Sidste søndag i kirkeåret 1. tr. 2009 Salmevalg ... - Flakkebjerg Sogn

More documents

Recommendations

Info

ikke én kan sige sig fri for at have forsømt den syge eller fængslede. Men hvad skal vi bruge det til? Skal vi nu gå rundt og ryste i bukserne af angst for Helvedes flammer indtil en dag vor Herre kommer tilbage for at dømme levende og døde? Skal vi nu begynde det nye kirkeår med at jage af sted for at få indhentet alt det gode vi burde have gjort, så regnskabet kommer til at se lidt bedre ud for os? Skal vi nu til at sætte vores eget liv til side for at gøre godt for andre? Hvornår er det nok og hvor meget skal der egentligt til før vi kan få adgang til evig fred og glæde i stedet for straf og pine? For et eller andet sted har vi også alle gjort det modsatte og for et øjeblik kunne føle os sikre på at måtte tage udgangen til højre når den tid kommer. Der var da en gang hvor vi hjalp den dame dér der faldt om på gaden, og så var der også den morgen vi tømte pungen for mønter og gav dem til tiggeren på stationen. Og vi får da også af og til besøgt tante Hanne både da hun var på hospitalet og derhjemme. Det er i virkeligheden enkle ting som Jesus taler om at vi skal gøre. Det er så nemt at hjælpe når der er brug for det, - næsten ligeså nemt som at lade være. Og vi gør det også. Verden fungerer fordi vi hver dag gør lidt af det Jesus nævner. Hvis ikke vi eller andre gjorde det, ville verden ikke hænge sammen. Det bliver forsømt, ja, men det bliver også gjort. Verden er ikke kun sort/hvid. Alligevel er der skarpe ord til os fra Verdensdommeren Jesus i dag. Vi kender bedst selv forholdet mellem vores dovenskab og vores gode gerninger. Vi kan ikke se rundt på hinanden og sige ”du ender nok dér.” Vi kan ikke sortere hinanden i gode og onde. Og det skal vi heller ikke, ligesom vi heller ikke skal begynde at placere os selv blandt de onde eller de gode. Vi skal ikke gå rundt og frygte for som bukkene at blive skilt fra fårene. For når alt kommer til alt, er der en buk i os alle. Men også et sødt lille får. Vi hører ikke kun til i den sorte side af billedet, men bestemt heller ikke i den hvide. Der er ondt og godt i os alle – som det symboliseres i det gamle kinesiske tegn Yin & Yang. Det runde tegn med en sort og en hvid fiskeagtig facon, hver med en lille plet af den modsatte farve i sig. Det er æld gammel menneskelig visdom, og Gud selv kendte selvfølgelig allerede til det dengang i tidernes morgen og fandt derfor også en løsning på problemet.
For skulle han se passivt til mens hans egne skabninger én efter én måtte dømmes til Helvedes flammer fordi de ikke altid kunne gøre det gode? Ikke på vilkår – det var de alligevel for værdifulde til. For at løse sit eget dilemma blev han menneske som os, levede det liv vi burde have levet – det hvide liv, det gode liv, uden antydning af sort. Men tog alligevel den straf vi skulle have haft, så vi kan gå fri. Det gjorde han da han døde på korset og opstod fra de døde på 3. dagen. Det er den tro vi døbes på. I dåben får vi Guds velsignelse. Vi bliver Guds børn og bliver dem til hvem Jesus i dag siger: Kom, I som er min fars velsignede. Det er os. Dig og mig, Da vi i dåben blev båret frem for Gud i den hvide dåbskjole, fik vi det løfte at fra da af, ville han altid se os sådan - hvidklædte. Dåbens vand vaskede det sorte af os – i hvert fald i Guds øjne. Og derfor behøver vi ikke længere frygte for dommen der venter os på den yderste dag. Vi har udsigt til hvide vægge fra kirkebænken i dag. Der er ikke længere grund til at male fanden på vægen. For vi er velsignede og vi har fået lovning på at måtte tage udgangen til højre. Derfor kan vi med ro i sindet på <strong>søndag</strong> begynde det nye kirkeår, med alle vores gode intentioner. Vi må gøre vort bedste for at leve op til dem, men behøver ikke frygte den evige straf når vi fejler. For den er der allerede én der har taget for os. Derfor lov og tak…
Page 1: Sidste sø

Sidste søndag i kirkeåret 1. tr. 2009 Salmevalg ... - Flakkebjerg Sogn

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?