Kirkebladet for Langeland og Strynø - Longelse Kirke

Sommeren er endelig
over os, mange
skal holde ferie eller
holder allerede
ferie med familien,
sommerferien bliver
meget naturligt af
mange brugt til være
sammen, og nyde,
at have en lille pause
fra den almindelig, og mange gange, travle
hverdag. Måske er der især nu en øget
fokus på fællesskaber her om sommeren.
Der har man en god mulighed for at se familie
og venner, og sidde og nyde de (forhåbentlig)
lange sommeraftener sammen.
I det hele taget er fællesskaber jo en stor
del af vores liv, lige fra vi er helt små børn,
er det vigtigt at have fællesskab med andre,
det er vigtigt at finde sammen i grupper
med andre, det er vigtigt fra begyndelsen
af livet, ikke at stå udenfor fællesskabet.
Fællesskaber især omkring teenageårene
er meget vigtige for de fleste unge. Egentlig
lidt spøjst at tænke på, da det netop er
de år hvor man skal selvstændiggøre sig i
forhold til andre mennesker, dog især forældrene,
der bliver fællesskabet med kammeraterne
meget vigtigt. Det mærker jeg
blandt andet meget i konfirmationsforberedelsen,
hvor det er vigtigt, at vide hvem
man skal konfirmeres sammen med.
I slutningen af dette års konfirmandforberedelse
havde jeg et tema omkring fællesskab
med mit forberedelseshold, nærmere
betegnet nadverens fællesskab. Vi talte
om hvad det blandt vil sige, at modtage
Jesu legeme og blod, og vi holdt en lille
nadvergudstjeneste. Grunden til at vi gjorde
det, var udover at nadveren er en vigtig
del af gudstjenesten, også at få konfirmanderne
til at turde gå over den grænse
det kan være for nogle af gå til alters. Jeg
oplever mange, der ikke ønsker at deltage
Præstens side
Fællesskaber - også i gudstjenesten
i nadveren, både yngre og ældre, fordi de
er nervøse, for ”at gøre noget forkert” ved
altergangen, eller hvis man ikke kommer
så ofte i kirken, og er del af en store grupper
der går i kirke en søndag, for eksempel
ved barnedåb, så kan det måske være
svært, at bryde ud af denne gruppe og
deltage i nadveren.
Men hvorfor er det for mange, sådan en
overvindelse at gå til alters, for jeg oplever
mange der siger til mig, at det er en overvindelse
at deltage i nadveren, hvis man ikke er
vokset op med at gå i kirke om søndagen.
Da jeg var konfirmand, der deltog vi ikke
i nadveren. Man skulle være værdig til at
deltage i den hellige handling, troede vi! Og
sådan tror jeg, at der ikke så få blevet afskrækket
fra at gå til alters.
Men er det kun for de fromme? Nej! Nadveren
er for alle. Nadveren er indstiftet af
Jesus, og holdes søndag efter søndag for
at vi kan blive ved med at huske hans betydning
for vores liv. Og ingen er udelukket
fra nadveren, det er kun os selv, der kan
lukke os ude fra den. Vi er alle lige for Gud
- også ved alteret, når der er nadver. Guds
kærlighed omfatter os alle.
Det giver sig også meget godt til udtryk i
den salme som synges i mange kirker ved
altergang, da den indgår i nadverritualet,
den er nummer 439 i den nye salmebog:
”O du Guds lam! med korsets skam.” Der
står nemlig: ”Miskundelig, forbarm du
dig.” Miskundelig er et ord vi nok ikke lige
bruger så meget til hverdag, men det er et
skønt ord, det betyder at Gud mis-kender
en, altså at Gud kendes ved hver enkelt
af os, men han ser på os som vi intet har
gjort forkert, det eksisterer simpelthen
ikke længere for Gud. Derfor kan vi roligt
knæle ved alterbordet, og tage imod Jesu
legeme og blod. I nadveren får vi en kærlighedserklæring,
så kan vi komme med
synd, skyld og skam, ja alt det, som vi
ikke kan bære, og Jesus er til stede hos
os i nadveren og hans tilgivelse ligger i,
at han ikke tilregner os vores synder, men
bærer dem for os.
Et andet aspekt der måske kan være lidt
grænseoverskridende for, er de ord som
siges, når vi modtager brødet eller vinen:
”Dette er Jesu Kristi legeme,” og ”Dette er
Jesu Kristi blod.” Vi spiser jo ikke legeme
og blod i vores daglige liv, men at vi spiser
Jesu legeme og blod viser det, at Jesus er
tæt forbundet med os, og det er hans blod
der flyder i vores åre, og vi derigennem får
kærlighedens kræfter.
Men er man så udenfor det hele, hvis man
bliver siddende på sin plads i kirken og ikke
går til nadver? Nej, man er i forbindelse
med Gud gennem vores dåb, og gennem
Guds ord i gudstjenesten og i vores daglige
liv. Man skal ikke lade sig afstå fra nadveren,
fordi man er bange for at gå vejen op
til alteret, fordi man ikke føler sig god nok
eller nok troende, eller fordi man er bange
for, at man udstiller sig som ”bedre kristen”
end de andre. Alle er lige for Gud, også i
nadveren, alle kan deltage i altergangen.
Lene Kjær Andersen
Strynø, Rudkøbing og Simmerbølle
3