Primærluft i CHP.pdf

I ”Generel forbrændingsteknik” (Kristensen, 2004) opdeles forbrændingsristene i 3 zoner
1. Tørrezonen
2. Forbrændingszonen
3. Udbrændingszonen
Zone1 eller tørrezonen kan normalt ikke ses fra hverken fyrrumskameraet eller fra skueglasset i
ovndøren. Fra tørrezonen forgår primært en fordampning af vand og en begyndende forgasning
af de mest flygtige bestanddele.
Zone2 eller forbrændingszonen er kendetegnet ved synlige flammer og høj aktivitet. Optimalt set
afsluttes zone 2 af en flammefront som markere overgangen til zone 3.
Zone 3 eller udbrændingszonen er normalt kendetegnet ved lav aktivitet og udbrænding af
kulstof i glødeforbrænding.
Og som det læses ud fra dette, skal netop den høje temperatur på primær indblæsningsluften tørre
affaldet og facilitere fordampning samt den begyndende forgasning. Følgende billede viser hvordan
affaldslaget er zonedelt i forhold til forbrændingen og dermed indblæsningsluften. Det ses tydeligt at
den første zone er til udtørring.
Billede 10 Brændkammer med affaldszoner for forbrændingen samt vist primær- og sekundærluft indblæsning. (Al, 2012)
En stor faktor her er netop lagtykkelsen på ristene, denne vil selvfølgelig formindskes gradvist henover
ristene til der ved rist 4 er en blanding af gløder og slagge der falder i slagge tragtene.
Lag tykkelsen vil dels være styret af operatøren men selvfølgelig også af set-punktet for produktionen og
selve ovnreguleringen. Der vil derfor være en forbindelse imellem mængden af primærluft til
indblæsning og lagtykkelsen. Et aspekt der har stor betydning for primærluft og lagtykkelsen er affaldets
brændværdi. Har affaldet en meget høj brændværdi, vil ristelaget kunne reduceres i tykkelse. Derved
kan sammen produktion holdes, ved ringe brændværdi for holder det sig omvendt.
19 | S i d e