Kapitel 32, Tennesee: Casey Jones og I.C.R.R lokomotiv 3-8-2:

More documents

Recommendations

Info

Casey Jones’ minde lever, og det beror måske på at han var meget, meget venlig mod en farvet lokomotivpudser, Wallace Saunders, som derfor virkelig var ham hengiven. I sorgen over Caseys død forfattede og sang han endeløse sange om lokomotiv-fører Casey Jones og fortalte om ham og hans venlige sind. Til sidst nåede hans sange personer som, gennem grammofonplade- og bogforlag, forstod at forvandle disse sange og fortællinger i klingende mønt. Bøger og plader udkom i millioner eksemplarer og i mange forskellige versioner af den gamle sorte lokomotivpudsers oprindelige sørgesange og historier. På ægte amerikansk vis fik den gamle lokomotivpudser ikke en øre. I en bog udgivet af the Casey Jones jernbanemuseum i Jackson, Tennessee, finder man grunden til at John Luther (Casey) Jones’ liv og død indtager en så betydende plads i amerikansk folklore. På den tid hvor han levede og kørte ”The Cannonball Expres” må man huske på at jernbanen var den hurtigste måde at komme frem på. Alternativet var diligencen. Den var langsom og det var let for forbryderbanderne at standse en diligence og rejsen var en forfærdelig støvet affære. Det var tiden da digtere, historieskrivere og forfattere fyldtes med ærbødighed når de så et kraftudstrålende lokomotiv, et tog som bremsede på en station, eller buldrede frem ad de vibrerende skinner. Det var i et sådant miljø af kærlighed, ærbødighed og respekt for jernbanen at Casey Jones foretog sin sidste rejse. Fra bogen om Casey Jones: I årene 1880 til 1900 var konkurrencen mellem de amerikanske jernbaneselskaber stor. Det gjaldt ikke mindst for erhvervelsen af kontrakter med postvæsenet. Fart og præcision blev nøgleordene. Jernbaneselskabet Illinois Central udarbejdede den hidtil hurtigste køreplan og 36-årige Casey Jones var af skæbnen bestemt til at spille en betydende rolle. Testkørslerne af den hurtige køreplan varede 30 dage hvorefter den blev da offentliggjort. Ældre jernbanefolk påstod at den fart kun var mulig i kortere perioder, men ikke når det skulle blive ved i en uendelighed. Det til trods for at selskabets dygtigste lokomotivførere blev sat i tur på ”The Canonball Express” mellem Memphis Tennessee og Canton Mississippi, en strækning på 310 km. I Februar 1900 blev et af lokomotiverne afsporet lige syd for Memphis og føreren døde. ”Hvad-vardet-vi-sagde” stod på lur. En del personale søgte forflyttelse til andre ”roligere” strækninger. Dermed blev Casey Jones ”gjort klar” til at køre ulykkestoget. 216
Kort over strækningen Memphis i Tennesee til Canton i Mississippi Vaughn hvor ulykken skete er mærket på kortet Desværre er kortene i kortbogen ikke i samme skala. De kan ikke umiddelbart kopieres og klæbes sammen. Vi har kortbogen i vort bibliotek. Kortmappen er købt i Milwaukee i Wisconsin 1962. 217
Page 1 and 2: Kapitel 32, Tennesee: Staten Tennes
Page 3: Fortællingen er baseret dels på m
Page 7 and 8: over ryggen”. Langs linien vågne
Page 9: frimærke med hans billede som ”h

Kapitel 32, Tennesee: Casey Jones og I.C.R.R lokomotiv 3-8-2:

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?