F - Dansk Center for Byhistorie

Fjernhandel og kolonialvarer i byerne
Industrialiseringens fremgang i slutningen af 1800-tallet satte for alvor gang i fjernhandelen, hvor
der både blev eksporteret og importeret. Industrien havde brug for råstoffer og landbruget for
foderstoffer. Kolonialvarer blev af dampskibsselskaberne hentet hjem fra fjerne egne af kloden.
Import
Industriens produktive fremgang i 1890’erne og frem gav et større behov for råstoffer. Der skulle
bruges jern til skibe, bygninger og maskiner samt kul og koks til at forarbejde det. Danmark havde
ikke naturlige forekomster af kul, koks og jern, og derfor måtte dette importeres fra England og
Tyskland. I landbruget havde man brug for importerede foderstoffer i form af korn og sojakager til
den nye produktionsform med salg af dyre- og mejeriprodukter, mens markerne fik tilført
kunstgødning til dyrkningen af korn og roer, som så blev brugt til at fodre dyr og mennesker.
Eksport
Den industrielle udvikling skabte nye markeder både i ind- og udland. B&W startede i 1904 en
produktion af dieselmotorer, der blev solgt til udlandet. Kølefabrikken Atlas solgte kølemaskiner til
Sverige, England og Holland. Selvom flere store danske virksomheder eksporterede, var det på
hjemmemarkedet, man solgte det meste af industriens produktion.
Blandt de eksporterede hverv tegnede det danske landbrug sig for størstedelen. Især smør og bacon
blev eksporteret til England.
Handelen med fjerne steder
De gode økonomiske tider medførte, at flere større dampskibsselskaber blev etableret. Heriblandt
Det Østasiatiske Kompagni, der blev oprettet i 1897 og drev fast rute mellem København og Hong
Kong. Igennem disse selskaber blev der hentet kolonialvarer som bomuld, kaffe, kakao og
krydderier. Fibre blev hentet hjem til fremstilling af sække og tøj. Selskabernes handel med de
fjerneste egne på kloden blev den egentlige afløsere for den statslige danske kolonihandel, der på
dette tidspunkt havde udspillet sin økonomiske rolle.
Havnebyer – handelens livsnerve
Det var især de større byer, der lå ud til vandet, der kunne mærke den stigende fjernhandel. Byernes
rolle i den voksende samhandel med udlandet bestod i at være ud- og indskibningspladser for den
stigende varestrøm. Den voksende handelsflåde havde primært havn i København. Her lossede
skibene deres varer, der derefter blev distribueret ud til andre dele af landet. I 1894 blev
Københavns Frihavn etableret, hvilket understregede byens rolle som import- og transithavn. I
Århus havde havnen fået betydning som regionalt importcenter, hvor varer direkte fra udlandet eller
via København blev losset og sendt videre ud i Jylland. Århus var dog i skarp konkurrence med
Esbjerg, hvor især foderstoffer blev modtaget.
Litteratur
Hans Chr. Johansen: Industriens vækst og vilkår 1870-1973. Dansk industri efter 1870 bd. 1,
Viborg 1988.
Ole Hyldtoft: Danmarks økonomiske historie 1840-1910, Gylling 1999.
Svend Aage Hansen: Økonomisk vækst i Danmark bd. 1, København 1972.
8