Mads Musholms ”historiebog”: - Vandborghistorie

”Nysted” - Kirkensgaardvej 59
Omkring 1880 købte Kresten Kristensen Nysted i Vandborg, hvor
han havde lidt købmandshandel, han havde før været møllesvend
paa Lægaard Mølle ved Holstebro. Hans kone Marie Lind var datter
af hestehandler Lind i Holstebro, der menes, han stammer fra Linde
slægten. Den første der kendes af den slægt var kræmmer, gik og
solgte Tønder kniplinger, han kom til Harboøre, saa da i et hjem
nogle svin, der aad af et trug, der var drevet ind fra havet, han
kom i handel med konen om truget og fik det for nogle kniplinger.
For truget der var af det pureste guld købte han Pallisbjerg og
andre herregaarde. Linde nævnes andre steder, han hjalp sin
ladefoged Jørgen Jørgensen til Houmaa.
Marie og Chr. Kristensen fik 14 børn og da handelen var sløj skulle
der stor sparsommelighed og nøjsomhed til for at undgaa
fattigdom. De ville ikke have hjælp nogen steder fra. Børnene
kom tidlig ud at tjene. Peter, den fjerde i rækken, viste, hvad en
fattig dreng med held og godt helbred kan drive det til. Hans
barndom var vel som de fleste bønder drenge den gang.
Han fortæller selv:
”jeg kom tidlig ud som hyrdedreng, lønnen 12 kr. for en sommer,
saa jeg lærte Lind`s alvor at kende. Min arbejdstid var fra kl. 4
morgen til kl. 10 aften, mange gange faldt jeg om aftenen ned i en
grøft af træthed. De strenge aar fik dog betydning for mig, jeg
lærte at bestille noget. Om morgenen skulle jeg flytte
ungkreaturerne, jeg løb med bare fødder, da var det dejligt varmt
at sætte foden, hvor en stud havde ligget, saa hjem og muge og
rense stald. Naar køerne var malket skulle de ud, de skulle ind igen
og malkes til middag. De 3 mdr. om sommeren var de næsten
inde hele dagen, fordi oksebremsen den gang pinte og plagede de
stakkels dyr, saa de var hel vilde af smerter og løb løse, saa jog de
hen over marken, mens jeg stolpede paa mine smaa ben for at
fange dem. For at undgaa den bissen skulle alle dyr helst være
inde inden kl. 9 og saa blive der til nær aften.
Paa en gaard havde vi 2 heste, den ene en rød hoppe, den anden
en sort vallak ved navn Klavs, han var vanskelig og derfor satte jeg
en ære i at blive ven med den, til sidst havde Klavs og jeg det saa
godt med hinanden, at jeg kunne holde haanden i dens mund og
sove under hans krybbe.
74