Vinflaskens Carmenere - Club Vino

Vinavis
Nr. 2/2012
Carmenere
– Chiles nationaldrue
Vinflaskens
forunderlige former

Side 3
Side 9
I dette
nummer
Vinflaskens
forunderlige former
Et historisk tilbageblik på
glasflaskens brug til
opbevaring af vin.
Carmenere –
Chiles nationaldrue
Læs om Chiles nationaldrue,
som blev indført i midten
af 1800-tallet.
Formål: Vinavisen udgives løbende og indeholder artikler, nyheder og opskrifter, hvor vin ofte er
det generelle tema. Vinavisen indeholder ligeledes information om produkter, som kan købes på
www.clubvino.gl. Vinavisen er gratis og distribueres udelukkende digitalt til gavn for miljøet. Den udkommer
på grønlandsk og dansk og bliver læst i hele Grønland.
Side 12
Side 14
Side 20
Fransk visit
hos Club Vino
I september fik Club Vino
besøg af Frankrigs største
vinfirma Les Grands Chais
de France.
Variationer over
et tema
And og svesker er denne gang
tema i tre lækre madopskrifter.
Nyheder og særtilbud
Vine fra Italien, Chile,
Frankrig og Sydafrika.
Udgiver: Club Vino | Pilersuisoq A/S, Postboks 50, 3911 Sisimiut. Email: webmarketing@kni.gl. Hjemmeside:
www.clubvino.gl. Redaktion: Jacqueline Jensen, Kurt Lauritsen. Grafisk produktion: Benny
Reffeldt Otte, www.mediaxperten.com. Produkter: Alle produkter, som nævnes i bladet, kan købes på
www.clubvino.gl, så længe lager haves. Konkurrencer: Ansatte i Pilersuisoqs Marketingafdeling kan ikke
deltage i eventuelle konkurrencer. Forbehold: Der tages forbehold for prisændringer og trykfejl.
Vinflaskens
forunderlige former
Af Jacqueline Jensen
I gamle dage blev vin transporteret i lædersække, lerkrukker
og trætønder, og indholdet var ofte i mindre
god stand, når det nåede frem. Med opfindelsen af
glasflasken opstod nogle helt andre muligheder for
både transport og distribution af vin samtidig med,
at kvaliteten blev bevaret.
Vinavis – Nr. 2/2012 | 3

Udvikling af vinflasken
Allerede i Romertiden kendte man til
vinflasker af mundblæst glas, men de var
skrøbelige og uens i formen, kostbare
at fremstille og blev derfor kun sjældent
brugt. Det var først i slutningen af 1700-tallet,
at glasflasken anerkendes i Frankrig,
som den bedste måde at transportere vin
på fra producenten til forbrugeren.
Franskmændende var dygtige til at lave
vin, mens englænderne var gode til at
drikke den. De var også dygtige handelsfolk,
og i 1600-tallet var der en livlig eksport
af vin i 900 liters træfade fra Bordeaux
til England. I 1634 fremstilles de første
vinflasker i England i tykt, sort glas. Det var
nemlig nemmest at sælge vin i en beholder,
der rummede 75 cl på det engelske
marked, det var datidens daglige forbrug
for en voksen mand. Med udviklingen af
4 | Vinavis – Nr. 2/2012
en solid, mørk glasflaske fandt man også
hurtigt ud af, at vinens kvalitet holdt sig
markant bedre.
I 1707 bliver engelsk fremstillede vinflasker
accepteret overalt i Frankrig, som selv
begynder at lave egne flasker i 1723.
I 1750 bliver glasflasken officielt anerkendt
til transport af Bourgogne-vine, og Bordeaux
følger trop i starten af 1800-tallet.
I 1866 bliver indholdet af en vinflaske
officielt fastsat i hele verden til 75 cl.
Fremstilling af flasker bliver industrialiseret
for alvor i slutningen af 1800-tallet, og i
starten af 1900-tallet bliver der opfundet
nye maskiner, som gør fremstillingen billigere.
Design og flaskemode
Vinflasken i glas er hidtil det bedste, der er
opfundet til opbevaring af vin. I mange år
holdt man sig til nogle meget traditionelle
flaskeformer, men med den voksende
globale interesse for vin, er der sket en
udvikling i design af vinflasker – som
nærmest er eksploderet de sidste 20 år.
Vinflaskens form og udtryk er i dag blevet
en videnskab for sig og kræver ekspertviden
med hensyn til mål, vægt, facon,
glaskvalitet, farver og meget mere. Mange
vindistrikter og vinlande har i tidens løb
markeret sig med specielle flasketyper
som et særligt kendetegn. Den sidste snes
år har vinflaskens design og signalværdi
fået større betydning end nogensinde
i vinens historie, og der er gået mode i
flaskeformer. Traditionelle flasker, der
tidligere var knyttet til visse vinområder,
anvendes nu i flæng over hele kloden.
Nogle enkelte tommelfingerregler er der
stadig tilbage: Bourgogne og Bordeaux
holder sig fortsat til deres regionale flaskeudtryk,
som samtidig er prototyper på de
vinflasker, som vi ser flest af. Italienerne har
haft en markant indflydelse med smart
eller særpræget design i markante former
siden slutningen af 80'erne. Ulempen ved
mange spændende designer-vinflasker er
desværre, at de ofte kan være umulige at
få passet ind i en vinreol.
Vinavis – Nr. 2/2012 | 5

Form, farve, vægt og bund
Bordeaux- og Bourgogne-flasken er stadig
grundtyperne til rødvinflasker på verdensmarkedet.
Den nye generation vinflasker er lavet med
inspiration fra en basis-bordeauxflaske.
Men der er detaljer til forskel.
Farverne kan variere i mange nuancer fra
det grønlige eller sorte til lysere toner alt
efter vinproducentens ønsker.
Vinflaskens tykkelse er med til at give et
fingerpeg om indholdets kvalitet, eller
i hvert fald om producentens holdning
til denne. Men derfor kan man ikke
konkludere, at billige vine altid hældes på
tynde flasker og dyre kun i tykke, for der er
masser af eksempler på det modsatte. De
bedre gemmevine er som hovedregel altid
tappet på flasker af en gedigen kvalitet.
Flaskebunden er et kapitel for sig. Folk
med sans for detaljer vil kunne notere sig,
at den opstukne bund, som den kaldes i
fagsproget, har forskellig dybde. I gamle
dage, da vinen ikke blev filtreret eller kun
ganske lidt, lavede man netop denne
hvælving i flaskens bund. Hensigten var at
opsamle vinens bundfald.
Den hvælvede bund er med tiden blevet
mindre, fordi de fleste vine er filtreret og
drikkes ofte kort tid efter, at flasken er
indkøbt. Visse dyre vine, der er lavet med
henblik på længere tids flaskelagring, vil
som regel have en mere hvælvet flaskebund.
Her følger en oversigt over en række
aktuelle flaskeformer til rødvine med en
specifik inddeling af typer, vægtklasser og
størrelser.
Den klassiske Bordeaux-flaske har en
cylinderformet krop med kantede skuldre
og en smal hals. Størrelsen spænder bredt
fra 18,75 cl og op til flere liter.
75 cl er standardindholdet i en helflaske
stille bordvin.
En magnum rummer 150 cl.
En dobbeltmagnum rummer 300 cl.
Der er i tidens løb lavet flasker i forskellige
store formater:
En 5-liters udgave kaldes siden 1981 af
flaskefabrikanterne i Bordeaux for en
Bordelaise.
En 6 liters størrelse kaldes for en
Impériale i Bordeaux og Methusalem i
Bourgogne.
En Nebukanezar er en ældre flaskestørrelse,
der rummer 15 liter. Den ses yderst
sjældent.
BORDEAUX
BOURGOGNE
TIPS
Vin fra store flasker kræver en
del luft inden serveringen.
Vin fra flasker i store formater
bør altid omhældes på karafler
for at lette udskænkningen.
Vin i store flasker er længere
tid om at udvikle sig, mens vin
i halvflasker og mindre bliver
hurtigere drikkemodne.
6 | Vinavis – Nr. 2/2012 Vinavis – Nr. 2/2012 | 7

Vinflasker kan være lettere eller
tungere. Her er eksempler på nogle
vægtklasser angivet i nettovægt. Der
er mange individuelle variationer
udover de her oplyste.
For nemheds skyld er boksesportens
vægtklassebeteg nelser her
be nyttet for at illustrere typerne.
De har ingen relation til de originale
tekniske betegnelser, der
oftest markeres ved specielle
koder og lignende.
Bordeaux-flasker til rødvine i fire klassiske
vægtklasser:
Bordeaux letvægt
304 gram
Bordeaux mellemvægt
432 gram
Bordeaux letsværvægt
580 gram, kaldes også for en Bordeaux
Lourde d.v.s. oversat "en tung
Bordeaux”.
Bourgogne-flasker til rødvine findes i
tre kendte standardtyper.
Bourgogne fjervægt
379 gram, den er højere, men udført
i tyndere glasmateriale og derfor lettere.
Den meget lette flaske er et fænomen
af nyere dato, som skyldes indførelsen
af miljøafgifter på vinflasker over en
vis vægtklasse ved import til det tyske
marked.
Bourgogne letvægt
406 gram
Bourgogne letsværvægt
556 gram
Carmenere
– Chiles nationaldrue
Af Jacqueline Jensen
Grundstammen i Chiles druesorter er de
klassiske franske, det vil sige Cabernet Sauvignon,
Merlot, Chardonnay med flere. Men
ligesom andre oversøiske lande har Chile nu
fået sin egen "nationaldrue", nemlig en Carmenere.
8 | Vinavis – Nr. 2/2012
Bordeaux sværvægt
896 gram. Det er en kopi af en gammel
Bordeaux-model udført i tykt
flaskeglas med brede skuldre og en
markant opstukken bund. Bruges til
prestige-vine.
Vinavis – Nr. 2/2012 | 9

Den landede i Chile i midten af 1800-tallet
sammen med andre importerede vinstokke,
som blev hentet i Frankrig. Dengang
var planterne blandet i et virvar i markerne,
og det er først senere i 1900-tallet,
at de forskellige druesorter dyrkes adskilt.
Ingen har derfor anet, at der også groede
Carmenere-vinstokke i Merlot-markerne,
og det er først blevet opdaget i midten af
1990’erne ved et tilfælde. Det er angiveligt
forklaringen på, at Chiles Merlot-vine
tidligere var bemærkelsesværdige med en
helt speciel koncentration og fylde.
I dag tales der om begrebet "chilensk Merlot",
som er en ”klassisk” chilensk Merlot-
Carmenere-blanding, mens en "fransk
Merlot", er lavet af druer fra en ublandet
Merlot-vinmark.
For cirka 10 til 12 år siden begyndte flere
chilenske vinproducenter at rendyrke Carmenere-druen,
og de første vine, der kom
frem, blev hurtigt populære. Produktionen
er stadig beskeden i forhold til de andre
dominerende druesorter som Cabernet
Sauvignon og Merlot. Men Carmenere er
kommet for at blive, og det er en druesort,
som vi kommer til at se meget mere til i
fremtiden.
En fransk professor med speciale i vinplanter
beviste i 1998, at Carmenere er
en selvstændig druesort og ikke i familie
med Merlot, som man oprindeligt troede.
Carmenere-vinstokkens druer kan være
op til tre uger længere om at modne end
Merlot’en, og bladene har en anden farve
i blomstringsperioden.
Carmenere-druen blev i gamle dage
blandet i vinen i Médoc i Bordeaux
for at tilsætte mere saft og kraft. Men
druesorten tåler ikke fugt og kulde, og
høstudbyttet er mindre end fra andre
kendte sorter. I Bordeaux’s kølige, ustabile
vejr forsvandt den helt ud af billedet, men
har slået rod i Chile, hvor den stortrives
i det varme, tørre og solrige klima. Her
viser Carmerne-druen sit fulde potentiale
og nogle facetter, som aldrig har været
set i dens gamle hjemland Frankrig. Som
solo-drue giver den indtagende, fyldige
og frugtagtige vine, men når Carmenere
blandes sammen med andre druesorter,
får vinen en særlig fyldig og frugtagtig karakter.
Som solo-drue er Carmenere stadig
ganske ny, og der eksperimenteres i Chile
for at afdække dens potentiale i forskellige
blandinger med andre druesorter som for
eksempel Cabernet Sauvignon.
Senere er Carmenere også fundet i vinmarkerne
i nogle områder i det østlige Italien
og på New Zealand. Endvidere dyrkes
druen i Californien og lidt i Washington
State i USA, men eksisterer stort set ikke
længere i Frankrig.
10 | Vinavis – Nr. 2/2012 Vinavis – Nr. 2/2012 | 11

Fransk visit
hos Club Vino
Af Jacqueline Jensen
I september fik Club Vino besøg af
Frankrigs største vinfirma Les Grands
Chais de France, nemlig eksportdirektør
Elisabeth Strub og direktør Poul
Juul. De holdt flere vinsmagninger
for interesserede Club Vino-læsere
og forbrugere over flere dage i både
Nuuk og i Kangerlussuak med nogle
af deres populæreste vine.
Les Grands Chais de France er Frankrigs
største vinvirksomhed og vineksportør.
De laver nogle af verdens mest solgte
rødvine.
Det er første gang Elisabeth Strub, der til
daglig bor i Alsace-området i Frankrig,
besøger Grønland, men bestemt ikke
sidste gang udtrykte hun med begejstring
under sit besøg. Det franske vinfirmas
danske repræsentant Poul Juul, som ledsagede
hende, er derimod et kendt ansigt
i Grønland.
Det var nogle lærerige aftener og eftermiddage,
hvor Elisabeth fortalte løst og
fast om de franske vine. Der blev smagt,
kommenteret og besvaret mange spørgsmål
fra de interesserede deltagere. Alle
vinene forhandles i Grønland.
Vinprogrammet indeholdt følgende :
JP Chenet Colombard-Chardonnay 2011
JP Chenet Grenache-Cinsault 2011
JP Chenet Cabernet-Syrah 2011
JP Chenet Brut skumvin u/årgang
Domaine de la Baume
Chardonnay 2011
Domaine de La Baume
Sauvignon Blanc 2011
Domaine de La Baume Merlot 2011
Domaine de La Baume Pinot Noir 2011
Domaine de la Baume
Cabernet Sauvignon 2011
Domaine de la Baume Syrah 2011
Terres de la Baume
Viognier-Chardonnay 2011
Terres de la Baume
Syrah-Cabernet 2011
Château de Pena 2011
Château Boissezon 2011
12 | Vinavis – Nr. 2/2012 Vinavis – Nr. 2/2012 | 13

Variationer
over et tema
And og svesker hører sammen, men
i vinverdenens gastronomi er der inspiration
at hente fra fjerne egne, som
kan sætte kulør og smag på vores traditionelle
vintermad.
Club Vino bringer her tre spændende
opskrifter med nogle kendte råvarer
fra vindistrikternes landkøkken.
VIN i MAD
Andeterrine
En terrine er en pâté, som er bagt i en
lerform med et låg, der er forsynet med et
lille lufthul i toppen. Andeterrine kan serveres
som en forret til 6 personer eller en
frokostret til 3-4 personer med tilbehør af
salat i en olie-/eddike dressing. Giv syltede
perleløg, små saltagurker, sorte oliven og
flytes til.
Du kan valgfrit bruge enten hvidvin eller
rødvin i opskriften. Hvidvinen giver en
lettere og finere smag, mens rødvinen
fremhæver en kraftigere karakter.
Andeterrinen kan spises lun eller kold.
Server en fyldig hvidvin gerne med en
anelse fadpræg til, eller en rosé. Skal det
være rødvin bør den være let og frisk samt
serveres sval.
Tilbedredning
Hak ande- og svinekød samt spæk igennem
en kødhakker en enkelt gang. Sigt
melet i farsen og ælt det godt sammen.
Rør æggene i. Vend de pillede, finthakkede
skalotteløg og knust hvidløg i farsen.
Smag til med rosmarin, ingefær og salt og
peber. Rør vinen i. Lad farsen stå og trække
tildækket i køleskab en times tid.
Smør en ovnfast form i bund og sider med
smørret. Fyld farsen i. Slå formen let i bordet
for at få lufthullerne ud. Dæk toppen
med tynde spækstrimler og pynt med et
par laurbærblade.
Dæk formen med låg med et lille hul så
dampen kan slippe ud eller brug alufolie.
Husk at lave et hul i midten.
Bag formen i den forvarmede ovn på
næstsidste rille ved 165 grader i knap
2 timer. Giv den 170 grader de sidste 20
minutter.
Tag terrinen ud og lad den trække tildækket
på køkkenbordet i mindst 1 times tid,
hvis den skal serveres lun. Eller lad den
sætte sig til næste dag.
Ingredienser
(til 4-6 personer)
700 g andebryst uden fedt
200 gram skært svinekød
40 gram ferskrøget spæk uden svær
Ca. 2 spsk. mel
2 æg
3 finthakkede skalotteløg
1 fed knust hvidløg
2 tsk. tørret rosmarin (stødt i morter)
Ca. 2 cm friskrevet ingefær
Salt
Hvid peber
Sort peber
1 dl tør hvidvin (eller rødvin)
50 gram smør til formen
Pynt
4-6 laurbærblade
6 tynde strimler spæk
14 | Vinavis – Nr. 2/2012 Vinavis – Nr. 2/2012 | 15

Stegt and
med tørret frugt fra Cape
Denne opskrift stammer fra Cape-provinsen
i Sydafrika, hvor mange europæiske
retter har fået et tvist fra Malay-køkkenet.
Krydringen passer fint til andekødets
smag og giver det en lettere og mere raffineret
karakter.
Vil man have sprødt skind på anden,
kan kødstykkerne sættes under grillen i
nogle få minutter. Resultatet afhænger af
andesorten. Dansk landrace giver et mere
sprødt skind mens det kan være vanskeligt
på de franske og engelske frosne ænder,
som har et tykkere skind. Giv løse kogte ris
og flytes som tilbehør til and med frugter.
En hvidvin som ikke er for tør, for eksempel
en Liebfraumilch eller en Alsacevin vil
passe bedst til rettens lette karrykrydring
krydring og tilbehør.
16 | Vinavis – Nr. 2/2012
Tilbedredning
Gør anden i stand. Del den i portionsstykker:
Fjern hals og vingespidser og skær
halsskind samt overflødigt fedt af. Fedt og
skind kasseres.
Skær lårene af. Ryg og bryst skal skilles ad,
men ikke deles yderligere. Krydr kødstykkerne
med salt, peber og karry.
Brun andestykkerne i olien ved middelvarme
i en stor, ovnfast sauterpande. Brun
med skindsiden nedad først. Det tager
cirka 15 til 20 minutter.
Spæd med appelsinsaft, bouillon og hvidvin.
Tilsæt det pillede skalotteløg.
Sæt fadet i ovnen på næstnederste rille
ved 180 grader og lad det stege i 1 time
og 15 minutter.
Skyl de tørrede frugter i koldt vand. Fordel
dem i panden i væden rundt om anden.
Tilsæt de hakkede krydderurter. Fortsæt
stegning i ovnen i ca. 30 minutter.
VIN i MAD
Tips: Hvis der mangler væde i sauterpanden
under stegningen i ovnen, kan du
spæde med en sjat hvidvin eller bouillon.
Svesker med sten er bedre til stegning,
fordi de er saftigere.
Tag andekød og frugter op og læg dem
på et lunt fad. Lad det trække i et kvarter.
Si skyen imens og skum fedtet af.
Hæld skyen i en kasserolle. Rør maizena
op med lidt kold bouillon. Pisk det i skyen
og bring det langsomt i kog. Lad saucen
simre under konstant omrøring indtil den
tykner i konsistensen, som skal være lind.
Det tager cirka. 3 til 4 minutter. Smag efter
for salt og peber. Dryp saucen på kød og
frugter og server det straks.
Ingredienser
(til 4 personer)
1 stor and ca. 2,8 til 3 kilo
Salt
Hvidt peber
1 spsk. mild karry
Ca. ½ dl solsikke olie
3 dl appelsinsaft
2 dl hønsebouillon
1 dl tør hvidvin
1 skalotteløg
1 dl blandet friskhakket kryddergrønt:
basilikum, persille, purløg og timian
60 g tørrede abrikoser
30 gram rosiner
75 gram svesker med sten
1-2 spsk. maizena
Ca. 1 dl kold ande-
(eller kalve-/hønse-) bouillon
Vinavis – Nr. 2/2012 | 17

18 | Vinavis – Nr. 2/2012
VIN i MAD
Ingredienser
(til 4-5 personer)
500 g svesker uden sten
100 g sukker
¾ dl cognac
3 blade husblas
2 spsk. cognac
Ca. 2,5 til 3 dl. piskefløde
50 g flormelis
½ stang vanilje
Lidt flødeskum til pynt
Ca. 40 gram revet mørk chokolade til pynt
Sveskemousse
med cognac
Hvis der er svesker tilovers i pakken, vil der
være en god anledning til at bruge dem
i denne originale dessert, som stammer
fra vinregionen Cahors i Frankrig. Den er
enkel og nem at lave flere timer i forvejen.
Sveskemoussen passer fint til en kop kaffe.
I stedet for cognac i opskriften kan man
bruge armagnac eller creme de cassis
(fransk solbærlikør).
Tilbedredning
Skyl sveskerne og bring dem i kog i en
gryde med sukker og ¾ dl cognac.
Tag gryden fra varmen og lad den stå i fem
minutter med låg på. Purer sveskemassen
halvfint med en stavblender.
Læg husblasen i blød i koldt vand i 10 minutter.
Knug væden af den og smelt den i
den lune, purerede sveskemasse. Stil sveske
puréen til afkøling på køkkenbordet.
Kom piskefløden i en skål og drys flormelis
igennem en sigte (ned i fløden). Flæk
vaniljestangen, skrab kernerne ud og rør
dem i fløden. Pisk fløden til den er næsten
stiv.
Vend 2 spsk. cognac i den afkølede ( men
ikke iskolde) sveskemos med let hånd.
Vigtigt: Den piskede fløde og sveskemosen
skal have samme temperatur, når det
blandes, ellers kan fløden blive grynet.
Hvis sveskemosen er for lun vil flødeskummet
smelte.
Rør en fjerdel af piskefløden i sveskemosen,
og vend resten i med let hånd - kun
lidt ad gangen for at bevare en let og
luftig konsistens. Du kan vælge at hælde
massen op i portionsskåle eller i en form.
Til hurtig servering: Stil til afkøling i mindst
en time i fryseren hvis det er en stor form –
og cirka 30 minutter i portionsforme. Konsistensen
skal være som en blød mousse
uden at fryse til is. Tag formen ud og
opbevar den i køleskab indtil serveringen.
Pynt eventuelt med en klat flødeskum og
drys med revet chokolade på toppen ved
serveringen.
Vinavis – Nr. 2/2012 | 19

Sportoletti, Assisi Rosso 2008
14,5% alk.
Assisi, Umbrien
Druesorter: 60 % Sangiovese, 20 % Merlot
og 20 % Cabernet Sauvignon. Denne
drueblanding kaldes populært "super
Toscana blend" fordi den er lavet efter
samme opskrift som naboområdet Toscana’s
stjernevine.
Vinbeskrivelse: Duft af sorte kirsebær, elegant
med finesse i smagen som arbejder
sig langsomt frem i munden og slutter i
en temmelig lang vinøs eftersmag uden
at være tung. En rødvin af stor klasse.
Nyheder
Club Vino har fået lov at hente et par udsøgte italienske
rødvine til vores medlemmer direkte fra den
berømte stjernerestaurant Era Ora’s vinkælder.
Prisen er yderst rimelig - den smager
dyrere.
Velegnet til: Pastaretter med og uden kød,
stegte kødretter fra frikadeller til lam, gris,
oksekød og fjerkræ. Dejlig til mellemlagrede
faste oste og modne rødkit- og
hvidskimmeloste.
3 stk. kr. 499,-
Spar kr. 98,-
Barone Pizzini,
Rosso dei Poderi 2010
13,5 % alk.
Maremma, Toscana
Druesort: Sangiovese
Vinbeskrivelse: Dejlig duft af brombær og
blomme. Smag af brombær, sveskeblomme
og blåbær. Super-saftig rødvin med
dybde, lang eftersmag og friskhed. Ingen
kanter. Flot vin. Man får voldsomt meget
vin til prisen. Vinen bliver endnu bedre,
når den får lidt luft inden serveringen.
Velegnet til: Fuglevildt, gryderetter, oksesteg,
bøffer, rensdyr, perfekt til flæskesteg
og stegt and. Lækker til moden, fast ost.
3 stk. kr. 549,-
Spar kr. 108,-
Vinavis – Nr. 2/2012 | 21

En ny druesort har
premiere i Club Vinosortimentet
– nemlig
Carmenere, som er
Chiles nyopdagede
røde nationaldrue.
El Emperador,
Cabernet-Carmenere 2011
13 % alk.
Chile
Druesort: Cabernet og Carmenere
Vinbeskrivelse: Det er en let og frisk rødvin
med en lækker frugt og en behagelig, saftig
eftersmag. Carmenere-druen blandes
ofte sammen med andre druesorter, og
den går især godt i spænd med Cabernet
Sauvignon.
Velegnet til: Hverdagsretter, pizza og i
det hele taget meget anvendelig. Bedst
serveret ved omkring 16 til 17 grader.
6 stk. kr. 549,-
Spar kr. 165,-
Særtilbud
så længe lager haves
Les Charmes de Kirwan 2003
13% alk.
Bordeaux, Frankrig
Druesammensætning: Cabernet Sauvignon
40%, Merlot 30%, Cabernet Franc
20%, Petit Verdot 10%.
Vinbeskrivelse: Dette er andenvinen til
det berømte 3. Cru Classé-slot Château
Kirwan i Margaux.
Vinens frugt er elegant og behagelig med
et diskret fadpræg i eftersmagen. Den er
drikkeklar nu.
Velegnet til: Gryderetter på lyst kød,
koteletter, lam, stegt kylling, krebinetter,
mellemlagrede faste oste.
2 stk. kr. 329,-
Spar kr. 29,-
22 | Vinavis – Nr. 2/2012 Vinavis – Nr. 2/2012 | 23

Chateau de Caïx 2000
13% alk.
Cahors, Frankrig
Druesorter: Malbec 85 %, Merlot 10 % og
Tannat 5 %. Lagret i franske fade ca. 12
måneder.
Vinbeskrivelse: Rødvinene fra Cahors er
nogle af de mest holdbare i verden. Trods
sin alder har den stadig en tæt struktur
med kraft og saft i dejlig eftersmag samt
en delikat frugt og en pikant krydring.
Graham Beck Brut
Methode Cap Classique
12% alk.
Sydafrika
Druesorter: Chardonnay og Pinot Noir.
Vinbeskrivelse: En lækker duft med et fint
skum, smager af citrus og æble. Den har
en behagelig, tør og rund eftersmag uden
skarpe kanter. En flot og harmonisk mousserende
hvidvin.
En stor,klassisk Cahors-vin fra en berømt
årgang. Den er drikkemoden, men bliver
bedre af lidt luft et par timer før servering.
Velegnet til: Stegt and, gås og fuglevildt
samt rensdyrgryde. Også fremragende
til moskus, oksekød og flæskesteg med
svesker.
2 stk. kr. 299,-
Spar kr. 59,-
Velegnet til: Den passer fint som velkomstglas
til snacks, til en forret med fiskepâté
eller kogt fisk. Og til at byde det nye år
velkommen.
2 stk. kr. 269,-
Spar kr. 69,-
Jule konkurrence
Der er tre præmier på hver 3 flasker
rødvin - Santa Carolina Cabernet
Sauvignon 2011
Der trækkes lod den 7. december, og
vinderne får direkte besked.
Spørgsmål:
Hvad hedder Chiles nationaldrue?
Hvor mange centiliter vin rummer en
Magnum flaske?
Hvilket land stammer Carmenere
druen fra?
Send svarene i en email til:
webmarketing@kni.gl
Husk at oplyse:
Club Vino-medlemsnummer
Dit fulde navn
Adresse, postnr. og by/bygd
Telefonnummer
Vinavis – Nr. 2/2012 | 25

Bestil nu på
clubvino.gl