Den besværlige eller den velsignede alderdom? Aristoteles ... - mbbio
Den besværlige eller den velsignede alderdom? Aristoteles ... - mbbio
Den besværlige eller den velsignede alderdom? Aristoteles ... - mbbio
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Den</strong> <strong>besværlige</strong> <strong>eller</strong> <strong>den</strong> <strong>velsignede</strong> <strong>alderdom</strong>? » Aldring i mentalitetshistorien, His...<br />
Når jeg bliver gammel<br />
Så vil jeg sidde på en bar<br />
Der hvor havet slår ind over molen<br />
Og dele rødvin med memoirer<br />
Med de andre gamle i solen<br />
Når jeg bliver gammel<br />
Skal byen kende til kærlighed, der hvor solen går ned<br />
Der er et lys, der rækker helt ind til land<br />
På <strong>den</strong> an<strong>den</strong> side af ensomhe<strong>den</strong><br />
Når jeg bliver gammel<br />
Så er du gammel selv<br />
Gnags, 1989. ©SingSing Musikforlag<br />
Sådan skrev Peter A.G. Nielsen i 1989. En <strong>alderdom</strong> på en bænk i solen, hvor en fredfyldt tilstand<br />
indfinder sig kan være en forestilling om, hvad der skal ske, når man bliver gammel.<br />
At ældes med ynde?<br />
Et er, hvordan <strong>alderdom</strong>men opleves udefra. Hvordan et samfund ser på sine gamle. Noget andet<br />
er, <strong>den</strong> helt eksistentielle erfaring, som <strong>den</strong> enkelte oplever ved at blive gammel. Eva Smith,<br />
professor i retsvi<strong>den</strong>skab ved Københavns Universitet (f. 1942), har skrevet en artikel om,<br />
hvordan hun selv oplever det at ældes. Her er et lille uddrag af artiklen:<br />
Fra: “At ældes med ynde”<br />
“Bliver vi mere egoistiske med årene? Jeg har i hvert fald bemærket, at vi bliver mere afstumpede.<br />
Jeg har bemærket det med flere, der er lidt ældre end os. Det er som om deres følelser er blegnet.<br />
De føler ikke længere så stærkt, som de gjorde engang.<br />
Jeg læste engang om en kvinde på hvis gravsten, der stod: Hun troede, at alting ragede hende. Jeg<br />
tænkte, at det kunne der have stået om mig.<br />
Jeg har engageret mig voldsomt i min omver<strong>den</strong>. Råbt op, når noget forekom mig urimeligt <strong>eller</strong><br />
uretfærdigt. Af og til har det ikke gavnet dem, jeg ville hjælpe. Men på det seneste har jeg<br />
bemærket, at mine følelser ikke så let kommer i kog.<br />
Det gælder navnlig de negative følelser: vrede, foragt, afsky. De kommer ikke på samme måde.<br />
Og hvis de gør, vifter jeg dem ofte af med en skuldertrækning. -Hvis folk vil opføre sig tåbeligt<br />
<strong>eller</strong> utiltalende, er det deres sag.<br />
Og de, der kommer i klemme? Jeg kan ikke rigtigt engagere mig, som jeg kunne engang.<br />
Page 10 of 11<br />
Min bekymring er, at det samme skal ske med de positive følelser. At kærlighed, ømhed, glæde<br />
også vil blegne.<br />
Man taler om at dø “mæt af dage”. Da jeg var ung, syntes jeg, det lød meget rart. Nu ved jeg ikke<br />
rigtigt. Det betyder vel, at man simpelt hen ikke gider mere. Ikke én dag til. Selv ikke en dag fyldt<br />
med glæde. F.eks. en dag man skal tilbringe sammen med sine børn.<br />
I tegneserien “Radiserne” siger Nuser ofte: “En ny dag truer”. Jeg forstår ham. Fremti<strong>den</strong> truer.”<br />
http://www.oldetopia.dk/<strong>den</strong>-sure-og-s%c3%b8de-<strong>alderdom</strong>/<br />
06-05-2010