07.09.2013 Views

Den besværlige eller den velsignede alderdom? Aristoteles ... - mbbio

Den besværlige eller den velsignede alderdom? Aristoteles ... - mbbio

Den besværlige eller den velsignede alderdom? Aristoteles ... - mbbio

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

<strong>Den</strong> <strong>besværlige</strong> <strong>eller</strong> <strong>den</strong> <strong>velsignede</strong> <strong>alderdom</strong>? » Aldring i mentalitetshistorien, His...<br />

Når jeg bliver gammel<br />

Så vil jeg sidde på en bar<br />

Der hvor havet slår ind over molen<br />

Og dele rødvin med memoirer<br />

Med de andre gamle i solen<br />

Når jeg bliver gammel<br />

Skal byen kende til kærlighed, der hvor solen går ned<br />

Der er et lys, der rækker helt ind til land<br />

På <strong>den</strong> an<strong>den</strong> side af ensomhe<strong>den</strong><br />

Når jeg bliver gammel<br />

Så er du gammel selv<br />

Gnags, 1989. ©SingSing Musikforlag<br />

Sådan skrev Peter A.G. Nielsen i 1989. En <strong>alderdom</strong> på en bænk i solen, hvor en fredfyldt tilstand<br />

indfinder sig kan være en forestilling om, hvad der skal ske, når man bliver gammel.<br />

At ældes med ynde?<br />

Et er, hvordan <strong>alderdom</strong>men opleves udefra. Hvordan et samfund ser på sine gamle. Noget andet<br />

er, <strong>den</strong> helt eksistentielle erfaring, som <strong>den</strong> enkelte oplever ved at blive gammel. Eva Smith,<br />

professor i retsvi<strong>den</strong>skab ved Københavns Universitet (f. 1942), har skrevet en artikel om,<br />

hvordan hun selv oplever det at ældes. Her er et lille uddrag af artiklen:<br />

Fra: “At ældes med ynde”<br />

“Bliver vi mere egoistiske med årene? Jeg har i hvert fald bemærket, at vi bliver mere afstumpede.<br />

Jeg har bemærket det med flere, der er lidt ældre end os. Det er som om deres følelser er blegnet.<br />

De føler ikke længere så stærkt, som de gjorde engang.<br />

Jeg læste engang om en kvinde på hvis gravsten, der stod: Hun troede, at alting ragede hende. Jeg<br />

tænkte, at det kunne der have stået om mig.<br />

Jeg har engageret mig voldsomt i min omver<strong>den</strong>. Råbt op, når noget forekom mig urimeligt <strong>eller</strong><br />

uretfærdigt. Af og til har det ikke gavnet dem, jeg ville hjælpe. Men på det seneste har jeg<br />

bemærket, at mine følelser ikke så let kommer i kog.<br />

Det gælder navnlig de negative følelser: vrede, foragt, afsky. De kommer ikke på samme måde.<br />

Og hvis de gør, vifter jeg dem ofte af med en skuldertrækning. -Hvis folk vil opføre sig tåbeligt<br />

<strong>eller</strong> utiltalende, er det deres sag.<br />

Og de, der kommer i klemme? Jeg kan ikke rigtigt engagere mig, som jeg kunne engang.<br />

Page 10 of 11<br />

Min bekymring er, at det samme skal ske med de positive følelser. At kærlighed, ømhed, glæde<br />

også vil blegne.<br />

Man taler om at dø “mæt af dage”. Da jeg var ung, syntes jeg, det lød meget rart. Nu ved jeg ikke<br />

rigtigt. Det betyder vel, at man simpelt hen ikke gider mere. Ikke én dag til. Selv ikke en dag fyldt<br />

med glæde. F.eks. en dag man skal tilbringe sammen med sine børn.<br />

I tegneserien “Radiserne” siger Nuser ofte: “En ny dag truer”. Jeg forstår ham. Fremti<strong>den</strong> truer.”<br />

http://www.oldetopia.dk/<strong>den</strong>-sure-og-s%c3%b8de-<strong>alderdom</strong>/<br />

06-05-2010

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!