F - Dansk Center for Byhistorie

Transport i byerne
1800-tallets industrialisering frembragte nemmere og hurtigere transport. Udviklingen af
dampkedlen gav mulighed for dampskibet og toget. Hverdagstransporten blev ændret med den
elektriske sporvogn og cyklen. Disse transportmuligheder fik stor indflydelse på bybefolkningens
hverdagsliv og byernes økonomi.
Byvækst
Med jernbanenettets udbredelse opstod nye byer. Hundredvis af stationsbyer voksede frem langs
jernbanenettet, der forbandt de gamle købstæder. Provinsbyerne inde i landet blev i løbet af
1890erne koblet til jernbanen, og sammen med nye veje og forbedring af de eksisterende, samt
udvidelse af kystbyernes havne, blev adgangen til mange byer lettere. Langsomt spredte byvæksten
sig til landdistrikterne, hvor der var behov for varer og god afsætning af produkter.
Transport, økonomi og handel
Årene fra 1895-1910 var dampskibenes storhedstid. Tonnagen voksede kraftigt, skibene blev større,
og mange fragtskibe fik installeret køleanlæg. Jernbanenettet gjorde det lettere at transportere
produkter fra landbruget ind til den nærmeste købstad. Med jernbanen og dampskibet blev
transporten af varer forøget kraftigt, og transporttiden blev nedsat. Den større varekapacitet betød,
at omkostningerne for transport af varer blev lavere og, at varerne kom hurtigere frem. Investering i
transportsektoren steg, og mange arbejdspladser blev skabt.
Bybefolkningens transport
For de fleste mennesker i byen var cyklen det vigtigste transportmiddel. Man boede ikke længere så
tæt på arbejdet, at man kunne gå. Med cyklen blev transporttiden til arbejdspladsen kraftigt nedsat,
og omkring 1900 var cyklen en fast andel af mange byarbejderes budget. Indførelse af den
elektriske sporvogn i de større byer gjorde hurtig og billig transport tilgængelig for store
befolkningsgrupper. Jernbanen gjorde det muligt at rejse hurtigere og mere bekvemt udenbys, mens
bil og motorcykel var nyt og uopnåeligt for de fleste.
Ændring af bybilledet.
Persontransportens indtog i byen var med til at give byen et nyt dynamisk præg, hvor tingene gik
meget hurtigere. Sporvogne, skinner og kabler indtog bybilledet sammen med hundredvis af
arbejdere, der cyklede til og fra arbejde. Samtidig blev hestevognene stadig anvendt, som kom til at
stå i kontrast til den moderne udvikling.
Litteratur
Ole Hyldtoft: Danmarks økonomiske historie 1840-1910, Gylling 1999.
22