ødelagt, og 

hvis børnene ville have noget at sidde 

på, måtte de tage en skammel med 

hjemmefra. Når de skulle skrive, måtte 

Side 10 

Hvor ender Søndermarkskolens brugte møbler? 

Der stilles andre krav til skolebygninger end her hos os. Her ses børnehaveklassen. 

de ligge på knæ og bruge skamlen som 

bord. Det er gået fremad siden. Væggene 

blev repareret, og der blev lagt 

nyt tag på skolen. 

Vi er i gang med at skaffe møbler 

til 2 skoler mere, og selv om de ikke 

har været udsatte for en orkan, så var 

deres møbler ikke gode. 

I kælderen på Søndermarkskolen 

står der møbler parat til at blive sendt 

til sommer. Men i containeren er der 

plads til mere, så vi skal helst hente 

flere. 

Hver container indeholder skolemøbler til ca. 300 elever, computere og andet som 

skoler har brug for. 

Alle tre skoler har nu et computerrum, 

og i den næste container sender 

vi computere til flere skoler. 

Ud over containere sender vi også 

penge til skolen i Akwamufie. En 

norsk 6. klasse har samlet penge til 

skolen i Akwamufie. Så kunne den få 

sat bygningen i stand til børnehaveklasserne. 

Hos os er det en selvfølge, at vi har 

elektrisk lys og toiletter. Men det var 

det ikke på skolen i Akwamufie. En 

fond har givet os penge, så skolen har 

fået elektrisk lys. De fleste hjem har 

ikke selv elektrisk lys. 

Der blev også råd til en 4.000 l 

vandtank, så skolens toiletter altid har 

vand. Det sker tit, at byen ikke får 

vand. 

I februar i år var jeg sammen med 

jeres tidligere skoleinspektør, Mogens 

Falk, i Akwamufie. Han var med, 

fordi han med tiden skal fortsætte mit 

arbejde i Akwamu. 

Mogens holdt møder med folk fra 

Akwamu. De skulle sammen finde ud 

af, hvad der er deres største behov for 

udvikling. Det vigtigste er at bygge 

nogle børnehaver, så de små børn har 

et sted at være, indtil de er gamle nok 

til at komme i skole. Vi har nu søgt 

penge for at opfylde dette behov. 

Du kan læse mere om os på foreningens 

hjemmeside www.akwamu.dk

Her er nogle af deltagerne i de møder, vi holdt. Under parasollen er deres konge. 

Hvid høvding i Afrika 

Kurt Frandsen er en af initiativtagerne 

til foreningen Akwamufies Venner, 

som er omtalt ovenfor. Siden 1994 har 

han været høvding for udvikling blandt 

akwamuerne i Ghana. Det blev han, da 

han boede og arbejdede i Ghana. 

Han havde læst Thorkil Hansens 

bog: “Slavernes Kyst”, og brugte denne 

bog til at se, hvad danskerne havde 

efterladt, da vi i 1850 solgte vores 

besiddelser på Guldkysten til englænderne. 

Tilbage i tiden havde danskerne 

meget med akwamuerne at gøre. Vi 

købte afrikanere og gjorde dem til 

slaver. 

Det er en grim historie. Vi sendte 

dem på overfyldte skibe til de Vestindiske 

Øer. Her arbejdede slaverne på 

de farme, hvor man udvandt sukker og 

sendte det til Europa. 

Når Kurt Frandsen er i Akwamufie, hedder 

han Nana Yaw Amoako. 

Mange døde under transporten og 

af den brutale behandling, de fik på 

farmene. 

I Ghana er der stadig et fort, der 

hedder Christiansborg, og der er ruiner 

efter andre forter med navne som Fredensborg 

og Prindsensteen. 

Nær Christiansborg i Ghana ligger 

en bydel, der hedder Osu. Her er 

der flere huse, der er bygget af danskere, 

og hvor deres efterkommere 

stadig bor. De er ganske vist mørke i 

huden, men de har navne som Jacobsen, 

Holm, Larsen, Wulff og Sonne. 

Mr. Leslie Wulff-Cochrane er efterkommer 

af Johannes Wulff, der kom 

til Guldkysten i 1836 og døde der i 

1842. Han arbejdede på Christiansborg 

og byggede huset Frederiks Minde, 

opkaldt efter kong Frederik den 6. 

Christiansborg. Engang boede der danskere her. Nu er det bolig for Ghanas præsident. 

Side 11

Søndermarkskolen 

Lindvigsvej 

Telf.: 7629 4000 

E-mail: sondermarkskolen@horsens.dk 

www.soendermarkskolen.horsens.dk 

Flere kunder? 

Så kontakt Aase Dammand 

på tlf. 40 85 87 50 

for en annonce i Sønderbro Nyt 

Side 12 

Børn fra 0-13 år flytter sammen 

på Sønderbro 

Tekst: Jette Bjerre, SFO leder på Søndermarkskolen 

Efter sommerferien tager vi hul på et 

spændende byggeri på Søndermarkskolen. 

Børnehaven Åkanden, Sankt 

Georgs Hjemmets Vuggestue, Dagplejen, 

Indskoling, Mellemtrin og SFO 

skal i sommeren 2013 flytte sammen 

i nye og renoverede rammer. Men det 

handler ikke kun om bygninger. 

Stærkere fællesskaber 

Vi ser børneenheden som en ressource 

i det større fællesskab i lokalsamfundet. 

Når daginstitution og skole rykker 

så tæt sammen, får vi optimale muligheder 

for fleksible og trygge overgange 

for børnene med en stærk brobygning 

af kendte voksne og nye muligheder 

for projekter på tværs af alder. Samtidig 

får de ansatte nye muligheder for 

inspirerende samarbejde og vidensdeling 

på tværs. 

Fælles vision og værdier 

Lærere og pædagoger har sammen 

med dagplejen, PPR, familieafdelingen 

og sundhedsplejen deltaget i et 

fremtidsværksted og udarbejdet en 

fælles vision med nøgleordene: 

· Én enhed og én indgang 

· Helhed og fællesskab 

· Tryghed og udfordring, udvikling 

0-13 i 2013 

og læring 

· Et godt udgangspunkt for at skabe 

sig et godt liv 

· Natur, teknologi, udsyn og bevægelse 

· Tydelig, åben og positiv kommunikation 

Det gode liv 

Vi ønsker at møde børn og forældre 

med positive forventninger, at se det 

hele menneske i sammenhæng med 

familie og livssituation. 

En del af visionen indeholder også de 

to store områder: 

· Sprog - da kommunikation er afgørende 

i vores relationer med andre, og 

sprogforståelse, tale, skrift og læsning 

er nøglen til uddannelse. 

· Sundhed - da mental og fysisk 

velbefindende er afgørende for vores 

livskvalitet og livschancer. 

Lad der bli’ lys 

Visionen vil også danne grundlag for 

indretningen af de fysiske rammer - 

såvel ude som inde. I øjeblikket er vi i 

gang med en spændende sparring med 

ingeniør og arkitekt. Der er interessante 

og nytænkende idéer i spil, så 

vi får åbne, lyse og multifunktionelle 

faciliteter både indadtil og udadtil. Det 

er vigtigt, at rammerne spiller sammen 

med en dagligdag, der udfordrer barnets 

alsidige udvikling og giver plads 

til spændende projekter på tværs af 

boglige og kreative fag.

Sønderbro Aktivitet Horsensdin 

forening i dit nærmiljø 

Sønderbro Aktivitet Horsens (SAH) 

har nu eksisteret i snart 2 år. Vi startede 

med en ide om at skabe en forening, 

som vil lave tilbud til beboere 

i Sønderbro området.Dette kan være 

aktiviteter omkring idræt men også 

eks. foredrag, musik m.m. Det er nu 

blevet til en stor forening, som hele 

tiden udvikler sig. I dag har vi bankospil 

hver uge, karate for børn og 

voksne 2 gange om uge, styrketræning 

2 gange om ugen, fitness/aerobic en 

gang om ugen, floorball en gang om 

ugen, idræt for sjov en gang om ugen, 

rytmegymnastik for piger en gang om 

ugen og så har vi to nye ting undervejs. 

Streetfodbold og et Rap musik 

projekt. 

Foreningen kører ved hjælp af en 

masse frivillige instruktører og hjælpere 

og det gør, at vores kontingenter 

er meget lave. Vi kan dog stadigvæk 

godt bruge flere frivillige, så sidder du 

og har lyst til at være en del af foreningen, 

så kan vi tilbyde sammenhold 

og en masse positive oplevelser. 

Sidder du inde med en god ide, så 

må du endelig kontakte os. Så vil vi 

sammen med dig arbejde på at realisere 

din idé. 

Skulle du have spørgsmål så kontakt 

os endelig. 

Tom Juul Pinstrup 

Formand i Sønderbro Aktivitet Horsens 

Tlf. 24611118 

Guldpiger og sølvdrenge 

Fredag den 13. april tog toogtyve floorballspillere 

og trænere fra Southbridge 

Vikings til Landsstævnet 2012 i 

Ringsted. Vi glædede os og var meget 

spændte på, hvordan det ville gå. I 

2011 blev landsstævnet afholdt i Frederikshavn, 

og der blev det til en 4. 

plads i A-slutspillet og en finaleplads i 

B-slutspillet. 

Efter en lørdag med en masse floorballkampe 

for alle spillerne, viste 

søndag sig at blive en helt forrygende 

dag for vores lille klub fra Sønderbro - 

vi havde to hold i A-finalerne! 

U9-drengene (Siriwad, Martin Blair, 

Kacper, Rabeen) mødte i finalen Sunds 

Seahawks (Herning). Kampen var 

meget spændende og intens. Vi var 

godt med i kampen, men vi havde 

svært ved at dæmme op for langskud 

fra distancen. Efter at have givet alt, 

hvad vi havde, tabte vi desværre finalen 

med 3-2 

U11-drengene (Ragavan, Rageevan og 

Emil) spillede sig i A-gruppespillet. 

Her blev det til en 5.plads. I den sidste 

afgørende kamp vandt U11-drengene 

4-3 mod Esbjerg. Et rigtig godt resultat! 

Og så til en helt fantastisk nyhed. U11- 

pigerne (Alberte, Cecilie, Aila, Una, 

Reyyan og Melike) kan nu kalde sig 

Danmarks bedste piger! I finalen vandt 

de 4-1 mod Copenhagen FC. Pigerne 

er blevet hyldet på skolen, og Horsens 

Folkeblad har endda bragt en artikel 

om guldpigerne fra Sønderbro. 

Formand 

Martin Monsrud Düring 

Side 13

Side 14 

Sønderbro Kulturhus 

Lindvigsvej 4 

Telf.: 40 84 11 69 

www.soenderbro-horsens.dk 

Beboerhuset 

Axelborg 4c 

Tlf. 75 61 84 71 

E-mail:mb@aab-af-1938-horsens.dk 

Støt vore 

annoncører 

- 

De støtter os 

Babytræf i beboerhuset i Axelborg 

Tekst: Kathia Abaidoo 

Vi er en gruppe nybagte mødre, der har startet et netværk. 

Vi mødes en gang om ugen i beboerhuset i Axelborg 

og deler hverdagens små successer såvel som 

fiaskoer og nederlag. Der er plads til at sidde på en 

lyserød sky af lykke, også selvom dit barn ikke er 

kommet ud af nattøjet. Der er i den forstand plads til 

at være lige der, hvor man er, uden at behøve foregive 

noget andet. Vi er selv en gruppe nybagte mødre, der 

kan lide den gode historie især med et billigt grin og 

legende, grædende, pludrende babyer til. Og jo, et stykke kage til kaffen er 

aldrig i vejen. 

Alle mødre og forældre med babyer mellem 0-1 år er velkomne. Det koster 30 

kr. for medlemskab, og så er der gratis the og kaffe. I april måned lavede vi en 

event med babymassage, rim, remser og rytmik, hvor certificeret massør Jane 

Hansen fra Conceptmassage kom og underviste. Det er et eksempel på et af de 

tiltag, der forløber hen over året til babytræf. 

Vi er at finde i Axelborg beboerhus hver mandag fra kl. 13-16. Den sidste gang 

inden sommerferien er den 18. juni. Vi starter op igen efter sommerferien den 

6. august. Kom og besøg os - også hvis du bare er lidt nysgerrig. 

Til babytræf mødes mødre med deres babyer mellem 0-1 år. Det sker hver 

mandag fra kl. 13-16 i beboerhuset i Axelborg. 

En del af Babytræf er at være sammen med andre og dele hverdagens små op- 

og nedture. Det gælder både for mødrene og for babyerne. 

Babytræf er et initiativ, der er taget af nybagte mødre og organiseret i samarbejde 

med det boligsociale sekretariat, Imagine Horsens.

Tekst: Mette Børgesen 

Opførelsen af en kastegård til cricket i Axelborg 

Cricketsporten har en lang tradition i 

Horsens. Horsens Cricket Club blev 

etableret i 1883, og cricket er den 

ældste boldsport i Horsens. I 2011 

vandt klubbens drenge Danmarksmesterskabet 

hjem til Horsens, og i ungdomsrækkerne 

har Horsens også en 

landsholdsspiller. 

Mange af de børn og unge, som spiller 

cricket, bor i dag i Sønderbro området 

og i Axelborg. Uden for klubtræningen 

mødes de tit for at spille på 

de grønne arealer i boligområdet. Interessen 

for cricket er stor - så stor, at 

en gruppe voksne og forældre i efteråret 

2011 satte sig sammen og lavede 

en ansøgning til boligforeningen AAB 

med ønsket om at etablere en kastegård 

til cricket på de grønne arealer i 

Axelborg. 

Ansøgningen blev positivt modtaget i 

boligforeningen og afdelingsbestyrelsen, 

og i foråret 2012 er opførelsen af 

en kastegård gået i gang. 

Lokalt engagement 

Der er ikke mange boligforeninger i 

landet, der tidligere er gået ind i et 

byggeri om opførelse af en kastegård. 

Det nationale forbund, Dansk Cricket 

Forbund, kender til ét eksempel fra 

København, hvor en boligforening fik 

et entreprenørfirma til at opføre en. I 

Horsens har man valgt en anden løsning. 

Lokale beboere i boligforeningen 

har sammen med Horsens Cricket 

Club været med til at designe kastegården. 

Beboere i boligområdet har 

lavet tegningen, stået for udgravningen 

af grunden, og i samarbejde med 

boligforeningen omsat ideen til praksis. 

Poul Thambirajah er repræsentant for 

beboerne. Her måler han ud til udgravningen 

af grunden. Foto: Horsens Cricket 

Club. 

En kastegård er en lukket gård, hvor man kan øve sig i cricket, uden at boldene suser 

langt væk i alle retninger. Oversigtsskitse er udarbejdet af Torben Skaaning. 

Beboernes engagement viser en lokal 

vilje og overskud til at tage positiv 

del i udviklingen af lokalområdet. 

Det lokale engagement er i princippet 

ikke en ny ting i Sønderbro-området. 

Da bydelens samlingssted, Sønderbro 

Kulturhus, blev indviet i 2004 var det 

også et resultat af en lang proces, 

hvor beboerne i området var med til at 

samle penge ind til byggeriet. 

I påskedagene blev de første spadestik 

taget til at etablere kastegården. Her 

bliver stabilgrus komprimeret. Foto: Horsens 

Cricket Club. 

Boligområdets sundhed 

Boligselskaberne i Horsens har som 

primær opgave at udleje og administrere 

ejendomme. Hvad mange ikke 

ved er, at boligselskaberne også tager 

et stort socialt ansvar for at få boligområderne 

til at være sunde og attraktive 

miljøer for borgerne at bo og leve 

i. Sundhed handler både om muligheder 

for at udfolde sig fysisk og om 

at være tryg i hverdagen. Til daglig 

omtales denne del af boligselskabernes 

arbejde som det boligsociale arbejde. 

Opførelsen af kastegården i Axelborg 

er et bidrag til boligområdets sundhed, 

hvor alle børn, unge og voksne, der har 

lyst til at øve sig i cricket, kan gøre det 

tæt på bopæl, og når tiden er til det. 

Børnene i boligområdet ser spændte med 

fra sidelinjen, mens de voksne er i gang med 

arbejdet. Foto: Horsens Cricket Club. 

Kastegården forventes at stå færdig 

i sommeren 2012. Læs mere om det 

boligsociale arbejde på: 

www.imaginehorsens.dk 

Side 15

Firma valgte Sønderbro af mange 

grunde. Har planer om at blive her 

mange år endnu. 

20 fastansatte i ”Omni Clean” og 

en håndfuld løst ansatte sørger for 

erhvervsrengøring med kort varsel! 

Interview med firmaets tre medejere af 

Flemming Holm. 

Det var tre erfarne rengøringskolleger, 

som i oktober 2009 åbnede firmaet 

”Omni Clean” i Kirupa Siva’s 

køkken på Vibeholms Allé. Garagen 

blev brugt som lager. De tre havde 

lært hinanden at kende i firmaet ”Multiclean”, 

som netop lukkede i 2009. Så 

noget nyt skulle ske. 

Samarbejdet var så vellykket, og 

efterspørgslen så stor, at de tre snart 

måtte lede efter en bedre firmaadresse, 

med mere plads og central beliggenhed 

til opgaven med erhvervsrengøring. 

Den fandt de på Sønderbrogade, 

hvor Sønderbro Nyt spørger driftschef 

Kirupa Siva, salgschef Christina Christiansen 

og adm. direktør Finn Hørberg 

om deres forhold til Sønderbro? 

Christina: - Sønderbro er charmerende, 

farverig og hyggelig. Der er 

virkelig et folkeliv, som leves ude og 

inde. 

Finn: - Sønderbro er derudover en 

fin beliggenhed for vores firma, fordi 

mange af vore kunder er virksomheder 

i midtbyen og i byens industrikvarterer. 

Vi overvejede Grønlandsvej, men 

Sønderbro er mere personlig. 

Kirupa: - Mange af vore 20 medarbejdere 

stammer selv fra Sønderbroområdet, 

og så er den konstante trafik 

Side 16 

BAR & RESTAURANT 

CLASSIC DANISH CUISINE SINCE 1993 

Havnen 15, 8700 Horsens • www.cafedolly.dk 

BoRdBESTiliNg: TlF 75623481 

58x62_sønderbrokulturhus 1 10/04/12 12.49 

Virksomhedsportræt 

Firmaets tre ejere valgte Sønderbro og har ikke fortrudt. Folkelivet er hyggeligt, og man 

kan ikke bo mere centralt, mener de. 

ad Sønderbrogade på en måde en del 

af vores markedsføring. Vi ligger på 

en strækning, hvor der ikke kan køres 

stærkt, og mange ser vores skilt! 

Sønderbro Nyt: - Hvordan skaffer I 

kunder? Markedet er jo fyldt med små 

og større rengøringsfirmaer… 

Finn: - Vi bliver tilsyneladende 

anbefalet. Direktører taler sammen. Vi 

ønsker at have det godt med de løsninger, 

vi laver, og at være tilgængelige 

for kunderne. Vi kan være klar indenfor 

1 time. Handler det om en spildskade 

på et af byens trykkerier, så er vi 

der i løbet af 20 minutter. Sådan skal 

det være. Det er en del af kvaliteten i 

vores produkt og endnu en grund til, at 

vi er glade for at bo på Sønderbro. 

Vil vokse langsomt, og blive på Sønderbrogade 

Kirupa: - Ja, vi må gøre noget rigtigt, 

for det er korrekt at der findes mange 

rengøringsselskaber. Men vi er alle tre 

eksperter på hver vores område, og vi 

gør rigtig meget for at være i øjenhøjde 

med vore kunder. Selv om vi nu 

sidder og taler sammen her på vores 

kontor, så kan man sagtens opleve os 

alle tre trække i arbejdstøjet og løse en 

rengøringsopgave selv. 

Christina: - Vi er alle tre enige om, 

at vi skal vokse langsomt. Vores fokus 

er på at holde kvaliteten og pleje de 

eksisterende kunder. Men selvfølgelig 

vil vi gerne udvide, og det skal også 

nok ske. Ud over vore 20 fastansatte 

medarbejdere har vi i dag en håndfuld 

løst ansatte, som hjælper os, når det 

brænder på. Det er typisk unge studerende 

fra VIA. Men som sagt kan vi 

også selv tage fat. Dels for at holde 

faget ved lige, dels fordi vi i situationen 

ikke kan skaffe ekstra mandskab. 

Det er fint. Vi har det sjovt med 

at arbejde her og agter at blive her i 

mange år. 

Sønderbro Nyt: - Hvis Omni Clean 

vokser, vokser I vel også ud af de små 

lokaler hér på Sønderbrogade? 

Finn: - Nej, vi kan klare os længe 

med de 70 m2 hér. Du skal tænke på, 

at en stor del af vores udstyr og materialer 

står klar ude på kundernes adresser. 

Kirupa: - Ja, vi valgte virkelig Sønderbro, 

og ønsker at udvikle os hér. 

Vi har et stort menneskeligt netværk 

her. Vi kan overskue byen herfra. Vi 

er medlemmer af Horsens Erhvervsråd. 

Vi er sponsorer for såvel Horsens 

Cricketklub som AC Horsens. Denne 

beliggenhed kan holde i mange år. Vi 

glæder os allerede til 5-års jubilæet for

Virksomhedsportræt 

”Omni Clean”. 

Sønderbro Nyt: - Når I kigger ud 

af jeres vinduer, hedder genboen CSU, 

eller Center for Socialt Udsatte. Spiller 

det nogen rolle for jer at vi er midt 

i et område, hvor pengene er små, og 

hvor der foregår et omfattende socialt 

arbejde? 

Vellykket socialt arbejde på Sønderbro 

men vi mangler en hundeskov! 

Kirupa: - Det er en daglig glæde at bo 

her. For vel ser man ind imellem en 

person, der tømmer en flaske i forbavsende 

fart på vej ind til - eller ud fra - 

vores genbo. Men der arbejdes jo fra 

mange sider på at løfte livskvaliteten 

for alle. Tænk på alle initiativerne fra 

Sønderbrogruppen. For nylig flyttede 

Sønderbro Sekretariatet jo også over 

på den anden side, og blev en ny 

genbo til os. Samtidig har sekretariatet 

og Sønderbrogruppen fået et Kulturhus 

op at stå, hvor tingene virkelig 

tager form. Jeg ved det, for jeg er selv 

bruger af stedet sammen med mange 

af mine tamilske venner. For nylig var 

vi 1000 mennesker samlet til tamilsk 

fest derovre. I al stilfærdighed udvikler 

huset sig til at blive det, der står på 

facaden: ”Alle kulturernes hus”. 

Det er dejligt at føle sig velkommen, 

slutter Kirupa Siva. 

Omni Clean har som Sønderbro 

Kulturhus selv et motto. På firmaets 

hoveddør står der: ”Et team, der kan 

gøre rent”. Samtalen med de tre medejere 

- og medarbejdere - har tydeligt 

demonstreret denne evne til at hænge 

sammen som et team. 

På spørgsmålet om de tre savner 

noget på Sønderbro, ryster de to mænd 

på hovederne. Christina læner sig hen 

over skrivebordet og siger: - Her mangler 

virkelig en hundeskov. I guder, 

hvor må vi skovle mange hundelorte 

væk på en uge. Lige på det område 

kan Sønderbro gøre det bedre! 

Medarbejderskaren i Omni Clean 

har - som ledelsen - flere nationaliteter 

blandt sig. Ca. halvdelen er indfødt 

danske. Den anden halvdel kommer 

fra andre kulturer, der har fået deres 

hjem i Horsens. 

Sønderbro Nyt ønsker firmaet og 

medarbejderne alt godt i fremtiden, og 

mange gode år på Sønderbro. 

Socialkompagniet 

- en ny arbejdsplads på Sønderbro 

En funklende ny arbejdsplads har 

netop åbnet dørene på Sønderbrogade 

46 i lokaler, der tilhører Center for 

Socialt Udsatte - CSU under Horsens 

Kommune. Den nye arbejdsplads har 

fået navnet ”SocialKompagniet”. Da 

Sønderbro Nyt besøger områdets nye 

arbejdsplads er lederen, Anita, kun 

lige ansat, men endnu ikke tiltrådt. 

Vi taler i stedet med udviklingschef 

Lars Schubert og projektmedarbejder 

Michael Lillelund om formålet med 

”SocialKompagniet”. 

Lars Schubert lægger ud: - På CSU 

arbejder vi jo dagligt med at hjælpe 

alle de medborgere, der ønsker at 

hjælpes ud af et misbrug. Det kan 

være alkohol- eller narkotikamisbrug, 

eller blandingsmisbrug. Vores indsats 

foregår både her på vores Sønderbroadresse 

og adskillige andre steder i 

byen, lige som vi har medarbejdere, der 

opsøger misbrugerne i deres hjem. 

CSU er godkendt som et ”virksomhedscenter”. 

Det betyder, at vi kan 

tage nogle af vore brugere ind og til- 

byde dem et job, hvor de kommer 

rundt og følger hele det mangeartede 

arbejde, vi har med at gøre. Gennem 

virksomhedscentret får disse nye medarbejdere 

også tilbudt et mentorkursus, 

så de bliver rigtig dygtige til at tage 

sig af nye brugere. Michael Lillelund, 

der er projektmedarbejder i ”Socialkompagniet”, 

er netop sådan en medarbejder. 

Michael: - Ja, jeg har lige været 

på mentorkursus og glæder mig hver 

dag over at være på en arbejdsplads, 

hvor jeg kan gøre en forskel og bruge 

værdifulde sider af mig selv til andres 

bedste. Jeg kunne jo ellers nøjes med 

at slappe af på min førtidspension, 

efter at have haft et massivt misbrug 

siden 9-års alderen. Nu er jeg sammen 

med Lars og CSU i færd med at 

udvikle SocialKompagniet som et helt 

nyt tilbud til byen. 

Sønderbro Nyt: Hvad er formålet 

med SocialKompagniet? 

Michael Lillelund: - På CSU er der 

to grupper. En meget stor ”omsorgs- 

Udviklingschefen og projektmedarbejderen er stærke sammen. ”SocialKompagniet” 

går et dejligt forår i møde, mens de på Sønderbrogade udvikler nye tilbud til byens 

socialt udsatte. 

Side 17

Side 18 

Socialkompagniet 

- en ny arbejdsplads på Sønderbro 

gruppe” på måske 200 mennesker, der 

har været ude i et mangeårigt misbrug. 

Mange af dem har svært ved 

social kontakt og isolerer sig hjemme. 

De kommer måske her til en månedlig 

samtale og får måske også hjemmebesøg 

af os. For dem er der rigtig lang 

vej til arbejdsmarkedet. De bedømmes 

af Job Horsens og af alle myndigheder 

som ”matchgruppe 3”. 

Tømrer højbede til Sønderbro Have 

- Men vi har også ”Motivationsgruppen”, 

som består af dem, der stadig 

har en tro på, at de kan komme ud 

af deres misbrug. Det er desværre en 

langt mindre gruppe. De kommer til 

gengæld tre formiddage hver uge, og 

i SocialKompagniet giver vi dem nu 

daglige tilbud. De kan være med til 

at save og tømre de højbede sammen, 

der snart skal være klar til at sætte i 

Sønderbro Have lige udenfor Kulturhuset. 

Vi sørger for, at de får noget 

sundt at spise, og de kan gøre brug af 

vore kreative tilbud med fx at male, 

eller de kan forbedre deres færdigheder 

på computer på vores IT-værksted 

(der er en del af Sønderbrogruppens 

IT-løft, hvor 100 PC’er er udlånt til 

samarbejdspartnere i Sønderbroområdet. 

Red.). Og vi har netop åbnet et 

idrætstilbud til dem i Sønderbro Kulturhus. 

Lars Schubert: - Disse gode folk 

fra ”motivationsgruppen” er langt tættere 

på en fremtid på arbejdsmarkedet 

og tilhører derfor ”matchgruppe 2” 

i myndighedssproget. De har problemer, 

men problemerne er ikke massive. 

Hvis de får den hjælp, de skal 

bruge, opfinder vi nu det færdige produkt 

- ”Socialkompagniet” - sammen 

med disse brugere. Det er derfor vores 

plan, at match 2 skal hjælpe match 

3, som i dag lever et ikke-liv på det, 

som myndighederne kalder ”midlertidig 

passiv forsørgelse”. Det er en isoleret 

tilværelse uden aktiveringskrav 

pga. massivt misbrug. 

Michael Lillelund: - De sejler rundt 

som skibe uden mål og uden drømme. 

Jeg vil så gerne have dem til at drømme 

igen. Først da kan de sætte sig nogle 

mål. 

Søger millioner til IT for udsatte 

”SocialKompagniet” har netop sendt 

en ansøgning til Socialministeriet om 

12 mio. kr. til et IT-løft for byens 

socialt udsatte. 

- Se det for dig, siger Lars Schubert: 

- IT-mulighederne går fuldstændig 

forbi disse familier. Børnene bliver 

tabere, inden de når skolealderen. 

- Se det for dig, siger Michael Lillelund: 

- Hvis vi får bevilget pengene 

til vores projekt ”Go on-line”, så kan 

vi booke en bowlingbane via Social- 

Kompagniets egne smartphones eller 

tablets, og vi kan lave en stor del af 

vore arbejdsopgaver på dem, samtidig 

med at vi langt om længe bliver koblet 

op på det øvrige samfund. 

De to pionerer i ”SocialKompagniet” 

vil gerne efterlyse frivillige til 

at hjælpe til: - Vi svinger ingen pisk, 

lyder det fra de to. - SocialKompagniet 

er en selvstændig arbejdsplads og ikke 

en myndighed, som siger ”du skal”. 

Vi kalder på frivilligheden. Både hos 

misbrugerne og hos de frivillige, der 

blot har et socialt hjerte. 

Som der står i deres brochure: ”Vi 

tilbyder partnerskab med frivillige, 

virksomheder og lokale samarbejdspartnere. 

Har du lyst til at lave frivillige 

aktiviteter for socialt udsatte? Vil 

du donere eller være samarbejdspartner 

som privat eller offentlig virksomhed? 

Socialkompagniet udvikler i partnerskaber 

helt nye tilbud til socialt 

udsatte borgere i Horsens. Fordi socialt 

udsatte ikke har de samme muligheder 

for at benytte de almindelige tilbud i 

samfundet. Fordi socialt udsatte kan 

opnå øget livskvalitet og nye muligheder 

i livet. Fordi socialt udsatte, virksomhed 

og frivillige borgere kan få 

nye perspektiver på hinanden”. 

Begge siger: - Det er muligt for 

det lokale erhvervsliv og virksomheder 

i Horsens at give donationer i form 

af penge eller andet udstyr, som kan 

hjælpe med at fremme vores arbejde, 

og vi kan løfte i flok som samfund. 

Har din forretning eller virksomhed 

overskuddet til at give en hjælpende 

hånd, så kontakt os. 

Telefon til Lars Schubert: 21 44 97 27 

eller Michael Lillelund: 76 29 15 09. 

Sønderbrogruppens 

medlemmer, marts 2012 

Aase Dammand Beboer i Sønderbroområdet 

Alice Teckemeier Konsulent, Horsens kommune 

Anne Marie Kristensen Præst, Sønderbro Kirke 

Asta Jørgensen Formand, afdelingsbestyrelsen 

Lejerbo, Frejasgade 

Barbara S. Pedersen Projekt Alle Kulturers Køkken, 

ansat i Sønderbro Kulturhus 

Fond 

Bilal Yücelbas Skolebestyrelsen Søndermark- 

skolen, Søndergien 

Birgit Andersen Fodboldklubben Horsens Freja 

Bjarne Johansen Form. afd.bestyrelsen i Mimersgade, 

Odinsgaard 

Bjarne Skovgård Pedersen Foreningen Golf for alle 

Doris Bisgaard Beboer i Axelborg 

Dorthe Bartholomæussen Ergoterapeut Åparkcentret 

Ebbe Elm Præst, Sønderbro Kirke 

Eigil Hauge Aktivitetsmedarb. Præsthøjgård, 

tovholder på Onsdagsklubben 

Erik Krogh Forretningsfører, AAB 

Erik Bebe Knudsen Konstitueret skoleder på Søndermarkskolen 

Evy Nielsen Souschef Gefionsgården 

Flemming Holm Journalist, Søndergien 

Gunner Nielsen Læge, frivillig indenfor sundhedsfremme 


Gunnar Sørensen Forretningsfører Andelsboligforeningen 

Beringsgaard 

Harun Güler Lærer Phønix efterskole og med 

i dialoggruppen 

Henrik Meldgaard Ungdomsskoleinspektør Horsens 

Ungdomsskole 

Jette Bjerre Skolefritidsordningen ”Søndenvinden” 

Jesper Nielsen Horsens Sund By, Horsens kommune 

Jørgen Egholm Sydbyens aktivitets klub og Sønderbro 

aktivitet Horsens 

Kiruba Siva Erhvervsdrivende, Omni Clean 

Kirsten Buhl Sundhedspl. børnefam.center Vest 

Kirsten Fynbo Frivillig i Sønderbro Kirke. Beboer 


Kurt Lund Frivillig indenfor IT-løft, Søndergien 

Leslie Bak Leder af daginstitution Søndermark 

(børnehaven Åkanden og 

vuggestuen Sct. Georgshjemmet ) 

Lilian Andersen Formand for boligforeningen 

Odinsgården, koordinator for 

frivilliggruppen i Horsens 

Lis Helbo Familierådgiver, Børnefam.center 

Fuglevang, medlem af menighedsrådet 

i Sønderbro Kirke 

Lotte Rasmussen Husmedarb., beboerhuset Axelborg 

Martin Düring SSP-lærer, Søndermarkskolen 

Mette Børgesen Boligsocial projektleder, Imagine 

Horsens, Axelborg 

Mette Hvidberg Center for Socialt Udsatte 

Michael Meldgaard Forretningsfører Odinsgaarden 

Nathan Srikathirgamanathan Psykolog, frivillig og 

beboer på Sønderbro 

Orla Kristensen Selvstændig erhvervsdrivende på 

Sønderbro 

Ove Dam Lauritsen Lokalinspektør AAB, Axelborg 

Per Næss-Schmidt Formand for afd.best i Axelborg 

Poul Thambirajah Repræsentant for tamilerne og 

beboer på Sønderbro 

Saliha Arikan Projektkoordinator Søndergien 

Susi Lindahl Centerleder, Gefionsgården 

Torben Krogh Forretningsfører Lejerbo. Kolding 

Tom Pinstrup Sønderbro Aktivitet Horsens SAH 

Ulla Herløv Andelsboligforeningen Beringsgaard, 

redaktør Sønderbro Nyt 

Sønderbrogruppens ambassadører 

Eva Ladekjær Larsen Region Midtjylland, Center for 

folkesundhed, har lavet ph.d. feltarbejde 

i Axelborg, Sønderbro 

Mogens Falk Konsulent for Sønderbro Kulturhus 

Fond


Tirsdag den 19. juni, kl. 17.00: 

indbyder vi alle til at komme og synge 

sammen med kirkens kor og organist 

Michael Rauff. De har sammensat en 

buket af sommersange fra Højskolesangbogen, 

som de gerne vil dele med 

så mange som muligt. Det er gratis 

at være med - og det giver glæde at 

synge sammen. 

Sankt Hans 

Opslag og annoncering 

kommer senere 

når programmet er 

endeligt fastlagt. 

Det sker på Sønderbro 

Caféen 

i Sønderbro Kulturhus har åbent kl. 

11-14 samt kl. 17-19 alle hverdage. 

Lukket i weekender og skoleferier. 

Se ugeplanen på www.soenderbrohorsens.dk 

Idræt for sjov 

Bhv.kl. - 5. kl. ifølge med forældre 

hver torsdag kl. 15-18 i Kulturhuset 

sal 3. Træner Jørgen Egholm m.fl. 

Axelbold 

Bhv.kl - 5. kl. hver tirsdag kl. 13.45- 

14.45 i Kulturhuset. Træner Jørgen 

Madsen. 

Floorball U-11 

3. kl. - 6. kl. hver mandag kl. 14.30 

- 16.15 i Kulturhuset. Trænere Martin 

Düring og Birgitte Enoksen. 

Floorball U-15 

7. kl. - 9. kl. + voksne hver mandag 

kl. 16 - 18.00 i Kulturhuset. Træner 

Martin Düring. 

Kor 

Koret øver hver torsdag kl. 12.55 - 

13.40 i Musiklokalet og er for børn i 

4.-6. kl. Leder Nana Bjerg. 

Bankospil 

i Beboerhuset Axelborg hver tirsdag 

kl. 19.00. 

Elektronisk aktivitetskalender: 

www.imaginehorsens.dk/ 

aktivitetskalender 

Side 19

Blad nr. 2 2012.indd - Sønderbro Horsens

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?