Mads Musholms ”historiebog”: - Vandborghistorie

Den største rigdom ligger ikke i penge eller klæder eller lignende,
men alt det skønne, vi lever i, hvad ejer vi ikke i naturen, lad os
ikke forsømme at takke derfor, saa bliver velsignelsen dobbelt stor.
Og naar vi beder om daglig brød lærer det os nøjsomhed og tillige
lære det os, at vi ikke skal bekymre os længere ind i fremtiden,
men hver dag har nok i sit eget. Vi skal ikke derfor blive sløve og
tro, at naar vi beder, saa faar vi det uden arbejde. Nej bøn og
arbejde skal følges ad.
Arbejde, bøn fører til verdslighed er vi stillet i kaar saadan, at vi
ikke har nødig at tænke over daglige brød, saa er det dog godt at
bede derom for at faa velsignelsen, desuden skal vi ikke alene
tænke paa os selv, men alle de mange, der knap har til det daglige
brød.
Det er heller ikke nok at bede for andre, vi skal vise i gerning, at vi
har forstaaet den bøn, det er maaske ikke mad de trænger til
alene, men en venlig tanke et godt ord, og det har vi alle ogsaa
uden at det koster noget saadan at leve, føre lykken med, det kan
jo være vanskelig at lade være at bekymre sig for fremtiden og det
kan tage glæden fra os.
Bønnen fadervor er en bøn vi har brug for hver dag, og naar vi
beder ” forlad os vor skyld, som vi forlader vore skyldnere”, saa
trænger vi ogsaa til at bede den bøn hver dag. Vi som daglig
synder meget og vi kan ikke selv frigøre os fra den, og vi kan ikke
gaa til gud, det har synden rejst en mur op imod, men vi kan bede
gud komme til os, og det vil han, naar vi oprigtig beder derom og
virkelig angre vor synd, det skal være den virkelige anger ellers
nytter den bøn ikke synden. Synden fra fortiden som vi ikke har
angret men som piner endnu gør kampen i nutiden svær, hvorimod
sejren i fortiden gør sejren over synden i nutiden lettere. Ligesom
et menneske der lider af turberkulose skal have frisk luft og kraftig
føde, for at styrke livet gøre legemet kraftig og til sidst overvinde
sygdommen, saa skal vi daglig, ja altid være angrende syndere og
bede gud om tilgivelse stadig blive stærkere i bønnen mod synden,
at vi mere og mere kan kvæle den.
At det evige livs tro der blev nedlagt i daaben ikke skal kues af
synden den gud rensede os fra i daaben, da satte han os ind et nyt
liv, hvor vi skulle som den syge kue synden ved at leve sundt, faar
synden først rigtig magt over mennesket, er det en meget haard
kamp at overvinde den og kun naar gud er medarbejder kan det
lykkes.
101