Kapitel 32, Tennesee: Casey Jones og I.C.R.R lokomotiv 3-8-2:

More documents

Recommendations

Info

Han rykkede med sit lokomotiv tre-otte-to (nr. 382) ind på turlisten efter den forulykkede fører. Når jeg skriver ”sin maskine” skyldes det at alle lokomotivførere havde "deres eget lokomotiv" som blev plejet og passet efter alle kunstens regler og lokomotivføreren var alene ansvarlig for dets vedligeholdelse. Mange af dem havde udskiftet fløjten med "en hjemmelavet fløjte" således at deres lokomotiv havde en særlig lyd. Casey Jones, på førerpladsen, i sit lokomotiv holdt let køreplanen og hans lokomotivfløjtes klagende lyd der var let at identificere. Den blev hurtig kendt (og berygtet) langs Memphis – Canton linien. Tegning af: I.C.R.R 3-8-2 Sådan forestiller jeg mig at man har forsøgt at advare Casey Jones om den katastrofe der ventede ham i Vaughn. tegnet af Anna-Christina efter at jeg har læst bogen og besøgt museet. Ulykkestoget: 29. April 1900 ankom Casey Jones og hans fyrbøderen Sim Webb på tre-otteto til Memphis med den nordgående Kanonkugle” – sædvanen tro lige på sekundet. Lokomotivføreren som skulle køre det sydgående tog var blevet syg og Casey, som ifølge hans fyrbøder Sim Webb var stolt af sin præcision og elskede at køre, tilbød at tage turen tilbage hvis Webb ville være med og man kunne få tre-otte-to klar med vand, kul og smøring i en fart. Ifølge køreplanen skulle det sydgående eksprestog køre fra Memphis 23:15, men klokken blev 0:50 før toget var klar til afgang. En forsinkelse på 95 minutter. Der blev kørt til. Sim Webb udtrykte senere at Casey ”piskede hende 218
over ryggen”. Langs linien vågnede alle mennesker ved lyden af den klagende fløjte som lød næsten uafbrudt. I nat har Casey virkelig fået ”hvidt øje” = gennemkørselssignal konstaterede jernbanefolk. Da toget, efter 170 km’ kørsel rullede ind i Grenada havde de vundet 55 minutter. Det, efter en fart som hidtil var anset for at være fuldstændig umulig at opnå. Forsinkelsen var nu kun 40 minutter. Tilbage til Canton var der endnu 140 km. I Winona var forsinkelsen nede på 20 minutter. I Durrant kun 10 minutter og da toget nærmede sig Vaughan gav Casey et langt fløjtesignal og råbte til Webb: ”Vi er rettidig i Vaughan”! Men i Vaughan var der sket ting og sager som skulle betyde døden for lokomotivfører Casey Jones. Vaughn: Planen var at de i Vaughan skulle møde et lokaltog og to godstog og der skulle være gennemkørsel for Kanonkuglen. De tre tog var på plads, men sidesporet var for kort til det fjerde tog. Fire vogne stod i hovedsporet. Man besluttede sig til at ”save” kanonkuglen forbi sporskiftet. Uheldet var imidlertid ude og en bremseledning mellem den femtesidste og den fjerdesidste vogn knækkede så de fire vogne ikke kunne flyttes. En signalmand, Newberry, løb langs sporet mod Kanonkugle-ekspressen. 900 m. fra stationen lagde han knaldkapsler på skinnerne og løb yderligere 200 m. hvor han stod og viste stopsignal mod Kanonkuglen. Knaldkapsler er nogle små, uskadelige, sprængladninger i flade kapsler, men når de trykkes af hjulene giver de en lille eksplosion som let kan høres på lokomotivet. Når man hører en knaldkapsel betyder det ”fare – stands toget hurtigst muligt”! Med dampregulatoren i bund kom Kanonkuglen brusende i den mørke, let tågede nat, ud af skoven, over broen over Cypress Creek, gennem en lang kurve og ned ad bakken mod Vaughan. Knaldene fra knaldkapslerne udløste øjeblikkelig at Casey og Webb gjorde alt for at bremse toget. Webb så signalmanden stå ved siden af sporet *) og han så lyset fra pakvognen i det holdende godstog. Casey beordrede sin fyrbøder til at springe af medens han selv blev på lokomotivet og forsøgte at standse toget lige til det øredøvende brag fra kollisionen kom. Lokomotiv tre-otte-to var væltet ved siden af sporet. Mellem splinterne af de knuste godsvogne fandt man Casey Jones død, men personvognene stod på sporet og ingen passagerer havde fået andet end skrammer. Han var blevet på sin post til det sidste og hele tiden havde han ladet fløjten lyde for at advare stations- og godstogspersonalet. Casey Jones’ rekord med aldrig at have forårsaget en dødsulykke - bortset fra sin egen – var ubrudt. 219
Page 1 and 2: Kapitel 32, Tennesee: Staten Tennes
Page 3 and 4: Fortællingen er baseret dels på m
Page 5: Kort over strækningen Memphis i Te
Page 9: frimærke med hans billede som ”h

Kapitel 32, Tennesee: Casey Jones og I.C.R.R lokomotiv 3-8-2:

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?