Mads Musholms ”historiebog”: - Vandborghistorie
Mads Musholms ”historiebog”: - Vandborghistorie
Mads Musholms ”historiebog”: - Vandborghistorie
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Ja, maaske har synden faaet saa megen magt over sjælen, at det<br />
menneske kan være stolt af sin synd i stedet for at angre. Men<br />
tænk vel paa om faldet i synden ogsaa er dyb, saa er der redning,<br />
om vi selv vil og vi beder gud om hjælp, thi vi magter intet selv<br />
mod den mægtige fjende synden, skulle vi ene kæmpe imod den,<br />
ville vi snart overvindes. Derfor skal vi ikke glemme, at bede: Led<br />
os ikke i fristelse.<br />
Vi beder i den sidste bøn: Fri os fra det onde. Jeg synes det<br />
forstaas bedre, naar vi siger: fri os ud af det onde.<br />
Og hvad er saa det onde, vi beder om at komme ud af, det er<br />
samlet i et ord. Døden det er det værste og det sværeste for os<br />
mennesker, naar vi møder døden ved at miste vore kære. Der er<br />
ingen ting, der kan faa til at føle os saa ene og forladt, som at<br />
miste vore nærmeste og der er heller intet der lægger mere alvor<br />
ind i menneskesjælen, som det at se døden paa nær hold, først da<br />
læres det at forstaa, hvad døden er.<br />
Der er en anden og næsten værre maade døden viser sig paa, naar<br />
et menneske knuses under tilværelsen og ikke finder raad til at<br />
holde sig oppe mellem de kæmpende mod det onde, men giver<br />
efter og sløves mere og mere, er det ikke netop døden, der<br />
arbejder i det menneske. Endnu værre er det med det menneske,<br />
der synes at have givet sig hen i det onde, hvor svært maa det ikke<br />
være for forældre at se deres børn som forbrydere eller<br />
selvmordere, da viser døden sig som livets og det eviges<br />
tilintetgørelse.<br />
Er der da ingen raad mod det onde ? Jo Jesus Kristus som selv<br />
vandt sejr over døden han vil hjælpe os og har banet vejen. Det<br />
som skal sejre over døden blev nedlagt i os i daaben som en lille<br />
spire og det skal have sin næring ved herrens bord i Sakrementet<br />
og ved guds ord.<br />
Jeg tror som en mand har sagt, mennesket er i sig selv ikke<br />
udødelig, men har evigheds livet i sig og det skal vokse saa stærkt,<br />
at det kan bære over døden ind i evigheden. Hvordan det er, ved<br />
vi ikke, men det ved vi, at der er en fortsættelse af det hellige<br />
samfund med gud, og der skal mange længsler stilles ved tanken<br />
om det.<br />
103