4 2002 - Dansk Beton

4 ♦ 2002 

NOVEMBER 

19. ÅRGANG

ISSN 0109-758X 

Nr. 4 · 19. årgang · November 2002 

Udkommer 4 gange årligt i februar, maj, 

august og november. 

Distribueret oplag: 6500 

Dansk Beton henvender sig til alle, der har 

interesse og behov for at holde sig orienteret 

om den betontekniske og industrielle udvikling 

i Danmark. Bladet har som formål at 

sikre, at betonkonstruktioner, bygninger 

og produkter får et godt omdømme i offentligheden, 

og at beton udnyttes teknisk og 

økonomisk optimalt. 

Udgivere 

Dansk Beton Industriforening 

Betonelement-Foreningen 

Dansk Betonforening 

Dansk Fabriksbetonforening 

Redaktion 

Jan Broch Nielsen (ansvarshavende) 

e-mail: janbroch@mail.dk 

Dansk Beton, 

Brøndbytoften 11, 2605 Brøndby 

Tlf. 36 38 25 25 · Fax 36 38 25 20 

Tegninger 

Birgitte Ahlmann 

Produktion og annoncer 

Bjørn Quistgaard 

e-mail: quistgaard@paritas.dk 

Paritas Grafik A/S 

Brøndbytoften 11, 2605 Brøndby 

Tlf. 36 38 25 25 · Fax 36 38 25 20 

Abonnementspris 

Indland kr. 170,- excl. moms (4 numre) 

Udland kr. 210,- excl. moms (4 numre) 

Løssalg kr. 51,50 excl. moms 

Indhold 

De samme fejl sker om og om igen . . . . . . . 5 

Kun beskeden interesse… . . . . . . . . . . . . . . . . 7 

Grønne betoner skal beskyttes… . . . . . . . . . 8 

Fugtmåling i beton kræver omhu . . . . . . . 10 

Dyrk mos i fugerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 

Betondag med bid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 

Danmarksmester… . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 

Brandforsøg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 

Hurtig rengøring af blandere… . . . . . . . . . . 19 

Glimt fra Herning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 

Beton skal have hjertet med . . . . . . . . . . . . 22 

Dansk Grus Certificering . . . . . . . . . . . . . . . 24 

Mindeord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 

Interaktivt showroom… . . . . . . . . . . . . . . . . 26 

Nu certificerer Dansk Standard… . . . . . . . . 27 

Betonelement-Foreningen . . . . . . . . . . . . . . 28 

Nyt fra Betoncentret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 

Fra CtO’s arbejdsmark . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 

Dancert . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 

Dansk Betonforening, mødekalender . . . . 39 

Forsiden 

Planetariet 

Foto: Ole Christiansen · Billedhuset 

Byggebranchen tager 

unødvendigt let på fugt i beton 

Beton består i store træk af cement, vand samt sten og grus. 

Det lyder enkelt, og måske er det denne enkelhed, der en 

gang imellem forleder byggebranchen til at tro, at beton 

FUGT & UDTØRRING 

også er et enkelt materiale, som man mere eller mindre kan 

behandle, som man vil. 

Bladets tema er denne gang fugt og udtørring. Vand er nødvendigt for, at 

betonen kan binde af og få sine gode konstruktive egenskaber, og i begyndelsen 

må betonen endog ofte beskyttes mod udtørring. Men senere er 

vand i den færdige betonkonstruktion nogle gange også en kilde til problemer, 

når gulvbelægningen ikke kan limes på, eller når udtørringen af 

råhuset koster betydelige summer. 

Artiklerne tegner et entydigt billede af, at man mange steder i byggebranchen 

må tage sig selv alvorligt i nakken. Ikke mindst i forbindelse med 

terrændæk af beton. 

Betonleverandørerne kan designe betoner, der tørrer hurtigt. Men byggebranchen 

udnytter kun i begrænset omfang denne mulighed for at afkorte 

byggetiden og spare omkostninger til aktiv udtørring. 

Hos Unicon, en af Danmarks store producenter af fabriksbeton, udgør salget 

af såkaldt selvudtørrende beton mindre end fem procent af salget af almindelig 

gulvbeton. 

Meget tyder på, at denne andel burde være en del større, også selv om den 

hurtigttørrende beton er dyrere. Tilsyneladende vil rådgivere og bygherrer 

imidlertid hellere bruge penge på varmekanoner og strøm end planlægge 

betonens udtørring og vælge den rigtige beton til opgaven. Typisk købes og 

leveres betonen direkte efter projektbeskrivelsen, som fokuserer på brugsegenskaberne 

i den færdige konstruktion – ikke på udtørringen. 

Hertil kommer, at byggebranchen ofte baserer sig på fugtmålinger, der 

notorisk er en vanskelig disciplin, som man faktisk i Sverige skal være autoriseret 

til. Blandt andet på grund af usikre målinger går det for ofte galt 

med gulvbelægninger i Danmark. 

Men det tager ingen sig tilsyneladende videre af. I det mindste konkluderer 

en af temaets artikler, at de samme fejl sker om og om igen til skade for 

byggeriets omkostninger og betons image. Det er helt unødvendigt. 

jbn

think ... 

think again ... 

The real voyage of discovery consists not in seeking new landscapes, 

but in seeing with new eyes 

www.AalborgWhite.com 

AALBORG WHITE ® is white cement – a product of nature's own raw materials, refined 

with unparalleled technology, for use in the creation of beauty and functionalism. 

AALBORG WHITE ® is a trade mark registered by Aalborg Portland A/S. 

Marcel Proust 

Aalborg Portland A/S 

Rørdalsvej 44 

P. O. Box 165 

DK-9100 Aalborg 

Phone: +45 98 16 77 77 

Fax: +45 98 10 11 86 

E-mail: marketing@AalborgWhite.dk 

Website: www.AalborgWhite.com

De samme fejl sker 

om og om igen 

PLANLÆGNING OG OMTANKE ER VEJEN TIL AT UNDGÅ 

FUGTPROBLEMER I BETONGULVE. MEN DET GLEMMER 

BYGGEBRANCHEN, OG SÅ GÅR DET GALT IGEN. 

– Det kommer jo altid 

som en stor overraskelse, 

når det endnu 


en gang går galt med 

fugten i et betongulv. 

Det hårde budskab lanceres med et 

skævt smil af sektionsleder Tommy B. 

Jacobsen fra Betoncentret på Teknologisk 

Institut; en mand, der har set stort 

set alt, som kan gå skævt med betongulve. 

– Der er ingen enkle løsninger i forbindelse 

med udtørring af betongulve. 

Den optimale løsning afhænger af den 

konkrete situation. Det bedste råd, jeg 

kan give, er omtanke og grundig planlægning. 

Men desværre er der alt for lidt fokus 

på, at planlægning er vejen til at undgå 

problemer, siger Tommy B. Jacobsen. 

Vintervejr udtørrer ikke 

Tidspunktet for støbningen er en tilsyneladende 

banal kendsgerning, som 

mange alligevel glemmer at tage hensyn 

................... ................... 

Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2002 

til. Støber man fx et terrændæk i december, 

sker der i realiteten ingen udtørring 

i de næste tre måneder, med 

mindre man gør noget særligt for det. 

Dansk vintervejr er simpelthen for 

koldt og fugtigt. 

En anden klassisk fejl er at lave fugtmålinger 

på en måde, så resultaterne 

ikke er meget bevendt. 

– Ofte bliver der gjort for lidt ud af 

at finde de rigtige steder at måle, så måleresultaterne 

kan give et ordentlig billede 

af fugten i gulvet. Mange målinger 

bliver også gennemført for hurtigt. Faktisk 

skal målehullet stå tilproppet i fem 

døgn, før fugten i hullet og i betonen er 

kommet i ligevægt. Ved at måle tidligere 

får man nemt en for høj værdi, forklarer 

Tommy B. Jacobsen. Og sådan 

kan han blive ved. 

I de senere år er selvkompakterende 

betoner blevet moderne, fordi de er 

nemme at arbejde med. Til gengæld er 

der en tendens til, at entreprenørerne 

overser, at betonen ikke tørrer hurtigere 

TRÆGULVE ER SMUKKE. MEN BETONEN 

NEDEN UNDER SKAL VÆRE MEGET TØR, 

ELLERS SLÅR GULVET SIG NEMT. 

ud, blot fordi støbningen går hurtigere. 

Faktisk kan de superplastificerende 

stoffer i den selvkompakterende beton 

holde på fugtigheden, så udtørringen 

går lidt langsommere. 

Våd eller tør beton? 

Et andet spørgsmål er valget af beton. 

Skal man vælge en sædvanlig og forholdsvis 

våd beton eller en af de betoner, 

der omtales som selvudtørrende, 

fordi den ikke indeholder overskudsvand? 

Valget afhænger af situationen. Den 

hurtigttørrende beton har måske den 

halve udtørringstid. Til gengæld er den 

dyrere end den sædvanlige beton, hvilket 

dog i mange tilfælde modvirkes af, 

at aktiv udtørring koster mange penge. 

– I de fleste tilfælde er hurtigttørrende 

beton nok den billigste løsning 

sammenlagt, men det gælder ikke altid, 

fastslår Tommy B. Jacobsen, der i øvrigt 

finder udtrykket selvudtørrende misvi- 

5

MIKROFOTO AF EN DAMPBULE SOM FØLGE AF FUGT I EPOXYBELÆGNING. 

AFSKALNING SOM FØLGE AF FUGT I GULV. 

sende og foretrækker at tale om tør 

beton eller hurtigttørrende beton. 

Desuden kræver den hurtigttørrende 

beton mere planlægning 

og bedre styr på processerne for at 

fungere optimalt. Fx kan man ved 

en efterfølgende glitning forholdsvis 

nemt komme til at lave en så tæt 

overflade på den kompakte beton, 

at det forlænger udtørringstiden. 

– Det gælder om at optimere hele 

forløbet både økonomisk og teknisk, 

siger Tommy B. Jacobsen. 

Det bedste råd, han kan give, er 

derfor at tage udgangspunkt i en 

række spørgsmål som disse: 

................... ................... 

6 

• Hvad er den ønskede restfugtighed? 

• Hvornår bliver råhuset lukket? 

• Skal gulvet glittes? 

• Skal der bruges aktiv udtørring? 

• Kan bygningens ventilationsanlæg 

bruges ved udtørringen? 

• Hvordan skal fugtmålingerne 

gennemføres? 

• Hvornår skal der støbes og med 

hvilken beton? 

• Hvornår skal afdækningen af? 

Så kan man tillade sig at blive overrasket, 

hvis det går galt – i stedet for 

som i dag nærmest at undre sig, når 

det ind i mellem går godt. 

jbn 

Ekstra gulv sparer 

penge til affugtning 

Gulvlæggeren står og tripper, men fugtigheden 

i betongulvet er stadigvæk alt for høj til 

at lægge vinylbelægningen på. Så der er ingen 

vej uden om, bygherren eller entreprenøren 

må til lommerne og bekoste en aktiv 

affugtning. 

Det kan blive en dyr affære. Typisk koster 

det mellem 80 og 200 kroner i ekstra omkostninger 

pr. kvadratmeter vådt betongulv, 

når man regner affugtning, omkostninger til 

maskiner og huslejetab med. Til sammenligning 

er den ekstra materialepris ved en hurtigttørrende 

beton typisk mellem 40 og 80 

kroner pr. kvadratmeter gulv. 

– Udtørringen kan imidlertid gøres billigere, 

hvis man tænker sig om, siger sektionsleder 

Tommy B. Jacobsen fra Betoncentret på 

Teknologisk Institut. 

Først og fremmest er det dyrt at varme al 

rumluften i en bygning op. Betoncentret har 

derfor gode erfaringer med at lægge et midlertidigt 

gulv på lægter oven på betongulvet, 

og så blæse varm luft ind i mellemrummet. 

– Det sparer ikke alene på energiregningen, 

det sætter også udtørringstiden dramatisk 

ned. Vi har en gang udtørret et betongulv 

på tre uger fra midt i december til lige 

efter nytår på denne måde, siger Tommy B. 

Jacobsen. 

Metoden kan også anvendes udendørs, 

hvis man dækker gulvet af med presenninger 

på lægter, og så blæser tør luft ind under. 

jbn 

UDGIFTERNE TIL UDTØRRING AF ET GULV KAN 

REDUCERES MEGET VED AT BLÆSE TØR LUFT IND 

UNDER EN PRESENNING, DER LIGGER PÅ LÆGTER. 

Dansk Beton · Nr. 4 · November · 2002

SALGET AF SELVUDTØRRENDE 

BETON ER BESKEDENT, 

SIGER PRODUKTCHEF 

IB. B. JENSEN FRA UNICON. 

Kun beskeden interesse 

for selvudtørrende betoner 


Selv om udtørring af beton er noget af 

det mest drilagtige i byggebranchen, er 

der kun beskeden interesse for de såkaldte 

selvudtørrende betoner, som kan 

nedsætte udtørringstiden betragteligt. 

Terrændæk og gulve skal ofte tørre 

ud i adskillige måneder, før det er muligt 

at arbejde videre med gulvbelægningen 

uden at risikere dårlige limninger 

eller trægulve, der slår sig. 

Kombineres denne ventetid med, at 

aktiv affugtning får elmåleren til at lave 

piruetter i rasende fart, skulle man tro, 

at byggebranchen nærmest ville stå i kø 

for at købe selvudtørrende betoner. 

Men nej. Hos Unicon, en af Dan- 

................... ................... 


BETONLEVERANDØRERNE KAN DESIGNE BETONER, 

DER TØRRER HURTIGT. MEN BYGGEBRANCHEN UDNYTTER 

KUN I BEGRÆNSET OMFANG DENNE MULIGHED. 

marks store producenter af fabriksbeton, 

udgør salget af selvudtørrende betoner 

mindre end fem procent af salget 

af almindelig gulvbeton. 

Benyttes kun af få 

– Selvudtørrende beton er ikke verdens 

største produkt. Vi kan designe betoner, 

der har gode udtørringsegenskaber til en 

given opgave. Men bortset fra et par af 

de store entreprenørkoncerner og enkelte 

gulvspecialister er der meget få, som 

benytter sig af muligheden, siger produktchef 

Ib Jensen fra Unicon. 

En selvudtørrende beton er som ud- 

gangspunkt en ganske almindelig beton, 

blot med et forholdsvis lille indhold af 

vand og dermed et passende lavt v/c. 

Jo lavere v/c, desto mindre bliver de 

luftfyldte kapillarporer, og jo større bliver 

den resulterende damptrykssænkning. 

Hvis betonen således kun indeholder 

den mængde vand, der bindes til cementen 

ved hærdningen, er der ikke 

noget overskudsvand, som skal fordampe. 

Det gælder ved v/c på omkring 0,4 

eller lavere. 

Hertil kommer, at tilsætning af microsilica 

fremmer udtørringen. Unicon har 

erfaring for, at luftindblanding også får 

udtørringen til at gå hurtigere. Det er 

7

uvist hvorfor, og der er der flere bud på 

teorien bag. 

Afkorter udtørring 

Resultatet bliver en beton, der tørrer ud 

til de 90 % RH, som ofte er målet, på 

under en måned, hvor sædvanlige betoner 

måske kræver 6 måneder. Begge 

dele under gunstige klimatiske forhold, 

vel at mærke. Tilsvarende reduktioner 

kan opnås ved udtørring til 85 % RH, 

hvor traditionelle betoner ofte skal bruge 

halve eller hele år. 

– Vi har en gang designet en gulvbeton 

til en større renovering af en række 

andelsboliger, hvor tiden var altafgørende, 

fordi beboerne skulle genhuses. v/ctallet 

var helt nede på 0,29. Til gengæld 

var gulvet klar til belægning efter blot 

14 dage, oplyser Ib B. Jensen. 

Rådgiveren tænker 

sjældent på udtørring 

Der er flere grunde til, at kunderne som 

regel køber en almindelig beton i stedet 

for en selvudtørrende. 

For det første er langt fra alle opmærksomme 

på muligheden for at 

planlægge udtørringen. Udtørringsforløbet 

er ikke en parameter, som rådgiveren 

eller bygherren tænker på i projektbeskrivelsen. 

Typisk købes og leveres 

betonen direkte efter projektbeskrivelsen, 

som fokuserer på brugsegenskaberne 

i den færdige konstruktion. 

For det andet kan der være brist i 

dialogen mellem hovedentreprenøren, 

underentreprenørerne og leverandørerne. 

Og endelig er prisen cirka 30 procent 

højere. 

– Med hensyn til prisen skal man 

huske, at det ofte kan være dyrt at købe 

billigt. Merprisen for betonen skal holdes 

op mod den sparede ventetid. I den 

forbindelse hjælper vi gerne kunderne 

med enten et kvalificeret skøn over den 

sparede ventetid eller en eksakt teoretisk 

beregning over udtørringsforløbet – 

helt parallelt til de beregninger, som vi 

laver for estimerede temperaturforløb i 

de hærdnende betonkonstruktioner, 

slutter Ib B. Jensen. 

jbn 

................... 

8 

CENTERKONTRAKTEN RESSOURCEBESPARENDE 

BETONKONSTRUKTIONER HAR SET NÆRMERE 

PÅ RISIKOEN FOR PLASTISKE SVINDREVNER 

I GRØN BETON. DER TEGNER SIG ET MEGET 

KOMPLEKST BILLEDE. 

Grønne betoner skal 

mod udtørring med 


De grønne betoner stiller andre krav end traditionel 

beton til udtørringsbeskyttelse i den 

første levetid for at udgå revner på grund af 

plastisk svind. 

Det fremgår af et projekt i centerkontrakten 

Ressourcebesparende Betonkonstruktioner, 

hvor der er blevet set nærmere på grønne 

betoners hærdeforløb og følsomhed over 

for udtørringssvind. 

Ni betoner undersøgt 

Grøn beton er beton med reducerede miljøbelastninger. 

Projektet har undersøgt ni 

forskellige betoner – heriblandt to referencebetoner 

som er typisk anvendte betontyper 

til hhv. passiv og aggressiv miljøklasse. 

Generelt er de grønne betoners følsomhed 

overfor svindrevner på linie med referencebetonerne 

– men alligevel er en entydig konklusion 

ikke mulig. Forsøgsprogrammet har ikke 

været så omfattende og dybtgående, at det 

kan bruges som grundlag for at udstikke retningslinier 

for de forskellige betontyper. 

Således er beton med slamaske, et restprodukt 

fra rensningsanlæg, i passiv miljøklasse 

mere følsom overfor svindrevner på 

grund af udtørring end den tilsvarende referencebeton. 

Men i aggressiv miljøklasse er 

dette tilsyneladende ikke tilfældet. Der er 

dog også anvendt slamaske fra forskellige 

renseanlæg i de to betoner. 

Beton med stenmel, som er et restprodukt 

fra knusning af granittilslag, har også en 

forøget risiko for revnedannelse, hvorimod 

beton med et højt indhold af flyveaske tilsyneladende 

er mindre sårbar overfor plastisk 

................... 


eskyttes 

omtanke 

svind. Og beton med rapidcement er 

mere følsom end beton med lavalkali, 

sulfatbestandig cement. 

– Overordnet må konklusionen dog 

være, at med fornøden omtanke og 

planlægning af udførelsesfasen samt 

eventuelt supplerende undersøgelser 

kan grønne betoner anvendes på lige 

fod med almindelige betoner, siger seniorkonsulent 

Anette Berrig fra Betoncentret 

på Teknologisk Institut, der har 

gennemført projektet. 

DS 482 og grøn beton 

Muligvis får projektet også indflydelse på 

den danske standard for udførelse af betonkonstruktioner, 

DS 482. Standardens 

krav tager ikke højde for de særlige forhold 

i forbindelse med grønne betoner. 

Store forskelle i modenhed 

DET KOMPLEKSE BILLEDE AF GRØN BETONS TIDLIGE EGENSKABER 

BEKRÆFTES AF SIMULERINGER, SOM BETONCENTRET PÅ 

TEKNOLOGISK INSTITUT HAR UDFØRT VED OPFØRELSEN AF 

PROJEKTETS DEMONSTRATIONSBRO VED TØRRING. 

Broen er opført med flere forskellige typer 

grøn beton. Betoncentret har simuleret 

betonens udvikling i de første 

døgn på baggrund af broens geometri, 

den friske betons temperatur og varme- 

................... ................... 


– DS 482 stiller fx ikke tilstrækkeligt restriktive 

krav til udtørringsbeskyttelse 

af beton med stenmel, oplyser Anette 

Berrig. 

Desuden viser forsøgene, at risikoen 

for svindrevner tilsyneladende ikke 

vokser, når der tilsættes meget flyveaske 

til betonen. Dette er faktisk det 

modsatte af standardens lærdom, idet 

DS 482 indeholder krav om, at man skal 

udvikling, udtørringbeskyttelsen og 

skøn over udetemperatur og vindforhold. 

DS 482 foreskriver, at udtørringsbeskyttelsen 

ved konstruktioner i aggres- 

– DE NYE GRØNNE BETONER SKABER BEHOV FOR NY VIDEN 

OM, HVORDAN UDSTØBT BETON SKAL EFTERBEHANDLES, 

SIGER SENIORKONSULENT ANETTE BERRIG FRA BETONCENTRET. 

tage højde for, at flyveaske øger risikoen 

for plastiske svindrevner. 

De ni betoners plastiske svind er undersøgt 

i en vindtunnel, der er anbragt i 

et klimakammer. Derved er det muligt 

at styre de parametre, der har størst betydning 

for udtørringen: temperaturen, 

den relative luftfugtighed og vindhastigheden 

omkring betonen. 

jbn 

siv miljøklasse mindst skal bevares indtil, 

at 85 procent af cementen er hydratiseret. 

Denne hydratiseringsgrad af betonen 

opnås med vidt forskellig modenhedsalder, 

afhængigt af recepten. 

Den beton, hvor 40 procent af cementen 

var erstattet af flyveaske, var 

således 187 modenhedstimer om at nå 

den ønskede hydratiseringsgrad. En beton 

med en ny type rapidcement 

(NRC) nåede 85 procents hydratisering 

på bare 87 modenhedstimer. 

jbn 

9

Fugtmåling i beton 

kræver omhu 

DEN DANSKE BYGGEBRANCHE ER IKKE NOK OPMÆRKSOM PÅ, AT 

DET LANGT FRA ER LIGETIL AT LAVE FUGTMÅLINGER, MAN KAN 

STOLE PÅ. I SVERIGE VED MAN DET DERIMOD GODT. 

Overbevisende ser det 

ud, når fugtighedsmåleren 

leverer tal efter 

tal, der dokumenterer 

FUGT & UDTØRRING betonens fugtighed. 

Men vær på vagt, lyder rådet fra byggeforskerne 

på Danmarks Tekniske Universitet: 

Fugtighedsmåling i beton er en 

af de sværeste discipliner på byggeområdet, 

og uden indgående kendskab til måleudstyr 

og procedurer bliver usikkerheden 

på målingen nemt meget stor. 

Lektor Kurt Kielsgaard Hansen fra 

BYG•DTU har i en årrække arbejdet 

med principperne for at måle fugt i be- 

Sådan fordeler fugten sig i beton 

FIGUR A 

50 60 70 80 90 100% RF 

................... ................... 

10 

b c 

ton. Gennem forsøg har instituttet dokumenteret, 

at der kan være betydelige 

forskelle på resultaterne fra forskellige 

måleinstrumenter. 

Forskellige måleprincipper 

De undersøgte fugtmålere anvender 

forskellige måleprincipper så som elektrisk 

ledningsevne, dugpunktsbestemmelse 

eller en kapacitiv sensor. 

Alle principperne kan anvendes til 

fugtmålinger, idet det enkelte instrument 

leverer konsistente resultater. 

Men brugeren skal vide og tage højde 

a 

0,4H 

H 

for, hvordan instrumentet afviger fra de 

sande værdier, og hvordan instrumentets 

målinger ændrer sig med tiden. 

– Den danske byggebranche er ikke 

nær opmærksom nok på, at fugtmålinger 

er vanskelige. Derfor går det alt for 

ofte galt med gulvbelægninger, siger 

Kurt Kielsgaard Hansen. 

Ved måling af den relative fugtighed 

i et betongulv før pålægning af gulvbelægning 

skal man ud over måleusikkerheden 

på instrumentet være opmærksom 

på en lang række usikkerheder på 

fx måledybden, placeringen af borehuller, 

dækkets tykkelse og meget mere. 

DE TRE KURVER VISER FUGTENS FORDELING I ET TERRÆNDÆK PÅ TRE 

FORSKELLIGE TIDSPUNKTER. TERRÆNDÆKKET ER UDFØRT MED 

UNDERLIGGENDE ISOLERING. DERFOR ER DER TALE OM ENSIDIG 

UDTØRRING. 

A. FUGTFORDELINGEN UMIDDELBART EFTER UDSTØBNING. DEN 

RELATIVE LUFTFUGTIGHED I BETONENS PORER ER HØJ, NÆSTEN 

100 %. 

B. FUGTFORDELINGEN EFTER UDTØRRING I EN PERIODE. BETONEN 

ER TØR NÆR OVERFLADEN, MEN FUGTEN STIGER NED GENNEM 

DÆKKET. 

C. FUGTFORDELINGEN EFTER GULVET ER BELAGT MED FX VINYL. 

FUGTEN HAR OMFORDELT SIG I BETONEN, OG DEN RELATIVE 

LUFTFUGTIGHED NÆR OVERFLADEN BLIVER HØJERE END I 

SITUATION B. 

KURVERNE B OG C KRYDSER HINANDEN I EN DYBDE, DER SVARER TIL 

40 PROCENT AF DÆKKETS TYKKELSE. DERFOR ANBEFALER LEKTOR 

KURT KIELSGAARD HANSEN FRA BYG•SDTU, AT MAN FORETAGER SINE 

FUGTMÅLINGER I NETOP DENNE DYBDE, FORDI DET SÅ IKKE ER 

NØDVENDIGT AT TAGE HENSYN TIL FUGTENS OMFORDELING. 


– Pålidelige fugtmålinger kræver stor 

omhyggelighed, gode rutiner og udstyr 

med kalibreringen i orden, fastslår Kurt 

Kielsgaard Hansen. 

Sverige har autorisation 

I Sverige har man en meget omfattende 

manual for fugtmålinger i beton og en 

autorisationsordning for fugtkontrollører. 

Manualen er udgivet af Rådet för 

Byggkompetens. 

Mange af dens anvisninger og procedurer 

kunne sagtens anvendes i Danmark. 

– Vi burde have et tilsvarende system 

i Danmark. Vi kunne sagtens bruge 

den svenske manual, blot vi tager 

højde for de forskelle, der er på sammensætningen 

af svensk og dansk beton, 

siger Kurt Kielsgaard Hansen. 

Nem, men konservativ 

hurtigmetode 

Et andet eksempel på det svenske arbejde 

med fugt i beton er, at Svenska Byggbranschens 

Utvecklingsfond har ud- 

FIGUR B 

0 50 60 70 80 90 100% RH 

................... ................... 


b 

c 

viklet en hurtigmetode, der regner udtørringstiden 

for betondæk ud. Det sker 

på baggrund af den ønskede relative 

fugtighed i betonens porer, v/c-tallet, 

dækkets tykkelse, enkelt- eller dobbeltsidig 

udtørring, luftens temperatur og 

fugtighed samt vejrliget. 

Metoden kan anvendes, mener Kurt 

Kielsgaard Hansen. Men den giver kun 

et overslag, som heldigvis er forholdsvis 

konservativt, så entreprenøren ikke fristes 

til anvende for korte udtørringstider 

i planlægningen. 

Et andet svensk værktøj, der giver 

konservative resultater, er simuleringsprogrammet 

TorkaS, som BYG•DTU 

også har undersøgt. 

– TorkaS er et godt og gennemarbejdet 

program, hvis resultater passer godt 

med virkeligheden i Sverige. Men brugt 

på danske betoner går udtørringen i 

praksis væsentligt hurtigere end simuleringen, 

siger Kurt Kielsgaard Hansen. 

Dette resultat blev fremlagt på det 

18. nordiske betonforskningsmøde i 

Helsingør lige før sommerferien. 

a 

0,2H 

H 

jbn 

Kan du gætte 

udtørringstiden? 

Svenska Byggbranschens Utvecklingsfond 

har udviklet en hurtigmetode, 

der regner udtørringstiden 

ud på baggrund af den ønskede 

relative luftfugtighed i betonens 

porer, v/c-tallet, dækkets tykkelse, 

enkelt- eller dobbeltsidig udtørring, 

luftens temperatur og fugtighed 

samt vejrliget. 

Hvor lang tid tror du, det ifølge 

hurtigmetoden tager at udtørre en 

beton til 85 % RF ved følgende 

betingelser: 

• v/c: 0,7 

• Dæktykkelse: 20 cm 

• Enkeltsidet udtørring 

• Lufttemperatur: 10 grader C 

• Relativ luftfugtighed over 

betonen: 60 % 

• Regnvejr de første fire uger 

efter støbningen 

Resultatet finder du andetsteds 

på siden. 

DE TRE KURVER VISER FUGTENS FORDELING I ET BETONDÆK 

PÅ TRE FORSKELLIGE TIDSPUNKTER. DER ER TALE OM ET DÆK, 

DER KAN TØRRE UD FRA BEGGE SIDER. 

A. FUGTFORDELINGEN UMIDDELBART EFTER UDSTØBNING. 

DEN RELATIVE LUFTFUGTIGHED I BETONENS PORER ER HØJ, 

NÆSTEN 100%. 

B. FUGTFORDELINGEN EFTER UDTØRRING I EN PERIODE. 

BETONEN ER TØR NÆR DE TO OVERFLADER. FUGTEN 

VOKSER IND MOD MIDTEN AF DÆKKET. 

C. FUGTFORDELINGEN EFTER GULVET ER BELAGT MED FX 

VINYL. FUGTEN HAR OMFORDELT SIG I BETONEN. 

KURVERNE B OG C KRYDSER VED DOBBELTSIDIG UDTØRRING 

HINANDEN I EN DYBDE PÅ 0,2 GANGE DÆKKETS TYKKELSE. 

DERFOR ER DET DEN OPTIMALE MÅLEDYBDE I DETTE 

TILFÆLDE. 

Svaret på udtørringstiden er 1.258 døgn – eller cirka 3,5 år! 

Med et v/c-tal på 0,4 bliver resultatet i stedet 200 døgn. 

11

CHAUSSESTEN MELLEM BETONFLISER, 

50 ÅR GAMLE. FUGER MED LILLE KLØVER. 

25 FODGÆNGERE DAGLIGT PÅ FORTOV 

LANGS STØRRE VILLAVEJ. 

FOTOS: NIELS JUNGGREEN HAVE 

................... ................... 

12 

Kan man bruge mos, lav, alger eller andre 

lave vækster til at holde ukrudt 

borte fra fugerne mellem belægningssten. 

Det spørgsmål kunne landskabsarkitekt 

Niels Junggreen Have godt tænke 

sig at få svar på. Han fik ideen for nogle 

år siden, og har siden spurgt en række 

fagfolk, hvad de synes om den. 

– De fleste er positivt interesserede. 

Men nogle er skeptiske overfor, om folk 

vil acceptere selv meget lav bevoksning 

i fugerne, siger han. 

Sprøjtning forbudt 

Græs og andet ukrudt giver anledning 

til mange besværligheder, når det etablerer 

sig i fugerne mellem belægningssten. 

De uønskede vækster er næsten 

ikke til at få bugt med, nu hvor det ikke 

BETONFLISER, 40 ÅR GAMLE. FUGER MED 

MOS, ENÅRIG RAPGRÆS, FIRLING. 5 BILER 

DAGLIGT PÅ PARKERINGSPLADS. 

Dyrk mos 

længere er tilladt at bruge sprøjtemidler 

på belægninger. 

Gasbrændere, dampapparater og 

mekaniske børster er de redskaber, der 

er til rådighed. Ingen af dem er 100 procent 

effektive, og de koster både en betydelig 

indsats og energi. 

– Så hvorfor ikke arbejde med naturen 

i stedet for imod den. Hvis man kan 

få fx en ganske lav mos til at etableres sig 

i fugerne, kan det måske holde andet 

ukrudt væk. I bedste fald er problemet 

så langt mindre end før, siger Niels Junggreen 

Have. 

Styr de ønskede vækster 

Princippet er i virkeligheden det samme, 

som mange bruger i deres haver. 

Undgå jord, der ligger nøgen hen. For 

naturen er det bare en invitation til spi- 

GRANITMOSAIKSTEN, 25 ÅR GAMLE. FUGER 

MED MOS OG FIRLING. 5 FODGÆNGERE 

DAGLIGT VED SEKUNDÆR INDGANG TIL 

KONTORHUS. SPRØJTET MED UKRUDTS- 

MIDDEL. 


LAD NATUREN SELV KLARE UKRUDTET MELLEM FLISER OG 

BELÆGNINGSSTEN, FORESLÅR LANDSKABSARKITEKT. SÅ 

BLIVER GASBRÆNDEREN MÅSKE OVERFLØDIG. 

i fugerne 

ring og vækst. I stedet gælder det om at 

styre væksterne, så de ønskede planter 

holder de uønskede borte. 

Niels Junggreen Have nævner mosarten 

Horntand som et eksempel. Men 

også andre vækster kan måske vise sig 

velegnede. 

– Væksterne skal generelt være lave, 

etablere sig hurtigt og dækkende, kunne 

gro under barske forhold og kunne 

klare sig i konkurrencen med det uønskede 

ukrudt, siger han. 

Desuden skal væksterne være billige, 

lette at formere og nemme at udbringe. 

Det gælder om at kunne etablere 

en bestand af vækster i fugerne med 

en forholdsvis beskeden arbejdsindsats. 

Derefter skal væksterne gøre vedligeholdelsen 

af et belægningsareal meget 

mere overkommelig i tid og pris. 

BETONBELÆGNING, 1 ÅR GAMMEL. FUGER 

MED MOS. 25 FODGÆNGERE FLERE GANGE 

UGENTLIGT PÅ PLADS FORAN KULTUR- 

CENTER. 

................... ................... 


Hedeselskabet 

finder ideen god 

Salgs- og produktchef Carsten Damgaard 

fra Hedeselskabet med en stor anlægsgartnerafdeling 

finder tanken om 

mosgroede fuger spændende. 

– Vi har brug for en vifte af metoder 

til at holde ukrudt væk. Niels Junggreen 

Haves ide kan meget vel blive til en ny 

metode, der kan indgå i viften. Efter 

min mening er der nu brug for forskning 

på området og afprøvning af princippet. 

Det kan fx ske hos Forskningscenter 

for Skov & Landskab, siger han. 

Betonfolk: Meget interessant 

Belægningsfraktionen i Dansk Beton Industriforening 

arbejder med forskellige 

måder til at holde ukrudt væk fra fuger. 

GRANITBROSTEN, 100 ÅR GAMLE. FUGER 

MED MOS, FIRLING, ENÅRIG RAPGRÆS. 

TRAFIK 50 BILER DAGLIGT PÅ EN VEJ MED 

PARKERING INDE I BYEN. 

Det sker blandt andet sammen med 

SBH-Consult A/S og Forskningscentret 

for Skov & Landskab i projektet ”Minimering 

af ukrudtsvækst i fuger mellem 

betonbelægningssten og –fliser”, som er 

støttet af Miljøstyrelsens program for 

renere produkter. 

Belægningsfraktionen har hørt om 

Niels Junggreen Haves ide og fundet 

den så interessant, at parterne har haft 

kontakt med hinanden om et eventuelt 

videre forløb. 

– Jeg finder ideen med mos i fugerne 

meget interessant. Skal branchen fastholde 

markedet for betonbelægninger, må 

man finde nye veje for at profilere et 

“grønt image”. Mos i fugerne skal vurderes 

og afprøves i samarbejde med brugerne 

af vores produkter, siger fraktionens 

formand, adm. direktør Erik Voldby 

fra Spedalsø Betonvarefabrik i Horsens. 

Før mosgroede fuger kan blive en 

kommerciel succes, er der således også 

brug for at undersøge, hvad brugerne af 

arealerne mener. Det er en forudsætning, 

at brugerne opfatter væksterne 

som en positiv, miljørigtig ting, der er 

acceptabel på baggrund af de mindre 

miljøvenlige alternativer. 

Interesserede kan kontakte Niels 

Junggreen Have på telefon 74 61 74 17 

eller email 

niels.junggreen.have@mail.dk. 

jbn 

SF STEN, 20 ÅR GAMLE. FUGER MED MOS 

OG FIRLING. 2 BILER OM DAGEN I 

HJULSPORET I PRIVAT CARPORT. SPRØJTET 

MED UKRUDTSMIDDEL. 

13

Betondag med bid 

Optimalt og holdbart design – hvor hårdt 

kan vi presse citronen. Det var overskriften 

for Dansk Betondag den 29. og 30. 

august 2002 i Århus, hvor deltagerne 

blandt andet kunne høre Rambølls kompetencechef 

for Byggeri & Industri, Bent 

Feddersen, rette de store kanoner mod 

byggemyndighederne, Dansk Standard 

og ingeniørskolerne. 

– Der er et snigende fagligt forfald i 

gang, primært indenfor den offentlige 

sektor. Dette gælder bl.a. Dansk Standard, 

Erhvervs- og Boligstyrelsen, Ingeniørskolerne 

og bygningsmyndighederne, 

sagde Bent Feddersen, som gav 

Dansk Standard disse hårde ord med på 

vejen. 

................... ................... 

14 

DANSK BETONDAG BØD BLANDT MEGET ANDET PÅ SKARPE 

UDFALD, LANGTIDSHOLDBAR HØJSTYRKEBETON OG 

AVANCEREDE ANALYSEMETODER, DER SPARER MILLIONBELØB. 

– Dansk Standard styrer norm- og standardiseringsarbejdet 

via medarbejdere, 

der ikke ved, hvorledes byggebranchen 

fungerer, og hvad en norm er. Dansk 

Standard bestemmer desuden alene, 

hvorledes økonomiske midler skal prioriteres, 

og det tilses ikke, at udvalgsarbejdet 

foregår med tilstrækkelig fagligt 

niveau og uafhængig af særinteresser, 

sagde han og fortsatte med en kritik af 

ingeniørskolerne: 

– Der er for mange ingeniørskoler i 

Danmark til opretholdelse af forsvarlige 

faglige miljøer, såvel undervisningsmæssigt 

som forskningsmæssigt. 

– Hertil kommer, at visse ingeniørskoler 

styres af ”matematikere”, hvis 

kendskab til byggebranchen er meget 

ringe. Desuden er nogle ingeniørskoler 

præget af selvtilstrækkelighed og manglende 

kontakt til praksis. Konsekvensen 

er, at ingeniørskolerne har store rekrutteringsproblemer, 

at byggebranchen 

ikke virker attraktiv for begavede unge 

mennesker og at der kan stilles spørgsmålstegn 

ved kandidaternes faglige kvalifikationer. 

Bent Feddersen fandt, at de eneste 

lyspunkter er de tiltag, som byggebranchen 

selv forestår. Det gælder fx BPS’ ny 

beskrivelsesværktøj, fælles tegningsstandarder, 

Dansk Konstruktions- og 

Betoninstituts virke og fælles ydelsesbeskrivelser 

for betonelementer. 


Også mere tekniske emner var på dagsordenen 

på Dansk Betondag. 

Højstyrkebeton med 

fortsat høj styrke 

Akademiingeniør Birit Buhr fra COWI 

fortalte således om erfaringerne med 

konstruktioner udført af højstyrke- og 

højkvalitetsbeton med udgangspunkt i 

Gadholtvejbroen i Nordjylland. 

Broen er opført i beton med en designmæssig 

karakteristisk styrke på 75 

MPa beton, og den blev indviet i 1995. 

Betonens tekniske egenskaber bliver 

jævnligt undersøgt i et langtidsforsøg, 

der blandt andet følger trykstyrken, 

kloridindtrængning og mikrorevner. 

– Konklusionen efter de første syv år 

er, at betonen bevarer sine materialeegenskaber. 

Der er fortsat tale om en 

stærk og tæt beton, overfor såvel klorider 

som fugt, sagde hun. – På mikroniveau 

ses et øget antal mikrorevner med 

tiden, som dog til dato ikke har haft betydning 

for betonens holdbarhedsmæssige 

egenskaber. 

................... ................... 


Skjulte reserver sparer penge 

Også afdelingsleder Ib Enevoldsen fra 

Rambøll havde broer på programmet. 

Hans budskab var, at der ofte er mulighed 

for at spare millioner af kroner, når 

betonkonstruktioner skal forstærkes eller 

repareres, fordi de traditionelle beregninger 

har vist, at bæreevnen er for lav. 

– I mange tilfælde findes der imidlertid 

skjulte bæreevnereserver, der kan 

afdækkes med fx plastiske analyser og 

en sikkerhedsvurdering af den specifikke 

konstruktion med sandsynlighedsbaserede, 

såkaldt probabilistiske metoder, 

forklarede Ib Enevoldsen. 

De sædvanlige beregninger ”overser” 

disse reserverne, fordi metoderne er generelle 

og dækker en lang række konstruktioner. 

Derfor risikerer bygherren 

at forstærke en konstruktion, selv om 

det ikke er nødvendigt. 

De mere avancerede analyser kan i 

mange tilfælde dokumentere, at reparation 

eller forstærkning ikke er nødvendig 

endnu. Derfor kan der være mange 

penge at spare for bygherren. 

Rambøll kan dokumentere besparelserne, 

som fx på Vilsundbroen beløb sig 

til cirka 20 mio. kr., fordi bæreevnen 

probabilistisk vurderet var 100 ton mod 

cirka 40 ton med den traditionelle metode. 

Ved Skovdiget-broen var besparelsen 

på over 75 mio. kr., fordi broens 

restlevetid viste sig at være 15 år i stedet 

for 0. 

Hvor bliver 

entreprenørerne af 

I alt var der 140 deltagere på Dansk Betondag. 

Ifølge formanden for arrangementskomiteen, 

Carsten F. Henriksen 

fra Vejdirektoratet, er det et tilfredsstillende 

antal på niveau med tidligere år 

– Jeg synes dog, at vi mangler 40-50 

deltagere fra entreprenørvirksomhederne, 

siger han. 

Ud over 12 faglige indlæg var der 

traditionen tro også en udstilling, hvor 

12 virksomheder præsenterede deres 

kompetencer. 

jbn 

15

NOTER·NOTER·NOTER·NOTER 

Bro bliver svensk 

DEN SVENSKE RÅDGIVNINGSVIRKSOMHED SWECO 

HAR UNDERSKREVET ET LETTER OF INTENT OM AT 

KØBE CARL BRO GRUPPEN. DEN SAMMENLAGTE 

VIRKSOMHED BLIVER SKANDINAVIENS STØRSTE 

RÅDGIVNINGSVIRKSOMHED OG NUMMER FEM 

I EUROPA MED CA. 5.400 ANSATTE OG EN OMSÆT- 

NING PÅ CA. 5 MIA. SEK. 

Betonelementer til Syddansk Universitet 

I SEPTEMBER 2002 BLEV BETONELEMENTERNE 

MONTERET, OG DER BLEV LAGT TAG PÅ TILBYGNIN- 

GERNE TIL SYDDANSK UNIVERSITET I ESBJERG, DER 

OPFØRES AF NCC CONSTRUCTION DANMARK A/S 

I TOTALENTREPRISE. 

TILBYGNINGERNE PÅ I ALT 2.700 KVADRATMETER 

STÅR FÆRDIGE I MIDTEN AF MARTS 2003. DERMED VIL 

SYDDANSK UNIVERSITET ESBJERG VÆRE UDVIDET TIL 

DET DOBBELTE. 

TILBYGNINGERNE OPFØRES I FORLÆNGELSE AF 

UNIVERSITETS NUVÆRENDE BYGNINGER OG VIL 

HARMONERE ARKITEKTONISK MED DET EKSISTEREN- 

DE. ARKITEKTFIRMAET C.F. MØLLERS TEGNESTUE 

STÅR FOR TEGNINGERNE TIL BYGGERIET. 

DE NYE LOKALER KOMMER TIL AT INDEHOLDE 

AUDITORIUM, UNDERVISNINGSLOKALER, GRUPPERUM 

OG KONTORER TIL UNDERVISERNE. DERUDOVER FÅR 

DEN SELVEJENDE INSTITUTION HISTORISK SAMLING 

FRA BESÆTTELSESTIDEN TIL HUSE I NYBYGGERIET. 

Beton Cup i Odense 

DEN 12. OG 13. APRIL 2003 INVITERER ODENSE 

MINIGOLF CLUB TIL BETON CUP, EN INTERNATIONAL 

TURNERING PÅ KLUBBENS SMUKKE BETONBANER. 

SPILLERNE DELTAGER I KATEGORI A, B OG C EFTER 

STYRKE. FOR AT DELTAGE I KATEGORI A, SKAL 

SPILLEREN HAVE ET BETONSNIT PÅ MINDRE END 33,0. 

SÅFREMT EN SPILLER IKKE HAR ET BETONSNIT, VIL 

DENNE BLIVE SAT I EN PASSENDE GRUPPE UD FRA SIT 

ETERNITSNIT. 

ODENSE MINIGOLF CLUB BLEV STIFTET I 1956 OG ER 

EN AF DANMARKS ÆLDSTE KLUBBER. I 1996 GIK 

KLUBBERN VÆK FRA ETERNITBANERNE OG ETABLE- 

REDE DANMARKS ENESTE INTERNATIONALE, 

GODKENDTE BETONANLÆG, KLAR TIL AT TAGE IMOD 

SPILLERE FRA HELE EUROPA. 

LÆS MERE OM TURNERINGEN PÅ 

WWW.OMC.MINIGOLF.DK 

................... ................... 

16 

Danmarksmester 

med nedarvet 

betonglæde 

PÅ HI-MESSEN I SEPTEMBER 2002 BLEV 

DEN 22-ÅRIGE RUNE NIELSEN FRA 

SVEBØLLE KÅRET SOM VINDER AF 

DANMARKSMESTERSKABET FOR 

KOMMENDE BYGNINGSSTRUKTØRER. 

Efter indledende dyster rundt om i landet på de tekniske skoler 

deltog de seks bedste lærlinge i finalen. Her var opgaven 

var at udføre en betonbjælke, støbt på søjle og væg. 

For Rune Nielsen var struktøruddannelsen et naturligt 

valg: 

– Dels arbejder min far i et betonsjak, dels har jeg selv 

været jord- og betonarbejder i to år, inden jeg gik i gang med 

uddannelsen, siger han og fortsætter: 

– Det er en god uddannelse med mange udfordringer, 

hvor der ikke er to dage, som er ens. Samtidig fører den til 

mange spændende jobmuligheder. Der er rift om folk med 

uddannelsen, og arbejdsløshed er et næsten ukendt begreb 

inden for faget, fortsætter han. 

Rune Nielsen gennemfører sin uddannelse på EUC Sjælland 

i Haslev. Praktikken sker hos MT Højgaard i Søborg. Ud 

over pokal og diplom vandt han en studierejse til det uofficielle 

verdensmesterskab for håndværkerlærlinge i Schweiz 

2003. 

jbn 


Brandforsøg verificerer 

beregningsgrundlag 

– for brandpåvirkede dækelementer af letklinkerbeton 

TESTRESULTATERNE OG BEREGNINGSMETODERNE DANNER GRUNDLAG 

FOR UDARBEJDELSE AF ET DOKUMENTATIONSMATERIALE, SOM 

FABRIKANTERNE KAN STILLE TIL RÅDIGHED FOR DE PROJEKTERENDE. 

AF CIVILINGENIØR, LIC.TECHN. 

KRISTIAN HERTZ, LEKTOR VED BYG•DTU 

................... ................... 


Dansk Betonindustriforenings elementfraktion 

(BIH) og blokfraktion (BIB) har 

gennem et mangeårigt samarbejde med 

DTU opstillet et beregningsgrundlag for 

bestemmelse af bæreevnen af brandpåvirkede 

konstruktioner af letklinkerbeton, 

såvel blokke som elementer. Senest 

er beregningsgrundlaget blevet verificeret 

ved gennemførelse af to serier 

af fuldskalaforsøg, begge omfattende 

dækelementer, helvægge og blokvægge. 

MASSIVT DÆK EFTER 80 MINUTTERS 

BRANDPÅVIRKNING. BEMÆRK DEN 

MEGET STORE NEDBØJNING. 

Formålet med arbejdet var at udvikle et 

operationelt grundlag for eftervisning af 

brandkravene ved design af konstruktioner 

i letklinkerbeton, som kunne formidles 

ved undervisning og gennem 

producenternes salgsmateriale samt evt. 

via brandafsnit i konstruktionsnormerne. 

Metoderne er verificeret ved fuldskalaforsøg 

med standardbrandkurven, 

men er tillige forberedt for anvendelser, 

17

FORTSAT FRA SIDE 17 

Brandforsøg verificerer beregningsgrundlag 

– for brandpåvirkede dækelementer af letklinkerbeton 

hvor mere nuancerede brandforløb anvendes 

bl.a. i forbindelse med en totaldimensionering 

med funktionsbaserede 

brandkrav. 

Materialerne, som blev anvendt ved 

prøvningerne, var letbeton med tilslag 

af letklinker tilvirket i overensstemmelse 

med kravene i DS 414 og DS 420. 

Det drejer sig i hovedsagen om kvaliteter 

med densiteter på 1800, 1200 og 

600 kg/m 3. 

Repræsentativt for store 

anvendelsesområder 

De testede elementer og blokvægge var 

valgt, så de så vidt muligt var repræsentative 

for store anvendelsesområder, således 

at testresultaterne vil kunne anvendes 

som en direkte dokumentation 

for de testede konstruktioners egenskaber. 

Materialeegenskaberne, som blev 

anvendt i beregningerne, var middelværdier, 

for mest sikkert at kunne foretage 

en direkte sammenligning med forsøgsresultaterne 

bortset fra de forskelle, 

som kan tilskrives usikkerhederne ved 

forsøgene og konservative valg af beregningsmodeller. 

Ved dimensionering skal anvendes 

karakteristiske styrker, hvorfor beregnede 

resultater nødvendigvis vil ligge 

noget på den sikre side i forhold til testresultaterne. 

Dette forhold er imidlertid 

det samme for lasttilfældet brand, som 

for al anden dimensionering. 

Beregningsmetoderne svarer til simple 

metoder, som jeg tidligere har opstillet 

for de tungere beton kvaliteter, 

og som er optaget i den danske betonnorm 

DS 411 og i CEN normen 

ENV 1992-01-02. 

Dog anvendes materialeegenskaber 

for letbeton med tilslag af letklinker, og 

i særdeleshed anvendes der mere nuan- 

................... ................... 

18 

cerede udtryk for den termiske udvidelse, 

end det stærkt forenklede udtryk, 

som findes i DS 411. 

Fuldskalaforsøgene kan dog siges at 

verificere at beregningsmetodikken fra 

betonnormen kan anvendes ud over 

betonnormens normale anvendelsesområde. 

Temperaturberegningerne er eftervist 

separat ved gennemførelse af målinger 

af temperaturprofiler på vægge 

bestående af blokke af de varierende 

materialer. 

To typer elementer 

Der blev testet to typer dækelementer. 

Dels 240 mm sandwich elementer og 

dels 200 mm massive dækelementer. 

For begge typer omfatter beregningsmetoderne 

såvel en eftervisning af 

bøjning og af forskydningstrækbrud og 

dermed forankringen af armeringen. 

Forankringensbæreevnen er forud 

for forsøgene beregningsmæssigt eftervist 

at være tilstrækkelig med den normalt 

anvendte vederlagsdybde på 70 

mm. 

Dækelementerne svigtede da også 

ved bøjningsbrud efter 70 og 80 minutter, 

uden at der var noget tegn på forankringssvigt 

eller deraf følgende forskydningstrækbrud. 

Beregningsmæssigt var bøjningsbruddet 

forudset til at ske efter 61 og 69 minutter. 

Armeringen var et slapt armeret 

kamstål, hvis vedhæftningsstyrke kan 

bestemmes beregningsmæssigt, og forankringsstyrken 

findes da som minimum 

af en flækningsstyrke og en vedhæftningsstyrke. 

Den her omtalte beregningsmetode 

er udviklet for 20 år siden, men blev i 

sin tid desværre ikke optaget i betonn- 

ormen, da der dengang ikke fandtes et 

tilstrækkeligt antal fuldskalaforsøg, som 

kunne tjene til verifikation deraf. 

De her omtalte forsøg kan dog bidrage 

til dokumentation for metoden 

sammen med andre nyere forsøg, hvor 

regulære forskydningstrækbrud i plader 

og bjælkekroppe kunne forudsiges 

ved beregning. 

Testresultaterne og beregningsmetoderne 

danner herefter grundlag for udarbejdelse 

af et dokumentationsmateriale, 

som fabrikanterne kan stille til 

rådighed for de projekterende. 

jbn 

BETON OG BRAND 

BETONBYGNINGER SKAL – LIGE 

SOM ANDRE BYGNINGER 

– KUNNE MODSTÅ BRAND I ET 

VIST TIDSRUM, SÅ DET DELS ER 

MULIGT AT EVAKUERE BYGNIN- 

GEN, DELS FORHÅBENTLIGT 

AT SLUKKE BRANDEN, FØR KON- 

STRUKTIONEN SVIGTER. DET 

FORLANGER MYNDIGHEDERNE. 

MEN HVORDAN EFTERVISER MAN, 

AT KONSTRUKTIONEN LEVER OP 

TIL KRAVENE? 

EN MULIGHED ER BRANDFOR- 

SØG, DER ER DYRE. EN ANDEN – 

OG BILLIGERE – MULIGHED 

LIGGER I BEREGNING OG SIMULE- 

RING. MEN DET KRÆVER TILLID 

TIL BEREGNINGSMETODEN. 

EN RÆKKE ARTIKLER I DANSK 

BETON HAR BELYST DISSE VÆS- 

ENTLIGE PROBLEMSTILLINGER 

I DE SENESTE ÅR. 


NOTER·NOTER·NOTER·NOTER 

Elementviden på nettet 

BETONELEMENT FORENINGEN STILLER NU DEN 

OMFATTENDE VIDEN I DE FIRE BETONELEMENTHÅND- 

BØGER GRATIS TIL RÅDIGHED PÅ NETTET. 

DERMED KAN FX RÅDGIVENDE INGENIØRER OG 

STUDERENDE PÅ BYGGEUDDANNELSERNE FÅ HURTIG 

ADGANG TIL INFORMATION, DER GØR DET NEMT AT 

PROJEKTERE MED BETONELEMENTER ELLER AT FÅ 

OVERBLIK OVER UDFØRELSE OG MONTAGE. 

DIGITALISERINGEN AF DE FIRE HÅNDBØGER ER 

FØRSTE DEL AF EN HANDLEPLAN. NÆSTE SKRIDT ER 

AT LÆGGE ET BEREGNINGSPROGRAM FOR BETONELE- 

MENTBYGNINGERS TOTALSTABILITET PÅ NETTET. 

DERNÆST FØLGER MERE DETALJEREDE DIMENSIONE- 

RINGSPROGRAMMER. 

FIND INFORMATIONERNE PÅ WWW.BETONPORTAL.DK 

ELLER WWW.BEF.DK 

DTU uddanner byggeledere 

FØRSTE HOLD PÅ DEN NYE MASTERUDDANNELSE 

I BYGGELEDELSE PÅ DTU BEGYNDER I JANUAR 2003. 

EN GRUPPE MED REPRÆSENTANTER FOR HELE 

BYGGEERHVERVET HAR DELTAGET I UDVIKLINGEN AF 

DEN NYE UDDANNELSE. 

“VI TROR, DER ER ET MEGET STORT BEHOV FOR 

MASTERUDDANNELSEN I BYGGELEDELSE”, SIGER 

KRISTIAN KRISTIANSEN, DER HAR VÆRET SEKRETA- 

RIATSLEDER FOR BYGGERIETS UDVIKLINGSRÅD OG 

NU ER KOORDINATOR PÅ DEN NYE UDDANNELSE. 

UDDANNELSEN ER NORMERET TIL ET ÅRS FULDTIDS- 

STUDIUM. DEN KAN TAGES OVER TO ELLER FLERE ÅR 

SOM ET DELTIDSSTUDIUM. HELE UDDANNELSEN 

KOSTER 74.000 KRONER. 

Sort beton til kok og jomfru 

MT HØJGAARD ER I FÆRD MED AT OPFØRE EN 

AFDELING FOR DINER TRANSPORTABLE-KÆDEN KOK- 

KEN & JOMFRUEN I SLAGELSE. 

BYGNINGERNES UDSEENDE SVARER TIL KOKKEN & 

JOMFRUENS BYGNINGER I KOLDING OG ÅRHUS MED 

EN KOMBINATION AF SORT BETON OG CEDERTRÆ. 

PRODUKTIONSOMRÅDERNE ER OPFØRT I SORTE 

BETONELEMENTER. VED GAVLEN ER PLACERET EN 

ADMINISTRATIONSBYGNING MED EN BUET FACADE 

BEKLÆDT MED CEDERTRÆ. 

MT HØJGAARD I KALUNDBORG BYGGER RÅHUSET; 

SVEND AAGE NIELSEN & BRANDT UDFØRER JORD, 

KLOAK, BELÆGNING OG MURERARBEJDE; MT HØJ- 

GAARD INSTALLATION I FREDERICIA OG KALUND- 

BORG SAMARBEJDER OM EL-ARBEJDET; BETON- 

ELEMENT I ESBJERG LEVERER ELEMENTERNE, OG 

SVEODAN-VILLJEN UDFØRER BELÆGNINGEN PÅ 

GULVENE. 

................... ................... 


Hurtig rengøring af 

blandere med nyt system 

BLANDEREN KAN GØRES REN PÅ FEM 

MINUTTER MED DET NYE SYSTEM. 

Manuel rengøring af blandere kræver store mængder vand, 

mange mandetimer og afbrydelser i produktionen. I dag er 

det ofte nødvendigt at rengøre blanderen flere gange om dagen, 

fordi der i stadig stigende grad bruges farvestoffer i betonen 

samt forskellige typer beton. 

Det nye system består af en højtrykspumpe og en spuleenhed, 

der består af et roterende spulehoved med to dyser. 

Enheden er monteret på en vendeplade, der vendes nedad 

under spuling. Når spulingen ophører, vendes pladen og spuleenheden 

opad, og pladen dækker åbningen til centerhullet 

igen. 

En automatisk standardrengøring tager 5 minutter og bruger 

et sted mellem 300 og 350 liter vand. 

Den nye rengøringssystem forhindrer desuden, at størknet 

materiale sætter sig fast i blanderen og danner aflejringer. 

Det betyder, at skovle og skrabere holder længere. 

jbn 

19

HØRT PÅ MESSEN 

”Beton kan bruges til meget mere, 

end vi gør. Derfor er det godt med 

en fællesstand på messen”. 

Adm. direktør August H. Petersen, 

Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik A/S 

”Vi benytter messen til at præsentere 

vores nye film om Vibreton”. 

Public Relations Manager Henning Ahrens, 

Unicon A/S 

”I BIF er vi naturligvis særligt 

glade for, at vores stand var 

udvalgt til et besøg af H.K.H. Prins 

Joachim, og at vores initiativ blev 

omtalt i Børsen og andre aviser”. 

Afdelingschef Kjeld Almer Nielsen, 

Danske Entreprenører. 

”Jeg elsker beton, fordi beton kan 

så meget. Brugt på en rette måde 

er det flot og lækkert. 

Arkitekt Johs Møller, formand for danske 

praktiserende arkitekter 

................... 

20 

Glimt fra 

BETON VAR UNDER OVERSK 

DANMARKS NATIONALE PRO 

PÅ ÅRETS HI-MESSE DEN 10. 

Betonindustriens Fællesråd deltog med 

lighed for at se et varieret udbud af bet 

egenskaber. 

På siderne her bringer Dansk Beton b 

................... 


Herning 

RIFTEN ”BETON – 

DUKT” ET HOVEDTEMA 

TIL 14. SEPTEMBER 2002. 

en stor fælles stand, hvor der bliver muonprodukter, 

som viser materialets gode 

illeder og udsagn fra messen. 

................... ................... 


”Der er stor interesse på messen 

for vores runde brusenicher af 

lecabeton”. 

Adm. direktør Willy Foldager, 

Sunds-Alfa Betonvarefabrik A/S 

”Her møder vi mange andre end de 

kunder, vi kender i forvejen. På 

den måde kan udbrede kendskabet 

til, hvad vi laver”. 

Akademiingeniør Dorthe Mathiesen, 

Betoncentret på teknologisk Institut 

”Vi har fået professionel hjælp til 

at opbygge vores stand, som er 

målrettet mod at gøre indtryk på 

arkitekter. Og det virker”. 

Salgsingeniør Niels Worm, 

DALTON Betonelementer A/S 

21 

HØRT PÅ MESSEN

22 

Impulser 

Beton sk 

Luk et øjeblik øjnene, læn dig tilbage i stolen 

og glem alt om betons trykstyrke og 

holdbarhed. Lad i stedet tankerne kredse 

om følelser og gode betonhistorier. 

Så er du godt på vej til at forstå, hvad 

der fremover bliver de vigtigste salgsargumenter 

for beton. 

Vi er på vej ind i drømmesamfundet, 

hvor hjertet styrer mindst lige så meget 

som hjernen; hvor følelser, historier og 

identitet har større betydning som 

salgsargumenter end hårde, tekniske 

kendsgerninger. 

Sådan lød budskabet fra fremtidsforsker 

Anders Bjerre fra Instituttet for 

fremtidsforskning på Dansk Betonråds 

workshop om Betonvision 2025 i september 

2002. I fremtidens byggeri bliver 

form og følelser sat over funktion. 

– Forbrugerne søger oplevelser, 

................... ................... 


Oplevelser 

Identitet 

al have hjertet med 

DRØMMESAMFUNDET ER PÅ VEJ, OG SÅ TÆLLER BLØDE 

FØLELSER MERE END BENHÅRDE FACTS. DET VAR ET AF 

BUDSKABERNE PÅ DANSK BETONRÅDS WORKSHOP OM 

BETONVISION 2025. 

identitet, æstetik, impulser og følelser i 

stedet for rationelle, fornuftige, praktiske 

og komfortable produkter, lød det 

fra Anders Bjerre. 

Materiale med muligheder 

Beton har gode muligheder i drømmesamfundet, 

hvis branchen tager udfordringen 

op. Beton er miljøvenligt, formbart 

og kan bruges til elegante løsninger. 

På den måde kan beton udtrykke 

værdier og drømme – og oven i købet 

permanent på grund af den gode holdbarhed. 

Formålet med Betonvision 2025 var 

at sætte gang i en diskussion af, hvordan 

samfundet og byggeriet udvikler sig 

de næste 25 år – og hvordan det påvirker 

betonbranchen. 


Folelser 

Derefter vil Dansk Betonråd formulere 

en vision for den danske betonbranche 

med henblik på at definere en 

række pejlemærker at arbejde efter 

fremover. 

– Rådet begynder arbejdet med at nå 

frem til visionen på sit møde i november, 

oplyser Dansk Betonråds sekretær, 

akademiingeniør Dorthe Mathiesen fra 

Betoncentret på Teknologisk Institut. 

Alle branchens parter 

Ud over Anders Bjerres indlæg var der 

indledende præsentationer fra Ervin 

Poulsen og adm. direktør Curt Liliegreen 

fra Byggeriets Evalueringscenter, før 

et panel sammensat af alle branchens 

parter gav deres bud på visionen. 

Panelet bestod af: Knud Erik Busk, 

Æstetik 

Identitet 

formand for Bygherreforeningen , John 

Bjerrum fra Vejdirektoratet, Søren 

Thomsen fra Spæncom, Steen Rostam 

fra Cowi, Kaj Lund, Skanska Danmark, 

Bo Boje Larsen, Henning Larsens Tegnestue, 

Freddie Larsen, Unicon Beton og 

Christian Munch-Petersen, formand for 

Dansk Betonforening. 

Workshoppen havde cirka 60 deltagere. 

................... ................... 

23 

jbn

DANAK 

Reg.nr. 5004 

Reg.nr. 6004 

Reg.nr. 7001 

Reg.nr. 7012 

MILJØLEDELSE 

2 certifikatindehavere 

ISO 9001 CERTIFIKATER 


ISO 9002 CERTIFIKATER 


KVALITETSSTYRING 


FÆRDIGBLANDET BETON 


BETONELEMENTER 


BLOKKE 


BETONVARER 


LETBETON 


RETNING AF ARMERING 

5 certifikatindehaver 

SVEJSNING AF ARMERING 

CEMENT 


FLYVEASKE 


MIKROSILICA 


TILSÆTNINGSSTOFFER TIL BETON 


VARMEISOLERINGSPRODUKTER 


LIMTRÆ 


FINGERSKARRINGER 


Dancert 

Dancert er Teknologisk Instituts paraplyorganisation for certificeringsorganer. 

Dancert er dannet ved at samle Teknologisk Instituts kompetencer fra 

certificeringsorganerne og omfatter foreløbig følgende områder: beton, 

delmaterialer til beton, træ og varmeisoleringsprodukter. 

Under denne proces har Dansk Beton Certificering og Dansk Træ 

Certificering besluttet at lade sig fusionere ind i Dancert. 

Dancert er akkrediteret af DANAK til produktcertificering, systemcertificering 

efter ISO 9000-serien og miljøcertificering. Desuden er Dancert 

notificeret, således at virksomheder der certificeres efter harmoniserede 

standarder kan anvende CE-mærket på deres produkter. 

De seneste nycertificeringer 

og ændringer i certificeringer inden 

for betonområdet: 

BETONELEMENTER: 

System- og produktcertificeret iht. ISO 

9001:2000 og DS 482: 

• Betonelement A/S: 

Lærkevej 7, 6705 Esbjerg Ø 

Karlbyvej 2, 9500 Hobro 

Stålværksvej 10, 6800 Varde 

Vestergade 25, 4130 Viby Sj. 

Kirkeskovvej 1, 4700 Næstved 

Fredensvej 40, 4100 Ringsted 

Produktcertificeret iht. DS 482: 

• C.C. Brun Betonelementer A/S: 

Lille Skullerupgård, 4160 Herlufmagle 

RETNING AF ARMERING: 

Produktcertificeret iht. DS 13080:2001, 

inklusive DS 13080/Ret.1:2002: 


Lærkevej 7, 6705 Esbjerg Ø 

Karlbyvej 2, 9500 Hobro 

Stålværksvej 10, 6800 Varde 

Vestergade 25, 4130 Viby Sj. 

FÆRDIGBLANDET BETON: 

Systemcertificeret iht. ISO 9001:2000 og 

produktcertificeret iht. DS 481: 


Kirkeskovvej 1, 4700 Næstved 

LETBETONELEMENTER: 

Produktcertificeret iht. DS 420 

• Yxhult A/S: 

Bagsværd Hovedgade 192, 2880 Bagsværd 

BLOKKE 

Produktcertificeret iht. DS 414 

• Yxhult A/S: 

Bagsværd Hovedgade 192, 2880 Bagsværd 

Klik ind på vores hjemmeside www.dancert.dk og få flere oplysninger om hvordan, du 

bliver certificeret. Husk også at se på vores side med nyheder, hvor du får oplysninger 

om det sidste nye og gode råd og tips om certificering. 

På hjemmesiden finder du også en fuldstændig liste 

over certificerede virksomheder og produktionssteder. 

24 

Teknologisk Institut 

Dancert 

Gregersensvej 

Postboks 141 

2630 Taastrup 

Tlf. 72 20 21 60 

Fax 72 20 21 91 

e-mail dancert@teknologisk.dk 

Mindeord 

PER FREIESLEBEN HANSEN 

11.12.1936-25.8.2002 

Den 25. august om natten sov 

Freiesleben stille ind. Til det sidste 

var Freiesleben fuld af energi og 

flittigt beskæftiget med sine mange 

gøremål. 

Han voksede op på en gård 

nær Kolding, og den jyske ro, besindighed 

og stædighed sad dybt i 

ham. Efter realeksamen i 1954 

havde Freiesleben svært ved at 

finde sit ståsted – skulle han blive 

fotograf eller måske gartner? Det 

endte med en bygningsingeniøruddannelse 

fra Danmarks Ingeniørakademi 

i 1966. Efter en periode 

som undervisningsassistent samme 

sted blev han ansat ved Betonforskningslaboratoriet 

i Karlstrup 

under Gunnar Morten Idorns entusiastiske 

ledelse. Det var en tid 

som Freiesleben altid mindedes 

med glæde, fagligt og kollegialt. I 

1976 blev Betonforskningslaboratoriet 

lukket, og han blev ansat 

som seniorforsker ved Beton- og 

Konstruktionsinstituttet i Lyngby. 

................... 


PER FREIESLEBEN HANSEN VED SIT ARBEJDS- 

BORD I OKTOBER 2001, FULD AF ENERGI, 

KREATIVITET OG VARME. DER VAR ORDEN 

I RODET, OG BØGERNE PÅ REOLERNE BLEV 

IKKE LÆST – DE BLEV ABSORBERET. 

I 1985 startede en videnskabeligt særdeles 

velfunderet Freiesleben som ingeniørdocent 

i byggematerialer ved Danmarks 

Ingeniørakademi. Kontakten 

med de studerende var formidabel, og 

nære kolleger som f.eks. Anders Nielsen 

kunne han altid glæde sig med. Desværre 

oplevede han her en tid fyldt af 

tiltagende frustrationer over Ingeniørakademiets 

faglige opløsning, som i 

1993 kulminerede i at han forlod stedet 

og startede som professor i betonteknologi 

og materialefysik ved Instituttet for 

Bygningsteknik, Aalborg Universitet. 

Både menneskeligt og fagligt var 

Freiesleben et usædvanligt harmonisk 

og helstøbt menneske. Han var dybt 

hæderlig, retlinet, loyal og tillidvækkende, 

venlig og omgængelig, og hans beskedenhed 

kunne undertiden nærme 

sig det selvudslettende. Men Freiesleben, 

og det han stod for, forsvandt på intet 

tidspunkt af syne, tværtimod var han 

særdeles samarbejds- og resultatsøgende. 

Han havde en sjælden evne til at formidle 

samarbejde i en kultiveret atmos- 

................... ................... 


fære. Selv barske og selvpromoverende 

personer blev over for Freiesleben forvandlet 

til venlige, omgængelige og 

sympatiske mennesker. Freiesleben fik 

det bedste frem i sine medmennesker. 

Freieslebens stille humor og selvironi 

var elsket af alle. 

Freiesleben modtog et væld af priser 

for sit arbejde. Mest rørt blev han over 

valget som årets underviser – fire gange 

– ved Danmarks Ingeniørakademi og 

det teknisk-naturvidenskabelige fakultet, 

Aalborg Universitet. Ostenfeldts 

Guldmedalje for teknisk-videnskabelig 

forskning modtog han to gange, senest 

for sin banebrydende fornyelse af bygningsmateriallæren 

i form af lærebogen 

Materialefysik for bygningsingeniører – 

Beregningsgrundlag. Dette arbejde som 

pibler af entusiasme og bundsolid viden, 

er internationalt enestående – det 

giver bygningsmateriallæren et samlet 

videnskabeligt fundament. ”De skal ikke 

have madpakke med – de skal lære 

at smøre madpakke” var Freieslebens 

tanke. 

På sit arbejde og i et væld af eksterne 

kontakter var Freiesleben kendt som en 

særdeles seriøs og kompetent fagperson, 

og for eksamensprojekt- og Ph.d.studerende 

var han en solid og nærværende 

støtte. Studerende og kolleger 

elskede ham for hans faglige dygtighed 

og hans menneskelige egenskaber, og 

blandt administratorer og politikere var 

han både respekteret og afholdt. 

Privat efterlader Freiesleben sin kone, 

Kirsten, to døtre, Anne og Birgitte og 

fire børnebørn. Det var hans kære – altid 

i tankerne. 

Næppe nogen, der har kendt Freiesleben, 

har kunnet undgå at blive positivt 

påvirket af ham. Freiesleben lever 

videre i alle os, der har haft det privilegium 

at arbejde og leve sammen med 

ham. Et trøstende ord kunne fra ham 

være: ”Det er de første 100 år, der er de 

værste”. 

Ole Mejlhede Jensen 

25

Dramix ® 

Stålfibre til ethvert formål: 

■ industrigulve 

■ selvkomprimerende beton 

■ afretningslag/slidlag 

■ betonelementer 

■ belægninger 

■ sprøjtebeton 

BEKAERT 

-betonbranchens fiberleverandør 

Algade 26, 4000 Roskilde, 

tlf. 46 36 26 26, fax 46 36 50 73 

................... ................... 

26 

DEN NYE HJEMMESIDE BLEV PRÆSENTERET 

PÅ DALTONS STAND PÅ HI-MESSEN. 

Interaktivt 

showroom skal 

skabe dialog 

DALTON BETONELEMENTER HAR PÅ 

SIN HJEMMESIDE ÅBNET ET INTERAKTIVT 

SHOWROOM FOR ETAGEBYGGERI. 

Her kan bygherrer og arkitekter kombinere fire 

forskellige bærende facadesystemer med forskellige 

overflader, vinduesfarver mv. Den valgte bygning 

kan vendes og drejes i 3D. 

Desuden er der mulighed for at klikke sig ind 

på en typisk elementtegning og udvalgte samlingsdetaljer 

for det enkelte system. 

– Vi vil gerne ind i et tættere samarbejde og en 

bedre dialog med arkitekter og designere, så vi er 

med i designprocessen og ikke blot leverandør af 

elementerne. Bygherrerne kan spare mange penge, 

hvis vi kan hjælpe designerne med at vælge 

hensigtsmæssige løsninger, siger salgsingeniør Niels 

Worm fra DALTON Betonelementer. 

Det 3-dimensionellle rum forudsætter hjælpeprogrammet 

Turn-tool, der frit kan hentes via hjemmesiden. 

Showroom’et findes på www.dalton.dk under menupunktet 

byggesystemer. 


jbn

Nu certificerer Dansk Standard 

også på betonområdet 

SOM ET NYT ARBEJDSOMRÅDE HAR DS CERTIFICERING 

TAGET FAT PÅ BETON, SÅ DER NU BLIVER KONKUR- 

RENCE INDENFOR PRODUKTCERTIFICERING AF SÅVEL 

MATERIALET BETON (DS 481) SOM UDFØRELSE AF 

BETONKONSTRUKTIONER (DS 482) I DANMARK. 

– Den nye certificering af producenter 

af fabriksbeton eller betonelementer 

er udtryk for, at DS ønsker at 

opretholde sin position som førende 

inden for produktcertificering af byggevarer, 

siger afdelingschef Carl-Otto 

Rachlitz fra DS Certificering. 

DS Certificering samarbejder med 

specialister fra FORCE Technology 

om betoncertificering i lighed med 

det tilsvarende, mangeårige samar- 

................... ................... 


bejde om akkrediteret produktcertificering 

af cementprodukter, armeringsstål 

og plastrør. 

Både DS 481 og DS 482 blev præciseret 

i foråret 2002, så producenternes 

muligheder for at vælge mellem flere 

attestationsmetoder klart fremgår. 

– Vi forventer imidlertid, at de fleste 

virksomheder vil foretrække produktcertificering, 

siger Carl-Otto Rachlitz. 

Hvorfor NBK? 

NATIONAL KOMPETENCE - over 40 år i den danske byggebranche med 

udvikling, produktion og levering af tilsætningsstoffer til beton samt et utal 

af andre byggeprodukter. 

INTERNATIONAL KOMPETENCE - NBK er et dansk firma i SKW- 

MBT Construction Chemicals koncernen, som er verdensomspændende 

og markedsledende inden for byggekemikalier og byggeprodukter. 

KOMPETENTE REFERENCER - internationalt og nationalt, herunder 

begge Storebæltsbroer og Øresundsforbindelsen. 

KOMPETENT SAMARBEJDSPARTNER - ISO 9001 kvalitetssikring 

og produktcertificering. Landsdækkende konsulentservice. 

DERFOR NBK - Din professionelle og kompetente guide til fremtidens 

betonteknologi. 

NORDISK BYGGE KEMI A/S 

Hallandsvej 1 

DK-6230 Rødekro 

Telefon +45 74 66 15 11 www.nbk.dk 

CERTIFICERET 

DS Certificering tilbyder producenterne 

certificering i overensstemmelse 

med Metode S, Metode A eller Metode 

B. 

Centrum Pæle A/S i Vejle er ifølge 

www.ds.dk den første virksomhed 

på betonområdet, der er blevet 

produktcertificeret af DS Certificering. 

Certificeringen er sket i henhold 

til både DS 481 og DS 482. 

jbn 

Building Tomorrow Together 

27

BETONELEMENT-FORENINGEN 

En Mand – en Vision 

STEEN JENSEN 

Manden 

Steen Jensen er direktør og jyde. Man siger 

jo som bekendt “at jyden, han er 

stærk og sej” og at blandt jyder er “en 

mand en mand og et ord er et ord”. Disse 

karakteristika passe fint på Steen 

Jensen, det vil både kolleger og kunder 

kunne bekræfte. Han er aalborgdreng 

og 53 år gammel. Umiddelbart efter at 

han blev færdig som bygningsingeniør 

fra Aalborg Teknikum (som det hed 

dengang) kom han til A. E.-Beton i Svenstrup, 

hvor han arbejdede i 10 år. I 1985 

fik han tilbudt jobbet som direktør på 

Beton-Tegl A/S, og firmaet har været i 

støt og rolig udvikling lige siden under 

Steens ledelse. I 1998 blev Steen Jensen 

valgt ind i Betonelement-Foreningens 

bestyrelse og i 2002 blev han valgt til 

formand for bestyrelsen. 

Visionen 

Det var manden. Nu til visionen, eller 

rettere visionerne, for han har flere. 

Steen siger, at vi skal som fag, som branche 

i clinch med arkitekterne. Det skal 

igen være “in” at bruge betonelementer 

synligt på husenes facader. Det skal ikke 

være stål og glas alt sammen. Vi skal 

28 

AF SVEND RÖTTIG 

OPPE PÅ AALBORGKANTEN ER DER PLACERET OP TIL FLERE 

ELEMENTFABRIKKER PÅ LANDKORTET. EN AF DISSE ER 

BETON-TEGL A/S. VIRKSOMHEDEN BESKÆFTIGER CIRKA 60 

MEDARBEJDERE, OG MAN PRODUCERER ALLE TYPER AF 

ELEMENTER MED UNDTAGELSE AF FORSPÆNDTE PRODUKTER. 

I DE SENERE ÅR HAR MAN MERE OG MERE KONCENTRERET SIG 

OM NOGLE SPECIELLE NICHER, DET DREJER SIG OM TRAPPE- 

ELEMENTER, FÆRDIGAPTEREDE BADKABINER OG PRODUKTER 

AF HØJSTYRKEBETON. 

henvende os til de unge, vordende arkitekter 

og fortælle dem noget om betonens 

mange fortrinlige muligheder og 

egenskaber. Jeg spørger: “Hvordan vil du 

bære dig ad med det”. Steen fortæller: 

Vi søsætter nu i Betonelement-Foreningen 

en idékonkurrence blandt de 

studerende på landets to arkitektskoler. 

Formålet hermed er at opnå større anvendelse 

af betonelementer i byggeriet. 

Vi ønsker at opnå en mere synlig og 

utraditionel brug af betonelementer 

gennem en kreativ og visionær udnyttelse 

af elementernes muligheder. Det 

overordnede mål er at forbedre betonelementernes 

image. Opgaven lyder på, 

at give forslag til et markant, multianvendeligt 

kulturhus opbygget af betonelementer 

og placeret i et lokalsamfund 

et eller andet sted i Danmark. 

Forslagene skal være indsendt med 

udgangen af februar måned næste år, 

og bedømmelsen af de indsendte forslag 

forventes afsluttet til april næste år. 

Den samlede præmiesum udgør kr. 

70.000 og vil blive uddelt i form af rejselegater. 

Der er et andet emne, der ligger formanden 

for Betonelement-Foreningen 

meget på sinde. Man kunne kalde det 

formandens anden vision. Han vil tiltrække 

friske, unge medarbejdere af 

alle kategorier til vore virksomheder. Vi 

mangler nyt blod i faget, branchens 

image er måske blevet en smule støvet. 

De unge mennesker skal have øjnene 

op for, at beton er et fantastisk spændende 

materiale at arbejde med slutter 

Steen Jensen. 

IDEKONKURRENCEN 

FOR ARKITEKTSTUDERENDE 

................... 



Sikkerhed ved elementmontage 

FOR ET PAR ÅR SIDEN BLEV DER, SOM EN FÆLLESINDSATS 

MELLEM BETONINDUSTRIENS BRANCHEORGANISATIONER OG 

MOBILKRANGRUPPEN, IVÆRKSAT ET ARBEJDE MED DET FORMÅL 

AT FORBEDRE SIKKERHEDEN VED MONTAGEARBEJDER AF 

BETONELEMENTER. REPRÆSENTANTER FOR ARBEJDSTILSYNET 

DELTOG I ARBEJDET. 

Bevæggrunden til at sætte arbejdet i 

gang var alvorlig nok, idet der var sket 

nogle meget alvorlige ulykker på flere 

byggepladser, hvor man monterede betonelementer. 

Disse ulykker fik stor 

mediebevågenhed. Elementbranchen 

indså meget hurtigt, at det skulle gøres 

noget, hurtigt og effektivt. Man indså 

også, at det ikke var lange teoretiske ud- 


................... 


redninger, der var brug for, men en 

kort, enkel og overskuelig anvisning 

som alle kunne forstå. Resultatet blev 

en såkaldt checkliste. Denne checkliste 

skulle tjene som en rettesnor for og anvisning 

i, hvorledes man planlægger en 

elementmontage. 

Nu er det vigtigste ved et sådant arbejde 

i virkeligheden selve tilblivelses- 

Bruuns Galleri i Århus 

“LAD OS GØRE DENNE STORE BYGGEPLADS I ÅRHUS TIL EN TRYG 

ARBEJDSPLADS FOR ALLE SOM HAR DERES DAGLIGE GANG HER” 

“PAS GODT PÅ DIG SELV OG DINE KOLLEGER. 

DET ER VEL IKKE DEN SIDSTE BYGGEPLADS, DU SKAL VÆRE PÅ?” 

Man mærker straks, at han går ind for 

sit job med engagement og interesse. 

“Her på pladsen taler vi ikke om et 

hændeligt uheld”, siger han, “det er der 

bare ikke noget der hedder. Et uheld 

har altid en årsag, der er altid et forløb 

op til, at uheldet sker. Det kan skyldes 

dårlig planlægning, 

dårligt materiel og 

værktøj, men det 

kan bestemt også 

skyldes sjusk, sløseri 

eller ligegyldighed 

med sit eget og an- 

LARS VERNER 

dres ve og vel”. 

Manden, der siger dette er Lars Verner, 

der er sikkerhedskoordinator på 

byggepladsen. Lars Verner var murersvend 

indtil 1989, hvor han blev ansat i 

Arbejdstilsynet. Der virkede han i 12 år 

indtil han for godt et år siden fik sit nuværende 

job. 

Stedet er en meget stor byggeplads 

lige i hjertet af Århus. Lige bag ved banegården 

opføres et megacenter, 

“Bruuns Galleri” med et samlet etageareal 

på 90.000 m 2. I centret bliver der 

indrettet over 70 butikker, kontorer, restauranter 

og lejligheder. Endvidere et 

stort biografcenter med 8 biografsale. 


processen. Det, at man i fællesskab, systematisk 

gennemgår problemstillingerne 

og anviser konkrete løsninger herpå. 

Om man så detaljeret følger den omtalte 

checkliste eller ej, er ikke det vigtigste. 

Blot dette, at byggepladserne konkret og 

omhyggelig arbejder med sikkerhedsproblematikken 

på arbejdspladsen og at 

firmaernes ledelser tager arbejdet alvorligt. 

Det er det, der er vigtigt. 

Hvordan er det så gået ude i “det virkelige 

liv”. Er sikkerheden forbedret på 

byggepladserne, hvor man monterer 

betonelementer? Foregår der et bevidst 

og systematisk arbejde for at undgå 

ulykker? Den eneste måde at finde svar 

på disse spørgsmål er, at besøge et par 

byggearbejdspladser, hvor der monteres 

betonelementer. Det gør jeg så i de følgende 

artikler. 

Der indrettes en kæmpe parkeringskælder 

i 3 etager under jorden og et afsnit 

af komplekset vil række 17 etager 

op. Man regner med, at der i hele centret, 

når det står færdigt, vil være beskæftiget 

cirka 900 personer i alt. 

Her er der tale om en stor byggeplads, 

hvor der er styr på tingene. Der 

er ordentligt og ryddeligt overalt. Der er 

sikkerhedsrækværker langs alle kanter. 

Stilladser og adgangsforhold er i orden. 

Det er NCC Danmark A/S, der er totalentreprenør 

på sagen, så har man som 

bekendt også lov til at forvente, at det 

bare forholder sig sådan, hvis firmaet vil 

29


leve op til sit eget slogan. NCC er i øvrigt 

nu blevet certificeret i miljø og arbejdsmiljø 

hos BVQI. 

Betonelementerne kommer, for de 

flestes vedkommende, fra Betonelement 

a/s. Blandt mange elementtyper kan det 

nævnes, at virksomhedens fabrik i Hobro 

har leveret nogle meget store dækelementer 

til parkeringsdækkene. Et enkelt 

af disse elementer vejer cirka 17 tons. 

Lars Verner fortæller, at det som bekendt 

er bygherren der i dag har ansvaret 

for: 

• at byggesagen anmeldes til Arbejdstilsynet 

• at der skal udarbejdes en Plan for 

Sikkerhed og Sundhed. (PSS) og 

• at bygherren koordinere sikkerhedsarbejdet 

og skriver referater fra sikkerhedsmøderne. 

Dette arbejde kan bygherren uddelegere 

til entreprenøren, men ansvaret 

kan han ikke fraskrive sig. 

Entreprenøren, på sin side, skal instruere 

sine folk og “sørge for, at alle 

kommer hele og raske hjem til fyraften”, 

som Lars Verner udtrykker det. 

For at sætte handling bag gennem- 

30 

fører man flere tiltag. Der afholdes et 

opstartsmøde, hvor alle nye på pladsen 

har mødepligt. Her præsenteres NCC’s 

meninger og holdninger til sikkerhedsarbejdet, 

Planen for sikkerhed og sundhed 

gennemgås og der vælges en sikkerhedsgruppe. 

Man arbejder med kontrolskemaer 

indeholdende en række 

kontrolpunkter, der kontrolleres en 

gang om ugen. 

Når det specifikt drejer sig om elementmontagen 

gennemgås arbejdet med 

sjakket og der udarbejdes en Arbejdspladsvurdering 

(APV). I denne vurdering 

bliver alle arbejdsprocesser beskrevet. 

Det kan som eksempel være adgangsveje, 

løft under kraner o.s.v. Problemerne beskrives 

og der vælges en løsningsmodel. 

Endvidere får hver eneste mand en 

kort og klar checkliste til personlig brug 

udleveret, lige til at have i brystlommen 

på arbejdstøjet. 

Den daglige ledelse holder endvidere 

et kort, uformelt morgenmøde på 

kanten af skrivebordet. Her bliver dagens 

opgaver og problemstillinger kort 

ridset op. Så er alle klar over, hvad det i 

dag handler om. 

Jeg taler også med Bo Guldbæk. Bo, 

der er en ung, nyuddannet ingeniør, årgang 

2000 fra Ingeniørhøjskolen i Århus, 

siger til mig, at der for hver ny byggeetape 

holdes et møde om elementmontagen. 

I mødet deltager folk fra elementleverandøren, 

fra de projekterende 

med ansvaret for råhuset og pladsformændene 

på byggepladsen. Emnerne, 

man tager op, er emner som: 

• gennemgang af montagen 

• montagerækkefølge 

• montage af specielle og vanskelige 

elementer 

• elementplaner med særlige noter, 

der tydeliggør vigtige detaljer 

• Specielle beslag eller lignende, der 

skal indstøbes 

Jeg forlader pladsen med det klare indtryk, 

at her er en byggeplads, hvor alle 

tager sikkerhedsarbejdet alvorligt. Koncernen 

har sendt et klart budskab, man 

vil simpelthen ikke acceptere rod og 

slendrian. Sikkerhedsarbejdet skal tages 

alvorligt, og det virker, hvad besøget 

også viser. 

................... 



Administrationsbygning 

for DFDS-Transport A/S Bæreretningen for dækkene er her ved 


NÅR ET BYGVÆRK STÅR FIKST OG FÆRDIGT, SKAL DET 

NATURLIGVIS KUNNE STÅ TRYGT OG SIKKERT I MANGE ÅR. DET 

SKAL KUNNE OPTAGE DE 

BELASTNINGER, 

BYGHERREN OG HANS RÅD- 

GIVER ANGIVER, OG SOM DE 

ER FORESKREVET 

I BELASTNINGSFORSKRIF- 

TERNE. “DET ER ELEMENTÆRT, 

DOKTOR WATTSON”, SOM 

DEN GAMLE BRITISKE MESTER- 

DETEKTIV VILLE UDBRYDE. 

Men hvad så med sikkerheden og stabiliteten 

af bygværket under hele opførelsesfasen? 

Skal den ikke også være i orden? 

Jo, naturligvis, det turde også være 

elementært. Stabiliteten af bygværket 

skal naturligvis også være sikret fra det 

første element bliver monteret, og til 

hele huset står fuldt færdigt, hvor alle 

elementer er rejst og sammenstøbt, og 

hvor al fugearmering og alle indstøbningsbeslag 

er placeret. Men hvordan 

planlægger og gennemfører så montagen 

i praksis? 

Her følger så historien om en lidt 

speciel elementmontage. Det drejer sig 

Konklusion 

De to beskrevne eksempler fra byggepladser, 

hvor der monteres betonelementer 

viser, at sikkerheden ved elementmontagen 

tages alvorligt. Ledelserne 

i virksomhederne har klart signaleret, 

at de mener det alvorligt, det med 

om montagen af en administrationsbygning 

for DFDS-Transport A/S i Lund 

ved Horsens. Råhuset der består af betonelementer, 

er tre etager højt og har 

en bredde på 24 meter. Dækskiverne 

består af forspændte dækelementer. 

Dækelementerne er oplagt i to fag vinkelret 

på betonelementfacaderne. De 

hviler af på begge facader og på en 

langsgående søjle-bjælkerække ned 

langs med midten af huset. 

Ved den ene gavl er huset interessant 

derved at stueetagen, populært 

sagt, er fjernet. I gavllinien står der i stueetagen 

kun tilbage en række søjler. 

sikkerheden på byggepladsen. – Og der 

er, som bekendt et gammelt ord, der siger, 

“som mester – så hans svende”. Eller 

som NCC skriver i sin folder til alle på 

byggepladserne: 

“Sikkerhed, det gælder også dig! Du 

gavlen vendt 90 grader og hviler ind på 

søjlerækken i gavllinien og på en tværvæg 

godt 14 meter væk fra gavlen. Husets 

facader, for de to overliggende etager, 

er i den ende båret af to kraftige 

KBE-bjælker, der er placeret i facadelinierne. 

Arkitektonisk opfattes huset 

som om de to øverste etager af bygningskroppen 

svæver frit med et spænd 

på godt 14 meter, kun understøttet af et 

række spinkle søjler i gavlplanen. 

Elementerne er leveret af Betonelement 

a/s og ingeniørfirmaet Hamiconsult 

A/S, Herning, har forestået de statiske 

beregninger og har herunder også 

leveret de beregninger og anvisninger 

der sikrede en sikker montage af huset. 

PH Montage a/s, Hvidbjerg har forestået 

elementmontagen. 

Hardy Mikkelsen fortæller, at der 

under hele sagsforløbet havde været et 

forbilledligt samarbejde med bygherrens 

repræsentanter, elementleverandøren, 

montageentreprenøren og hans 

eget firma, Hamiconsult. På en række 

projekteringsmøder, der blev afholdt før 

man gik i gang med byggeriet, blev alle 

de deltagende parter enige om, hvorledes 

man ville gribe 

sagen an. Resultatet 

blev også, at 

byggeriet blev gennemført 

uden problemer. 

HARDY MIKKELSEN 

skulle jo gerne se huset færdigt.” Jo, 

budskabet er ved at sive ind hos alle. 

Betonelement-Foreningen, Nørre Voldgade 106. Postboks 28. 1002 København K. Telefon 33 747 747. Fax 33 747 700 

Medlemsfortegnelse 

Betonelement a/s, Esbjerg, 70 10 35 10 • Betonelement a/s, Hobro, 70 10 35 10 • Betonelement a/s, Ringsted, 70 10 35 10 • Betonelement a/s, Viby Sj., 70 10 35 10 

Beton-Tegl A/S, 98 37 21 99 • A/S Boligbeton, 75 65 12 55 • C. C. Brun Betonelementer A/S, 57 64 64 64 • DALTON Betonelementer A/S, 87 45 98 00 

Fårup Betonindustri A/S, 86 45 20 88 • Gandrup Elementfabrik A/S, 96 54 38 00 • KØ Beton A/S, 96 15 54 00 • A/S Midtjydsk Betonvare- & Elementfabrik, 97 12 64 66 

Leo Nielsen Elementfabrik A/S, 54 41 85 00 • PL Beton A/S, 56 96 42 17 • S.E. Beton A/S, 98 38 15 55 

Spæncom A/S, Hedehusene, 46 57 92 00 • Spæncom A/S, Kolding, 79 38 93 00 • Spæncom A/S, Aalborg, 99 35 91 00 

Tinglev Elementfarbrik A/S, 72 17 10 00 • U-GE beton A/S, 74 69 89 84

NYT FRA BETONCENTRET 

AKKREDITERET PRØVNING AF ARMERING 

TIL EN KONKURRENCEDYGTIG PRIS 

Betoncentret kan nu, i samarbejde 

med Center for Materialeprøvning, 

tilbyde al nødvendig akkrediteret 

prøvning af armering til en konkurrencedygtig 

pris. 

Tidligere har prøvning af armerings 

forankringsfaktor efter DS 2082 ikke 

kunnet gennemføres som akkrediteret 

prøvning på Teknologisk Institut, 

men nu er Betoncentret blevet akkrediteret 

til denne prøvning. 

Betoncentret har i mange år været 

akkrediteret til en lang række forskellige 

prøvemetoder vedrørende både 

beton og de fleste af de delmaterialer, 

der indgår i betonen. 

................... ................... 

32 

Akkrediteringen omfatter 

nu prøvning af: 

• Frisk og hærdnet beton 

• Sand og sten 

• Cement, mikrosilica og flyveaske 

• Tilsætningsstoffer til beton 

• Armering 

Yderligere information fås hos 

Jens Ole Frederiksen 

Direkte telefon: 72 20 22 18 

E-mail: 

jens.ole.frederiksen@teknologisk.dk 

Rustfri armering til søjler 

I EN KOLD TID… 

Inden længe vil vi atter begynde at 

se, hvordan dansk vintervejr kombineret 

med tøsalt kan føre til 

alvorlige skader på betonkonstruktioner. 

Det gør dette arrangement 

højaktuelt: 

FROSTSKADER I BETON 

– ET SAMSPIL MELLEM 

TRANSPORT OG ISDANNELSE 

Tid 

Onsdag den 18. december 

kl. 15-17 

Sted 

Teknologisk Institut, 

Gregersensvej, Høje Taastrup, 

lokale 80-81 (indgang 8) 

Tilmelding 

Sidste tilmeldingsfrist er mandag 

den 16. december til 

Anita Christensen på 

telefon 72 20 22 27 eller e-mail: 

anita.christensen@teknologisk.dk 

Ved arrangementet vil Betoncentrets 

Erhvervsforsker Marianne 

Tange Hasholt fremlægge resultaterne 

af sit Ph.D.-projekt. Projektet 

fokuserer primært på overfladeskader 

i form af afskalning. 


Betoncentrets stand på 

HI BYGGERI & HÅNDVÆRK, Herning 

Marianne Tange Hasholt 

Erhvervsforsker, Betoncentret 

I forbindelse med projektet er der 

bl.a. indsamlet resultater for et stort 

antal betoner fra flere nordiske 

projekter. Disse resultater er analyseret 

vha. neurale netværk for bl.a. 

at klarlægge, hvordan receptoplysninger 

kan benyttes til at forudsige 

betonens frostbestandighed. Desuden 

er der foretaget forskellige eksperimenter 

for at belyse vandoptag 

og isdannelse i frostpåvirket beton. 

Efter fremlæggelsen vil der være 

mulighed for at diskutere projektets 

resultater. På baggrund af projektet 

vil det bl.a. være oplagt at 

stille følgende spørgsmål: 

• Er kravene i DS 481 gode nok? 

• Hvordan kan vi bruge den nuværende 

viden til at fremstille 

beton med (endnu) bedre holdbarhed? 

Betoncentret vil gerne varme deltagerne 

op til diskussion ved at servere 

en kop glögg. Deltagelse er 

gratis, men tilmelding er nødvendig. 

................... 


CHAMPAGNE OG 

BETONBJÆLKERS BÆREEVNE 

Hvad har de to ting egentlig at gøre 

med hinanden? 

Jo, på Danmarks største byggemesse, 

der blev afholdt i Herning mellem 10. 

og 14. oktober, havde de besøgende 

mulighed for at deltage i en lille konkurrence. 

Mere præcist havde Betoncentret 

på Teknologisk Institut på sin 

stand arrangeret en lille gættekonkurrence, 

hvor de besøgende skulle gætte 

på bæreevnen af tre små bjælkeelementer 

med varierende armering. 

De bedste gæt blev så præmieret med 

ægte fransk champagne. Præmierne 

er nu forlængst tilsendt de heldige 

(dygtige) vindere. 

Vi bød, ud over ovennævnte gættekonkurrence, 

på demonstrationer af 

forskelligt måleudstyr og en udstilling 

af brochurer og produktblade. Der var 

stor interesse omkring vores stand og 

mange mennesker ville tale med os. 

Der var således omkring 300 interesserede, 

der deltog i vores lille leg med 

betonbjælkerne, men helt generelt var 

der mange messegæster, der spurgte 

til Betoncentrets virkeområde, hvilke 

kompetencer vi har, og hvorledes man 

kan komme i kontakt med os. 

Du kan se de præsentationer, vi viste 

på adressen www.teknologisk.dk/7075 

Hvis du vil vide mere om Betoncentret, 

træffes vi på hjemmesiden 

www.teknologisk.dk. Her kan du få 

en detaljeret oversigt over, hvad vi 

kan tilbyde. 

Teknologisk Institut, Beton 

Gregersensvej · Postboks 141 

DK-2630 Taastrup 

Telefon 72 20 22 26 · Telefax 72 20 23 73 

www.teknologisk.dk/beton

Fra CtO’s arbejdsmark 

AF: THORKILD RASMUSSEN · AALBORG PORTLAND · CTO 

Udtørring af betongulve med 

fugtfølsomme belægninger 

34 

VED BYGGERIER, HVORI DER INDGÅR BETONGULVE MED 

FUGTFØLSOMME BELÆGNINGER, ER UDTØRRINGSTID 

OG MÅLING AF RESTFUGT TILBAGEVENDENDE TEMAER FOR 

DISKUSSIONER MELLEM ENTREPRENØR OG BYGHERRE 

Udtørring af hærdnet beton er en langsom 

og vanskelig forudsigelig proces. 

Udtørringsprocessen kan godt formuleres 

rent matematisk, men kendskabet 

til den aktuelle beton er som regel 

utilstrækkelig til at forudsige restfugten 

eller den relative fugtighed med 

særlig god nøjagtighed. 

Transportkoefficienter og sorptionskurver 

udviser stor afhængighed af betonens 

sammensætning, alder og fugtighed, 

og det er i praksis uoverkommeligt 

(kostbart), at fastlægge dem for den enkelte 

beton. 

De ældre værktøjer, som f.eks. metoden 

side 197 i BetonBogen [1], kan derfor 

ofte give ligeså gode resultater til 

planlægningsfasen, og i praksis kan dokumentation 

kun baseres på målinger. 

Metoden findes nu også som et Excel 

regneark, jf. figur 1. Det kan rekvireres 

på tlf. 99 33 77 54 eller bestilles på: 

www.aalborg-portland.dk 

Metoden stammer fra 1977, og omfatter 

ikke selvudtørrende betoner, som 

omtalt efterfølgende. 

Måling af restfugt 

Rent måleteknisk er det vanskeligt at 

måle den relative fugtighed i betonen – 

ikke mindst i praksis. 

Med de fleste udstyr på markedet, 

placeres en føler i et boret hul eller i et 

indstøbt rør i betonen, og efter nogen tid 

opnår føleren fugtligevægt med betonen, 

og betonens relative fugtighed kan 

aflæses/beregnes. 

Ikke alle fabrikater er lige robuste, 

og giver heller ikke altid samstemmende 

resultater, hvilket af og til kan give 

anledning til diskussion mellem byggeriets 

parter. 

Temperaturen har f.eks. stor betydning 

for den relative fugtighed i betonen, 

og i praksis er det sjældent muligt 

at måle ved f.eks. 20°C, som ofte er referencetemperaturen. 

Ved 10°C vil man således måle en 

højere relativ fugtighed end ved 20°C, 

dog ikke helt i den udstrækning, som 

Ix-diagrammet forudsiger, og det skyldes, 

at “fordampligheden” af det fysisk 

adsorberede vand stiger med temperaturen. 

................... ................... 


Under alle omstændigheder skal man 

være omhyggelig med forberedelserne 

til målingen, herunder kalibrering af 

udstyret. 

Restfugt og betonkvalitet 

Stærke betoner er meget tætte, og udtørringen 

af det overskydende vand 

(restfugt) sker derfor kun langsomt. Svagere 

betoner er mindre tætte, men indeholder 

til gengæld mere overskydende 

vand, så selv om fugten har lettere 

ved at undslippe, tager det lang tid pga. 

den større vandmængde. 

Meget svage og porøse betoner vil 

sjældent være løsningen, da der af en 

række andre årsager ønskes gode og 

holdbare betoner. Det er derfor mere 

nærliggende, at interessere sig for den 

anden ende af skalaen, og tilstræbe 

mindst mulig eller slet ingen restfugt i 

den hærdnede beton. Selvudtørrende 

betoner har, som det fremgår af artikel 

andet sted i dette nummer, været på 

markedet i nogle år, uden dog at få den 

store udbredelse. 

Betydningen af betonsammensætningen 

– især vand/cement-forholdet – 

er illustreret i det efterfølgende eksempel, 

idet vandets forskellige faser i betonen 

indledningsvis omtales. 

Cementen binder under hydratiseringen 

ca. 25 % af sin vægt som kemisk 

bundet vand i hydratiseringsprodukterne. 

Dette vand er ikke-fordampligt ved 

temperaturer under 100°C. 

Herudover adsorberes der på hydratiseringsprodukternes 

overflader en 

vandmængde svarende til ca. 15% af cementens 

vægt. Dette vand er principielt 


fordampligt, men først ved lave damptryk 

i betonens poresystem, eller ved 

stigende temperatur – op til ca. 100°C. 

Den samlede tilsatte vandmængde 

minus det vand, der kemisk og fysisk 

bindes af cementen (ca. 40%), vil findes 

som kapillarvand, og vil opføre sig som 

vand normalt gør. Det vil således opretholde 

en relativ luftfugtighed i betonens 

poresystem på tæt ved 100%, indtil det 

er udtørret til omgivelserne. 

Selv det frie vand vil dog i praksis 

ikke opretholde en relativ fugtighed helt 

på 100%. Det skyldes, at vandet optræder 

i menisker, og at ligevægtsdamptrykket 

over en krum vandoverflade er mindre 

end mætningsdamptrykket ved den 

aktuelle temperatur. 

Eksempel 

En beton med 150 l vand og 215 kg 

cement pr. m 3 (v/c 0,70) vil således efter 

et par måneder indeholde (150- 

215 ✕0,40=) 64 liter frit vand pr. m 3. 

Tilsvarende vil en beton med 150 l vand 


FIGUR 1. EXCEL PROGRAM TIL 

VURDERING AF NØDVENDIG 

UDTØRRINGSTID 

og 333 kg cement pr. m 3 (v/c=0,45) indeholde 

(150-333 ✕ 0,40=) 17 liter 

frit vand pr. m 3. 

Det absorberede vand i tilslaget vil også 

være relativt let fordampligt, og en forskel 

i absorption på klasse A materialer 

og klasse P materialer på 2%, er ikke 

ualmindeligt. 

Dette betyder, at der med ca. 1800 kg 

tilslag pr. m 3 kan være en forskel på 36 

kg vand, som skal transporteres ud af betonen 

før fugtigheden falder væsentligt 

under 100%. 

Absorptionsvandet kan altså udgøre et 

væsentligt bidrag til den restfugt, der 

skal udtørre til omgivelserne. 

For konstruktioner, hvor lav restfugt 

er afgørende, bør man, jf. eksemplet anvende 

tilslag med lav absorption – typisk 

klasse A materialer. 

Endelig skal man være opmærksom 

på risikoen for at der kan tilføres fugt 

udefra i byggeperioden. Det kan “koste” 

mange uger senere i byggeriet, hvis man 

overser dette. 

................... ................... 

35


Selvudtørring 

Relativ fugtighed 

Selvudtørring 

Ved at sænke v/c-forholdet yderligere – 

til under 0,40, kan tilstedeværelsen af 

frit vand helt elimineres – betonen er 

selvudtørrende. Jo lavere v/c-forhold, jo 

hurtigere vil det frie vand være opbrugt, 

og jo lavere fugtighed vil der blive i betonen. 

Tilsætning af mikrosilica har ved de 

fleste undersøgelser vist sig at have en 

gunstig indflydelse på dette forløb. For 

beton med mikrosilica og lavt v/c-tal (< 

0,35-0,40), vil man som følge af selvudtørring 

kunne nå helt ned på 80-85% 

RF i betonen. 

I modsætning til udtørring til omgivelserne 

af overskydende vand, kan 

selvudtørringsforløbet forudsiges med 

større sikkerhed. Fugttransporten, som 

er det altdominerende bidrag til usikkerheden, 

er uden betydning ved selvudtørring. 

Ved udtørring til omgivelserne kan 

man ved opvarmning og affugtning påvirke 

omgivelserne, men ved betontyk- 

................... ................... 

36 

Tid – måneder 

FIGUR 2. EKSEMPEL PÅ RESULTATER VED SELVUDTØRRING, FRA [2] 

kelser på 10-15 cm, er der en meget 

“lang” transportvej til overfladen. Selvudtørring 

sker derimod overalt i betonen, 

og afhænger for en given beton kun 

af modenheden – altså tid og temperatur. 

På grund af de måletekniske besværligheder, 

bør resultater fra forskellige 

undersøgelser sammenlignes med 

varsomhed, men den relative fugtighed 

i betonen kunne f.eks. afhænge af v/ctallet 

og tiden, som vist i figur 2, fra [2]. 

Med mere erfaring og tillid til princippet, 

behøver man måske slet ikke 

vente til der opnås en relativ fugtighed 

på f.eks. 85%. Hvis man på traditionel 

vis udtørrer de øverste par cm af betonen, 

kan belægningen muligvis godt 

påføres efter 14 dage, naturligvis med 

vished om at fugtigheden som følge af 

selvudtørring vil nå ned på 85% i løbet 

af et par måneder, og at belægningen 

ikke vil tage skade i løbet af den tid. 

Et andet plus ved de selvudtørrende 

og meget tætte betoner er, at en evt. restfugt 

vil afgives så langsomt, at det vil 

kræve minimal ventilation eller permeabilitet 

i belægningen for at den afgivne 

fugt kan slippe væk uden at fugten ophobes 

i belægningen. Dette kunne f.eks. 

udnyttes ved trægulve, hvor der stilles 

meget skrappe krav til betonens restfugt. 

Selvudtørrende betoner vil rent materialemæssigt 

være lidt dyrere end 

“traditionelle” betoner, men i forhold til 

de forsinkelser af byggeprocessen, som 

man dermed undgår, er denne merudgift 

i de fleste tilfælde pebernødder – 

apropos den stundende højtid. 

[1] BetonBogen, 

Aalborg Portland 1989. 

[2] Effect of Age, Cementtype, 

Moderate Shift in Temperature 

and Water-cement Ratio on 

Self-desiccation in Silica Fume 

Concrete 

Persson, Bertil, 

Div. Building Materials, 

Lund University 


Jellingvej 1B 

9230 Svenstrup J 

Telefon 98 38 94 00 

Telefax 98 38 33 60 

– det stærke 

alternativ 

................... 


DANAK 

Reg.nr. 7003 

Dansk Grus Certificering 

(DGC) er en certificeringsordning for grusindustrien. 

DGC er oprettet af Teknologisk Institut. 

DGC er akkrediteret af Dansk Akkreditering 

(DANAK), der er den officielle danske godkendelsesordning 

for certificeringsorganer. DANAK overvåger 

løbende DGC’s arbejde, herunder DGC’s certificering 

af virksomheder og kontrol af allerede certificerede 

virksomheder. 

DGC er akkrediteret til udstedelse af produktcertifikater, 

der er en dokumentation for, at det af en 

uvildig instans er vurderet, at en produktstandard 

overholdes. 

Desuden kan DGC udstede certifikater, der viser 

overensstemmelse med projektspecifikke kundekrav, 

hvilket giver mulighed for at udstede certifikater i 

forbindelse med typisk større anlægsarbejder eller 

specielle anvendelser. 

DGC er et uvildigt organ, der certificerer: 

BETONTILSLAGSMATERIALER 

November 2002: 74 certifikatindehavere 

SAND, STEN OG GRUS TIL VEJBYGNING 

November 2002: 4 certifikatindehavere 

De seneste ændringer og nycertificeringer: 

BETONTILSLAGSMATERIALER 

Produktcertificeret iht. DS 481: 

Franzefoss as 

• Andholm Grusgrav, Rødekro 

Jydsk Stenindustri A/S 

• Sepstrupvej, Them 

Klik ind på vores hjemmeside 

www.teknologisk.dk/dgc 

Her finder du bl.a. oplysninger om hvordan du bliver 

certificeret og en liste over samtlige certificerede 

virksomheder, produktionssteder og produkter. 

Teknologisk Institut 

Dansk Grus Certificering 

Gregersensvej, Postboks 141 

DK-2630 Taastrup 

Tlf. 72 20 21 60 · Fax 72 20 21 91 

e-mail dgc@teknologisk.dk

38 

TAGPLADER 

Kiphøjde 60, 72, 90 og 102 cm 

TT Dæk 

• Ribbe tagplader 

• SIB bjælker 

• IB og RB bjælker 

• KB og KBE bjælker 

• Blødtarmerede bjælker 

• Søjler 

• Sandwich facader 

• Massive vægge 

• Altan og altangange 

• Specialelementer 

beton A/S 

BETONELEMENTFABRIK 

Øster Løgumvej 

Genner • 6230 Rødekro 

Tlf. +45 74 69 89 84 

Fax +45 74 69 89 94 

................... ................... 


MØDEKALENDER 

Efterår 2002 – Forår 2003 

Nyhed! Nyhed! 

KØBENHAVN 

......................................... 

Onsdag den 11. december, kl. 15 - 18 

Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33 

Ph.D.- og Eksamensprojekter 

inden for beton 

Beton, ung forskning og varm glögg 

Se programmet på www.dbf.ida.dk (Møder i DBF) 

Gratis-møde. 

Onsdag den 29. januar 2003, kl. 09.00 - 16.30 

Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33 

Grøn Beton 

I 1998 gik en række førende virksomheder og videncentre 

sammen for at arbejde med en fælles udfordring: At give 

den danske cement- og betonindustri en international konkurrencefordel 

med en ny teknologi om miljørigtig betonproduktion 

og anvendelse. Det førte til et 4-årigt projekt 

med titlen Center for Ressourcebesparende Betonkonstruktioner 

– i daglig tale Center for Grøn Beton. 

I perioden 1998-2002 er der arbejdet med at skabe ny viden 

om grønne betoner og at udvikle teknologiske løsninger, så 

grønne betoner kan finde anvendelse i moderne byggeri. 

Centret blev finansieret af de deltagende parter samt Ministeriet 

for Videnskab, Teknologi og Udvikling med et samlet 

budget på 22,5 mio. kr. 

På mødet vil mange af de spændende resultater blive præsenteret 

af Centrets parter, blandt andet Vejdirektoratets opførelse 

af en grøn bro samt de kommende krav til grønne betoner. 

Dokumentationsmateriale vil blive udleveret til alle mødedeltagere. 

Se detaljeret program primo december på www.dbf.ida.dk 

(Møder i DBF) 

Betalingsmøde. 

Se pris primo december på www.dbf.ida.dk (Møder i DBF) 

Yderligere mødedatoer i Ingeniørhuset: 

Onsdagene 26. februar, 19. marts og 30. april 2003 

Se mere på DBF’s website, der løbende opdateres. 

PROVINSEN 

............................................... 

Alle møderne annonceres i Ingeniøren. 

Detaljerede programmer udsendes til DBF's medlemmer i de 

respektive områder. 

Der forventes afholdt møder i Aalborg, Herning, Århus, 

Trekantområdet, Esbjerg, og Odense. 

Se mere på DBF’s website, der løbende opdateres. 

Alle møder kræver tilmelding til IDA senest ugedagen før mødet 

Benyt venligst website: www.dbf.ida.dk (klik på Møder i DBF) eller tlf. 33 18 48 18 . 

Programmer udsendes til DBF's medlemmer og kan ses på www.dbf.ida.dk eller rekvireres på 33 18 46 43 (Inga Wagner) / iw@ida.dk 

................... 


“Vil du have e-mail, når der er møde i DBF”? 

• Gå ind på www.dbf.ida.dk 

• Klik på Tilmelding til “DBF-nyt” pr. e-mail 

• Tilmeld dig (hav dit medlemsnummer parat) 

www.danskbetonforening.dk 

Website: 

og du vil få e-mail ca. 3-4 uger før et møde i DBF 

Dansk Betonforening

Høj kvalitet …til lavere priser 

Reserve- og sliddele 

til betonblandere og 

betonblandeanlæg 

Anlægskomponenter 

- pulversiloer, 

doserings- 

og vejesystemer 

Skovle ▼ Arme ▼ Div. monteringsbeslag ▼ 

Sideskrabere ▼ Blanderstjerner ▼ Slidplader 

bund og svøb ▼ Slidplader i stål 52.3 – Hardox 

400, 500 og 600 ▼ Drivtromler ▼ Vendetromler 

▼ Styreruller ▼ Øverste bånd-ruller ▼ 

Returruller ▼ Båndskrabere ▼ Om-drejningsvagter/nødstopsudstyr 

▼ Båndgear ▼ Elmotorer 

▼ Transportbånd med og uden medbringere 

Processtyring til betonblandeanlæg 

Sneglediameter 114 – 457 mm ▼ Kapacitet 7 

– 140 m3/H ▼ 1 og 2 hastigheds snegle ▼ 

Snegle med underliggende findoseringssnegl 

▼ Snegle styret via VLT ▼ Komplet program 

af skydespjæld fra 100 - 400 mm ▼ Komplet 

program af luftstyrede butterfly spjæld 100 – 

400 mm ▼ Silofilter 9 – 39 m 2 filterareal ▼ 

Specialsnegle ▼ Komplet program af siloer 

fra 30 - 200 t. 

CONPARTS’ styrke er vores mangeårige erfaring med 

reservedelssalg og service til betonfabrikanter verden over. 

Uanset fabrikat kan vi tilbyde de helt rigtige reserve- 

og sliddele til konkurrencedygtige priser, og give solid, 

professionel vejledning oven i købet. 

www.conparts.dk 

Reservedele og Sliddele til Betonindustrien 

Spare Parts and Wear Parts for Concrete Industries 

CONPARTS er leveringsdygtig 

i alle typer reserve- og sliddele 

til alle gængse anlægstyper og 

maskinfabrikater. 

Styring af indtransport, dosering, blanding 

og betontransport ▼ Kundetilpasset følgeseddel 

▼ Kan tilsluttes eksisterende netværk 

▼ Standardrapporter ▼ Kundedefinerede 

rapporter ▼ Tilpasset netop Jeres behov ▼ 

Alle produktionsdata gemmes automatisk 

▼ On-line hjælp via modem ▼ Windows-baseret 

styresystem 

CONPARTS ApS · Telemarken 4 · DK 5600 Faaborg · Tel: (+45) 6261 1111 · Fax: (+45) 6261 5011 · www.conparts.dk · Mail: info@conparts.dk

4 2002 - Dansk Beton

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?