La Belle époque i dansk streg - Ove Bjørn Petersen

42
4
Cap Martin er stadig et usædvanlig smukt område,
men det er markeret som Domaine Privé. Derfor
kan man kun komme ind til fods, og det er mere end
svært at se de enkelte bygninger, der ligger skjult
bag høje hække og porte. Følger man stien rundt om
Cap’en, får man en fornemmelse for hele området
med de imposante og historiske bygninger.
La Belle
époque
i dansk
streg
Proprietærsønnen fra Karlebo omgikkes
kongelige og nyrige ved den
franske riviera. Med bopæl i Menton
fik den nyuddannede arkitekt
en enestående succes med at opføre
de flotteste slotte, villaer og hoteller
- men så tabte han det hele igen. 8
5/2011 5/2011 43

44
5
I Nice tegnede Georges Tersling
i 1899 Villa Masséna,
der skulle tjene som vinterbolig
for Victor Masséna,
barnebarn af Napoleon I’s
Maréchal André Masséna,
som blev født i byen i 1758.
Den store have i engelsk stil
strakte sig næsten helt ned
til havet. I 1917 blev villaen
foræret til byen Nice, men
da den få år senere blev
omdannet til byens historiske
museum, blev haven
nærmest ødelagt. I dag har
man søgt at gengive den
noget af fordums pragt, da
hele villaen inden for de
seneste år har været under
renovering og genåbnede for
publikum i 2008.
tekst: Ove Bjørn, kunsthistoriker
foto: Finn Rastén
Bortset fra Paris kan intet sted i Frankrig
fremvise flere imponerende bygninger
end Rivieraen – fra Cannes over Nice til Monaco,
Roquebrune-Cap-Martin og Menton.
Især er de spektakulære bygninger fra den
vilde tid omkring 1900, La Belle époque,
kun sjældent overgået siden hen. Mange
finder dem konditoragtige, andre finder
dem smukke og andre igen smagløse, men
uanset er det arkitektoniske præstationer af
kontinentets bedste arkitekter.
Den begyndende bilisme og den hastige
udvikling af det franske jernbanenet
gjorde det muligt for alle og enhver at
komme, hvorhen man ville. Hvor der i
1828 var en snes kilometer jernbanespor
i Frankrig, så var der 60 år senere godt
35.000 kilometer. Og den franske middelhavskyst
var særlig attraktiv, for her
var varme, en frodig vegetation - og her
kom de rigtige. Og da kysten ved Nice
blev branded med navnet Côte d’Azur, den
azurblå kyst, var der ingen vej udenom:
Havde man penge, skulle man til Rivieraen
- for at se og for at blive set.
Den danske arkitekt
En af de mest berømte arkitekter bag
disse bygninger var danskeren Hans-Georg
Tersling (1857-1920), født i landsbyen
Karlebo i Nordsjælland. Som mange af
sine samtidige arkitekter måtte han til Paris,
for det var her tingene skete: Dristig
byplanlægning ved Hausmann, spektakulære
bygninger ved Charles Garnier (bl.a.
Operaen Palais Garnier) og trendsættende
kunstmalere som Monet og Cézanne.
Efter studietiden i Paris rejste han som
23-årig til Menton, så tæt på Italien som
man kan komme, og næppe ankommet fik
han til opgave at føre tilsyn med opførelsen
af spillesalen på det berømte Casino i
Monte Carlo. Det var et heldigt sted at begynde,
for velhavende englændere, nyrige
franske forretningsbaroner og forlystelsessyge
aristokrater fra hele kontinentet
ventede utålmodigt på, at dørene åbnedes,
så de kunne indtage deres pladser ved
spillebordene. Denne kreds skulle Tersling
vide at holde kontakt til godt hjulpet
af sine gode manerer, sin ekstravagante
stil og sin fejlfri franske udtale.
I 1883 etablerede han sin egen virksomhed
i Menton. Men for at være rigtig
fransk, måtte han ændre sit danske navn
Hans-Georg til det franske Georges.
En af de mere spektakulære opgaver
blev i 1885 at konduktere bygningen af
det prestigefyldte Hôtel de l’Alexandra i
Menton. Bygherren hældte til den noget
overlæssede stil, som den berømte arkitekt
Garnier stod for, så hvad var mere nærliggende,
end at følge det spor. Stilen fortsatte
han med ved opførelsen af Métropole-Hôtel
i Monte-Carlo, så successen kom hjem:
Som 28-årig var Tersling blevet en af regionens
vigtigste arkitekter.
Et liv i sus og dus
Opførelsen af Eiffel-tårnet i 1889 til verdensudstillingen
i Paris blev et arkitektonisk
afsæt og inspiration til dristige arbejder
med jern og beton. Samtidig betød de
gode konjunkturer et voldsomt byggeboom
med mange opgaver. Den situation var
Tersling ikke sen til at udnytte, bl.a. i forbindelse
med bebyggelsen af den næsten
mennesketomme halvø Cap Martin.
Den sydfranske halvø blev i 1889 købt
af et engelsk selskab, der så god mulighed
for at skabe en legeplads for overklassen,
men det krævede store anlægsarbejder i
form af hoteller, villaer og veje. Det første
store projekt blev opførelsen af Grand
3
Også den formuende
russiske
koloni havde bud
efter Georges Tersling,
blandt andet
til opførelsen af
den russiske kirke
i Menton.
Hôtel du Cap Martin, som Tersling både
var initiativtager til og arkitekt på. Hotellet
blev snart hjemsted for royale fra ind-
og udland.
I hans portefølje kom hurtigt en række
châtelet’er for prominente bygherrer, der
hverken manglede penge eller ideer. 1892
blev året med en håndfuld pragtvillaer
på Cap’en, bl.a. Cyrnos (det græske navn
for Corsica) for den franske ekskejser-
Østrigs kejserpar Frantz-Joseph og
Elisabeth var gennem fire år faste
gæster i det område, der engang
havde været en del af det østrigske
rige. I 1898 blev Elisabeth myrdet i
Génève i et attentat, og på halvøen
rejste man året efter et mindesmærke
for hende, tegnet af Tersling.
6
inde Eugénie, som efter kejserdømmets
fald var flyttet til England under navnet
Comtesse de Pierrefond. Da Tersling var
et godt navn i royale kredse og samtidig
lydhør overfor ekskejserindens ønske om
en vis gotisk prægning, valgte hun ham
til at opføre sin villa, der i dag regnes for
et af hans hovedværker.
I kølvandet fulgte straks for velhavende
franske familier villaerne Cynthia, 8
Afslappet luksus på Cote d´Azur
Kun 100 skridt fra badestrand og strandpromenade
med hyggelige cafeer og butikker, ligger Villa Libellule i
smukke Menton by. 300 m2 fordelt på 3 etager: 6 store
dejlige soveværelser til 11 personer, 2 store stuer, 2
badeværelser, indendørs og udendørs køkken samt charmerende
gårdhave med jacuzzi og lounge-område.
Fra 2000€ pr. uge for 11 personer. Læs mere på:
www.hotelguldsmeden.com/lafrance/menton
eller ring på 7023 3235
5/2011 5/2011 45

46
5
Mange borgere i Menton var bestemt ikke glade, da Tersling i 1902 byggede sin ekstravagante private bolig “Les
Citronniers”, 19 rue Partouneux. Efter datidens lokale byggestil var den voldsomt provokerende. I dag syner huset
ikke så prangende, og der er da også etableret butikker med store ruder i gadeplanet.
Aréthuse-Trianon, Dragonnière, Miramar
og White. For den tidligere engelske
ambassadør i Berlin, byggede han The
Hermitage Castle, og det blev startskuddet
til et sandt rend af royale: Dronning
Victoria, kong Edward VII, kong Léopold
med flere. Bagefter fulgte Brasiliens
kejser Don Pedro med yderligere opgaver i
Sydamerika, og helt naturligt meldte også
den italienske overklasse sig.
Manière Tersling
Terslings altid store beredvillighed til
at hjælpe udlændinge, når de kom til
Rivieraen, gav bonus. Han blev i 1890
udnævnt til vicekonsul for Danmark og
Sverige, og det førte til, at den svenske
Alfred Nobel bad ham ombygge sin store
villa i San Remo.
Ikke så snart havde han løst en opgave,
før endnu en meldte sig, altid måtte han
køre en række projekter samtidigt. Som
40-årig havde han næsten 20 års hektiske
aktiviteter bag sig, og stadig gav hans
mondæne kontakter masser af opgaver.
Kreativiteten og de mange ideer kom til
5/2011
fri udfoldelse, og selv om han i høj grad
tilpassede sig bygherrens ønsker, så talte
man om en særlig “Maniere Tersling”.
Af væsentlige bygninger, som kan
ses i dag, er Hôtel Bristol i Beaulieu, den
kejserlige Villa Cyrnos og Palais Carnolés
i Menton, der oprindelig blev opført som
sommerresidens for fyrsterne af Monaco.
Faldet
I takt med den stigende succes blev hans
optræden ikke blot spektakulær men
nærmest stødende - i hvert fald for de
lokale borgere i Menton. Han tillagde sig
en prangende livsførelse, der kom til fri
udfoldelse, da han i 1902 byggede sin ekstravagante
private bolig Les Citronniers,
som selv efter datidens lokale byggestil
var voldsomt provokerende med sine tre
etager, ekstravagante friser og 4 x 4 fag
vinduer. Han var dog kun en arkitekt.
Han beså sine byggepladser til hest,
der dog efter et styrt erstattedes af
ekvipage med en kusk i elegant uniform.
Måske var styrtet en bekvem undskyldning
for at lade sig mere standsmæssigt
transportere. At bolig og livsstil fint
matchede det overklassemiljø, han dagligt
færdedes i, er der ingen tvivl om.
Hans sidste store opgave var opførelsen
af Hôtel Imperial i Menton, umiddelbart
før verdenskrigen brød ud. Krigen satte
en brat stopper for Terslings ubekymrede
liv som verdensmand og en meget lang
række af successer. Dynamikken og de
store penge i byggeriet ebbede ud i takt
med, at også de velhavende blev ramt af
de dårlige konjunkturer. Det blev stadig
vanskeligere at hente tilgodehavender
hos kunderne, og han havde svært ved
at klare sine egne store udgifter til de
mange jorde og ejendomme, som han gennem
de gode år havde erhvervet sig.
Kunderne forsvandt, det mondæne liv
lå i ruiner og ved sin død i 1920 var han
næsten ubemidlet. Under stor bevågenhed
blev han begravet på Mentons kirkegård
Cimitiere du vieux Chateau, hvor også
hustruen Félicie 17 år senere blev stedt til
hvile. Intet ved den misligholdte grav leder
i dag tanken hen på en af den tids mest
feterede og respekterede arkitekter. g