Mads Musholms ”historiebog”: - Vandborghistorie

Paa 3½ aar var jeg udlært og skønt jeg nok kunne være blevet i
Vandborg som svend, bestemte jeg mig til at rejse til den store by.
Jeg havde samlet 1 kr. og 50 øre i formue og med dem paa
lommen vandrede jeg mod København. Paa vejen mødte jeg en
anden svend og vi fulgtes ad.
Vandreturen tog 2 mdr., vi arbejdede lidt imellem. Om natten sov
vi i svendehjem, men vi maatte aflevere al vort tøj til bestyreren og
lagde os hel nøgne paa voksdugslagener. Aflevering af tøjet skete
for at sikre sig med lus. Mange af dem, der vandrede paa
landvejen dengang, var gamle drukkenbolte og man kunne nemt
forsumpe, hvis man blev for længe paa valsen.
En eftermiddag i 1892 naaede jeg til København. Det første
maaltid jeg fik der var sødsuppe, hakkebøf, prisen var 35 øre, det
var paa et gæstehjem.
Skønt der dengang var megen arbejdsløshed, fik jeg dog snart
noget at bestille, jeg blev svend hos Tusen og Hammerik for 27 øre
i timen, maaske kunne jeg været blevet der længe, men jeg ville
fremad, og saa gav jeg mig til at læse til maskinist, jeg havde jo
kun de kundskaber, jeg havde lært i Vandborg Skole, og derfor
maatte jeg slide haardt i det for at følge med. Saadan noget som
matematik, havde jeg aldrig hørt om, men nu maatte jeg i gang
med et pensum lige saa svær som studentereksamen, jeg klarede
det dog, fik fin karakter. Saa stod jeg til søs som assistent, fik 50
kr. i maaneden, som 2. maskinmester fik jeg 120 kr. og som første
var jeg oppe paa 200 kr. om maaneden.
Jeg sejlede i 10 aar og kom viden om i verden, jeg oplevede mange
spændende eventyr, men jeg ville ikke blive ved paa vandet, saa
jeg søgte tilbage til land, og jeg var saa heldig at faa en stilling
som fabriksbestyrer hos Jakob Holm og Sønner, oliemøllen var 100
aar tilbage for sin tid, jeg gav mig til at bygge hele virksomheden
om.
I Tyskland havde jeg studeret kemi, og da der var opstaaet en ny
maade at lave glyserin paa, spurgte jeg mit firma, om de ville
udnytte ideen. Det ville de ikke og de havde ikke noget imod, at
jeg udnyttede det.
I juni 1911 startede jeg, begyndte med konserveringsvæsken
Cuprinol, men lige til 1918 gik det sløjt, vi vidste for lidt om
raastofferne, men medens jeg ventede paa det skulle faa sin
chance tjente jeg en formue paa glyserin.
77