Videnskab_web - De Offentlige Tandlæger
Videnskab_web - De Offentlige Tandlæger
Videnskab_web - De Offentlige Tandlæger
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
videnskab<br />
Birgitte Uldum, afdelingstandlæge, Børne – og Ungdomstandplejen, Københavns Kommune<br />
Hanne Nødgaard Christensen, overlæge, MPH, Center for Børn udsat for Overgreb, Århus<br />
Universitetshospital, Skejby<br />
Richard Welbury, professor, BDS, MB BS, PhD, FDSRCS, FRCPCH, Head of <strong>De</strong>partment,<br />
<strong>De</strong>partment of Paediatric <strong>De</strong>ntistry, University of Glasgow <strong>De</strong>ntal School, Scotland, UK<br />
Sven Poulsen, professor, dr. odont., Afdeling for Pædodonti, Odontologisk Institut,<br />
<strong>De</strong>t Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet<br />
danske tandlægers og tandplejeres<br />
opfattelse af deres rolle i forbindelse<br />
med beskyttelse af udsatte børn og unge 1<br />
Formålet med denne artikel er at beskrive resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse, som forfatterne gennemførte i august<br />
2008 blandt en repræsentativ stikprøve af danske tandlæger og tandplejere for at beskrive deres opfattelse af den rolle, de spiller<br />
i forbindelse med beskyttelse af børn og unge, herunder håndtering af underretningspligten. Sådanne danske data har hidtil<br />
ikke været til rådighed, og undersøgelsen kan derfor tjene som baseline for fremtidige undersøgelser.<br />
Baggrund<br />
Tandplejeteamets rolle i forbindelse med beskyttelse af<br />
udsatte børn og unge har gennem de seneste år modtaget<br />
øget opmærksomhed i den videnskabelige litteratur (1-5).<br />
Professor Richard Welburys præsentation på TnL’s efterårskursus<br />
i Middelfart i 2007 vakte for alvor deltagernes<br />
opmærksomhed på udsatte børn. et studie fra skotland af<br />
Cairns et al (6) har dokumenteret, at 59 % af de børn, der<br />
havde været udsat for fysisk overgreb, havde symptomer<br />
på overgrebet i hoved- og halsregionen. dertil kommer, at<br />
dårlig oral helse ofte ses i forbindelse med generelt<br />
omsorgssvigt. disse to kendsgerninger i kombination med<br />
den store tilslutningsgrad, den kommunale Tandpleje i<br />
danmark har, gør, at tandplejeteamet er i en enestående<br />
1) artiklen har tidligere i let modificeret form været<br />
trykt i int J Paediatr dent 2010;20:361-4<br />
Danske tanDlægers og tanDplejeres opfattelse af <strong>De</strong>res rolle... NR.01: jaNuaR :2011<br />
position til at opdage udsatte børn. studier fra flere lande<br />
har imidlertid dokumenteret, at tandplejeteamet ikke er<br />
tilstrækkeligt rustet til at varetage denne opgave (3).<br />
Lignende data findes ikke fra danmark. derfor var formålet<br />
med denne spørgeskemaundersøgelse, at beskrive<br />
danske tandlægers og tandplejeres opfattelse af deres rolle<br />
i forbindelse med beskyttelse af udsatte børn og endvidere<br />
at vurdere i hvilken udstrækning uddannelse og ansættelsesforhold<br />
influerede på denne opfattelse.<br />
Metode<br />
Undersøgelsen blev gennemført med samme metode, som<br />
den spørgeskemaundersøgelse, der blev gennemført i<br />
skotland i 2005 af Cairns et al. det spørgeskema, der blev<br />
anvendt i den skotske undersøgelse, blev oversat, adapteret<br />
til dansk terminologi og tilbageoversat som anbefalet (7).<br />
WHO’s definition på overgreb og omsorgssvigt var gengivet<br />
i starten af spørgeskemaet for at sikre en fælles forståelse<br />
af begreberne (8). skemaet bestod af 27 spørgsmål<br />
med underspørgsmål omfattende følgende kategorier; (1)<br />
demografi og ansættelsesforhold; (2) odontologisk uddannelse;<br />
(3) mistanke om overgreb eller omsorgssvigt; (4)<br />
underretning og barriere mod underretning; (5) lokal<br />
handleplan; (6) uddannelse og efteruddannelse i beskyttelse<br />
af udsatte børn, nuværende viden, og ønske om efteruddannelse.<br />
en mindre gruppe tandlæger og tandplejere i<br />
kommunal tandpleje og privat praksis pilottestede spørgeskemaet,<br />
og det blev på grundlag af deres feedback tilrettet<br />
for at øge forståelsen af spørgsmålene. spørgeskemaet blev<br />
udsendt til en randomiseret 25 % stikprøve af alle tandlæger<br />
og tandplejere. navne og adresser blev trukket fra<br />
medlemslister, der var stillet til rådighed fra Tandlægeforeningen,<br />
<strong>Tandlæger</strong>nes nye Landsforening og dansk<br />
Tandplejerforening i august 2008. skemaet kunne besvares<br />
TabeL 1. FORdeLinG aF ResPOndenTeRne eFTeR aLdeR OG kØn.<br />
køn<br />
alder<br />
anonymt dog med mulighed for at udsende rykkere, hvilket<br />
blev gjort i september og oktober.<br />
data blev dobbeltindtastet i epidata og analyseret i<br />
sPss v. 11.5 ( sPss inc., Chicago, iL, Usa). data blev beskrevet<br />
ved gænge deskriptive metoder, og associationer<br />
testet ved χ2- tests. signifikansniveauet blev valgt til 5 % (χ<br />
= 0.05 ).<br />
Resultater<br />
i alt 1501 spørgeskemaer blev udsendt. efter to rykkere var<br />
1145 (76,3 %) spørgeskemaer med brugbare data modtaget<br />
retur. af de resterende udførte 7 ikke længere klinisk arbejde,<br />
8 ønskede ikke at svare, 30 kunne ikke kontaktes og 311<br />
returnerede ikke skemaet. Tabel 1 illustrerer, at fordelingen<br />
af respondenterne afspejler den høje andel af kvinder i de<br />
yngre aldersgrupper i det danske tandplejeteam. Tabel 2<br />
viser, at 2/3 af respondenterne havde professionel kontakt<br />
med børn enten i kommunal tandpleje eller i privat praksis,<br />
hvilket gjaldt både for tandlæger og for tandplejere.<br />
≤ 30 år 31-40 år 41-50 år 51-60 år > 60 år<br />
kvinder 108 (13.5%) 197 (24.7%) 233 (29.2%) 195 (24.4%) 66 (8.3%) 799 (100.0%)<br />
Mænd 26 (7.8%) 47 (14.1%) 57 (17.1%) 120 (36.0%) 83 (24.9%) 333 (100.0%)<br />
Total 134 (11.8%) 244 (21.6%) 290 (25.6%) 315 (27.8%) 149 (13.2%) 1,132* (100.0%)<br />
TabeL 2. FORdeLinG aF ResPOndenTeRne eFTeR UddanneLse OG ansÆTTeLse.<br />
kommunal<br />
tandpleje<br />
Privat praksis<br />
med børn<br />
Privat praksis<br />
uden børn<br />
Total<br />
andre Total<br />
<strong>Tandlæger</strong> 234 (27.5%) 270 (31.7%) 305 (35.8%) 42 (4.9%) 851 (100.0%)<br />
Tandplejere 84 (35.7%) 69 (29.4%) 73 (31.1%) 9 (3.8%) 235 (100.0%)<br />
Total 318 (29.3%) 339 (31.2%) 378 (34.8%) 51 (4.7%) 1.086* (100.0%)<br />
*: Information fra 59 respondenter manglede
videnskab<br />
Ud af alle respondenter havde 433 (38,3 %) en eller flere<br />
gange i forbindelse med deres arbejde haft kontakt med et<br />
barn eller en ung, som de havde mistanke om, havde været<br />
udsat for overgreb eller omsorgssvigt. Fjorten procent havde<br />
haft mistanke om, at de havde haft kontakt med et<br />
barn, der havde været udsat for overgreb eller omsorgssvigt<br />
inden for det sidste halve år, mens 6,8 % havde været<br />
sikre på dette inden for det sidste halve år (Tabel 3). der<br />
kunne ikke findes statistisk signifikant forskel mellem<br />
tandlæger og tandplejere. derimod var der udtalt forskel<br />
med hensyn til at have haft mistanke i relation til ansættelsesforhold<br />
(P < 0,001), idet mistanke var hyppigere hos<br />
respondenter ansat i kommunal tandpleje (Tabel 4). Ud af<br />
de respondenter, der havde angivet at have haft mistanke<br />
om overgreb eller omsorgssvigt, havde 33,9 % underrettet<br />
de sociale myndigheder. <strong>Tandlæger</strong> underrettede hyppigere<br />
end tandplejere (36,7 % vs 23,8 %; P < 0,05) og re-<br />
spondenter ansat i kommunal tandpleje underrettede hyppigere<br />
end ansatte i privat praksis enten med eller uden<br />
børnepatienter (42,7 %, 20,0 % og 22,2 % henholdsvis; P<br />
< 0,001).<br />
i tilfælde af mistanke om overgreb eller omsorgssvigt<br />
foretrak næsten alle respondenter at diskutere deres bekymring<br />
med kollegaer og med de sociale myndigheder<br />
(Fig. 1). Omkring halvdelen af respondenterne ville også<br />
dele deres bekymring med barnets forældre eller værge.<br />
dette var hyppigere for respondenter ansat i kommunal<br />
tandpleje end for respondenter ansat i privat praksis (P <<br />
0,05). Flere respondenter i privat praksis end i kommunal<br />
tandpleje ville dele deres bekymring for barnet eller den<br />
unge med politiet. Omkring halvdelen af alle respondenter<br />
ville også dele deres med bekymring med andre, f.eks.<br />
egen familie, skolesundhedsplejerske, klasselærer, familiens<br />
læge eller præst.<br />
TabeL 3. FORdeLinG aF ResPOndenTeR eFTeR UddanneLse Med HensYn TiL aT Have HaFT<br />
MisTanke OM OveRGReb eLLeR OMsORGssviGT.<br />
Haft mistanke de sidste 6 måneder været sikker de sidste 6 måneder<br />
<strong>Tandlæger</strong> 13,9% (116/835) 6.3% (53/840)<br />
Tandplejere 12.7% (30/227) 8.9% (21/236)<br />
Total 13.6% (146/1,077) 6.8% (74/1,081)<br />
TabeL 4. FORdeLinG aF ResPOndenTeR eFTeR ansÆTTeLsesFORHOLd Med HensYn TiL aT Have<br />
HaFT MisTanke OM OveRGReb eLLeR OMsORGssviGT.<br />
Haft mistanke indenfor de sidste 6 måneder været sikker indenfor de sidste 6 måneder<br />
kommunal tandpleje 32.4% (108/333) 17.5% (58/331)<br />
Privat praksis med børn 9.3% (32/345) 4.0% (14/349)<br />
Privat praksis uden børn 2.3% (9/390) 1.2% (5/392)<br />
Total 14.0% (149/1,068) 7.2% (77/1,072)<br />
Danske tanDlægers og tanDplejeres opfattelse af <strong>De</strong>res rolle... NR.01: jaNuaR :2011<br />
Figur 1<br />
kollega<br />
Forældre/værge<br />
Politiet<br />
andre<br />
0<br />
10 20 30 40 50 60 70 80 90 100<br />
kommunal tandpleje Privat praksis med børnepatienter Privat praksis uden børnepatienter<br />
Fig. 1. Respondenternes svar med hensyn til hvem de ville foretrække at diskutere deres bekymring med eller henvise til i tilfælde<br />
af mistanke om overgreb eller omsorgssvigt. <strong>De</strong>t var muligt at angive mere end et svar.<br />
Figur 2<br />
Usikkerhed om egne observationer<br />
Frygt for, at det ville skade barnet yderligere<br />
Manglende viden om proceduren<br />
Frygt for konsekvenserne for barnet ved myndighedernes indgriben<br />
andet<br />
Frygten for retslig efterspil<br />
Frygten for egen familie<br />
bekymring om, hvilken indflydelse det vil have på egen praksis<br />
0<br />
10 20 30 40 50 60 70 80 90<br />
Fig. 2. Respondenternes svar med hensyn til barriere mod at underrette. <strong>De</strong>t var muligt at angive mere end et svar.<br />
%<br />
%<br />
»
videnskab<br />
de hyppigste barrierer mod at underrette de sociale<br />
myndigheder var usikkerhed om de observerede symptomer<br />
eller barnets adfærd, frygt for at det ville skade barnet<br />
yderligere, manglende viden om underretningsprocedurer<br />
og frygt for hvilke konsekvenser det ville få for barnet, hvis<br />
de sociale myndigheder greb ind (Fig. 2).<br />
kun 97 (8,7 %) af respondenterne havde kendskab til en<br />
kommunal handleplan for udsatte børn og unge.<br />
På en visuel analog skala (vas) på 0-10 hvor 0 var ”ikke<br />
villig” og 10 var ”meget villig” til at medvirke til beskyttelse<br />
af børn og unge, lå over 60 % af respondenterne mellem<br />
7-10 på skalaen.<br />
afslutningsvis skal nævnes, at flertallet af respondenterne<br />
(75 %) udtrykte behov for efteruddannelse både<br />
med hensyn til at erkende adfærd eller symptomer på<br />
overgreb eller omsorgssvigt og med hensyn til kendskab til<br />
korrekt underretningsprocedure. næsten alle (95,5 %)<br />
mente, at tandlæger og tandplejere er utilstrækkeligt informeret<br />
om beskyttelse af børn og unge, 88 % mente, at beskyttelse<br />
af udsatte børn og unge bør være del af tandplejeteamets<br />
uddannelse.<br />
Diskussion<br />
denne spørgeskemaundersøgelse tilvejebringer for første<br />
gang oplysninger om det danske tandplejeteams praksis<br />
med hensyn til håndtering af underretningspligten, barrierer<br />
mod underretning og ønske om efteruddannelse.<br />
eftersom spørgeskemaundersøgelsen er baseret på en<br />
relativt stor stikprøve af dansk tandplejepersonale og har<br />
en tilfredsstillende svarrate, kan undersøgelsen betragtes<br />
som repræsentativ for dansk tandpleje. Undersøgelsen har<br />
taget højde for, at overgreb og omsorgssvigt er et forholdsvist<br />
nyt emne på tandplejens dagsorden ved bl.a. at gen-<br />
Danske tanDlægers og tanDplejeres opfattelse af <strong>De</strong>res rolle... NR.01: jaNuaR :2011<br />
give WHO’s definition af begreberne i det udsendte spørgeskema<br />
og ved at tilrette det oversatte skema til danske<br />
forhold. derfor er det rimeligt at antage, at de opnåede<br />
data er sammenlignelige med data fra undersøgelser i<br />
skotland og i norge. På stort set alle områder er resultaterne<br />
fra de tre lande (skotland, norge og danmark) sammenfaldende.<br />
det er bemærkelsesværdigt at 38,3 % har været bekymret<br />
for et barn eller en ung en eller flere gange i løbet af<br />
deres professionelle karriere. en forklaring på dette kan<br />
være, at 2/3 af respondenterne var 40 år eller derover, og<br />
dermed har arbejdet i mange år. inden for de sidste 6 måneder<br />
havde 6,8 % (74) af respondenterne været sikre på,<br />
at de havde haft kontakt med et barn eller en ung, der havde<br />
været udsat for overgreb eller omsorgssvigt. det er således<br />
tankevækkende, at 74 børn, der med en vis sandsynlighed<br />
havde været udsat for overgreb eller omsorgssvigt,<br />
havde haft kontakt med tandplejen i foråret 2008.<br />
det faktum, at kun godt omkring halvdelen af respondenterne<br />
ville dele deres bekymring for et barn eller en<br />
ung med forældre eller værge, bør give anledning til eftertanke.<br />
ifølge gældende lovgivning skal den fagperson, der<br />
er bekymret for et barn, medinddrage forældre i bekymringen<br />
og i samarbejde med forældrene forsøge at rette op<br />
på problemstillingen. Undtagelsen fra dette er, hvis medinddragelsen<br />
kan skade den efterfølgende politimæssige<br />
efterforskning i tilfælde af strafferetslige forhold.<br />
ifølge Lov om social service § 153 skal alle, der udøver<br />
offentlig tjeneste eller offentligt hverv underrette kommunen,<br />
hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får<br />
kendskab til forhold, der giver formodning om, at et barn<br />
eller en ung under 18 år har behov for særlig støtte. det er<br />
derfor tankevækkende, at kun 1/3 (33,9 %) af de, der hav-<br />
de været bekymrede, havde opfyldt underretningspligten.<br />
dette forhold kan måske forklares ved nogle af de barriere<br />
mod underretning, denne undersøgelse identificerede,<br />
nemlig usikkerhed om symptomer og adfærd, frygt for at<br />
en underretning ville skade barnet eller den unge yderligere,<br />
frygt for hvad der ville ske barnet eller den unge, hvis<br />
de sociale myndigheder griber ind samt usikkerhed om<br />
underretningsproceduren.<br />
det er imidlertid opmuntrende, at de identificerede barriere<br />
kan overkommes gennem undervisning og efteruddannelse,<br />
samt at respondenterne udtrykte vilje til at medvirke<br />
til at opspore udsatte børn og unge.<br />
Sammenfatning<br />
danske tandlæger og tandplejer efterlever ikke til fulde<br />
den underretningspligt de har ifølge gældende lovgivning,<br />
men efterlyser undervisning og efteruddannelse såvel i at<br />
genkende adfærd og symptomer på overgreb eller<br />
omsorgssvigt som viden om underretningsproceduren.<br />
Taksigelser<br />
Tak <strong>Tandlæger</strong>nes nye Landsforening, der har støttet dette<br />
studie. Tak til Tandlægeforeningen, <strong>Tandlæger</strong>nes nye<br />
landsforening og dansk Tandplejerforening, der stillede<br />
medlemslister til rådighed.<br />
Referencer<br />
1. Becker DB, Needleman HL, Kotelchuck M. Child abuse<br />
and dentistry: Orofacial trauma and its recognition by<br />
dentists. J Am <strong>De</strong>nt Assoc 1978; 97: 24-28.<br />
2. Welbury RR, MacAskill SG, Murphy JM, Evans DJ,<br />
Weightman KE, Jackson MC, Crawford MA. General<br />
dental practitioners’ perception of their role within<br />
Child Protection – A qualitative study. Eur J Paediatr<br />
<strong>De</strong>nt 2003; 2: 1-7.<br />
3. Cairns AM, Mok JYQ, Welbury RR. The dental practitioner<br />
and child protection in Scotland. Br <strong>De</strong>nt J<br />
2005; 199: 517-520.<br />
4. Harris JC, Sidebotham PD, Welbury RR. Safeguarding<br />
children in <strong>De</strong>ntal Practice. <strong>De</strong>nt Update 2007; 34:<br />
508-517.<br />
5. Owais AIN, Qudeimat MA, Qodceih S. <strong>De</strong>ntists’ involvement<br />
in identification and reporting of child physical<br />
abuse: Jordan as a case study. Int J Paediatr <strong>De</strong>nt<br />
2009; 19: 291-296.<br />
6. Cairns AM, Mok JYQ, Welbury RR. Injuires to the head,<br />
face, mouth and neck in physically abused children in<br />
a community setting. Int J Paediatr <strong>De</strong>nt 2005; 15:<br />
310-318.<br />
7. Behling O, Law K. Translating questionnaires and<br />
other research instruments: Problems and Solutions.<br />
Edited by: Lewis- Beck MS. Thousand Oaks: Sage;<br />
2000:1-70.<br />
8. World Health Organisation <strong>De</strong>finition of Child Abuse<br />
and Neglect http://www.yesican.org/definitions/<br />
WHO.html
Change language